Skrøner: Det er altid dit arbejde der giver dig stress

Skrøne, en. [ˈsgrö·nə] flt. -r. optaget i slutn. af 19. aarh. fra no. skrøne, besl. m. no. dial. skrynja, prale, digte løgnehistorier, opdigtet ell.usandfærdig beretning, historie.

I 2011 lavede jeg en serie om skrøner indenfor stressområdet. I år har jeg valgt at genudgive serien, men i en udvidet og opdateret form, fordi der i høj grad stadig er en masse rygter, misforståelser og halve sandheder om stress i omløb.

Det er altid dit arbejde der giver dig stress

For at undgå misforståelser, lad mig starte med at sige: Det er altid arbejdsgiverens pligt at sørge for, at medarbejderne trives og har et godt psykisk arbejdsmiljø. Det må der ikke være tvivl om! Jeg er selv stor fortaler for, at der indføres en paragraf i arbejdsmiljøloven, der siger at man ikke må bestride en lederstilling, uden at have gennemgået et grundigt kursus i psykisk arbejdsmiljø. Du må ikke køre en truck uden et certifikat, men du må gerne lede 200 mennesker, uden at vide hvordan de fungerer. Det hænger selvfølgelig ikke sammen.
En leder kan ikke lære empati og medfølelse, men lederen kan lære at spotte kollegaer, er ikke har det godt – og lære nogle værktøjer til at sikre at det ikke udvikler sig.

Der findes rigtigt mange organisationer i Danmark, der forsøger at sætte fokus på stress. Det er godt, men problemet med mange af disse er, at mange af de ledende medlemmer i de store organisationer har tætte forbindelser til fagbevægelsen/venstrefløjen. Det gør at meget af den fokus, de forsøger at sætte på stress er på såkaldt “arbejdsrelateret stress”. Disse organisationer mener altså at den primære årsag til at mange mennesker dagligt blive sygemeldt med stress, udelukkende skyldes deres arbejde. Det giver en skævvridning og et helt forkert fokus, fordi alvorlig stress altid har flere årsager og rigtigt mange uvildige undersøgelser klart viser, at det langtfra altid er ens arbejdsliv, der er den primære belastning.

Sundhedstyrelsen udgav i 2014 “Den Danske Sundhedsprofil“, hvor der står følgende konklusion:

Den laveste forekomst af personer med højt stressniveau ses i gruppen af beskæftigede (15,8 %).
De højeste forekomster ses blandt førtidspensionister (50,4 %) og andre uden for arbejdsmarkedet
(61,8 %). Blandt arbejdsløse er forekomsten 28,1 %.”
Find selv tallene på side 26 ved at klikke HER.

Opdatering: I Det Danske Forskningscenter for Arbejdsmiljø rapport “Fakta om arbejdsmiljø & helbred 2016” er konklusionen:
Tal for 2016 viser, at lønmodtagerne generelt oplever et forholdsvis lavt niveau af stress. På en skala fra 0-4, hvor 4 er den højeste grad af stress, ses i figur 33, at den gennemsnitlige score for 2016 er 1,4. Der er ikke statistisk signifikant forskel mellem scorerne for henholdsvis 2012, 2014 og 2016.”
Se selv på side 49 i rapporten ved at klikke HER

Opdatering: Mag.scient.soc. og dr.med. Tage Søndergård Kristensen henviser i sin kronik Det er ikke arbejdets skyld, at danskernes stress stiger til data fra “Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017” og de øvrige undersøgelser, jeg har nævnt ovenfor – og han mener altså også at de tal underbygger, at folks arbejde generelt ikke er den primære kilde til de store problemer med stress, vi har i Danmark i dag.

Han skriver:

I 2017 var der således 14% stressede blandt de beskæftigede, mens der fx var 28% blandt de uddannelsessøgende og 33% blandt de arbejdsløse. Fra 2013 til 2017 steg andelen med stress fra 18,9% til 28,4% blandt uddannelsessøgende, hvilket langt overgår den beskedne stigning på 3% blandt de beskæftigede.” 

Sygemeldinger på grund af stress er jo ikke et nyt problem. Det har været et kæmpe problem i rigtigt mange år – og alligevel er der ikke rigtigt blevet gjort noget ved det. Nu har vi disse organisationer, der udelukkende fokuserer på én form for stressbelastning, den på arbejdet, og det løser jo ingenting. Man bør helt skrotte begrebet “arbejdsrelateret stress” og i stedet gøre en indsats på alle fronter. Oplysning, forebyggelse, psykologhjælp, aktiviteter mod ensomhed, borgerhjælpere, sociale netværk – og arbejdsmiljølovgivningen er bare nogle af de ting, der kan kigges på – og som vil have en umiddelbar effekt for hvert tiltag. Dét er vejen frem.

 

Lars Lautrup-Larsen

Mere om ØV-dage

Jeg er i dag blevet interviewet omkring ‘ØV-dage’. Link til artikel følger når og hvis…

‘ØV-dage” er muligheden for at kontakte sin arbejdsgiver og meddele, at man ikke kommer den pågældende dag, men tager en enkelt dag derhjemme og møder næste dag. Jeg tror at vi alle kender fornemmelsen af, at have en dag, hvor humøret og energien er i bund. Måske har vi brug for ro og fred – eller måske har vi brug for at få nogle private ærinder på plads. Med en ‘ØV-dag” er det muligt at være ærlig overfor sin arbejdsgiver, i stedet for at lyve sig syg og med god samvittighed få klaret det, man nu er psykisk belastet af. Jeg er en stor tilhænger af, at man er ærlig både overfor sig selv og overfor sine omgivelser.

