Tiden efter en stress-sygemelding

Du har været sygemeldt med alvorlig stress i en periode, du er forhåbentlig meget langsomt kommet “op i gear” og måske startet langsomt op på arbejdet igen og er kommet på fuld tid. Men – du er stadig ikke helt tilbage, synes du og dine pårørende har måske ladet en bemærkning falde om, hvor længe det mon tager før du igen er den person, du var før.

Jeg er nødt til at sige, at du bliver nok aldrig den samme person igen, men det er nødvendigvis ikke en dårlig ting. For at du og dine pårørende kan forstå, hvorfor det er sådan, er vi nødt til at dykke lidt ned i, hvad der skete med dig mens du havde alvorlig stress.

I din periode med alvorlig stress har din hjerne i døgndrift været udsat for store mængder af stresshormonet Kortisol. Det produceres i binyrerne og aktiverer en lang række ting i din krop, der er med til at bekæmpe de stressbelastninger, du har følt. Efterhånden som din alvorlige stress er mindsket, er mængden af Kortisol ligeledes reduceret til normalt niveau, men store mængder Kortisol over lang tid har påvirket din hjerne fysisk og især 2 områder er blevet ramt.

Hippocampus

Hippocampus er det sted i hjernen der regulerer dit stressniveau. Det er den del, der sender signal til binyrerne om at skrue op for produktionen af Kortisol og den hjælper os med at finde løsninger og muligheder, ved at trække på bl.a. hukommelsen, mens presset står på. Det store problem er, at de store mængder Kortison som hippocampus udsættes for, starter en nedbrydning af cellerne. På hjerneskannings-billeder kan man derfor se, at hippocampus gradvist skrumper under alvorlig stress.

Hippocampus - (c) Creative Commons

Amygdala

Amygdala er centeret for følelser og det sted i hjernen, hvor alle signaler om de stressbelastende trusler analyseres og en eventuel reaktion udløses. En belastet Amygdala er også selv i stand til at “konstruere” angst og frygt, som ofte følger med det at være alvorligt stressramt. En amygdala, der er udsat for store mængder Kortisol i længere tid vil, i modsætning til hippocampus, vokse i størrelse.

Amygdala - (c) Creative Commons

Hvad betyder disse ændringer i hjernen?

Ja, reelt set betyder det at du som alvorligt stressramt i længere tid har pådraget dig en lille hjerneskade. Hukommelsen er ikke hvad den var, man mister hurtigt energien og at det kan være svært at overskue mange ting/mange mennesker samtidig er bare nogle af de ting, du kan være ude for. Du har måske også tendens til at være lidt mere følsom, mere grådlabil, angst og ting kan “går dig på” mere end før. Men bare rolig …

Både hippocampus og amygdala har nemlig evnen til at hele sig selv. Så snart Kortisol-belastningen er væk, genskabes de celler der er blevet ødelagt og selv om det kan tage rigtig lang tid, så kan de med tiden vende tilbage til deres oprindelige størrelse. Hvor lang tid det tager, er ikke til at sige, men nogle af de efter-stress-symptomer, der er nævnt ovenfor vil med indenfor relativt kort tid reduceres eller forsvinde, mens f.eks. hukommelsen kan være påvirket i lang tid –  mange år – måske endda for altid.
Derfor skal man som tidligere stressramt – og pårørende – være tålmodige. Langt de fleste symptomer skal nok forsvinde over tid, forudsat at man har fundet og fjernet eller reduceret sine stressbelastninger, så stressniveauet fortsætter med at være lavt.

Jeg skrev i starten at du nok aldrig bliver den samme igen og at det nødvendigvis ikke er nogen dårlig ting. Tidligere alvorligt stressramte har det nemlig med at blive mere følsomme, når det kommer til at deres belastningsniveau er ved at blive overskredet og de fleste genvinder energien til at sige fra i tide eller finde alternative ikke-belastende muligheder. De bliver så at sige “klogere på bagkant”. Man kan sige, at de fleste tidligere stressramte bliver de personer de skulle have været før. I stedet for at sige “ja” til alt og køre 180 i timen for at gå ned med et brag, så har de fleste lært deres begrænsninger at kende og kender vejen, hvis ikke de overholder det – og har man først prøvet at være ramt med alvorlig stress, så er det det sidste man ønsker at opleve igen.

