Min nabo er sygemeldt med stress …

Hvad kan du gøre – og hvad skal du ikke gøre, hvis det er naboen, kollegaen eller en ven, der pludselig bliver sygemeldt med stress?

Jeg har lige holdt foredrag med titlen “Det der stress”, hvor jeg også kom ind på, hvordan man netop forholder sig til dette og af reaktionerne kunne jeg se, at det er et spørgsmål som mange har stået med. Dette indlæg vil derfor være et kort sammendrag af dele af foredraget. Har du spørgsmål er du dog mere end velkommen til at spørge i “Tag stress alvorligt”-gruppen på Facebook.

Når en person i ens omgangskreds går ned med stress, er det vigtigt at huske på, at personen ikke længere er den person, man kendte fra tidligere. Det er helt normalt at udadvendte, aktive og smilende mennesker ændrer personlighed fuldstændigt og bliver indelukket og sky – gerne fra den ene dag til den anden. Som stressramt bliver man ikke i stand til at være noget for nogen og man er mange gange så hæmmet, at man ikke kan tage simple beslutninger.

Lad mig komme med et eksempel fra mit eget stressnedbrud. Jeg stod på et tidspunkt i vores entre og kunne ikke beslutte om jeg skulle gå ud i køkkenet og hente en kande med saftevand, for at tage den med ind i stuen – eller om jeg skulle hente glasset i stuen og tage det med ud til kanden i køkkenet. Jeg stod vel på samme plet i entreen i 5 minutter inden jeg brød grædende sammen, for jeg vidste simpelthen ikke, hvad jeg skulle gøre.

På samme måde har man som stressramt store vanskeligheder ved at “håndtere” mennesker – især de, der ikke er ens nærmeste (partner; kone/kæreste/forældre). Det ligger i os at “tage os sammen”, når fremmede kommer ind i vores hjem eller vi møder dem på gaden – og netop at tage sig sammen, er lige præcis det, man ikke kan som stressramt.
Overfor vores nærmeste har vi det bedre med at vise vores sande ansigt og vise at vi har det dårligt. Derfor er det vigtigt at det primært er den stressramtes nærmeste der tager sig af den stressramte og dennes behov (som kan være store, da man jo intet kan overskue selv).

Det er ofte en kæmpe belastning at skulle overtage alle opgaver og gøremål for en stressramt partner og pludselig skal til at have hele hverdagen til at hænge sammen ene mand/kvinde. Derudover kræver det også energi at være tilstede for den stressramte, som ofte har behov for at “læsse af” og for et knus/kram og et klap på skulderen. Her er det partneren, der skal være den stærke, den med overskud – og det kan være en kæmpe stressbelastning i sig selv.

Som ven/bekendt/kollega/nabo osv. til en stressramt kan man ikke rigtigt hjælpe den stressramte direkte. Det er altid en god ide at sende den stressramte en tanke i form af en buket blomster, en lille æske chokolade eller noget andet, så længe det ikke er øl eller spiritus. Jeg skriver “sende”, for det er ikke nogen god ide at opsøge den stressramte, der så netop tvinges ud i, at skulle forholde sig til at tage imod gaven, takke og i det hele taget være social. Hvis man vælger at aflevere den, så gør det til den stressramtes partner/familie og bed dem bringe den videre.

Jeg modtog, et par dage efter mit eget stressnedbrud, en buket blomster og et kort fra nogle venner på Fyn. Bare det at de havde tænkt på mig, fik mig til at stortude og jeg bliver berørt den dag i dag, når jeg tænker på det. Så jo, mænd kan også godt lide at få blomster!

Det du som ven MEGET gerne må gøre, er at hjælpe partneren/familien til den stressramte. De har, som nævnt, fået rigeligt at se til og er selv blevet meget belastet, så alt hvad der kan hjælpe dem, er mere end velkomment – og giver dem et pusterum og energien til at være der for den stressramte, når han/hun behøver det.

Man kan hjælpe med små og store ting som f.eks. børnepasning/børnehentning, indkøb, at slå hækken eller klippe græsset. Bag nogle boller eller lav et par ekstra portioner aftensmad. Tænk på, når du laver de dagligdags ting for dig selv, om din vens familie har brug for det samme.

