Tiden efter en stress-sygemelding

Du har været sygemeldt med alvorlig stress i en periode, du er forhåbentlig meget langsomt kommet “op i gear” og måske startet langsomt op på arbejdet igen og er kommet på fuld tid. Men – du er stadig ikke helt tilbage, synes du og dine pårørende har måske ladet en bemærkning falde om, hvor længe det mon tager før du igen er den person, du var før.

Jeg er nødt til at sige, at du bliver nok aldrig den samme person igen, men det er nødvendigvis ikke en dårlig ting. For at du og dine pårørende kan forstå, hvorfor det er sådan, er vi nødt til at dykke lidt ned i, hvad der skete med dig mens du havde alvorlig stress.

I din periode med alvorlig stress har din hjerne i døgndrift været udsat for store mængder af stresshormonet Kortisol. Det produceres i binyrerne og aktiverer en lang række ting i din krop, der er med til at bekæmpe de stressbelastninger, du har følt. Efterhånden som din alvorlige stress er mindsket, er mængden af Kortisol ligeledes reduceret til normalt niveau, men store mængder Kortisol over lang tid har påvirket din hjerne fysisk og især 2 områder er blevet ramt.

Hippocampus

Hippocampus er det sted i hjernen der regulerer dit stressniveau. Det er den del, der sender signal til binyrerne om at skrue op for produktionen af Kortisol og den hjælper os med at finde løsninger og muligheder, ved at trække på bl.a. hukommelsen, mens presset står på. Det store problem er, at de store mængder Kortison som hippocampus udsættes for, starter en nedbrydning af cellerne. På hjerneskannings-billeder kan man derfor se, at hippocampus gradvist skrumper under alvorlig stress.

Hippocampus - (c) Creative Commons

Amygdala

Amygdala er centeret for følelser og det sted i hjernen, hvor alle signaler om de stressbelastende trusler analyseres og en eventuel reaktion udløses. En belastet Amygdala er også selv i stand til at “konstruere” angst og frygt, som ofte følger med det at være alvorligt stressramt. En amygdala, der er udsat for store mængder Kortisol i længere tid vil, i modsætning til hippocampus, vokse i størrelse.

Amygdala - (c) Creative Commons

Hvad betyder disse ændringer i hjernen?

Ja, reelt set betyder det at du som alvorligt stressramt i længere tid har pådraget dig en lille hjerneskade. Hukommelsen er ikke hvad den var, man mister hurtigt energien og at det kan være svært at overskue mange ting/mange mennesker samtidig er bare nogle af de ting, du kan være ude for. Du har måske også tendens til at være lidt mere følsom, mere grådlabil, angst og ting kan “går dig på” mere end før. Men bare rolig …

Både hippocampus og amygdala har nemlig evnen til at hele sig selv. Så snart Kortisol-belastningen er væk, genskabes de celler der er blevet ødelagt og selv om det kan tage rigtig lang tid, så kan de med tiden vende tilbage til deres oprindelige størrelse. Hvor lang tid det tager, er ikke til at sige, men nogle af de efter-stress-symptomer, der er nævnt ovenfor vil med indenfor relativt kort tid reduceres eller forsvinde, mens f.eks. hukommelsen kan være påvirket i lang tid –  mange år – måske endda for altid.
Derfor skal man som tidligere stressramt – og pårørende – være tålmodige. Langt de fleste symptomer skal nok forsvinde over tid, forudsat at man har fundet og fjernet eller reduceret sine stressbelastninger, så stressniveauet fortsætter med at være lavt.

Jeg skrev i starten at du nok aldrig bliver den samme igen og at det nødvendigvis ikke er nogen dårlig ting. Tidligere alvorligt stressramte har det nemlig med at blive mere følsomme, når det kommer til at deres belastningsniveau er ved at blive overskredet og de fleste genvinder energien til at sige fra i tide eller finde alternative ikke-belastende muligheder. De bliver så at sige “klogere på bagkant”. Man kan sige, at de fleste tidligere stressramte bliver de personer de skulle have været før. I stedet for at sige “ja” til alt og køre 180 i timen for at gå ned med et brag, så har de fleste lært deres begrænsninger at kende og kender vejen, hvis ikke de overholder det – og har man først prøvet at være ramt med alvorlig stress, så er det det sidste man ønsker at opleve igen.