Så – hvis du er pårørende til en tidligere alvorligt stressramt; accepter at personen nu er blevet klogere, ikke kan det han/hun kunne før og i stedet er blevet meget bedre til at passe på- og beskytte sig selv. Respekter når der siges fra og respekter at han/hun gør hvad der er muligt.

 

Lars Lautrup-Larsen

Skrøner: Mindfulness er en kur mod stress

Skrøne, en. [ˈsgrö·nə] flt. -r. optaget i slutn. af 19. aarh. fra no. skrøne, besl. m. no. dial. skrynja, prale, digte løgnehistorier, opdigtet ell.usandfærdig beretning, historie.

I 2011 lavede jeg en serie om skrøner indenfor stressområdet. I år har jeg valgt at genudgive serien, men i en udvidet og opdateret form, fordi der i høj grad stadig er en masse rygter, misforståelser og halve sandheder om stress i omløb.

Mindfulness

Der er stor forvirring om, hvad Mindfulness er – og ikke er – og om det er godt for stressramte og hvornår.
Jeg har derfor skrevet en hel artikel om Mindfulness, som du finder ved at klikke HER

 

Lars Lautrup-Larsen

Skrøner: Det er dit arbejde der giver dig stress

Skrøne, en. [ˈsgrö·nə] flt. -r. optaget i slutn. af 19. aarh. fra no. skrøne, besl. m. no. dial. skrynja, prale, digte løgnehistorier, opdigtet ell.usandfærdig beretning, historie.

I 2011 lavede jeg en serie om skrøner indenfor stressområdet. I år har jeg valgt at genudgive serien, men i en udvidet og opdateret form, fordi der i høj grad stadig er en masse rygter, misforståelser og halve sandheder om stress i omløb.

Det er dit arbejde der giver dig stress

For at undgå misforståelser, lad mig starte med at sige: Det er altid arbejdsgiverens pligt at sørge for, at medarbejderne trives og har et godt psykisk arbejdsmiljø. Det må der ikke være tvivl om! Jeg er selv stor fortaler for, at der indføres en paragraf i arbejdsmiljøloven, der siger at man ikke må bestride en lederstilling, uden at have gennemgået et grundigt kursus i psykisk arbejdsmiljø. Du må ikke køre en truck uden et certifikat, men du må gerne lede 200 mennesker, uden at vide hvordan de fungerer. Det hænger selvfølgelig ikke sammen.
En leder kan ikke lære empati og medfølelse, men lederen kan lære at spotte kollegaer, er ikke har det godt – og lære nogle værktøjer til at sikre at det ikke udvikler sig.

Der findes rigtigt mange organisationer i Danmark, der forsøger at sætte fokus på stress. Det er godt, men problemet med mange af disse er, at mange af de ledende medlemmer i de store organisationer har tætte forbindelser til fagbevægelsen/venstrefløjen. Det gør at meget af den fokus, de forsøger at sætte på stress er på såkaldt “arbejdsrelateret stress”. Disse organisationer mener altså at den primære årsag til at mange mennesker dagligt blive sygemeldt med stress, udelukkende skyldes deres arbejde. Det giver en skævvridning og et helt forkert fokus, fordi alvorlig stress altid har flere årsager og rigtigt mange uvildige undersøgelser klart viser, at det langtfra altid er ens arbejdsliv, der er den primære belastning.

Sundhedstyrelsen udgav i 2014 “Den Danske Sundhedsprofil“, hvor der står følgende konklusion:

Den laveste forekomst af personer med højt stressniveau ses i gruppen af beskæftigede (15,8 %).
De højeste forekomster ses blandt førtidspensionister (50,4 %) og andre uden for arbejdsmarkedet
(61,8 %). Blandt arbejdsløse er forekomsten 28,1 %.”
Find selv tallene på side 26 ved at klikke HER.

Opdatering: I Det Danske Forskningscenter for Arbejdsmiljø rapport “Fakta om arbejdsmiljø & helbred 2016” er konklusionen:
Tal for 2016 viser, at lønmodtagerne generelt oplever et forholdsvis lavt niveau af stress. På en skala fra 0-4, hvor 4 er den højeste grad af stress, ses i figur 33, at den gennemsnitlige score for 2016 er 1,4. Der er ikke statistisk signifikant forskel mellem scorerne for henholdsvis 2012, 2014 og 2016.”
Se selv på side 49 i rapporten ved at klikke HER

Opdatering: Mag.scient.soc. og dr.med. Tage Søndergård Kristensen henviser i sin kronik Det er ikke arbejdets skyld, at danskernes stress stiger til data fra “Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017” og de øvrige undersøgelser, jeg har nævnt ovenfor – og han mener altså også at de tal underbygger, at folks arbejde generelt ikke er den primære kilde til de store problemer med stress, vi har i Danmark i dag.