Hvordan man afregner en ‘ØV-dag’, må man aftale med sin arbejdsgiver. Jeg har blogget om ‘ØV-dage’ før, da Ringsted Politi indførte det som en prøveordning og da betalte man sine ‘ØV-dage’ med afspadseringstimer eller feriedage. Der er også muligheden med at rapportere det som en sygedag, hvorfor det vil indgå i statistikkerne, men altså kun som enkelte dage, hvor man med god samvittighed kan smide benene op eller hvad man nu har brug for.

Der er ingen tvivl om, at jeg mener at ‘ØV-dage’ som “psykiske ventiler”, er en fremragende ide! Vi kan desværre ikke regne med, at behovet for ro og fred altid opstår i en weekend, så ‘ØV-dagene’ kan tages i brug i de særtilfælde, hvor der er brug for det.

Jeg mener dog, at det er meget vigtigt, at man i virksomhederne er enige om spillereglerne. I de sidste dage har ‘ØV-dage’ været meget diskuteret i medierne, fordi nogle pædagoger helt har misforstået begrebet og har betragtet ‘ØV-dage’ som en rettighed og som en slags omgangs-fridage. Det er ødelæggende for et ellers glimrende initiativ og det ødelægger den gode ide.

 

Lars Lautrup-Larsen

 

Stress i en ferietid

Ferietiden nærmer sig og vi kan se frem til 3 dejlige uger uden stress og jag!

Eller kan vi? For mange er ferietiden den tid vi har “til overs” til at lave alle de ting, vi ikke når i hverdagene. Vi har stablet op med små og store projekter, for nu kan vi endelig få lavet den carport, malet det hus eller gennemgravet den have. Vi har flere projekter end tid, så vi er nødt til at være effektive i ferien, stå tidligt op og få noget fra hånden!

Hov! Er det ikke den præcist samme grad af aktivitet, som vi kæmper med til daglig? Mere end det. Vi lægger bare energien et andet sted end på arbejdspladsen og når vi nu skal være rigtigt effektive, kan vi da også lige tage et nap til langt ud på de lange lyse sommeraftener.. Vi er værre arbejdsgivere for os selv, når vi har ferie, end den arbejdsgiver, vi arbejder for til daglig!

Hvor blev begrebet “ferie” af? Det er meningen at vi skal lade og og få energien tilbage til det bliver hverdag igen.

Der er selvfølgelig mennesker, der slapper af ved at gå og rode i haven, male og bygge carporte. Fred være med det. Så længe man sætter sig for kun at tage ét projekt ad gangen og først beskæftiger sig med det næste projekt (fysisk og psykisk), når et projekt er gjort færdigt, så kan det ikke ende galt. Lad være med at lave lange lister med alle de ting, du skal nå i løbet af ferien. Prioritér og tag et projekt ad gangen. Vær realistisk omkring de projekter, du kan nå.

Planlæg de dage, der skal bruges på projekter og de dage, der skal bruges på ingenting; på opladning og på det man lige har lyst til den dag. Lad være med at placere alle arbejdsdagene i starten af ferien for at få projekterne overstået – men placer arbejds- og opladnings-dage spredt over hele ferien – meget gerne så der ikke er mere end 2 arbejdsdage i træk.

Jeg vil ønske jer alle en rigtig god sommer!

Lars Lautrup-Larsen

Ferie med stress på!?

Ferien nærmer sig. Ungerne skal måske underholdes samtidig med at du kæmper dig igennem de bunker af småopgaver, du har udsat til ferien og forsøger at få sat skik på hus, have, bil og familieliv.

 

Hjemme hos mig plejer jeg at stormumle at “det er godt jeg snart skal på arbejde igen, så jeg kan få slappet lidt af” omkring sidst i uge 2 af ferien. Det er humoristisk ment, for så slemt er det nu altså heller ikke. Min kæreste og jeg storhygger os sammen og vi prøver at få fordelt opgaverne, så der er plads til både småprojekter og afslapning i ferien – men sådan er det ikke hos alle, ved jeg. For mange kan det faktisk være lidt af en belastning pludseligt at være sammen så mange timer dagligt og at alle de opgaver, du skulle have lavet i foråret, nu pludselig har hobet sig op og skal gennemføres på 3 uger. Derfor kan ferieperioden være lidt af en stresset periode for mange mennesker.

 

Jeg tror virkelig at der er en del mennesker, der på et tidspunkt i deres ferie ser frem til at hverdagen vender tilbage – at strukturen kommer tilbage og mange kommer måske også til at savne det daglige sociale samvær med kollegaerne.

 

Det er jo paradoksalt i disse tider, hvor alle snakker om arbejdsrelateret stress, at det at gå på arbejde også kan være en “befrielse” for nogle mennesker. 🙂

Rigtig god ferie!

 

Lars Lautrup-Larsen