Hvad er stress?


Hvis du søger på “Hvad er stress” på Google får du over 7,5 millioner hits. Jeg indrømmer, at jeg langt fra har set dem alle igennem, men dem jeg har set er dybt forvirrende og mange af dem peger i forskellige retninger, især når man kommer ind på årsagerne til stress.
Mange er dog enige om selve definitionen, så skal vi ikke bare starte der?

Ordet “stress” er engelsk og stammer fra det latinske ord “strictus”, der betyder “sammensnøret” eller “stram” (Den Danske Ordbog). Det er en definition som de, der er eller har været ramt af alvorlig stress kan nikke genkendende til.

I engelsktalende lande bruges ordet “stress” også i betydningen “belastning”, både af fysiske materialer som f.eks. stål, sten eller beton, men også i betydningen af “psykiske belastninger” – og det er sidstnævnte betydning, at vi har adopteret på dansk.

Stress = Psykisk belastning

Stress er betegnelsen for en fuldstændig naturlig overlevelsesreaktion, der er udviklet i vores hjerner fra vi som krybdyr kravlede op af urtidssuppen for mange millioner år siden. Populært kaldes det “kæmp/flygt-reaktionen” eller “kæmp/flygt-reponse”, og er den reaktion der udløses, når hjernen opfatter at du er i fare. Den vælger lynhurtigt om det kan betale sig at kæmpe mod faren eller om der er bedre chance for at undgå faren ved at flygte fra det – og det foregår fuldstændigt automatisk, udenfor din kontrol.

I dag er det heldigvis sjældent, at det er nødvendigt for os at kæmpe mod – eller flygte fra noget farligt, men reaktionen ligger stadig i den del af din hjerne, vi kalder “urtidshjernen” eller “reptilhjernen” og den er stadig yderst aktiv. I dag reagerer den mest på de psykiske “farer” at du støder på i hverdagen. Når du går ind til en eksamen, når chefen skælder ud eller når du møder de andre tusindevis af belastninger (stress!), du er udsat for i din hverdag, så vågner din kæmp-/flygt-respons og gør dig klar til at kæmpe.

Det sker ved at hjernen sender besked til binyrerne om at udløse en række hormoner, der skal hjælpe dig med at kæmpe eller flygte: Kortisol, der populært kaldet “stresshormonet”,  adrenalin og noradrenalin. Disse hormoner sætter blodtrykket op, udløser sukkerstoffer i blodbanen og gør din krop klar til kamp.
Er du ved eksamensbordet, vil hormonerne hjælpe dig til at tænke klart og kæmpe sig igennem eksamen. Du kan mærke pulsen hamre og at din krop er “på tæerne”.

Når “faren” er overstået, eksamen er slut eller chefen er gået, så falder hele din krop til ro igen. Blodtrykket falder sammen med mængden af Kortisol og adrenaliner tilbage til normal-niveauet og alt er godt igen. Din stress er forsvundet igen. Det er en helt normal stressreaktion, du har været igennem og den er ikke skadelig for dig på nogen måde, fordi det foregår i kort tid og får lov til at forsvinde igen.

Problemerne med stress-reaktionen starter, når du har så mange belastningssituationer i din hverdag, at din hjerne og krop er i alarmberedskab stort set hele tiden. Hvis din hjerne og krop ikke får lov til at restituere, som det så fint hedder, men at du hele tiden er udsat for noget, der belaster dig, så er det at din stress-reaktion bliver et problem.  Hjernen stopper ikke med at bede binyrerne om Kortisol og andrenaliner og din krop går i en mere eller mindre konstant alarmtilstand. Du vil opleve at du bevæger dig op af stress-skalaen og får flere og flere – og mere og mere alvorlige – stress-symptomer.
Får du ikke i tide fjernet eller reduceret de belastningssituationer (stressbelastninger), du er udsat for til daglig og giver din hjerne lov til at restituere, så ender du i alvorlig stress og måske i et decideret stressnedbrud.

Hvad er det for nogle stressbelastninger vi har?

Alle mennesker har hundredevis, ja måske endda tusindevis, af stressbelastninger som skal og bliver håndteret hver dag. Nogle bliver hurtigt håndteret på stedet og kastet væk, nogle er vi aktivt nødt til at bruge tid og energi på at håndtere, men kan også kaste dem væk – men endelig er der de belastninger, vi ikke har mulighed for at gøre noget ved. Ting vi ikke selv umiddelbart kan løse;. arbejdsforhold, uafsluttede sager hos myndighederne, følelsen af ensomhed – for bare at give nogle få eksempler. Det er de belastninger, der kan fortsætte igennem dage, uger, måneder og år og som hele tiden bliver lagt oveni de andre daglige belastninger.

Mange tror desværre stadig fejlagtigt, at man udelukkende får alvorlig stress af sit arbejde. Det gør man ikke. Man får alvorlig stress af sit liv og de belastninger, der er i det.

Louise Krogh Jensen har formuleret det på fantastisk vis – og jeg har fået lov til at tage det med her:

Hvad er stress?

  • Stress er når man i en længere periode omgås personer, kollegaer, ledere mm. som ikke opfører sig ordentligt.
  • Stress og overbelastning er når man overforbruger sig selv, for at opretholde et tåleligt liv, når en selv eller nærmeste er syge eller mistrives.
  • Stress er når modsætninger mødes, men kun den ene er villig til at gå på kompromis.
  • Stress er når man dybest set ønsker at leve eller gøre ting anderledes, men er fanget i et miljø styret af ledelsen, rollen i vennekredsen, familiemønster, økonomiske udfordringer mm.
  • Farlig stress er når man går på kompromis med sig selv, fordi man ikke føler sig, set hørt og respekteret, men stadig fortsætter med at kæmpe og overhører ens signaler i kampens hede. 

Det kan ikke siges bedre. Årsagerne til alvorlig stress er mange, rigtigt mange.

Jeg vil i kommende artikler komme nærmere ind på belastninger og reduktion af disse, men jeg vil gerne slutte denne lille artikel af med et

Opråb!

Forleden mødte jeg i et opslag på Facebook teksten “Tror du ikke at de mente den sunde stress?”.
Her slår mit system fuldstændig ud, for ikke nok med at ordet “stress” kan betyde alt fra en kortvarig belastning til et decideret nedbrud, nu skal stress så også betragtes som noget positivt.
Jeg er fuldstændig uenig. Vi lærte øverst på denne side, at ordet stress stammer fra det latinske “strictus”, der betyder “sammensnøret” eller “stram” – og disse ord findes ikke i en positiv udgave.
Det er helt korrekt at der på engelsk findes ordene “eustress” (“eu” er latin for “god”) og “distress”, som benyttes som begreber af fagprofessionelle, der kender og forstår ordenes fulde definition, men det er heldigvis ikke ord vi har oversat eller adopteret til det danske sprog og det skal vi heller ikke!

Der findes ikke “sund stress”! Der findes ikke “positiv stress”!
Stress = psykisk belastning! Udråbstegn!
Det er vigtigt at holde fast i det, for at undgå at skabe mere forvirring omkring stress end der allerede er i forvejen.

Lars Lautrup-Larsen