Han skriver:

I 2017 var der således 14% stressede blandt de beskæftigede, mens der fx var 28% blandt de uddannelsessøgende og 33% blandt de arbejdsløse. Fra 2013 til 2017 steg andelen med stress fra 18,9% til 28,4% blandt uddannelsessøgende, hvilket langt overgår den beskedne stigning på 3% blandt de beskæftigede.” 

Sygemeldinger på grund af stress er jo ikke et nyt problem. Det har været et kæmpe problem i rigtigt mange år – og alligevel er der ikke rigtigt blevet gjort noget ved det. Nu har vi disse organisationer, der udelukkende fokuserer på én form for stressbelastning, den på arbejdet, og det løser jo ingenting. Man bør helt skrotte begrebet “arbejdsrelateret stress” og i stedet gøre en indsats på alle fronter. Oplysning, forebyggelse, psykologhjælp, aktiviteter mod ensomhed, borgerhjælpere, sociale netværk – og arbejdsmiljølovgivningen er bare nogle af de ting, der kan kigges på – og som vil have en umiddelbar effekt for hvert tiltag. Dét er vejen frem.

 

Lars Lautrup-Larsen

Godt nytår 2018

 

“Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget der ikke er behov for, noget unyttigt”

— H.M. Dronningens nytårstale 2017.

 

Det er nytår og jeg havde egentlig tænkt mig at sætte mig ned og skrive lidt om den positive udvikling, der har været indenfor stressområdet i 2017.
Problemet er bare, at så ville det blive et meget kort opslag, for der er stort set ikke nogen. Tværtimod, fristes man til at sige.
Men – lad os starte positivt!

Jeg mener at have set en lille smule positiv fremgang i forståelsen overfor stressramte. Jeg skynder mig at skrive “en lille smule”, for der er virkelig stadig problemer rundt omkring, men i den forening, jeg er formand for, Stress- og Depressionsforeningen – Greve har vi fået en del flere henvendelser fra pårørende, kollegaer og venner til stressramte, der gerne ville vide mere om, hvad de kan gøre – og hvad de ikke må gøre, for at hjælpe. Det er da positivt!
Jeg er også i det forgangne år blevet inviteret til at holde en del foredrag og oplæg om stress og depression, måske netop fordi interessen for at vide mere og at kunne hjælpe, er en smule i stigning. Jeg håber det.

Desværre har vi i foreningen også været vidne til en anden, knapt så positiv udvikling. Da foreningen startede i 2013 var de personer, med stress- eller depression, vi blev kontaktet af typisk i området 35-55. Det har langsomt ændret sig, så hovedparten af henvendelserne nu kommer fra personer udenfor denne aldersgruppe. Vi får en del henvendelser fra personer over de 55, men desværre også fra yngre mennesker. Vi er bl.a. begyndt at få en del henvendelser fra elever på det lokale gymnasium. Det er en forfærdelig udvikling, at personer i den alder allerede skal slås med stress eller depressioner. I foreningen gør vi hvad vi kan for at hjælpe, men vi kan jo desværre ikke stoppe den udvikling. Der er nogen i kommuner, regioner og i staten, der må tage affære og gribe ind overfor den udvikling – og det skal helst være nu!

Stress er stadig tabu mange steder og mange virksomheder og organisationer vælger stadig at stikke hoved i busken og håbe på, at “det dersens stress”, som medarbejderne rammes af, nok går over hvis vi bare ignorerer det længe nok. Tro mig, det gør det ikke – og det bliver kun værre, hvis ikke man gør noget proaktivt og forebyggende. Det er fint nok at sende medarbejderne til psykolog, hvis de går ned med stress, men det er nu engang bedre, hvis de ikke går ned.
Kære direktør/leder. Dine medarbejdere er rygsøjlen i din virksomhed. Når en medarbejder bliver sygemeldt med stress, så mister du med ét en ressource, mange års erfaring og en masse viden. Det er en stor del af den rygsøjle, der holder din virksomhed oppe og som ikke bare kan erstattes – og hvor mange dele af rygsøjlen kan din virksomhed tåle at miste før den kollapser?

