Skrøne: Motion kan kurere stress

6. skrøne om stress: Motion kan kurere stress

Skrøne, en. [ˈsgrö·nə] flt. -r. optaget i slutn. af 19. aarh. fra no. skrøne, besl. m. no. dial. skrynja, prale, digte løgnehistorier, opdigtet ell.usandfærdig beretning, historie.

En af de mere moderne skøner er, at motion kan “kurere” stress og depression.

Det er ikke rigtigt – desværre. Motion er et fantastisk værktøj for stressramte, da der ved motion frigives nogle hormoner, bl.a. endorfiner, der hjælper med at skjule stress-symptomerne og derved kan hjælpe den stressramte igennem dagen. Samtidig brændes de sukker- og fedtstoffer af, der er i blodbanerne, så de ikke gør skade.

Men – det er som sagt kun et værktøj. Så snart endorfinerne er ude af systemet vender stress-symptomerne tilbage, for produktionen af stresshormonerne – bl.a. kortisol – er ikke stoppet og kører stadig på fuld kraft.

 

Sandheden er: Stress skyldes psykiske belastninger og kan ikke “kureres”/”helbredes” med fysisk aktivitet. Man er nødt til at fjerne de psykiske belastninger for at blive af med sin stress. Motion er dog et meget effektivt værktøj under behandlingen af både stress og depression, ligesom det jo er godt for den generelle sundhed.

 

Lars Lautrup-Larsen

Skrøne: Det er kun ældre mennesker der får stress

5. skrøne om stress: Det er kun ældre mennesker der får stress

Skrøne, en. [ˈsgrö·nə] flt. -r. optaget i slutn. af 19. aarh. fra no. skrøne, besl. m. no. dial. skrynja, prale, digte løgnehistorier, opdigtet ell.usandfærdig beretning, historie.

Denne skrøne har en smule sandhed i sig, da det tidligere (iflg. daværende statistikker) var næsten udelukkende personer mellem 50 og 65, der blev ramt af stress.

Undersøgelser – bl.a. Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil for 2010 – viser at det nu i højere grad er yngre mennesker, oftest kvinder, der føler sig stressede.

 

Lars Lautrup-Larsen

Stress er et modefænomen!

4. skrøne om stress: Stress er et modefænomen

Skrøne, en. [ˈsgrö·nə] flt. -r. optaget i slutn. af 19. aarh. fra no. skrøne, besl. m. no. dial. skrynja, prale, digte løgnehistorier, opdigtet ell.usandfærdig beretning, historie.

I sin tid, da jeg vendte tilbage til min arbejdsplads, blev jeg af en kollega spurgt hvor jeg dog havde været henne i så lang tid. Da jeg fortalte at jeg havde være sygemeldt på grund af stress, var svaret “Nå ja, det er der jo så mange der har” – i et lettere ligegyldigt tonefald. Da var det at jeg ikke kunne lade være med at tænke på, at stress jo desværre af mange bliver betragtet som lidt af et modefænomen, men sådan er det absolut ikke!

Stress og stress-relaterede sygdomme som depression og angst har altid eksisteret. Det har bare heddet noget andet. Det er ikke mange år siden at folk fik “dårlige nerver”, når de pludselig ikke kunne overskue alting mere. Disse personer blev ofte “gemt væk” på hospitaler og anstalter. På det område er vi heldigvis blevet klogere, men der er stadig en udbredt uvidenhed om, hvad stress egentlig er.

Sandheden er: Stress har altid eksisteret, men er i disse år et stigende problem.

Lars Lautrup-Larsen

Travlhed er lig med stress

3. skrøne om stress: Travlhed er lig med stress

Skrøne, en. [ˈsgrö·nə] flt. -r. optaget i slutn. af 19. aarh. fra no. skrøne, besl. m. no. dial. skrynja, prale, digte løgnehistorier, opdigtet ell.usandfærdig beretning, historie.

At det at have travlt er lig med stress er nok en af de mest sejlivede skrøner/myter, der findes. Man hører ofte at folk “har fået stess, fordi de skulle nå både det ene og det andet”. Det har intet med stress at gøre. Travlhed i en kort periode medfører en stigning af adrenalin i blodbanerne, hvilket gør os urolige og “oppe at køre”. Det er det, der fejlagtigt af mange tolkes som stress, men det er i virkeligheden ganske ufarligt, helt naturlig og ganske ubelastende.

Kun ved travlhed i en længere periode kan kroppen begynde at opfatte travlheden som et pres og blive en stressfaktor (stressor).