Så – hvis du er pårørende til en tidligere alvorligt stressramt; accepter at personen nu er blevet klogere, ikke kan det han/hun kunne før og i stedet er blevet meget bedre til at passe på- og beskytte sig selv. Respekter når der siges fra og respekter at han/hun gør hvad der er muligt.

 

Lars Lautrup-Larsen

Hvad hjælper mod stress?

“Hvad hjælper mod stress?” spørger et medlem af Tag Stress Alvorligt-gruppen på Facebook.

Det er et rigtigt godt og simpelt spørgsmål, men svaret er ikke ligetil og faktisk noget jeg holder et foredrag om, der tager halvanden times tid. Derfor er der ikke et nemt og simpelt svar – og slet ikke på skrift, men jeg vil nu forsøge at give et alligevel.

 

Mit første problem med ikke at kunne give et konkret svar er, at stress ikke kun er én ting. Stress er en belastningstilstand af alt fra en lille smule travlhed til et decideret psykisk nedbrud – man kan altså have stress på mange niveauer, det jeg kalder “stress-skalaen“.
Ikke nok med at stress har mange niveauer, men både belastningerne og de ting, der måske kan hjælpe, opfattes forskelligt fra menneske til menneske. Der er derfor ikke en “facitliste” over, hvad man kan gøre, hvis man er ramt af stress på et bestemt niveau – eller gerne vil forebygge stress – men der er nogle overvejelser, man kan gøre sig og nogle ting, man kan forsøge sig med, for at finde det der virker for en.

Lad os starte i den lette ende. De der gerne vil forebygge stress eller måske har let stress i den grønne del af stress-skalaen.

Grøn – let stress / stressforebyggende

Her er det vigtigt at du ser på din dagligdag. Den bør være opbygget i 3 faser: Aktivitet – Restitution – Søvn.
I den perfekte dagligdag har du 8 timer, hvor du er i aktivitet/arbejde, efterfulgt af 8 timer, hvor du restituerer, hviler og kommer til hægterne igen og 8 timer med god søvn. Jeg skriver med vilje “den perfekte dagligdag”, for det er sjældent den vi allesammen har – men det er den vi skal stræbe mod at få tilbage!

De 3 faser i dagligdagen hænger sammen på den måde, at hvis du ikke overholder en enkelt fase, så påvirker det de øvrige 2 faser. Vi kender nok allesammen det, at vi sover dårligt en nat og at det så påvirker den tid vi er på arbejde og tiden indtil vi skal i seng igen. Vi har desværre en tendens til at mudre faserne sammen, så aktivitetsfasen går ind i restitutionsfasen, der så går ud over søvnfasen, der så går ud over aktivitetsfasen og så videre og så videre … Det er en dødsspiral for vores hjerner.

Derfor er restitutionsfasen ekstremt vigtig. Restitutionsfasen er 8 timer, hvor du skal modvirke alle de belastninger, du har været udsat for i de 8 timer, du har været i aktivitet. Jo mere belastet du har været i aktivitetsfasen, jo mere restitution har du behov for efterfølgende, for at det ikke skal gå ud over søvnfasen.
Problemet er mange gange, at vi ikke lader aktiviteterne stoppe efter 8 timer i aktivitetsfasen, men tager dem med videre ind i restitutionsfasen. Vi er så at sige stadig på arbejde. Nogle har arbejdsmailen kørende, nogle modtager arbejdsrelaterede opkald – og mange har arbejdsrelaterede tanker kørende i hjernen til langt ud på aftenen. Hvis ikke, skal vi nok holde hjernen beskæftiget f.eks. via sociale medier. Vores hjerner får sjældent fred.

I restitutionsfasen er det vigtigt at man lukker alt belastende ude. Det gælder arbejde, men også alle andre ting som opfattes negativt af ens hjerne. Restitution er ikke bare hvile, men også “opladning” ved positive oplevelser. Alt det negative fra aktivitetsfasen skal erstattes med positive og givende ting – og hvad er så det. Ja, det er det, der er forskelligt fra menneske til menneske og som man må forsøge sig frem med. Jeg har skrevet en artikel om, hvordan man finder sine stressbelastninger og de ting, der påvirker en positivt. Den kan måske hjælpe – du finder den HER. Ellers er der nogle forslag her:

  • Gå eller løb en tur i naturen (natur er godt for hjernen)
  • Leg med dine børn
  • Lav noget kreativt (maleri, skriv en historie, farvelæg en mandala, lav noget i ler …)
  • Læs en bog eller se en god film
  • Tage et varmt bad
  • Afslapning (yoga, qi gong, mindfulness, meditation …)

Tænk på at du skal opveje al den negativitet, du har opsamlet i løbet af din 8-timers aktivitet med 8 timers positivitet i restitutionsfasen. Kan du det, vil du få 8 timers fantastisk søvn.