I 2011 lavede jeg her på TagStressAlvorligt.dk en serie af indlæg om de forskellige misopfattelser og misforståelser, der er omkring stress, i serien “Skrøner om stress”. Mange af disse er stadig aktuelle, kan jeg høre, når jeg taler med folk om stress. Derfor vil jeg her i starten af 2018 genudsende en opdateret og udvidet udgave af serien – første opslag i løbet af den kommende uge.
Følg med her på siden eller i Tag Stress Alvorligt-Facebookgruppen (Link)

Til slut vil jeg sige tak til Hendes Majestæt Dronning Margrethe for i nytårstalen at nævne de problematikker vi alle har til daglig – at slippe gashåndtaget og slappe af. Opfordringen fra dronningen til at “gøre noget, der ikke er nødvendigt – noget unyttigt” er et fremragende råd. Gå en tur i skoven, på stranden, mal en mandala, hør en lydbog, læg en kabale eller noget helt andet. Det er alt sammen noget der giver hjernen et pusterum og ro.

Jeg ønsker jer alle et rigtigt godt og stressfrit nytår.

Lars Lautrup-Larsen

 

Den store Cannabis-kur

Jesper er en ung mand, der er begyndt at lide af hovedpine, så han tager på apoteket og køber nogle hovedpinepiller. Han tager 2 og de virker! – men efter nogle timer vender hovedpinen tilbage. Han tager 2 piller mere og hovedpinen er væk igen. Sådan fortsætter han i nogle dage, indtil han finder ud af, at hvis han nu bare tager pillerne på faste tidspunkter 3-4 gange om dagen, så vil han aldrig få hovedpine igen!

Han spiste sine 3-4 daglige hovedpinepiller i omkring et år. I dag er Jesper død. 
Obduktionen viste at han ikke døde af hovedpinepillerne, men af den sygdom, der var årsag til hovedpinen. Jesper havde fjernet hans krops råb om hjælp; den konstante hovedpine, der var symptomet på at noget var galt og han havde dermed også ignoreret årsagen. Var Jesper i stedet gået til lægen med sine symptomer, havde der været en mulighed for at årsagen var fundet og Jesper var blevet behandlet.

Cannabis-olie – eller THC-olie/ CBD-olie – bliver udråbt som denne generations nye mirakelmiddel og det er det muligvis også, men det skal bruges rigtigt.
Der er stor forskel på de 2 olier, selv om de er udtrukket af samme plante. THC-olien er populært sagt den man bliver skæv af, hvor man ikke bliver det af CDB-olie.
Nedenstående gælder for begge typer olier.

Jeg ser flere og flere i diverse fora omkring stress, der spørger efter om de skal forsøge sig med cannabis-olie og der er mange tilkendegivelser af, at mange er begyndt at bruge det. Selv Manu Sareen, der er formand for Stressforeningen, har været ude og tilstå, at han ikke har kunne passe sit arbejde som minister, mens han havde stress, uden den daglige cannabis-olie – altså at cannabis-olie som en kur mod stress. Det er så forkert – og så forkert et signal at sende, som det kan blive, mener jeg. Cannabis-olie er ikke en kur mod stress!

Stress er, ligesom Jespers hovedpine, et symptom på at noget er galt. Det er hjernen, der er gået i alarmtilstand og har givet efter for alle de belastninger, man har budt den. Enhver der har haft stress kender fornemmelsen af, når hjernen med tankemylder kæmper med at få styr på det hele igen. Cannabis-olie kan angiveligt give ro på, så man kan få perioder med god hvile og god søvn, hvilket er fantastisk! Man skal bare huske på, at som et var tilfældet med Jesper, så er årsagen – stressen – jo ikke væk. Olien har, ligesom hovedpinepillerne, lagt et låg på, så du ikke kan mærke den i et stykke tid, men stress rumsterer stadig i din krop og stresshormonerne produceres stadig. Fortsætter stressramte med at bruge olien til at lægge låg på stress i rigtige lang tid, så den aldrig bliver behandlet, så tror jeg på, at de ender med noget der er værre, måske endda som Jesper.

