Stress og motion – igen og igen

Forleden holdt vi en sammenkomst i en lille erfagruppe af stressvejledere og et af de emner, der blev diskuteret, var “stress og motion”. Det er et emne, der er meget oppe i tiden, ikke mindst efter at  Majken Matzau og Umahro Cadogan, i januar skrev i kronik i Berlingske med titlen “Motion mod stress er katastrofalt“.

Kronikken blev dagen efter fuldt op af artiklen “Professor: Motion er langtfra katastrofalt mod stress“.

I erfagruppen var vi da heller ikke enige og der blev diskuteret livligt. På et tidspunkt slog det mig alligevel, at vi faktisk mente nogenlunde det samme. Vi var selv faldet i den fælde, som vi prøver at advare andre om at falde i.

Vi brugte begrebet “stress” og endda også begrebet “motion” lemfældigt. Når Majken Matzau og Umahro Cadogan i deres kronik har overskriften “Motion mod stress”, hvad mener de så? Læser man kronikken, er man ikke i tvivl om, at de mener “hård motion” mod “alvorlig stress”, men det er jo ikke det, overskriften indikerer. Derfor vil læserne opfatte overskriften som “al motion” mod “alle former for stress” og så er det at uenigheden opstår rundt omkring – både hos Professor Bente Klarlund og i vores lille erfagruppe.

“Stress” er et ord, der kan betyde alt fra en smule travlhed og til et decideret nedbrud, hvor hjernen går i sort. “Motion” kan betyde alt fra en gåtur til 8 timers hård træning i motionscentret. Skal man tale om stress og motion, er man derfor nødt til at definere, hvor på stress-skalaen vi befinder os og hvor på motions-skalaen, vi er. Ellers giver det ikke mening.

Mit bud er – og det tror jeg i virkeligheden at alle er enige om – at motions-skalaen er omvendt proportional med stress-skalaen, forstået på den måde, at jo hårdere du er ramt af stress, jo “blødere” motion skal du dyrke.

Her er min definition:

Er du i et stressnedbrud, kan du slet ikke overskue at dyrke motion. Det eneste du har brug for er ro og at tvinge dig ud i enhver form for motion er skadeligt for dig.

Er du kommet på benene efter et nedbrud eller er du sygemeldt med stress uden at være i et decideret nedbrud, så skal du dyrke “blød motion” – f.eks. gåture i naturen – så langt du kan og så ofte du kan, uden at presse dig selv. 5 minutter er fint. 10 minutter er bedre.

Er du begyndt at føle dig lidt presset i dagligdagen, så har du godt af middelmådig motion, en løbetur eller lidt aktivitet i motionscenteret, igen uden at presse dig selv.

Er du frisk og har god energi? Genkender du ikke nogle af stress-symptomerne, så giv den gas! Al motion er godt for dig! Det er sundt og det hjælper dig i stor stil med at forebygge stress.

Umiddelbart vil jeg mene at vi alle i erfagruppen nåede til enighed, da vi fandt ud af, at tale om den samme mængde af stress kontra mængden af motion. Jeg håber at det samme gør sig gældende, når emnet fremover tages op i medierne. Det kan jo netop være katastrofalt, hvis ikke man har den rette forståelse for, hvornår stress er godt for stressede og hvornår det bestemt ikke er.

 

Opdatering! Siden ovenstående blev skrevet, har Majken Matzau fortalt, at den oprindelige titel på kronikken var “Motion til stress-sygemeldte er katastrofal”, men at den er blevet ændret af Berlingske.

 

Lars Lautrup-Larsen
Certificeret Stressvejleder

Jeg kan desværre ikke åbne for kommentarer til dette indlæg uden at blive oversvømmet af reklamer i kommentarfeltet. Der er et opslag og link til dette indlæg på TagStressAlvorligt’s facebook-side, hvor det er muligt (og meget velkomment) at kommentere.

 

 

Mød min hjælpehjerne

Jeg har igennem lang tid forsøgt at finde en nem løsning på, at lette min hjerne for alle de ting, jeg går og skal huske på. Det er småting, som jeg kommer i tanke om det ene øjeblik og har glemt det næste – og som jeg efterfølgende går og irriterer mig selv over, at jeg har glemt.

Det kan være ting som f.eks. et godt emne- eller et par gode linier til min bog, at huske at betale et girokort, en aftale, at huske at ringe tilbage, at aflevere en bog på biblioteket, at undersøge noget – kort sagt; alt mellem himmel og jord af småting.

Jeg har forsøgt mange ting. Jeg har i en periode haft en notesbog i lommen, men når jeg skulle bruge den, havde blyanter & kuglepenne det med at være forsvundet – eller også regnede det, så det var besværligt at komme til at skrive i bogen. Det skal være nemt, for ellers får man det ikke gjort.
Så forsøgte jeg at bruge notatprogrammet og lydoptagefunktionen i min mobiltelefon. Sådan nogle kan jo alt muligt, nu om dage og det skulle udnyttes, men det samme problem opstod. Det var for besværligt. Inden jeg havde fået telefonen op af lommen, fundet det rigtige program, så havde jeg næsten glemt, hvad det var, der var vigtigt at huske.

Nu har jeg fundet løsningen:

2013-03-15 05.49.43

 

Ja, min “hjælpehjerne” er en diktafon. Nu om dage bliver beskeder på sådan en optaget elektronisk og kan slettes enkeltvis, når man ikke længere har brug for beskeden. Forskellen på diktafonen og den samme funktion i mobiltelefonen er, at på diktafonen er en stor og tydelig optageknap. Jeg kan gribe efter diktafonen i lommen og have tommelfingeren på optageknappen, inden den er ude af lommen. Jeg har aktiveret optagefunktionen inden den overhovedet kommer i hovedhøjde og jeg har afbrudt optagelsen, inden den er tilbage i lommen.

Jeg behøver ikke kigge på diktafonen, for den annoncerer med et tydeligt “bip” at den optager og at optagelsen er færdig. Det tager ikke længere tid at få det jeg skal huske optaget, som det tager at få det formuleret – og så virker det for mig! Bare fornemmelsen af, at nu er optagelsen i hus, så behøver jeg ikke huske på det mere, giver en god ro.

Man er nødt til at lægge ind i sin dagligdag, at man på det samme tidspunkt hver dag tømmer diktafonen for beskeder. De ting der kan opdateres; kalendere, aftaler og at få betalt girokort, kan man gøre med det same og derefter slette beskeden. De ting, man ikke lige kan gøre noget ved, vil blive husket, når man hører beskeden igen næste dag.

Det er så simpelt, men et rigtigt godt hjælpemiddel til at slippe for at belaste hjernen med at skulle huske på småting og jeg kan klart anbefale at du prøver det. Jeg har købt den billigste diktafon, jeg kunne finde, for man behøver netop ikke en masse funktioner og super stereolyd.

 

Lars Lautrup-Larsen
Certificeret Stressvejleder
Xstress.dk

 

Jeg kan desværre ikke åbne for kommentarer til dette indlæg uden at blive oversvømmet af reklamer i kommentarfeltet. Der er et opslag og link til dette indlæg på TagStressAlvorligt’s facebook-side, hvor det er muligt (og meget velkomment) at kommentere.