Gul/Rød – Alvorlig stress

Er du ramt af alvorlig stress, så gælder ovenstående stadig – endda i høj grad. Du er nødt til at slippe håndtaget og virkelig gøre en indsats for at fastholde de 3 faser. Du er nødt til at gå hjem og lukke din dør for al belastende aktivitet efter 8 timer og du er nødt til at finde noget, der kan bidrage positivt til din restitution. På dette stressniveau er det helt normalt at du måske ikke kan overskue at male et maleri eller læse en bog. Det er også helt normalt at du ikke kan finde ro til mindfulness eller meditation, men det er vigtigt at du så finder noget andet, der kan modvirke dine belastninger og så meget af det som muligt! Tænk over hvad du virkeligt har lyst til – og gør det!
Vil du dyrke motion, så sørg for at det er meget let motion – f.eks. yoga eller en gåtur. På dette stadie er hård motion skadeligt for dig.

Sort – Stress-nedbrud

Er du i stress-nedbrud og lige sygemeldt med stress, så vil du ikke kunne overskue noget som helst af ovenstående og det skal du heller ikke!
Der er ingenting du skal – og der er kun en eneste ting, der hjælper mod din stress. Ro. Masser af ro! Din hjerne vil være belastet af tusindevis af tanker, dårlig samvittighed og bebrejdelser over intet at kunne overskue. Det er helt normalt på dette stadie og det eneste du har brug for er ro.
Du kan forsøge at finde noget der kan lette dit tankemylder for at få lidt ro engang imellem. Det har jeg skrevet en artikel om, som du finder HER. Men – det er også det eneste du kan og skal.
Når du får det bedre og kommer ned i rødt/gult stressniveau, kan du fortsætte med beskrivelsen ovenfor.

Stressbehandlere og stressbehandling

Stress er blevet en industri. Der findes ufatteligt mange alternative behandlere, der har taget stress med på menukortet og faldbyder alverdens kure, plastre, krystaller osv. Jeg plejer at sige, at disse kure virker lige så meget som du tror på dem. Der findes ingen medicin mod stress, for det er som du nok ved, ikke en sygdom, men en helt naturlig reaktion, der er gået amok.
Er du i tvivl om du har stress, skal du altid opsøge din læge og så tage den derfra. Lægen kan rådgive dig eller eventuelt henvise til en psykolog. Der er også stressbehandlere som f.eks. Stressvejledere, Stresscoaches, Stressmentorer osv. – og der findes nogle af disse, der er rigtigt dygtige – og dem der ikke er.
Opsøger du en af disse, så har jeg følgende råd:

  • Spørg efter anbefalinger
    Kender du nogen, der har gode erfaringer med en bestemt behandler?
  • Lad være med at betale for et fuldt forløb.
    Det gør det umuligt at skifte behandler, hvis I ikke “klikker”. Pengene vil være spildt.
  • Vælg en behandler, der har stress som sin primære behandling.
    Mange har som nævnt lige taget stress med på menukortet, fordi det “sælger” …
  • Overvej om behandleren er “for alternativ”.
    Du skal jo helst tro på behandlingen.
  • Undersøg om behandlerens metoder er saglige
    Bliver du bedt om spytprøver, daglige stresstests eller andet underligt, så vælg en anden behandler.

 

Dette er en meget kort sammenskrivning af mit 1½ time lange foredrag, som jeg nævnte ovenfor – og jeg har med vilje prøvet at gøre det så kort og let læseligt som muligt. Derfor er der selvfølgelig situationer og mange dele af emnet, jeg ikke er kommet ind på her. Derfor er du meget velkommen til at spørge – enten i kommentarfeltet nedenfor eller i Tag Stress Alvorligt-gruppen på Facebook. Så vil jeg forsøge at give et svar der.

 

Lars Lautrup-Larsen.

Skrøner: Mindfulness er en kur mod stress

Skrøne, en. [ˈsgrö·nə] flt. -r. optaget i slutn. af 19. aarh. fra no. skrøne, besl. m. no. dial. skrynja, prale, digte løgnehistorier, opdigtet ell.usandfærdig beretning, historie.