Hvis man vil bruge cannabis-olie som stressramt, skal det bruges som et værktøj til at få ro på, mens man arbejder med sig selv og årsagerne til stressen – og derefter skal det lægges på hylden, så man kan mærke, hvordan man i virkeligheden har det.

Den eneste behandling, der virker mod stress er at fjerne eller reducere de belastninger, der er årsagen til stressen!

For at sikre at cannabis-olien, for stressramte, kun benyttes i behandlingen og ikke ender med at blive et dagligt “kosttilskud” – og at vi samtidig sikrer at de produkter, der købes på apoteket, er af en ordentlig og konstant kvalitet, mener jeg at olien skal produceres i Danmark, kvalitetsikres og skal ordineres af en læge. Gives markedet frit, har vi ingen ide om, hvad der er i de små flasker olie, der vil stå i helsekost-forretningerne. Det kan for så vidt lige så godt være motorolie.

OBS! Jeg har i ovenstående kun taget stilling til, hvad jeg mener omkring cannabis-olie og stress-/depressionsramte. Der er selvfølgelig mennesker med livsvarige sygdomme, der har behov for cannabis-olie dagligt i resten af deres liv – og det skal de bestemt have mulighed for! – men stadig lægeordineret og i en god danskproduceret kvalitet til rimelige priser.

Lars Lautrup-Larsen

En psykolog, en psykiater og en appelsin …


Jeg overværede engang en forelæsning, hvor en ung psykolog sagde følgende:

“Man kan som forsker studere en appelsin i årevis. Man kan analysere den kemiske sammensætning af saften, studere skaldens spændstighed og læse alle de bøger og videnskabelige artikler, der findes om appelsiner.
Man kan derefter i god tro sige, at man ved alt om appelsiner, men det er ikke rigtigt.

Man ved først hvad en appelsin egentlig er, når man føler skralden blive taget af, snuser til appelsinens duft og smager appelsinens saft. Alt det kan du ikke læse dig til”.

Avisen.dk har i dag en artikel med overskriften: Psykiater: Stressramte skal i arbejdstøjet inden 3 uger.
Da jeg læste artiklen dukkede historien om appelsinen op i mit hovede, for her er det en fagmand – en psykiater – der meget tydeligt aldrig selv har været ramt af stress og endnu tydeligere ikke har evnen til at sætte sig ind i, hvad der sker, når man er ramt af stress og hvordan stress rent faktisk viser sig i det virkelige liv.

Jeg må indrømme, at jeg havde meget svært ved at læse artiklen til ende, for jo mere jeg læste, jo tydeligere blev det, at Psykiateren, Lars Aakerlund intet aner om, hvad der er godt for stressramte. At kommentere på alt vil derfor være lidt af en belastning, men lad os tage de største fejltagelser:

“To til tre uger. Længere tid har man ikke brug for at være væk fra arbejdspladsen, hvis man er gået ned med stress.”

Jeg mener at der beviseligt aldrig er nogen, der er gået ned med stress, der er kommet tilbage på job efter 2-3 uger. Det er simpelthen ikke muligt, for først efter 3 uger er man måske begyndt at falde en lille smule til ro og at starte sine aktiviteter igen på det tidspunkt, vil være det samme som at ryge tilbage til start.

“Hvis man har fået stress, er det meget vigtigt, at man løser det på sin arbejdsplads og ikke går derhjemme og venter på, at det går over af sig selv”

Dette er desværre en klassiker. Mange tror at man udelukkende får stress af sit arbejde. Det gør man ikke – og det gør man aldrig. Der er altid andre ting indvolveret i ens stressnedbrud. Ens arbejde kan være en kæmpe stressfaktor,det er rigtigt – men når man behandler stress, er man nødt til at se på de belastninger, man er udsat for igennem hele døgnet og ikke kun de timer, vi er på arbejdspladsen. Selv om dette er en klassiker, bør en psykiater vide bedre.

“Når man er sygemeldt, risikerer man at blive isoleret derhjemme. Man kommer længere væk fra arbejdet og bekymrer sig mere, forklarer han.”