Skulle du træffe den stressramte, så vær naturlig og spørg gerne ind til vedkommende, men vær forberedt på at der kan komme en reaktion. Overvej derfor også hvor I befinder jer, når I mødes. Det er ikke sjovt for den ramte at begynde at græde på et sted med mange mennesker.

Vær positiv, indfølende og hav respekt for at den stressramte ikke er som han/hun plejer. Den stressramte skal nok komme igennem sin stress, men det kan tage lang tid – og det eneste vedkommende har brug i den første omgang er fred og ro, så brug din energi på at hjælpe den stressramtes partner og familie i stedet.

 

Lars Lautrup-Larsen

 

Spar på spyttet…

Godt Nytår! 🙂

Lige før nytårsaften havde Go’ Aften på TV2 en kavalkade over mange af deres indslag i 2014. Et af indslagene handlede om stress og greb derfor min opmærksomhed.

En stresscoach havde en kvinde til behandling for stress. Han bad hende som det første om at lave 3 spytprøver; morgen, middag og aften, så han “kunne konstatere på hvilket tidspunkt hun var mest stresset”.
Spytprøverne skulle indsendes til et laboratorium, der skulle måle indholdet af stresshormonet Kortisol i prøverne.
Han havde derefter en snak med kvinden, som vi kun så brudstykker af, men det var egentlig standard stress-behandling, så det var okay.

I et senere afsnit var man så vendt tilbage til kvinden, stress-coach’en og spytprøverne havde vist at kvinden var mest stresset om morgenen. Surprise, surprise…

Nu er det sådan, at uanset om du er ramt af stress eller hvilket niveau af stress, din krop befinder sig i, så er der Kortisol i dine blodbaner og i dit spyt. Niveauet af Kortisol er en cyklus, der følger din døgnrytme og er derfor altid højest om morgenen og lavest om aftenen (hvis du har et normalt døgn med aktivitet om dagen og søvn om natten). Niveauet af Kortisol i blod/spyt er højere døgnet igennem, jo mere stresset din krop er, men cyklussen er altid den samme.

Det forhøjede niveau af Kortisol om natten bruges af din hjerne til at “rydde op” og behandle dagen oplevelser. Så snart du vågner op om morgenen begynder din krop at forbrænde det Kortisol, der befinder sig i din krop og derfor er niveauet altid lavest om aftenen. De fleste der har været ramt af alvorlig stress, kender også fornemmelsen af uro og tankemylder midt på natten, når Kortisol-niveauet nærmer sig sit maksimum og mange af disse personer vil også nikke genkendende til, at den største ro er om aftenen.

Kortisolniveau igennem døgnet

I bund og grund kan du altså ikke bruge de laboratorie-kontrollerede spytprøver til noget-som-helst.
En læge vil kunne sammenligne niveauet udlede dit niveau af stress sammenlignet med en person med normalt niveau af Kortisol i blodet, men når en stressbehandler, som i indlæggene i Go’Aften på TV2, bruger disse prøver, er der altså tale om en omgang pseodo-videnskabeligt ævl, som du ikke kan bruge til noget som helst.

Derfor: Hvis din stressbehandler starter med at hive prøveglassene op af skuffen på jeres første møde, vil jeg anbefale at du sparer på spyttet, vender om i døren og finder dig en anden mere seriøs behandler.

 

Lars Lautrup-Larsen

 

Plastre mod stress !?

For et par dage siden skrev Majken Matzau, der er psykolog, selvudnævnt stressekspert og uddanner stresscoaches, en artikel om nogle plastre, der angiveligt skulle kunne hjælpe stressramte. Det skulle kunne vedligeholde hormonet dehydroepiandrosteron (DHEA) og regulere stresshormonet kortisol.

Majken beskriver at hun selv har testet produktet ved hjælp af såkaldte BioDots (små runde “prikker” der skifter farve efter temperaturen lige under huden) og har konstateret at plastrene virker – så godt, at hun ville sælge dem i sin webshop.