 

Sandheden er: Travlhed er ikke stress – men kan medvirke til stress, hvis du har travlt over en længere periode.

 

Lars Lautrup-Larsen

Skrøne: Det er kun folk der går på arbejde, der får stress.

2. skrøne om stress: Det er kun folk, der går på arbejde, der får stress

Skrøne, en. [ˈsgrö·nə] flt. -r. (optaget i slutn. af 19. aarh. fra no. skrøne, besl. m. no. dial. skrynja, prale, digte løgnehistorier, opdigtet ell.usandfærdig beretning, historie.

Som jeg har blogget om tidligere, så er stress absolut ikke kun arbejdsrelateret. Der findes i tusindevis af mennesker i Danmark, der er presset psykisk af personlige-, økonomiske-, sociale- eller andre årsager. Desværre er det næsten kun arbejdsrelateret-stress, der er sat fokus på hos de fleste politikere og organisationer, der beskæftiger sig med stress.

 

Sandheden er: Alle, uanset om de er erhvervsaktive eller ej, kan få alvorlig stress.

 

Lars Lautrup-Larsen

Det er kun psykisk svage, der går ned med stress!

1. skrøne om stress: Det er kun psykisk svage der går ned med stress.

Skrøne, en. [ˈsgrö·nə] flt. -r. (optaget i slutn. af 19. aarh. fra no. skrøne, besl. m. no. dial. skrynja, prale, digte løgnehistorier, opdigtet ell.usandfærdig beretning, historie.

Mange tror fejlagtigt, at stress-nedbrud kun rammer psykisk svage mennesker. Intet kunne være mere forkert, da det viser sig, at stress ofte rammer personer, der har kunne håndtere mange udfordringer, problemer og gøremål i hverdagen, men hvor belastningen pludselig bliver for meget. Man kan derfor sige at stress ikke er et tegn på svaghed, men et tegn på, at man har prøvet at være stærk for længe.
 

Sandheden er: Alle kan gå ned med stress!

 

Lars Lautrup-Larsen

Ferie med stress på!?

Ferien nærmer sig. Ungerne skal måske underholdes samtidig med at du kæmper dig igennem de bunker af småopgaver, du har udsat til ferien og forsøger at få sat skik på hus, have, bil og familieliv.

Hjemme hos mig plejer jeg at stormumle at “det er godt jeg snart skal på arbejde igen, så jeg kan få slappet lidt af” omkring sidst i uge 2 af ferien. Det er humoristisk ment, for så slemt er det nu altså heller ikke. Min kæreste og jeg storhygger os sammen og vi prøver at få fordelt opgaverne, så der er plads til både småprojekter og afslapning i ferien – men sådan er det ikke hos alle, ved jeg. For mange kan det faktisk være lidt af en belastning pludseligt at være sammen så mange timer dagligt og at alle de opgaver, du skulle have lavet i foråret, nu pludselig har hobet sig op og skal gennemføres på 3 uger. Derfor kan ferieperioden være lidt af en stresset periode for mange mennesker.

Jeg tror virkelig at der er en del mennesker, der på et tidspunkt i deres ferie ser frem til at hverdagen vender tilbage – at strukturen kommer tilbage og mange kommer måske også til at savne det daglige sociale samvær med kollegaerne.

Det er jo paradoksalt i disse tider, hvor alle snakker om arbejdsrelateret stress, at det at gå på arbejde også kan være en “befrielse” for nogle mennesker. 🙂

Rigtig god ferie!

Lars Lautrup-Larsen

Stress er ikke kun arbejdsrelateret!

“Har du stress? Jamen, du går jo ikke på arbejde!?”

Denne sætning tror jeg ofte kommer over folks læber, når de ikke ved hvad stress er. Jeg oplever dog i stigende grad, at selv de der beskæftiger sig med stress, ofte kun fokuserer på arbejdsrelateret stress. Det viser sig mere og mere, når jeg sidder og skimmer de ting, der er skrevet om stress på nettet. Det er næsten udelukkende koncentreret om stress på arbejdspladsen.
Jeg er især skuffet over at så fremragende tiltag som StressFonden, hvor Thomas Milsted, en af Danmarks rigtige stresseksperter, er generalsekretær, udelukkende fokuserer på arbejdsrelateret stress og end ikke nævner, at der kan være andre, personlige, årsager til at man får stress. Lidt frækt er jeg vist kommet til at udtale, at når venstrefløjen er inde over (hvad den i høj grad er i StressFonden), så er alt jo arbejdsgivernes skyld. 😉

Jeg vil i øvrigt blogge yderligere om StressFonden på et senere tidspunkt.

