Plastre mod stress !?

For et par dage siden skrev Majken Matzau, der er psykolog, selvudnævnt stressekspert og uddanner stresscoaches, en artikel om nogle plastre, der angiveligt skulle kunne hjælpe stressramte. Det skulle kunne vedligeholde hormonet dehydroepiandrosteron (DHEA) og regulere stresshormonet kortisol.

Majken beskriver at hun selv har testet produktet ved hjælp af såkaldte BioDots (små runde “prikker” der skifter farve efter temperaturen lige under huden) og har konstateret at plastrene virker – så godt, at hun ville sælge dem i sin webshop.

Det er jo en fantastisk nyhed! – lige indtil man dykker nærmere ned i, hvad det er plastrene indeholder, hvordan de skulle virke og hvad det er for et firma, der står bag plastrene.

De omtalte plastre hedder “Y-Age Aeon” og fremstilles af firmaet LifeWave. Plastrene indeholder en smule sukkerstof, der er “kodet med energetisk frekvens”, der skulle “stimulere meridianerne i kroppen”, når de placeres på akupunkturpunkterne på kroppen. Tak for kaffe!

Lad os lige prøve at se på, hvad det er beskrivelsen siger. Ordet “energetisk” er, hvis man foretager en søgning på Google, et meget brugt og misbrugt ord om alt mellem himmel og jord. Spørger vi Gyldendals Store Encyklopædi, er ordet en afledning af “energetikos”, der betyder “virksom” eller “energein “, der betyder “virke”. Plastrene er altså sukker kodet med en “virkende frekvens”.

Nu indeholder sukker i forvejen energi i form af kulhydrater og kan hverken optage eller afgive energi i sig selv. At det så skulle kunne “kodes” med en frekvens (Gyldendal: antal svingninger pr. sekund for et svingende system eller en bølge), som det så afgiver, når det påsættes på kroppens akupunkturpunkter, er jo det rene vrøvl.

Faktisk påstås det i Majken Matzaus tråd om plastrene på Facebook at plastrene skam kan placeres udenpå tøjet og udenpå sko og stadig virke, da frekvenserne kan gå igennem tøj og sko. Frekvenser, der er “kodet” i en smule sukkerstof på et plaster!? Det skal man vist have den store alternative hat på, for at tro på…

Lad os lige lægge plasteret tilside et øjeblik og kigge på firmaet, der har udviklet plasteret, Lifewave. Man skal ikke lede længe på firmaets danske hjemmeside for at finde ud af, hvorledes firmaet er opbygget.
Firmaets salgsorganisation er opbygget i en pyramide-struktur, hvor sælgere har sælgere under sig, der har sælgere under sig osv. osv. – og hvor du du tjener penge på det salg som sælgere under dig genererer. Det kaldes “multilevel-marketing” og formålet med denne salgsstruktur er åbenlyst, at du kan tjene penge – ikke ved at sælge produktet – men ved at andre sælger produktet.

Der er en række regler for multileve-marketing-virksomheder i Danmark og en af de vigtigste er, at du ikke må afkræves et indskud eller tvinges til at købe et vist antal produkter, for at være med. En regel som LifeWave helt tydeligt ikke overholder. Firmaets salgsmetoder er med andre ord ulovlige i Danmark.

Stressramte er desperate mennesker, der har det rigtigt rigtigt skidt og vil betale stort set hvad-som-helst for at få det bedre. For at få en tålelig hverdag med færre symptomer. Det har åbnet et stort marked for en masse ting, der angiveligt skulle have en positiv effekt: Te, pulvere, kosttilskud, krystaller osv. – og nu plastre.
Det er spild af penge. Stress skyldes psykiske belastninger og det er disse belastninger, der skal nedsættes eller fjernes. Mens man arbejder med sine belastninger, kan man med stor effekt udnytte de gode hormoner, som kroppen allerede producerer, når vi er fysisk aktive, når vi plejer kroppen og når vi foretager os noget, vi rigtigt godt kan lide – og mange af disse ting koster ikke en krone.

Man skal ikke underkende tro. Det kan flytte bjerge og jeg er ikke i tvivl om, at nogle personer der tror på at disse plastre virker, rent faktisk kan mærke en effekt. Det kaldes “placebo” og er et meget velkendt og dokumenteret begreb. “Er det så ikke ligegyldigt om det er sukker kodet med frekvenser eller ej – bare der er en virkning?” Jo, det kan man sige, men man skal lige tænke på, at de mange penge, man betaler for de plastre, går til nogle mennesker, der ikke tjener penge, fordi de har et godt produkt. De tjener penge på at andre sælger produktet for dem, på (efter min mening) falske forudsætninger.