For mange stressramte har arbejdet været en stor belastning og selv om der meget ofte følger bekymringer og dårlig samvittighed overfor firma og kollegaer med, når man går ned med stress, er det yderst vigtigt at man, som stressramt, holder afstand til arbejdspladsen og kun har kontakt, når det er nødvendigt – f.eks. ved udfyldelse af “Mulighedserklæringen”. Hvis en stressramt bibeholder kontakten til arbejdspladsen, vil han/hun stadig være på arbejde og stadig være i kontakt med de opgaver og/eller personer, der er årsagen til belastningen. Selv om ens kollegaer kan være en stor del af ens sociale netværk, er det vigtigt at man også holder afstand på det private plan, da kollegaer ofte er lig med arbejde – og i stedet satse på kontakten til den øvrige del af ens netværk.

“Det er vigtigt, at problemerne løses i samarbejde med ledelsen på arbejdspladsen, og at man er i kontakt med sin arbejdsplads. Ellers kan man også risikere at få fantasier om, at kollegaerne ikke kan lide en, siger han.”

Tankespind og fantasier er en del af en stressramts hverdag. Det kan ikke undgåes at man får negative tanker og den dårlige samvittighed kan nemt få tanker som “mine kollegaer kan ikke lide mig, fordi jeg forlod alle mine opgaver og nu skal de tage sig af dem”. Derfor anbefaler jeg, når jeg taler med ledere/kollegaer til en stressramt, at de med jævne mellemrum sender en hilsen i form af en buket blomster, en god øl eller en lille æske god chokolade.
Det er et signal om, at kollegaerne ikke er sure, men tænker på den stressramte – men det er samtidig en “kontakt”, hvor den stressramte ikke skal tage stilling til sin egen situation, i modsætning til, hvis lederen eller en kollega ringer og spørger, hvordan det går.

“Samtidig understreger han, at selvom man føler, det er bedst for en selv at være derhjemme i lang tid, er det ikke nødvendigvis det rigtige valg.”

En stressramt er ofte meget opsat på at komme på arbejde, pga. den dårlige samvittighed, men som regel ved den stressramte også om det i virkeligheden er muligt eller ej. Bliver man presset til at starte for tidligt, så ender man i et stressnedbrud igen, så enhver opstart skal være så stille og rolig som overhovedet muligt – og på det tidspunkt, hvor den stressramte føler sig klar.

Der er flere – og som regel mange årsager til at man går ned med stress. Ofte er disse belastninger nogle helt andre, end dem man tror det er og som regel kræver det professionel hjælp til at udrede, reducere og fjerne belastningerne. Den hjælp får man hos dygtige psykologer, dygtige psykiatere og andre dygtige behandlere – men har du som stressramt fornemmelsen af, at behandleren ikke er så dygtig endda og føler du dig presset af behandleren til noget, du ikke er parat til, så har du nok ret – og så er det tid at finde en anden behandler.

En stor tak til Avisen.dk for lige at få Thomas Milsteds kommentarer med i artiklen. Han ved hvad stress drejer sig om.

 

Lars Lautrup-Larsen

 

Naturens afslappende virkning …

Education-588x248-560x248

 

Vores hjerner er udviklet igennem milliarder af år og i den tid har er hjernen blevet udviklet til en computer, der konstant behandler alle de data, der er omkring os. De bliver sorteret og behandlet, for at alt skal give mening.

Faktisk er hjernen så forhippet på, at få alt til at give mening, at den sommetider “opfinder” ting, bare for at alt passer sammen. Når du f.eks. ser på en tilfældig blækklat, et terrazogulv eller det tilfældige mønster i noget granit, så kæmper din hjerne for at finde ud af, hvad det er du ser. Det kan ikke vare være tilfældigt, men ligne noget, for at det giver mening – og pludselig ser du mønstre, mennesker, dyr eller andre figurer dukke op i det tilfældige.
Først der kan hjernen slappe af og lægge opgaven fra sig.

Din hjerne forsøger også konstant at forudsige ting. Den prøver hele tiden at være 5-6 sekunder foran og beregne sig frem til, hvad der vil ske med dig og dine omgivelser. Hvis jeg løfter min ene arm med en lille bold i hånden, så har din hjerne allerede regnet sig frem til, at jeg med sandsynlighed vil kaste bolden og signalerne til din krop er allerede på vej ud i arme og ben, for at gøre dem klar til at du skal bevæge dig, for at gribe bolden.