I 2011 lavede jeg en serie om skrøner indenfor stressområdet. I år har jeg valgt at genudgive serien, men i en udvidet og opdateret form, fordi der i høj grad stadig er en masse rygter, misforståelser og halve sandheder om stress i omløb.

Mindfulness

Der er stor forvirring om, hvad Mindfulness er – og ikke er – og om det er godt for stressramte og hvornår.
Jeg har derfor skrevet en hel artikel om Mindfulness, som du finder ved at klikke HER

 

Lars Lautrup-Larsen

Godt nytår 2018

 

“Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget der ikke er behov for, noget unyttigt”

— H.M. Dronningens nytårstale 2017.

 

Det er nytår og jeg havde egentlig tænkt mig at sætte mig ned og skrive lidt om den positive udvikling, der har været indenfor stressområdet i 2017.
Problemet er bare, at så ville det blive et meget kort opslag, for der er stort set ikke nogen. Tværtimod, fristes man til at sige.
Men – lad os starte positivt!

Jeg mener at have set en lille smule positiv fremgang i forståelsen overfor stressramte. Jeg skynder mig at skrive “en lille smule”, for der er virkelig stadig problemer rundt omkring, men i den forening, jeg er formand for, Stress- og Depressionsforeningen – Greve har vi fået en del flere henvendelser fra pårørende, kollegaer og venner til stressramte, der gerne ville vide mere om, hvad de kan gøre – og hvad de ikke må gøre, for at hjælpe. Det er da positivt!
Jeg er også i det forgangne år blevet inviteret til at holde en del foredrag og oplæg om stress og depression, måske netop fordi interessen for at vide mere og at kunne hjælpe, er en smule i stigning. Jeg håber det.

Desværre har vi i foreningen også været vidne til en anden, knapt så positiv udvikling. Da foreningen startede i 2013 var de personer, med stress- eller depression, vi blev kontaktet af typisk i området 35-55. Det har langsomt ændret sig, så hovedparten af henvendelserne nu kommer fra personer udenfor denne aldersgruppe. Vi får en del henvendelser fra personer over de 55, men desværre også fra yngre mennesker. Vi er bl.a. begyndt at få en del henvendelser fra elever på det lokale gymnasium. Det er en forfærdelig udvikling, at personer i den alder allerede skal slås med stress eller depressioner. I foreningen gør vi hvad vi kan for at hjælpe, men vi kan jo desværre ikke stoppe den udvikling. Der er nogen i kommuner, regioner og i staten, der må tage affære og gribe ind overfor den udvikling – og det skal helst være nu!

Stress er stadig tabu mange steder og mange virksomheder og organisationer vælger stadig at stikke hoved i busken og håbe på, at “det dersens stress”, som medarbejderne rammes af, nok går over hvis vi bare ignorerer det længe nok. Tro mig, det gør det ikke – og det bliver kun værre, hvis ikke man gør noget proaktivt og forebyggende. Det er fint nok at sende medarbejderne til psykolog, hvis de går ned med stress, men det er nu engang bedre, hvis de ikke går ned.
Kære direktør/leder. Dine medarbejdere er rygsøjlen i din virksomhed. Når en medarbejder bliver sygemeldt med stress, så mister du med ét en ressource, mange års erfaring og en masse viden. Det er en stor del af den rygsøjle, der holder din virksomhed oppe og som ikke bare kan erstattes – og hvor mange dele af rygsøjlen kan din virksomhed tåle at miste før den kollapser?

I 2011 lavede jeg her på TagStressAlvorligt.dk en serie af indlæg om de forskellige misopfattelser og misforståelser, der er omkring stress, i serien “Skrøner om stress”. Mange af disse er stadig aktuelle, kan jeg høre, når jeg taler med folk om stress. Derfor vil jeg her i starten af 2018 genudsende en opdateret og udvidet udgave af serien – første opslag i løbet af den kommende uge.
Følg med her på siden eller i Tag Stress Alvorligt-Facebookgruppen (Link)

Til slut vil jeg sige tak til Hendes Majestæt Dronning Margrethe for i nytårstalen at nævne de problematikker vi alle har til daglig – at slippe gashåndtaget og slappe af. Opfordringen fra dronningen til at “gøre noget, der ikke er nødvendigt – noget unyttigt” er et fremragende råd. Gå en tur i skoven, på stranden, mal en mandala, hør en lydbog, læg en kabale eller noget helt andet. Det er alt sammen noget der giver hjernen et pusterum og ro.