Det er jo en fantastisk nyhed! – lige indtil man dykker nærmere ned i, hvad det er plastrene indeholder, hvordan de skulle virke og hvad det er for et firma, der står bag plastrene.

De omtalte plastre hedder “Y-Age Aeon” og fremstilles af firmaet LifeWave. Plastrene indeholder en smule sukkerstof, der er “kodet med energetisk frekvens”, der skulle “stimulere meridianerne i kroppen”, når de placeres på akupunkturpunkterne på kroppen. Tak for kaffe!

Lad os lige prøve at se på, hvad det er beskrivelsen siger. Ordet “energetisk” er, hvis man foretager en søgning på Google, et meget brugt og misbrugt ord om alt mellem himmel og jord. Spørger vi Gyldendals Store Encyklopædi, er ordet en afledning af “energetikos”, der betyder “virksom” eller “energein “, der betyder “virke”. Plastrene er altså sukker kodet med en “virkende frekvens”.

Nu indeholder sukker i forvejen energi i form af kulhydrater og kan hverken optage eller afgive energi i sig selv. At det så skulle kunne “kodes” med en frekvens (Gyldendal: antal svingninger pr. sekund for et svingende system eller en bølge), som det så afgiver, når det påsættes på kroppens akupunkturpunkter, er jo det rene vrøvl.

Faktisk påstås det i Majken Matzaus tråd om plastrene på Facebook at plastrene skam kan placeres udenpå tøjet og udenpå sko og stadig virke, da frekvenserne kan gå igennem tøj og sko. Frekvenser, der er “kodet” i en smule sukkerstof på et plaster!? Det skal man vist have den store alternative hat på, for at tro på…

Lad os lige lægge plasteret tilside et øjeblik og kigge på firmaet, der har udviklet plasteret, Lifewave. Man skal ikke lede længe på firmaets danske hjemmeside for at finde ud af, hvorledes firmaet er opbygget.
Firmaets salgsorganisation er opbygget i en pyramide-struktur, hvor sælgere har sælgere under sig, der har sælgere under sig osv. osv. – og hvor du du tjener penge på det salg som sælgere under dig genererer. Det kaldes “multilevel-marketing” og formålet med denne salgsstruktur er åbenlyst, at du kan tjene penge – ikke ved at sælge produktet – men ved at andre sælger produktet.

Der er en række regler for multileve-marketing-virksomheder i Danmark og en af de vigtigste er, at du ikke må afkræves et indskud eller tvinges til at købe et vist antal produkter, for at være med. En regel som LifeWave helt tydeligt ikke overholder. Firmaets salgsmetoder er med andre ord ulovlige i Danmark.

Stressramte er desperate mennesker, der har det rigtigt rigtigt skidt og vil betale stort set hvad-som-helst for at få det bedre, for at få en tålelig hverdag med færre symptomer.
Det har åbnet et stort marked for en masse ting, der angiveligt skulle have en positiv effekt: Te, pulvere, kosttilskud, krystaller osv. – og nu plastre.
Det er spild af penge. Stress skyldes psykiske belastninger og det er disse belastninger, der skal nedsættes eller fjernes. Mens man arbejder med sine belastninger, kan man med stor effekt udnytte de gode hormoner, som kroppen allerede producerer, når vi er fysisk aktive, når vi plejer kroppen og når vi foretager os noget, vi rigtigt godt kan lide – og mange af disse ting koster ikke en krone.

Man skal ikke underkende tro. Det kan flytte bjerge og jeg er ikke i tvivl om, at nogle personer der tror på at disse plastre virker, rent faktisk kan mærke en effekt. Det kaldes “placebo” og er et meget velkendt og dokumenteret begreb. “Er det så ikke ligegyldigt om det er sukker kodet med frekvenser eller ej – bare der er en virkning?” Jo, det kan man sige, men man skal lige tænke på, at de mange penge, man betaler for de plastre, går til nogle mennesker, der ikke tjener penge, fordi de har et godt produkt. De tjener penge på at andre sælger produktet for dem, på (efter min mening) falske forudsætninger.

