Mails til tiden

For ikke så længe siden modtog jeg en mail fra E-boks. I den blev jeg gjort opmærksom på, at der lå en ny vigtig besked vedrørende mine feriepenge. Jeg skyndte mig at logge på E-boks, finde beskeden og åbne det vedhæftede PDF-dokument – hvor der stod, at jeg kunne logge på Borger.dk og se hvor mange feriepenge, jeg skulle have.


Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvor effektivt det kunne have været, hvis teksten i PDF-dokumentet i stedet havde været sendt i mailen – og jeg havde kunne gå direkte fra mailen til informationen på Borger.dk.

Blev jeg stresset? Næh – egentlig ikke. Kun en smule irriteret over, at det offentlige kunne frembringe noget så ineffektivt.

Det er nok ikke de tanker, regeringens Stresspanel har haft, da de tænkte på deres 4. forslag (af 12), der blev offentliggjort i dag (se artikel). Deres forslag er, at emails fra det offentlige kun udsendes 2 gange om ugen. Der er ikke tale om, at vi vil modtage færre og mere konkrete emails, men i stedet at de emails vi modtager nu, samles og udsendes på 2 tidspunkter i løbet af ugen.

Det er med andre ord den elektroniske udgave af Postnord, der stadig bringer os det samme antal rudekuverter, men i færre leveringer og over længere tid. Jeg kan ikke rigtigt se ideen i det, det må jeg indrømme.
Det er ikke at emails leveres løbende, der er problemet. Det er at de emails der sendes, er utroligt ineffektive. Du sparer måske at logge på E-boks et par gange i løbet af en måned, men det er nok det? – og har du akut brug for at modtage noget fra det offentlige, så kan du lægge stressfaktoren i at skulle vente ekstra dage oveni. Usikkerhed er en af de helt store stressbelastninger.

Stresspanelet vil også ændre afleveringsfristerne for opgaver på studierne fra midnat til midt på dagen. Hvis man har prøvet at være studerende og have disse afleveringsfrister, så ved man udmærket, at uanset hvornår fristen er, så afleveres opgaven altid kort tid før fristens udløb – og det giver ikke mindre stress at sidste frist for opgaveafleveringerne fremover er på et andet tidspunkt af dagen.

“Alle skoler og uddannelsessteder skal have en mobilpolitik på dagsordenen” – lyder en del af det 4. forslag. Tja… Jeg gætter på at det har de allerede i dag og er det virkeligt nødvendigt at lovgive omkring det? Det mener jeg at skolerne og uddannelsesstederne bør være i stand til selv at styre.

“Derudover lyder det i anbefalingen, at skoler, uddannelsessteder, fritidstilbud og arbejdspladser til at eksperimentere med distraktionsfrie rum. Steder, hvor mobiler og computer har adgang forbudt.”.

Tænk at vi nu er nået så langt, at vi skal til at flygte steder hen for at blive fri for de elektroniske hjælpemidler, vi køber og betaler i dyre domme?
Jeg synes at det var bedre at vende forslaget om – og oprette rum, hvor det er tilladt at bruge mobiltelefoner og computere – og så ellers forbyde dem, hvor de ikke er nødvendige.

Alt i alt en “tynd kop te” fra Stresspanelet denne gang.

Vi skal have vendt vores kultur, så de elektroniske dimser, vi omgiver os med igen bliver betragtet som hjælpemidler. Vi kan sætte nok så mange love og regler op om brugen af disse, men i sidste ende er det os selv, vi skal tage fat i nakken af og forstå, at de elektroniske apparater ikke er livsnødvendige, men værktøjer! Vi skal kunne gå til et møde, en tur i biografen eller en tur i skoven uden at vi nødvendigvis skal være konstant kontaktbare – og vi skal lære vores venner og bekendte, at de ikke skal forvente, at vi altid er til rådighed.

Gør det til en vane at være offline engang imellem. Start med en time eller to og se så om dine venner ikke efterhånden lærer at du er okay – også selv om du ikke svarer på beskeder eller SMS’er lige med det samme. Måske lærer de endda selv, at der er en grund til at en mobiltelefon har en sluk-knap 😉

Lars Lautrup-Larsen.