Jeg ønsker jer alle et rigtigt godt og stressfrit nytår.

Lars Lautrup-Larsen

 

Den store Cannabis-kur

Jesper er en ung mand, der er begyndt at lide af hovedpine, så han tager på apoteket og køber nogle hovedpinepiller. Han tager 2 og de virker! – men efter nogle timer vender hovedpinen tilbage. Han tager 2 piller mere og hovedpinen er væk igen. Sådan fortsætter han i nogle dage, indtil han finder ud af, at hvis han nu bare tager pillerne på faste tidspunkter 3-4 gange om dagen, så vil han aldrig få hovedpine igen!

Han spiste sine 3-4 daglige hovedpinepiller i omkring et år. I dag er Jesper død. 
Obduktionen viste at han ikke døde af hovedpinepillerne, men af den sygdom, der var årsag til hovedpinen. Jesper havde fjernet hans krops råb om hjælp; den konstante hovedpine, der var symptomet på at noget var galt og han havde dermed også ignoreret årsagen. Var Jesper i stedet gået til lægen med sine symptomer, havde der været en mulighed for at årsagen var fundet og Jesper var blevet behandlet.

Cannabis-olie – eller THC-olie/ CBD-olie – bliver udråbt som denne generations nye mirakelmiddel og det er det muligvis også, men det skal bruges rigtigt.
Der er stor forskel på de 2 olier, selv om de er udtrukket af samme plante. THC-olien er populært sagt den man bliver skæv af, hvor man ikke bliver det af CDB-olie.
Nedenstående gælder for begge typer olier.

Jeg ser flere og flere i diverse fora omkring stress, der spørger efter om de skal forsøge sig med cannabis-olie og der er mange tilkendegivelser af, at mange er begyndt at bruge det. Selv Manu Sareen, der er formand for Stressforeningen, har været ude og tilstå, at han ikke har kunne passe sit arbejde som minister, mens han havde stress, uden den daglige cannabis-olie – altså at cannabis-olie som en kur mod stress. Det er så forkert – og så forkert et signal at sende, som det kan blive, mener jeg. Cannabis-olie er ikke en kur mod stress!

Stress er, ligesom Jespers hovedpine, et symptom på at noget er galt. Det er hjernen, der er gået i alarmtilstand og har givet efter for alle de belastninger, man har budt den. Enhver der har haft stress kender fornemmelsen af, når hjernen med tankemylder kæmper med at få styr på det hele igen. Cannabis-olie kan angiveligt give ro på, så man kan få perioder med god hvile og god søvn, hvilket er fantastisk! Man skal bare huske på, at som et var tilfældet med Jesper, så er årsagen – stressen – jo ikke væk. Olien har, ligesom hovedpinepillerne, lagt et låg på, så du ikke kan mærke den i et stykke tid, men stress rumsterer stadig i din krop og stresshormonerne produceres stadig. Fortsætter stressramte med at bruge olien til at lægge låg på stress i rigtige lang tid, så den aldrig bliver behandlet, så tror jeg på, at de ender med noget der er værre, måske endda som Jesper.

Hvis man vil bruge cannabis-olie som stressramt, skal det bruges som et værktøj til at få ro på, mens man arbejder med sig selv og årsagerne til stressen – og derefter skal det lægges på hylden, så man kan mærke, hvordan man i virkeligheden har det.

Den eneste behandling, der virker mod stress er at fjerne eller reducere de belastninger, der er årsagen til stressen!

For at sikre at cannabis-olien, for stressramte, kun benyttes i behandlingen og ikke ender med at blive et dagligt “kosttilskud” – og at vi samtidig sikrer at de produkter, der købes på apoteket, er af en ordentlig og konstant kvalitet, mener jeg at olien skal produceres i Danmark, kvalitetsikres og skal ordineres af en læge. Gives markedet frit, har vi ingen ide om, hvad der er i de små flasker olie, der vil stå i helsekost-forretningerne. Det kan for så vidt lige så godt være motorolie.

OBS! Jeg har i ovenstående kun taget stilling til, hvad jeg mener omkring cannabis-olie og stress-/depressionsramte. Der er selvfølgelig mennesker med livsvarige sygdomme, der har behov for cannabis-olie dagligt i resten af deres liv – og det skal de bestemt have mulighed for! – men stadig lægeordineret og i en god danskproduceret kvalitet til rimelige priser.