Jeg er selvfølgelig fuldstændig med på, at man på arbejdspladserne skal gøre alt for at sikre god trivsel (blandt arbejdsgivere er “stress” et fy-ord. “Trivsel” er det nye sort). Selvfølgelig skal man det og det er meget vigtigt. Det er bare ikke hele sandheden. Der er i dag rigtigt mange der går ned med stress af personlige årsager og jeg vover det ene øje og påstår, at det faktisk er yderst sjældent at folk går ned med stress udelukkende på grund af deres arbejde, men at personlige årsager næsten altid er involveret. Jeg vil i en senere blog beskrive hvorfor jeg mener at det er sådan.

Derfor er jeg overbevist om, at al den fokus på arbejdsrelateret stress gør, at de mennesker der har det svært af andre årsager bliver en overset gruppe, som bliver tabt på gulvet.
Det er min erfaring at kun yderst få sætter sig ind i, hvad stress er og hvad årsagerne til, at de har det skidt, kan være. Derfor vil de praktiserende læger typisk være de, der kommer i kontakt med denne gruppe mennesker, nårstress-signalerne begynder at melde sig. Jeg mener at lægerne bør være i stand til at kunne henvise til en stressbehandler, så vedkommende kan få hjælp til at komme ud af stress og at finde årsagerne til stressen.
Jeg siger ikke at lægerne ikke er gode til stress. Min egen læge er bestemt et bevis på det modsatte, men stressede mennesker skal følges tæt og så har en læge sjældent tid til stress-samtaler. Psykologer er ofte “mere” end der er brug for.

Det er vigtigt at vi ikke luller os selv ind i den antagelse, at når bare vi tvinger arbejdsgiverne til mere fokus på det psykiske arbejdsmiljø, så har vi løst alle problemer med stress. Det holder ikke og det vil jeg fremover forsøge at sætte fokus på. Tak til alle de søde mennesker, der bliver ved med at minde mig om det 🙂

Lars Lautrup-Larsen

Stressfonden

Lad mig starte med at slå én ting fast. Stressfonden er et fantastisk initiativ!
Vi har længe manglet nogle mennesker med viden og gennemslagskraft til at sætte fokus på de kæmpe problemer med stress og stress-relaterede sygdomme, vi har her i landet. Derfor er det med den største anerkendelse at jeg bifalder Pernille Rosenkrantz-Theil’s initiativ.

Men – efter at have nærstuderet den information, der findes på stressfonden.dk, kan jeg alligevel ikke lade være med at undre mig.
Hvad er f.eks. meningen med at hele initiativet er oprettet som en fond? Fondens formål findes ikke rigtigt beskrevet. Der er ganske vist beskrevet et par forskningsprojekter i meget korte vendinger, som egentlig ikke vil bidrage med noget nyt, efter min mening.

Til gengæld har stressfonden et større persongalleri bag sig. Selve Stressfonden har både en formand (Pernille Rosenkrantz-Theil), en generalsekretær (Thomas Milsted) og en administrerende direktør (Tim Garder). Stressfondens “stresstænketank” har et repræsentantskab på ikke færre end 11 personer (hvoraf ovennævnte 3 er gengangere).
Det er nok utopi at alle disse mennesker udelukkende deltager for den gode sags skyld. De skal nok have betaling for deres deltagelse og det er på sin vis ok. Problemet er bare, at det er ret mange mennesker, der skal aflønnes for noget, der er meget uklart.

Samtidig går fonden ud og sælger kurser, uddannelser, foredrag og rådgivning. Det er med andre ord et ganske almindeligt firma, der gemmer sig bag en fonds-struktur, hvor folk, firmaer og organisationer oven i købet kan kaste yderligere midler i kassen.

Lars Lautrup-Larsen

Stresstests er ubrugelige!

Sidste søndag startede DR sin nyeste serie “Lykke“. De kalder den selv for en “depressions-komedie”.
Til min store overraskelse var stress et emne i serien. Jeg følte straks, at nu blev emnet nok mishandlet og latterliggjort i komediens navn, men det var ikke tilfældet. Der var tydeligvis blevet researchet i emnet og jeg synes ikke at det blev sat i et dårligt lys på nogen måde.
Nørden i mig jublede over en grafisk fremstillet hjerne med en blinkende rød Hypocampus og at sætningen “IKKE kontison, men kortiSOL” blev brugt. En sætning jeg selv har brugt et utal af gange. Ligesom en person i serien fandt jeg medicinsk behandling af stress latterligt, men jeg tvivler på, at familien Danmark helt fandt ud af, hvorfor det er sådan.