Godt nytår 2019

“Mange oplever, at tempoet øges i dagligdagen, også mere end alle kan klare. Der er så meget, man skal nå, både på arbejdspladsen og i fritiden, måske vi skaber nogle af kravene selv. Vi vil jo så gerne have det hele med – helst på én gang.

I farten kan vi blive for ivrige med at føre os frem. Det er, som om flere siger ”se på mig” og færre har øje for andre.

Jeg kan godt frygte, at eftertanken og omtanken bliver klemt og glemt.

Den nye teknologi har skabt helt nye muligheder for kontakt med andre. Man kan ”facetime” med sine børn og børnebørn, selvom de sidder på den anden side af Jorden; det er til stor glæde for alle parter. Men den nye teknologi kan også medføre, at kontakten bliver mere upersonlig – man er ”online” hele tiden – og man glemmer, at der faktisk er et menneske i den anden ende.”

Ovenstående er et citat fra dronningens nytårstale. Igen i år rammer Hendes Majestæt nogle af problematikkerne, vi slås med i dag, lige på kornet.
Vi har i dag fantastiske muligheder for være i kontakt med hinanden. Vi render stort set allesammen rundt med et apparat, en mobiltelefon, der på få sekunder kan sætte os i kontakt med familie og venner over hele kloden – og vi kan endda muligheden for at se hinanden i øjnene, mens vi har kontakten. Men – hvor mange af os bruger den mulighed?
Hvor mange har du “facetimet” til og afleveret et personligt “godt nytår” i stedet for at sende en besked over SMS eller Messenger? De fleste vil nok sige “få” eller “ingen”, for sådan er det i dag. Vi har fantastiske muligheder for kommunikation, men vi udnytter dem ikke til at opnå mere menneskelig kontakt. Tværtimod.

I august måned deltog jeg i et arrangement i Greve kaldet “Hvorfor får vi stress? – og hvad kan vi gøre ved det?”. Pernille Nyvang Jørgensen og jeg skulle hver især komme med vores bud på nogle af årsagerne til, at vi har så store problemer med alvorlig stress i dag. To af mine oplæg handlede om “Tilgængelighed” og “Isolation“, der handlede om udviklinger i vores måde at leve på, som jeg mener at vore hjerner ikke er klar til at håndtere – og som går fuldstændig i tråd med dronningens udmelding i nytårstalen.

2019 er et valgår. Senest d. 17. juni 2019 skal vi have været ved valgurnerne og have stemt på politikere til det nye Folketing. Året 2019 er samtidig det år, hvor problemerne med alvorlig stress stadig er massivt stigende, uden at der foreligger en plan for, hvordan det skal håndteres. Som jeg tidligere har skrevet om, så ved vi ikke engang hvor store problemerne i virkeligheden er, mens det er tydeligt for alle os, der har kontakt med alvorligt stressramte, at problemerne bliver værre og værre.

I 2019 kan du gøre noget. Der vil op til valget være masser af valgmøder over hele landet, hvor du har mulighed for at konfrontere politikerne med de massive stressproblemer, vi har her i landet og spørge om, hvad de hver især har tænkt sig at gøre. Hvis ikke der gøres noget ved problemerne nu, så er alt andet ligegyldigt. Samfundet vil ikke kunne fungere, hvis større og større dele af befolkning er sygemeldt med stress eller depression. Derfor er det vigtigt at alle politikere tager stilling!
Husk at politikere er verdensmestre i at tale udenom og forsøg derfor at få nogle konkrete svar, hvor politikeren rent faktisk har taget stilling – og husk så at notere dig svaret, så der kan følges op på, at politikerne også omsætter snak til handling.

Lad os gøre 2019 til året, hvor alle politikere på alle valgmøder bliver konfronteret med – og er nødt til at tage stilling til de kæmpemæssige problemer vi som samfund har med alvorlig stress og depression.
Det er på tide og snart for sent!

Rigtigt Godt Nytår.

Lars Lautrup-Larsen