Lars Lautrup-Larsen

Naturens afslappende virkning …

Education-588x248-560x248

 

Vores hjerner er udviklet igennem milliarder af år og i den tid har er hjernen blevet udviklet til en computer, der konstant behandler alle de data, der er omkring os. De bliver sorteret og behandlet, for at alt skal give mening.

Faktisk er hjernen så forhippet på, at få alt til at give mening, at den sommetider “opfinder” ting, bare for at alt passer sammen. Når du f.eks. ser på en tilfældig blækklat, et terrazogulv eller det tilfældige mønster i noget granit, så kæmper din hjerne for at finde ud af, hvad det er du ser. Det kan ikke vare være tilfældigt, men ligne noget, for at det giver mening – og pludselig ser du mønstre, mennesker, dyr eller andre figurer dukke op i det tilfældige.
Først der kan hjernen slappe af og lægge opgaven fra sig.

Din hjerne forsøger også konstant at forudsige ting. Den prøver hele tiden at være 5-6 sekunder foran og beregne sig frem til, hvad der vil ske med dig og dine omgivelser. Hvis jeg løfter min ene arm med en lille bold i hånden, så har din hjerne allerede regnet sig frem til, at jeg med sandsynlighed vil kaste bolden og signalerne til din krop er allerede på vej ud i arme og ben, for at gøre dem klar til at du skal bevæge dig, for at gribe bolden.

Sådan er hjernen på arbejde hele tiden i din vågne periode af døgnet. Stressramte vil kunne genkende, at disse hjernefunktioner bliver forstærket til det uudholdelige. Små ting, som hjernen før i tiden behandlede og lagde til side, bliver nu behandlet ud i så mange nye situationer ad så mange tangenter, at hjernen ikke når at slippe en opgave, før den næste melder sig – og man føler at hjernen er ved fysisk at brænde sammen.
Alle tangenter har det også med endelig at ende i sande katastrofer, hvorved et lille problem altid ender, for en stressramt, med at blive kæmpestore.

Igennem de milliarder af år, hjernen har udviklet sig, har det heldigvis også tillært sig en evne, som vi alle – stressramte eller ikke – kan få nytte af, når det hele bliver lidt for meget og hjernen trænger til at slappe af – naturen.

Hjernen prøver som sagt at få alt til at give mening, men når det kommer til naturen, så har den tillært sig, at det ikke kan lade sig gøre. Bølgeskvulp, vinden i bladene på træer, vandets rislen i en bæk og ilden i et bål er eksempler på natur, der ikke kan forudsiges – og derfor prøver hjernen ikke på det. Den lukker ned og lader natur være natur – og det kan du bruge.

Vi har nok allesammen prøvet den næsten trance-tilstand, man kan komme i, ved at sidde og kigge ind i et bål og alle har nok også også haft fornøjelsen ved en gåtur ved stranden,  bare for at se på bølgerne.
Når man er ramt af stress, er det vigtigt at prøve at opsøge natur. En gåtur i skoven med en pause på en bænk, hvor man bare sidder og ser på bevægelserne i træerne, er det rene honning for hjernen .

Jeg har selv haft stor fornøjelse af at bruge naturen sammen med mindfulness. Det har givet et boost at være nærværende, samtidig med at være i naturen, hvad enten det har været på stranden eller i skoven.
Også i regnvejr. Hjernen slapper af og dine sanser bliver bombarderet med indtryk af lyde, dufte og smuk natur.

Prøv det. Brug naturen. Den er lige udenfor!

 

Lars Lautrup-Larsen

 

 

Spar på spyttet…

Godt Nytår! 🙂

Lige før nytårsaften havde Go’ Aften på TV2 en kavalkade over mange af deres indslag i 2014. Et af indslagene handlede om stress og greb derfor min opmærksomhed.

En stresscoach havde en kvinde til behandling for stress. Han bad hende som det første om at lave 3 spytprøver; morgen, middag og aften, så han “kunne konstatere på hvilket tidspunkt hun var mest stresset”.
Spytprøverne skulle indsendes til et laboratorium, der skulle måle indholdet af stresshormonet Kortisol i prøverne.
Han havde derefter en snak med kvinden, som vi kun så brudstykker af, men det var egentlig standard stress-behandling, så det var okay.