Nå, men det var alt i alt en god start på serien, lige indtil speakeren under rulleteksterne gjode opmærksom på, at “nu kunne vi alle gå ind på www.dr.dk/lykke og måle vores egen stressprocent”. Det fik mig op af sofaen og op i det røde felt. Den respekfulde behandling af stress, selve serien havde haft, blev på sekunder ødelagt af en speaker, sansynligvis på vegne af nogle folk i DR’s marketing-afdeling.

Jeg har igennem de sidste par måneder trævlet nettet igennem og undersøgt de forskellige stress- tests, jeg har kunne finde på danske sider. Jeg har lavet tests, hvor jeg har brugt 4 opfundne personer, der hver især har ét symptom (naturligt eller sygdomsrelateret), der kan forveksles med stress- symptomer.

I næsten alle stress- tests var resultatet at mine 4 fiktive personer var ramt af stress i alvorlig grad.  Min undersøgelse er i høj grad uvidenskabelig, men det slog mig alligevel at selv netsites, hvor man forsøger at fremstå som eksperter i stress, indeholder – eller linker til – stresstests, der bare ikke virker! Meningen med en test er jo, at man skal kunne stole på det resultat der gives og kan man ikke det, er testen for det første formålsløs, men jeg kan også komme på de tanker, at der (for nogen) kan være et formål med de falske positive resultater.

De fleste tests er simple ja/nej-afkrydsninger af forskellige symptomer. Jo flere symptomer du kan krydse af ved “ja”, jo mere stress har du. Disse tests er slet og ret ubrugelige – især de, der slår ud med stress ved afkrydsning af  kun ét symptom. Vi kan alle sove dårligt, have ondt i maven, være urolige en enkelt dag eller nat. Det har vi ikke nødvendigvis stress af.
Hvis man skal forsøge at lave en nogenlunde retvisende stress- test er man nødt til at undersøge hyppigheden af symptomerne og man er nødt til at spørge ind til de forskellige symptomer med forskellige vinkler og på forskellig måde, for at undersøge omfanget af symptomet. Først derefter kan man sammenligne alle symptomer og komme med et fingerpeg om, hvorvidt personen kan være ramt af  langvarig stress eller ej.
Der er ingen af de net-baserede tests, jeg har undersøgt, der kommer bare i nærheden af, at kunne give et korrekt og gennemarbejdet resultat og jeg tror ikke at det er muligt at lave en sådan online test.

Den bedste stress-test, jeg indtil videre har set, er i bogen “Politikens bog om stress” af Johnny Schultz og Suzanne Hird, der desværre er udgået fra forlaget.
Her placeres resultaterne af de 45 spørgsmål* med hyppigheder i et simpelt farveskema, hvor man derefter kan aflæse resultatet. Jeg har set stress-tests på nettet, der er efterligninger af denne test (DR’s “Lykke”- stresstest er en af dem), men hvor man har skåret antallet af spørgsmål kraftigt ned, sikkert ud fra den overbevisning, at folk ikke gider bruge tid på at besvare så mange spørgsmål, men det gør jo så også at stress-testen går fra “Nogenlunde brugbar” til “Ubrugelig”, måske endda til “Misvisende”.

En ting er så at de fleste stress-tests er ubrugelige, men hvad værre er, at mange tests ikke gør opmærksom på, at resultatet kun giver et fingerspeg om ens stress-tilstand. Tager man testens resultat alvorligt (hvilket der jo er lagt op til), så sidder man bare tilbage med beskeden “Du har stress”. Visse tests har tilføjet teksten “at har man stress bør man overveje at kontakte sin læge” – eller noget der ligner.

Lad mig slå én ting fast!
 Kend stress-symptomerne! Hvis du har den mindste fornemmelse af, at du har stress, så lad være med at spilde tiden på disse stress-tests.
Det er kun læger og psykologer, der kan og må stille diagnoser, så kontakt din læge med det samme og fortæl om dine symptomer.

Hvis lægen derefter fortæller dig at du har stress, kan jeg kun anbefale på det varmeste, at du får hjælp af en stressvejleder eller stresscoach til at komme af med din stress, men når du søger en sådan, vil det måske være en god ide at vælge en, der ikke har – ikke linker til – en stress-test på sin hjemmeside..
Har man en sådanne tests, som jeg mener er ubrugelige, kan man ikke tage vedkommende seriøst. Det synes jeg!

Lars Lautrup-Larsen