Sådan er hjernen på arbejde hele tiden i din vågne periode af døgnet. Stressramte vil kunne genkende, at disse hjernefunktioner bliver forstærket til det uudholdelige. Små ting, som hjernen før i tiden behandlede og lagde til side, bliver nu behandlet ud i så mange nye situationer ad så mange tangenter, at hjernen ikke når at slippe en opgave, før den næste melder sig – og man føler at hjernen er ved fysisk at brænde sammen.
Alle tangenter har det også med endelig at ende i sande katastrofer, hvorved et lille problem altid ender, for en stressramt, med at blive kæmpestore.

Igennem de milliarder af år, hjernen har udviklet sig, har det heldigvis også tillært sig en evne, som vi alle – stressramte eller ikke – kan få nytte af, når det hele bliver lidt for meget og hjernen trænger til at slappe af – naturen.

Hjernen prøver som sagt at få alt til at give mening, men når det kommer til naturen, så har den tillært sig, at det ikke kan lade sig gøre. Bølgeskvulp, vinden i bladene på træer, vandets rislen i en bæk og ilden i et bål er eksempler på natur, der ikke kan forudsiges – og derfor prøver hjernen ikke på det. Den lukker ned og lader natur være natur – og det kan du bruge.

Vi har nok allesammen prøvet den næsten trance-tilstand, man kan komme i, ved at sidde og kigge ind i et bål og alle har nok også også haft fornøjelsen ved en gåtur ved stranden,  bare for at se på bølgerne.
Når man er ramt af stress, er det vigtigt at prøve at opsøge natur. En gåtur i skoven med en pause på en bænk, hvor man bare sidder og ser på bevægelserne i træerne, er det rene honning for hjernen .

Jeg har selv haft stor fornøjelse af at bruge naturen sammen med mindfulness. Det har givet et boost at være nærværende, samtidig med at være i naturen, hvad enten det har været på stranden eller i skoven.
Også i regnvejr. Hjernen slapper af og dine sanser bliver bombarderet med indtryk af lyde, dufte og smuk natur.

Prøv det. Brug naturen. Den er lige udenfor!

 

Lars Lautrup-Larsen

 

 

Spar på spyttet…

Godt Nytår! 🙂

Lige før nytårsaften havde Go’ Aften på TV2 en kavalkade over mange af deres indslag i 2014. Et af indslagene handlede om stress og greb derfor min opmærksomhed.

En stresscoach havde en kvinde til behandling for stress. Han bad hende som det første om at lave 3 spytprøver; morgen, middag og aften, så han “kunne konstatere på hvilket tidspunkt hun var mest stresset”.
Spytprøverne skulle indsendes til et laboratorium, der skulle måle indholdet af stresshormonet Kortisol i prøverne.
Han havde derefter en snak med kvinden, som vi kun så brudstykker af, men det var egentlig standard stress-behandling, så det var okay.

I et senere afsnit var man så vendt tilbage til kvinden, stress-coach’en og spytprøverne havde vist at kvinden var mest stresset om morgenen. Surprise, surprise…

Nu er det sådan, at uanset om du er ramt af stress eller hvilket niveau af stress, din krop befinder sig i, så er der Kortisol i dine blodbaner og i dit spyt. Niveauet af Kortisol er en cyklus, der følger din døgnrytme og er derfor altid højest om morgenen og lavest om aftenen (hvis du har et normalt døgn med aktivitet om dagen og søvn om natten). Niveauet af Kortisol i blod/spyt er højere døgnet igennem, jo mere stresset din krop er, men cyklussen er altid den samme.

Det forhøjede niveau af Kortisol om natten bruges af din hjerne til at “rydde op” og behandle dagen oplevelser. Så snart du vågner op om morgenen begynder din krop at forbrænde det Kortisol, der befinder sig i din krop og derfor er niveauet altid lavest om aftenen. De fleste der har været ramt af alvorlig stress, kender også fornemmelsen af uro og tankemylder midt på natten, når Kortisol-niveauet nærmer sig sit maksimum og mange af disse personer vil også nikke genkendende til, at den største ro er om aftenen.

Kortisolniveau igennem døgnet

I bund og grund kan du altså ikke bruge de laboratorie-kontrollerede spytprøver til noget-som-helst.
En læge vil kunne sammenligne niveauet udlede dit niveau af stress sammenlignet med en person med normalt niveau af Kortisol i blodet, men når en stressbehandler, som i indlæggene i Go’Aften på TV2, bruger disse prøver, er der altså tale om en omgang pseodo-videnskabeligt ævl, som du ikke kan bruge til noget som helst.