I et senere afsnit var man så vendt tilbage til kvinden, stress-coach’en og spytprøverne havde vist at kvinden var mest stresset om morgenen. Surprise, surprise…

Nu er det sådan, at uanset om du er ramt af stress eller hvilket niveau af stress, din krop befinder sig i, så er der Kortisol i dine blodbaner og i dit spyt. Niveauet af Kortisol er en cyklus, der følger din døgnrytme og er derfor altid højest om morgenen og lavest om aftenen (hvis du har et normalt døgn med aktivitet om dagen og søvn om natten). Niveauet af Kortisol i blod/spyt er højere døgnet igennem, jo mere stresset din krop er, men cyklussen er altid den samme.

Det forhøjede niveau af Kortisol om natten bruges af din hjerne til at “rydde op” og behandle dagen oplevelser. Så snart du vågner op om morgenen begynder din krop at forbrænde det Kortisol, der befinder sig i din krop og derfor er niveauet altid lavest om aftenen. De fleste der har været ramt af alvorlig stress, kender også fornemmelsen af uro og tankemylder midt på natten, når Kortisol-niveauet nærmer sig sit maksimum og mange af disse personer vil også nikke genkendende til, at den største ro er om aftenen.

Kortisolniveau igennem døgnet

I bund og grund kan du altså ikke bruge de laboratorie-kontrollerede spytprøver til noget-som-helst.
En læge vil kunne sammenligne niveauet udlede dit niveau af stress sammenlignet med en person med normalt niveau af Kortisol i blodet, men når en stressbehandler, som i indlæggene i Go’Aften på TV2, bruger disse prøver, er der altså tale om en omgang pseodo-videnskabeligt ævl, som du ikke kan bruge til noget som helst.

Derfor: Hvis din stressbehandler starter med at hive prøveglassene op af skuffen på jeres første møde, vil jeg anbefale at du sparer på spyttet, vender om i døren og finder dig en anden mere seriøs behandler.

 

Lars Lautrup-Larsen

 

Mere om ØV-dage

Jeg er i dag blevet interviewet omkring ‘ØV-dage’. Link til artikel følger når og hvis…

‘ØV-dage” er muligheden for at kontakte sin arbejdsgiver og meddele, at man ikke kommer den pågældende dag, men tager en enkelt dag derhjemme og møder næste dag. Jeg tror at vi alle kender fornemmelsen af, at have en dag, hvor humøret og energien er i bund. Måske har vi brug for ro og fred – eller måske har vi brug for at få nogle private ærinder på plads. Med en ‘ØV-dag” er det muligt at være ærlig overfor sin arbejdsgiver, i stedet for at lyve sig syg og med god samvittighed få klaret det, man nu er psykisk belastet af. Jeg er en stor tilhænger af, at man er ærlig både overfor sig selv og overfor sine omgivelser.

Hvordan man afregner en ‘ØV-dag’, må man aftale med sin arbejdsgiver. Jeg har blogget om ‘ØV-dage’ før, da Ringsted Politi indførte det som en prøveordning og da betalte man sine ‘ØV-dage’ med afspadseringstimer eller feriedage. Der er også muligheden med at rapportere det som en sygedag, hvorfor det vil indgå i statistikkerne, men altså kun som enkelte dage, hvor man med god samvittighed kan smide benene op eller hvad man nu har brug for.

Der er ingen tvivl om, at jeg mener at ‘ØV-dage’ som “psykiske ventiler”, er en fremragende ide! Vi kan desværre ikke regne med, at behovet for ro og fred altid opstår i en weekend, så ‘ØV-dagene’ kan tages i brug i de særtilfælde, hvor der er brug for det.

Jeg mener dog, at det er meget vigtigt, at man i virksomhederne er enige om spillereglerne. I de sidste dage har ‘ØV-dage’ været meget diskuteret i medierne, fordi nogle pædagoger helt har misforstået begrebet og har betragtet ‘ØV-dage’ som en rettighed og som en slags omgangs-fridage. Det er ødelæggende for et ellers glimrende initiativ og det ødelægger den gode ide.

 

Lars Lautrup-Larsen

 

Hvad har du lyst til? – sommerpause

Jeg har igennem de sidste 2½ år brugt oceaner af tid på at læse om, skrive om og undersøge fakta omkring stress og hvordan stress påvirker vores kroppe. Jeg har læst om den nyeste forskning på stress-området og jeg har læst om psykologien bag stress og ubalancer i livet.
Mange af disse ting vil indgå i min bog “Ro I Livet”, der var planlagt til at udkomme i efteråret 2013

Når jeg har haft klienter med stress i behandling, har jeg altid forsøgt at få dem til at gøre lige nøjagtigt det, de har lyst til. Nu har jeg valgt, i en periode, at gøre præcis det samme. Gøre hvad jeg har lyst til.