Tilbage til Majken Matzau, der jo inddirekte er årsagen til denne blog. Jeg anser Majken som et højt respekteret og et meget intelligent menneske, der som psykolog og stresscoach-underviser har en kæmpe indsigt i, hvad der rør sig i en stresset person og kender til årsager og virkemidler overfor stress. Derfor er det mig en gåde, hvordan hun kan falde for sådan noget som et stressplaster, hvis funktion og dokumentation er så langt ude, som den er.
Det viste sig også at LifeWave ikke ville lade hende sælge plastrene, uden at hun blev en del af deres organisation, hvilket hun dog heldigvis afslog . men det understreger min pointe om, at salget af plastrene skal generere penge hele vejen op igennem pyramiden.

Vil du endelig bruge penge, så vil jeg foreslå dig at tage en tur i spa-bad, gå i sauna, få lagt en ansigsmaske, få en wellness-massage, køb en meditations eller afspændings-CD, tag på udflugt med konen og ungerne – eller gør bare lige det, du har lyst til. Det bekæmper stress på den gode, naturlige måde og kan også bruges forebyggende! 🙂

 

Lars Lautrup-Larsen

Mere om ØV-dage

Jeg er i dag blevet interviewet omkring ‘ØV-dage’. Link til artikel følger når og hvis…

‘ØV-dage” er muligheden for at kontakte sin arbejdsgiver og meddele, at man ikke kommer den pågældende dag, men tager en enkelt dag derhjemme og møder næste dag. Jeg tror at vi alle kender fornemmelsen af, at have en dag, hvor humøret og energien er i bund. Måske har vi brug for ro og fred – eller måske har vi brug for at få nogle private ærinder på plads. Med en ‘ØV-dag” er det muligt at være ærlig overfor sin arbejdsgiver, i stedet for at lyve sig syg og med god samvittighed få klaret det, man nu er psykisk belastet af. Jeg er en stor tilhænger af, at man er ærlig både overfor sig selv og overfor sine omgivelser.

Hvordan man afregner en ‘ØV-dag’, må man aftale med sin arbejdsgiver. Jeg har blogget om ‘ØV-dage’ før, da Ringsted Politi indførte det som en prøveordning og da betalte man sine ‘ØV-dage’ med afspadseringstimer eller feriedage. Der er også muligheden med at rapportere det som en sygedag, hvorfor det vil indgå i statistikkerne, men altså kun som enkelte dage, hvor man med god samvittighed kan smide benene op eller hvad man nu har brug for.

Der er ingen tvivl om, at jeg mener at ‘ØV-dage’ som “psykiske ventiler”, er en fremragende ide! Vi kan desværre ikke regne med, at behovet for ro og fred altid opstår i en weekend, så ‘ØV-dagene’ kan tages i brug i de særtilfælde, hvor der er brug for det.

Jeg mener dog, at det er meget vigtigt, at man i virksomhederne er enige om spillereglerne. I de sidste dage har ‘ØV-dage’ været meget diskuteret i medierne, fordi nogle pædagoger helt har misforstået begrebet og har betragtet ‘ØV-dage’ som en rettighed og som en slags omgangs-fridage. Det er ødelæggende for et ellers glimrende initiativ og det ødelægger den gode ide.

 

Lars Lautrup-Larsen

 

Stressordbogen

Stress

Ordet “stress” bruges om alle tilstande af stress. Ordet angiver i sig selv ikke i hvilken grad, man omtaler stress, men bruges i alle betydninger af  “let stress”, “moderat stress”, “alvorlig stress” eller endda som i “stressnedbrud” eller “stresskollaps”.
Man bør derfor undgå at bruge ordet alene, men mindre man ønsker at angive stress på alle niveauer, som i f.eks. “Hvis ikke du passer på dig selv, kan du få stress” – netop underforstået – på alle niveauer.

 

Stressramt

En “stressramt” er en person, der er ramt af stress – underforstået (da ordet “stress” står alene) – at personen kan have stress på alle niveauer.