Tilbage til Majken Matzau, der jo inddirekte er årsagen til denne blog. Jeg anser Majken som et højt respekteret og et meget intelligent menneske, der som psykolog og stresscoach-underviser har en kæmpe indsigt i, hvad der rør sig i en stresset person og kender til årsager og virkemidler overfor stress. Derfor er det mig en gåde, hvordan hun kan falde for sådan noget som et stressplaster, hvis funktion og dokumentation er så langt ude, som den er.
Det viste sig også at LifeWave ikke ville lade hende sælge plastrene, uden at hun blev en del af deres organisation, hvilket hun dog heldigvis afslog . men det understreger min pointe om, at salget af plastrene skal generere penge hele vejen op igennem pyramiden.

Vil du endelig bruge penge, så vil jeg foreslå dig at tage en tur i spa-bad, gå i sauna, få lagt en ansigsmaske, få en wellness-massage, køb en meditations eller afspændings-CD, tag på udflugt med konen og ungerne – eller gør bare lige det, du har lyst til. Det bekæmper stress på den gode, naturlige måde og kan også bruges forebyggende! 🙂

 

Lars Lautrup-Larsen

Certificeret Stressvejleder
Formand for Stress- og Depressionsforeningen – Greve.
Tidligere stress- og depressionsramt.

Jeg kan desværre ikke åbne for kommentarer til dette indlæg uden at blive oversvømmet af reklamer i kommentarfeltet. Der er et opslag og link til dette indlæg på TagStressAlvorligt’s facebook-side, hvor det er muligt (og meget velkomment) at kommentere.

Mød min hjælpehjerne

Jeg har igennem lang tid forsøgt at finde en nem løsning på, at lette min hjerne for alle de ting, jeg går og skal huske på. Det er småting, som jeg kommer i tanke om det ene øjeblik og har glemt det næste – og som jeg efterfølgende går og irriterer mig selv over, at jeg har glemt.

Det kan være ting som f.eks. et godt emne- eller et par gode linier til min bog, at huske at betale et girokort, en aftale, at huske at ringe tilbage, at aflevere en bog på biblioteket, at undersøge noget – kort sagt; alt mellem himmel og jord af småting.

Jeg har forsøgt mange ting. Jeg har i en periode haft en notesbog i lommen, men når jeg skulle bruge den, havde blyanter & kuglepenne det med at være forsvundet – eller også regnede det, så det var besværligt at komme til at skrive i bogen. Det skal være nemt, for ellers får man det ikke gjort.
Så forsøgte jeg at bruge notatprogrammet og lydoptagefunktionen i min mobiltelefon. Sådan nogle kan jo alt muligt, nu om dage og det skulle udnyttes, men det samme problem opstod. Det var for besværligt. Inden jeg havde fået telefonen op af lommen, fundet det rigtige program, så havde jeg næsten glemt, hvad det var, der var vigtigt at huske.

Nu har jeg fundet løsningen:

2013-03-15 05.49.43

 

Ja, min “hjælpehjerne” er en diktafon. Nu om dage bliver beskeder på sådan en optaget elektronisk og kan slettes enkeltvis, når man ikke længere har brug for beskeden. Forskellen på diktafonen og den samme funktion i mobiltelefonen er, at på diktafonen er en stor og tydelig optageknap. Jeg kan gribe efter diktafonen i lommen og have tommelfingeren på optageknappen, inden den er ude af lommen. Jeg har aktiveret optagefunktionen inden den overhovedet kommer i hovedhøjde og jeg har afbrudt optagelsen, inden den er tilbage i lommen.

Jeg behøver ikke kigge på diktafonen, for den annoncerer med et tydeligt “bip” at den optager og at optagelsen er færdig. Det tager ikke længere tid at få det jeg skal huske optaget, som det tager at få det formuleret – og så virker det for mig! Bare fornemmelsen af, at nu er optagelsen i hus, så behøver jeg ikke huske på det mere, giver en god ro.

Man er nødt til at lægge ind i sin dagligdag, at man på det samme tidspunkt hver dag tømmer diktafonen for beskeder. De ting der kan opdateres; kalendere, aftaler og at få betalt girokort, kan man gøre med det same og derefter slette beskeden. De ting, man ikke lige kan gøre noget ved, vil blive husket, når man hører beskeden igen næste dag.

Det er så simpelt, men et rigtigt godt hjælpemiddel til at slippe for at belaste hjernen med at skulle huske på småting og jeg kan klart anbefale at du prøver det. Jeg har købt den billigste diktafon, jeg kunne finde, for man behøver netop ikke en masse funktioner og super stereolyd.

 

Lars Lautrup-Larsen
Certificeret Stressvejleder
Xstress.dk

 

Jeg kan desværre ikke åbne for kommentarer til dette indlæg uden at blive oversvømmet af reklamer i kommentarfeltet. Der er et opslag og link til dette indlæg på TagStressAlvorligt’s facebook-side, hvor det er muligt (og meget velkomment) at kommentere.