Min nabo er sygemeldt med stress …

Her på siden finder du en beskrivelse af, hvad du kan gøre når din nærmeste pårørende går ned med stress (link) – men hvad hvis det er naboen, kollegaen eller en ven, der pludselig bliver sygemeldt med stress?
Hvad kan du gøre – og hvad skal du ikke gøre?

Jeg har lige holdt foredrag med titlen “Det der stress”, hvor jeg også kom ind på, hvordan man netop forholder sig til dette og af reaktionerne kunne jeg se, at det er et spørgsmål som mange har stået med. Dette indlæg vil derfor være et kort sammendrag af dele af foredraget. Har du spørgsmål er du dog mere end velkommen til at spørge i “Tag stress alvorligt”-gruppen på Facebook.

Når en person i ens omgangskreds går ned med stress, er det vigtigt at huske på, at personen ikke længere er den person, man kendte fra tidligere. Det er helt normalt at udadvendte, aktive og smilende mennesker ændrer personlighed fuldstændigt og bliver indelukket og sky – gerne fra den ene dag til den anden. Som stressramt bliver man ikke i stand til at være noget for nogen og man er mange gange så hæmmet, at man ikke kan tage simple beslutninger.

Lad mig komme med et eksempel fra mit eget stressnedbrud. Jeg stod på et tidspunkt i vores entre og kunne ikke beslutte om jeg skulle gå ud i køkkenet og hente en kande med saftevand, for at tage den med ind i stuen – eller om jeg skulle hente glasset i stuen og tage det med ud til kanden i køkkenet. Jeg stod vel på samme plet i entreen i 5 minutter inden jeg brød grædende sammen, for jeg vidste simpelthen ikke, hvad jeg skulle gøre.

På samme måde har man som stressramt store vanskeligheder ved at “håndtere” mennesker – især de, der ikke er ens nærmeste (partner; kone/kæreste/forældre). Det ligger i os at “tage os sammen”, når fremmede kommer ind i vores hjem eller vi møder dem på gaden – og netop at tage sig sammen, er lige præcis det, man ikke kan som stressramt.
Overfor vores nærmeste har vi det bedre med at vise vores sande ansigt og vise at vi har det dårligt. Derfor er det vigtigt at det primært er den stressramtes nærmeste der tager sig af den stressramte og dennes behov (som kan være store, da man jo intet kan overskue selv).

Det er ofte en kæmpe belastning at skulle overtage alle opgaver og gøremål for en stressramt partner og pludselig skal til at have hele hverdagen til at hænge sammen ene mand/kvinde. Derudover kræver det også energi at være tilstede for den stressramte, som ofte har behov for at “læsse af” og for et knus/kram og et klap på skulderen. Her er det partneren, der skal være den stærke, den med overskud – og det kan være en kæmpe stressbelastning i sig selv.

Som ven/bekendt/kollega/nabo osv. til en stressramt kan man ikke rigtigt hjælpe den stressramte direkte. Det er altid en god ide at sende den stressramte en tanke i form af en buket blomster, en lille æske chokolade eller noget andet, så længe det ikke er øl eller spiritus. Jeg skriver “sende”, for det er ikke nogen god ide at opsøge den stressramte, der så netop tvinges ud i, at skulle forholde sig til at tage imod gaven, takke og i det hele taget være social. Hvis man vælger at aflevere den, så gør det til den stressramtes partner/familie og bed dem bringe den videre.

Jeg modtog, et par dage efter mit eget stressnedbrud, en buket blomster og et kort fra nogle venner på Fyn. Bare det at de havde tænkt på mig, fik mig til at stortude og jeg bliver berørt den dag i dag, når jeg tænker på det. Så jo, mænd kan også godt lide at få blomster!

Det du som ven MEGET gerne må gøre, er at hjælpe partneren/familien til den stressramte. De har, som nævnt, fået rigeligt at se til og er selv blevet meget belastet, så alt hvad der kan hjælpe dem, er mere end velkomment – og giver dem et pusterum og energien til at være der for den stressramte, når han/hun behøver det.

Man kan hjælpe med små og store ting som f.eks. børnepasning/børnehentning, indkøb, at slå hækken eller klippe græsset. Bag nogle boller eller lav et par ekstra portioner aftensmad. Tænk på, når du laver de dagligdags ting for dig selv, om din vens familie har brug for det samme.

Skulle du træffe den stressramte, så vær naturlig og spørg gerne ind til vedkommende, men vær forberedt på at der kan komme en reaktion. Overvej derfor også hvor I befinder jer, når I mødes. Det er ikke sjovt for den ramte at begynde at græde på et sted med mange mennesker.

Vær positiv, indfølende og hav respekt for at den stressramte ikke er som han/hun plejer. Den stressramte skal nok komme igennem sin stress, men det kan tage lang tid – og det eneste vedkommende har brug i den første omgang er fred og ro, så brug din energi på at hjælpe den stressramtes partner og familie i stedet.

 

Lars Lautrup-Larsen

Certificeret Stressvejleder
Formand for Stress- og Depressionsforeningen – Greve.
Tidligere stress- og depressionsramt.

Jeg kan desværre ikke åbne for kommentarer til dette indlæg uden at blive oversvømmet af reklamer i kommentarfeltet. Der er et opslag og link til dette indlæg på TagStressAlvorligt’s facebook-side, hvor det er muligt (og meget velkomment) at kommentere.