 

Motion

Som med ordet “stress” angiver ordet “motion” ikke graden, der omtales. Når jeg siger “jeg dyrker motion”, så vides det ikke, om jeg går en tur eller om jeg gennemfører en ironman. Derfor er man ved motion også nødt til at benytte et hjælpeord, hvis det skal give mening. Man kan dyrke “let motion”, “moderat motion” eller “hård motion”, hvor man så ved, hvor på¨motions-skalaen, man befinder sig.

 

Netop derfor giver en sætning som f.eks nedenstående ingen mening – kun forvirring:

“Motion er katastrofalt til stressramte”

Hvilken grad af motion er katastrofalt? –  til personer med hvilken grad af stress?
Man er nødt til at bruge hjælpeordene, for at meningen i sætningen står klart og ikke sår tvivl om, hvad der menes.

Hård motion er katastrofalt til stressramte med alvorlig stress
eller
Hård motion er katastrofalt til stressramte i stressnedbrud/stresskollaps

 

Så giver det mening og er i øvrigt korrekt.

Jeg håber at dette lille indlæg kan være med til at gøre det klart, at alle – og især vi, der arbejder med stress professionelt – er nødt til at bruge nogle klare formuleringer, når det kommer til stress.

 

Lars Lautrup-Larsen

 

 

Hvad har du lyst til? – sommerpause

Jeg har igennem de sidste 2½ år brugt oceaner af tid på at læse om, skrive om og undersøge fakta omkring stress og hvordan stress påvirker vores kroppe. Jeg har læst om den nyeste forskning på stress-området og jeg har læst om psykologien bag stress og ubalancer i livet.
Mange af disse ting vil indgå i min bog “Ro I Livet”, der var planlagt til at udkomme i efteråret 2013

Når jeg har haft klienter med stress i behandling, har jeg altid forsøgt at få dem til at gøre lige nøjagtigt det, de har lyst til. Nu har jeg valgt, i en periode, at gøre præcis det samme. Gøre hvad jeg har lyst til.

Lad mig med det samme sige, at jeg fortsat vil behandle stressklienter og blogge om stress, men i min fritid vil jeg gå fra at opsøge fakta til at bruge min fantasi. Fra faglitteratur til skønlitteratur.

Jeg vil læse skønlitteratur og så har jeg en lille drøm om at skrive noget, en roman eller måske nogle noveller, der udspringer fra min fantasi. Jeg aner ikke om det bliver til noget – og om det i så fald bliver udgivet. Det er egentlig også lige meget, for det er noget jeg har lyst til. Derfor er det det, jeg gør her i sommerperioden.

Hvad betyder det så? Tja, “Ro I Livet”-bogen bliver nok ikke udsendt i efteråret som planlagt, men så kommer den senere. Sådan er det. Jeg lever fint med det og det gør resten af verden jo nok også 🙂

I er stadig meget velkomne til at skrive og spørge om stress. Jeg vil stadig være aktiv her og i grupperne på Facebook. Jeg kan stadig bookes til vejledningssamtaler, foredrag osv. Så helt væk er jeg altså ikke!

Lars Lautrup-Larsen

Certificeret Stressvejleder
Formand for Stress- og Depressionsforeningen – Greve.
Tidligere stress- og depressionsramt.

 

Stress og motion – igen og igen

Forleden holdt vi en sammenkomst i en lille erfagruppe af stressvejledere og et af de emner, der blev diskuteret, var “stress og motion”. Det er et emne, der er meget oppe i tiden, ikke mindst efter at  Majken Matzau og Umahro Cadogan, i januar skrev i kronik i Berlingske med titlen “Motion mod stress er katastrofalt“.

Kronikken blev dagen efter fuldt op af artiklen “Professor: Motion er langtfra katastrofalt mod stress“.

I erfagruppen var vi da heller ikke enige og der blev diskuteret livligt. På et tidspunkt slog det mig alligevel, at vi faktisk mente nogenlunde det samme. Vi var selv faldet i den fælde, som vi prøver at advare andre om at falde i.

