Boganmeldelse: Stressfri – 3 enkle trin

Forleden fik jeg tilsendt Anja Christensens nye e-bog “Stressfri – 3 enkle trin” med undertitlen “få større overskud, mental frihed & ny energi”.

Det første der slog mig var titlen. Der er desværre mange, der lover guld, grønne skove og at det er muligt at gøre sig selv stressfri i løbet af nul og niks. Det holder desværre bare ikke. Det er hårdt arbejde at blive stressfri og derfor fik jeg en enkelt rynke i panden, inden jeg gik i gang med at læse bogen.

Mine bekymringer blev gjort til skamme, for Anja ved godt, at det ikke er sådan lige.. Hun har selv været igennem et længere stressforløb og fortæller i bogen ærligt om sine egne oplevelser, lige som hun bl.a. giver bud på, hvorfor stress er et så stort problemi dag.

De 3 enkle trin består af 3 områder, der er meget vigtige, når man har stress på alle niveauer og hvert trin indeholder øvelser, der gør det nemmere at gennemføre hvert enkelt trin.

Alt i alt er det en fremragende bog, der egner sig til stressramte, men også til de, der bare ønsker en hverdag med mere overskud og energi.

Bogen kan købes på Anjas side: SPIPAS.COM og på SAXO.COM.

 

Lars Lautrup-Larsen

Certificeret Stressvejleder
Formand for Stress- og Depressionsforeningen – Greve.
Tidligere stress- og depressionsramt.