Lad mig med det samme sige, at jeg fortsat vil behandle stressklienter og blogge om stress, men i min fritid vil jeg gå fra at opsøge fakta til at bruge min fantasi. Fra faglitteratur til skønlitteratur.

Jeg vil læse skønlitteratur og så har jeg en lille drøm om at skrive noget, en roman eller måske nogle noveller, der udspringer fra min fantasi. Jeg aner ikke om det bliver til noget – og om det i så fald bliver udgivet. Det er egentlig også lige meget, for det er noget jeg har lyst til. Derfor er det det, jeg gør her i sommerperioden.

Hvad betyder det så? Tja, “Ro I Livet”-bogen bliver nok ikke udsendt i efteråret som planlagt, men så kommer den senere. Sådan er det. Jeg lever fint med det og det gør resten af verden jo nok også 🙂

I er stadig meget velkomne til at skrive og spørge om stress. Jeg vil stadig være aktiv her og i grupperne på Facebook. Jeg kan stadig bookes til vejledningssamtaler, foredrag osv. Så helt væk er jeg altså ikke!

Lars Lautrup-Larsen

Certificeret Stressvejleder
Formand for Stress- og Depressionsforeningen – Greve.
Tidligere stress- og depressionsramt.

 

Ro med ro på…

Forestil dig disse situationer:

Du kryber op i hjørnet af sofaen og trækker tæppet op over sig. På bordet står din yndlingsdrik, kaffe eller the og i skødet ligger en spændende bog. Du sipper til koppen og åbner bogen. De næste par timer nyder du i fulde drag.

Du dæmper lyset i sovetværelset, lægger dig tilrette i sengen og skubber hovedpuden godt ind under nakken. Du sætter øretelefonerne i ørene og lukker øjnene, mens du trykker på “play” på din MP3-afspiller. Dit hoved fyldes med de skønne toner af din yndlingsmusik.

Hvis disse situationer lyder yderst tiltalende på dig og du let vil kunne se dig selv i disse situationer, så er du på rette vej!

Mange, alt for mange, vil desværre betragte disse situationer som værende rare, men vil aldrig selv kunne drømme om, at gøre noget sådant. At bruge en time eller to på ingenting – på en bog eller på musik – er i deres øjne spildtid. Man kan lave så meget af det man mangler, af det man har planer om, på den tid, så det er utopi at man vil have “ro i rumpetten” til at sidde stille i 2 timer.
Hvis du har det sådan, har du desværre et stort problem.

Vi mennesker har brug for perioder, hvor vi laver ingenting. Vi skal lade op til at klare de perioder, hvor vi har travlt og hvor vi stresser. Restitution, hedder det med et fint ord.
Thomas Milsted, der er tidligere leder af Center for stress, har formuleret det ganske enkelt: “Forudsætningen for aktivitet er inaktivitet”. Du kan ikke være aktiv dag ud og dag ind, uden du også har perioder med inaktivitet.

Hvis du ikke kan være i ro eller har det dårligt med det, når du laver ingenting, så skal du træne dig selv i at skrue tempoet ned. Jeg har haft succes med lange gåture, med en god lydbog i ørene. Der er du aktiv – du går – mens dine tanker er koncentreret om den gode historie i lydbogen. Det virker for mange, mens andre stadig synes at de spilder tiden.
Sådanne personer har brug for et helt stressvejledningsforløb, for at lære at prioritere perioder med inaktivitet.

Giv dig selv en fridag. Hvor vigtige er egentlig de ting, du skal have lavet? Kan de overleve at vente til i morgen, så du kan holde fri i dag? I langt, langt de fleste tilfælde er det ikke et problem og du har mere brug for at værne om dig selv i dag.

Jeg ønsker dig held og lykke med at lave absolut ingenting Laughing

 

Lars Lautrup-Larsen
Certificeret Stressvejleder
Xstress.dk

 

Jeg kan desværre ikke åbne for kommentarer til dette indlæg uden at blive oversvømmet af reklamer i kommentarfeltet. Der er et opslag og link til dette indlæg på TagStressAlvorligt’s facebook-side, hvor det er muligt (og meget velkomment) at kommentere.