Vi brugte begrebet “stress” og endda også begrebet “motion” lemfældigt. Når Majken Matzau og Umahro Cadogan i deres kronik har overskriften “Motion mod stress”, hvad mener de så? Læser man kronikken, er man ikke i tvivl om, at de mener “hård motion” mod “alvorlig stress”, men det er jo ikke det, overskriften indikerer. Derfor vil læserne opfatte overskriften som “al motion” mod “alle former for stress” og så er det at uenigheden opstår rundt omkring – både hos Professor Bente Klarlund og i vores lille erfagruppe.

“Stress” er et ord, der kan betyde alt fra en smule travlhed og til et decideret nedbrud, hvor hjernen går i sort. “Motion” kan betyde alt fra en gåtur til 8 timers hård træning i motionscentret. Skal man tale om stress og motion, er man derfor nødt til at definere, hvor på stress-skalaen vi befinder os og hvor på motions-skalaen, vi er. Ellers giver det ikke mening.

Mit bud er – og det tror jeg i virkeligheden at alle er enige om – at motions-skalaen er omvendt proportional med stress-skalaen, forstået på den måde, at jo hårdere du er ramt af stress, jo “blødere” motion skal du dyrke.

Her er min definition:

Er du i et stressnedbrud, kan du slet ikke overskue at dyrke motion. Det eneste du har brug for er ro og at tvinge dig ud i enhver form for motion er skadeligt for dig.

Er du kommet på benene efter et nedbrud eller er du sygemeldt med stress uden at være i et decideret nedbrud, så skal du dyrke “blød motion” – f.eks. gåture i naturen – så langt du kan og så ofte du kan, uden at presse dig selv. 5 minutter er fint. 10 minutter er bedre.

Er du begyndt at føle dig lidt presset i dagligdagen, så har du godt af middelmådig motion, en løbetur eller lidt aktivitet i motionscenteret, igen uden at presse dig selv.

Er du frisk og har god energi? Genkender du ikke nogle af stress-symptomerne, så giv den gas! Al motion er godt for dig! Det er sundt og det hjælper dig i stor stil med at forebygge stress.

Umiddelbart vil jeg mene at vi alle i erfagruppen nåede til enighed, da vi fandt ud af, at tale om den samme mængde af stress kontra mængden af motion. Jeg håber at det samme gør sig gældende, når emnet fremover tages op i medierne. Det kan jo netop være katastrofalt, hvis ikke man har den rette forståelse for, hvornår stress er godt for stressede og hvornår det bestemt ikke er.

 

Opdatering! Siden ovenstående blev skrevet, har Majken Matzau fortalt, at den oprindelige titel på kronikken var “Motion til stress-sygemeldte er katastrofal”, men at den er blevet ændret af Berlingske.

 

Lars Lautrup-Larsen

Certificeret Stressvejleder
Formand for Stress- og Depressionsforeningen – Greve.
Tidligere stress- og depressionsramt.

 

 

Mød min hjælpehjerne

Jeg har igennem lang tid forsøgt at finde en nem løsning på, at lette min hjerne for alle de ting, jeg går og skal huske på. Det er småting, som jeg kommer i tanke om det ene øjeblik og har glemt det næste – og som jeg efterfølgende går og irriterer mig selv over, at jeg har glemt.

Det kan være ting som f.eks. et godt emne- eller et par gode linier til min bog, at huske at betale et girokort, en aftale, at huske at ringe tilbage, at aflevere en bog på biblioteket, at undersøge noget – kort sagt; alt mellem himmel og jord af småting.

Jeg har forsøgt mange ting. Jeg har i en periode haft en notesbog i lommen, men når jeg skulle bruge den, havde blyanter & kuglepenne det med at være forsvundet – eller også regnede det, så det var besværligt at komme til at skrive i bogen. Det skal være nemt, for ellers får man det ikke gjort.
Så forsøgte jeg at bruge notatprogrammet og lydoptagefunktionen i min mobiltelefon. Sådan nogle kan jo alt muligt, nu om dage og det skulle udnyttes, men det samme problem opstod. Det var for besværligt. Inden jeg havde fået telefonen op af lommen, fundet det rigtige program, så havde jeg næsten glemt, hvad det var, der var vigtigt at huske.