Derfor: Hvis din stressbehandler starter med at hive prøveglassene op af skuffen på jeres første møde, vil jeg anbefale at du sparer på spyttet, vender om i døren og finder dig en anden mere seriøs behandler.

 

Lars Lautrup-Larsen

 

Mere om ØV-dage

Jeg er i dag blevet interviewet omkring ‘ØV-dage’. Link til artikel følger når og hvis…

‘ØV-dage” er muligheden for at kontakte sin arbejdsgiver og meddele, at man ikke kommer den pågældende dag, men tager en enkelt dag derhjemme og møder næste dag. Jeg tror at vi alle kender fornemmelsen af, at have en dag, hvor humøret og energien er i bund. Måske har vi brug for ro og fred – eller måske har vi brug for at få nogle private ærinder på plads. Med en ‘ØV-dag” er det muligt at være ærlig overfor sin arbejdsgiver, i stedet for at lyve sig syg og med god samvittighed få klaret det, man nu er psykisk belastet af. Jeg er en stor tilhænger af, at man er ærlig både overfor sig selv og overfor sine omgivelser.

Hvordan man afregner en ‘ØV-dag’, må man aftale med sin arbejdsgiver. Jeg har blogget om ‘ØV-dage’ før, da Ringsted Politi indførte det som en prøveordning og da betalte man sine ‘ØV-dage’ med afspadseringstimer eller feriedage. Der er også muligheden med at rapportere det som en sygedag, hvorfor det vil indgå i statistikkerne, men altså kun som enkelte dage, hvor man med god samvittighed kan smide benene op eller hvad man nu har brug for.

Der er ingen tvivl om, at jeg mener at ‘ØV-dage’ som “psykiske ventiler”, er en fremragende ide! Vi kan desværre ikke regne med, at behovet for ro og fred altid opstår i en weekend, så ‘ØV-dagene’ kan tages i brug i de særtilfælde, hvor der er brug for det.

Jeg mener dog, at det er meget vigtigt, at man i virksomhederne er enige om spillereglerne. I de sidste dage har ‘ØV-dage’ været meget diskuteret i medierne, fordi nogle pædagoger helt har misforstået begrebet og har betragtet ‘ØV-dage’ som en rettighed og som en slags omgangs-fridage. Det er ødelæggende for et ellers glimrende initiativ og det ødelægger den gode ide.

 

Lars Lautrup-Larsen

 

Hvad har du lyst til? – sommerpause

Jeg har igennem de sidste 2½ år brugt oceaner af tid på at læse om, skrive om og undersøge fakta omkring stress og hvordan stress påvirker vores kroppe. Jeg har læst om den nyeste forskning på stress-området og jeg har læst om psykologien bag stress og ubalancer i livet.
Mange af disse ting vil indgå i min bog “Ro I Livet”, der var planlagt til at udkomme i efteråret 2013

Når jeg har haft klienter med stress i behandling, har jeg altid forsøgt at få dem til at gøre lige nøjagtigt det, de har lyst til. Nu har jeg valgt, i en periode, at gøre præcis det samme. Gøre hvad jeg har lyst til.

Lad mig med det samme sige, at jeg fortsat vil behandle stressklienter og blogge om stress, men i min fritid vil jeg gå fra at opsøge fakta til at bruge min fantasi. Fra faglitteratur til skønlitteratur.

Jeg vil læse skønlitteratur og så har jeg en lille drøm om at skrive noget, en roman eller måske nogle noveller, der udspringer fra min fantasi. Jeg aner ikke om det bliver til noget – og om det i så fald bliver udgivet. Det er egentlig også lige meget, for det er noget jeg har lyst til. Derfor er det det, jeg gør her i sommerperioden.

Hvad betyder det så? Tja, “Ro I Livet”-bogen bliver nok ikke udsendt i efteråret som planlagt, men så kommer den senere. Sådan er det. Jeg lever fint med det og det gør resten af verden jo nok også 🙂

I er stadig meget velkomne til at skrive og spørge om stress. Jeg vil stadig være aktiv her og i grupperne på Facebook. Jeg kan stadig bookes til vejledningssamtaler, foredrag osv. Så helt væk er jeg altså ikke!

Lars Lautrup-Larsen

Certificeret Stressvejleder
Formand for Stress- og Depressionsforeningen – Greve.
Tidligere stress- og depressionsramt.