Nu har jeg fundet løsningen:

2013-03-15 05.49.43

 

Ja, min “hjælpehjerne” er en diktafon. Nu om dage bliver beskeder på sådan en optaget elektronisk og kan slettes enkeltvis, når man ikke længere har brug for beskeden. Forskellen på diktafonen og den samme funktion i mobiltelefonen er, at på diktafonen er en stor og tydelig optageknap. Jeg kan gribe efter diktafonen i lommen og have tommelfingeren på optageknappen, inden den er ude af lommen. Jeg har aktiveret optagefunktionen inden den overhovedet kommer i hovedhøjde og jeg har afbrudt optagelsen, inden den er tilbage i lommen.

Jeg behøver ikke kigge på diktafonen, for den annoncerer med et tydeligt “bip” at den optager og at optagelsen er færdig. Det tager ikke længere tid at få det jeg skal huske optaget, som det tager at få det formuleret – og så virker det for mig! Bare fornemmelsen af, at nu er optagelsen i hus, så behøver jeg ikke huske på det mere, giver en god ro.

Man er nødt til at lægge ind i sin dagligdag, at man på det samme tidspunkt hver dag tømmer diktafonen for beskeder. De ting der kan opdateres; kalendere, aftaler og at få betalt girokort, kan man gøre med det same og derefter slette beskeden. De ting, man ikke lige kan gøre noget ved, vil blive husket, når man hører beskeden igen næste dag.

Det er så simpelt, men et rigtigt godt hjælpemiddel til at slippe for at belaste hjernen med at skulle huske på småting og jeg kan klart anbefale at du prøver det. Jeg har købt den billigste diktafon, jeg kunne finde, for man behøver netop ikke en masse funktioner og super stereolyd.

 

Lars Lautrup-Larsen

Det burde forbydes…

Det burde forbydes at bruge sætninger som “Du får stress af xxx” eller “xxx giver dig stress”, for det er under alle omstændigheder altid noget vrøvl. Der findes intet, der med garanti giver dig stress – omvendt findes der så heller ikke noget, der med garanti ikke gør det.

Stressbelastninger er i høj grad så individuelt, det kan være. Det jeg føler som en belastning, synes du måske er ekstremt positivt – og omvendt. Jeg har det f.eks. svært med mange mennesker i små rum og et højt lydniveau. Det virker stressende på mig, mens andre synes at det er lykken at tilbringe natten på et diskoteksgulv.

 

Lars Lautrup-Larsen

Certificeret Stressvejleder
Formand for Stress- og Depressionsforeningen – Greve.
Tidligere stress- og depressionsramt.

 

Boganmeldelse: Stressfri – 3 enkle trin

Forleden fik jeg tilsendt Anja Christensens nye e-bog “Stressfri – 3 enkle trin” med undertitlen “få større overskud, mental frihed & ny energi”.

Det første der slog mig var titlen. Der er desværre mange, der lover guld, grønne skove og at det er muligt at gøre sig selv stressfri i løbet af nul og niks. Det holder desværre bare ikke. Det er hårdt arbejde at blive stressfri og derfor fik jeg en enkelt rynke i panden, inden jeg gik i gang med at læse bogen.

Mine bekymringer blev gjort til skamme, for Anja ved godt, at det ikke er sådan lige.. Hun har selv været igennem et længere stressforløb og fortæller i bogen ærligt om sine egne oplevelser, lige som hun bl.a. giver bud på, hvorfor stress er et så stort problemi dag.

De 3 enkle trin består af 3 områder, der er meget vigtige, når man har stress på alle niveauer og hvert trin indeholder øvelser, der gør det nemmere at gennemføre hvert enkelt trin.

Alt i alt er det en fremragende bog, der egner sig til stressramte, men også til de, der bare ønsker en hverdag med mere overskud og energi.

Bogen kan købes på Anjas side: SPIPAS.COM og på SAXO.COM.

 

Lars Lautrup-Larsen

Certificeret Stressvejleder
Formand for Stress- og Depressionsforeningen – Greve.
Tidligere stress- og depressionsramt.