2. udmelding fra Stresspanelet

I denne uge kom så det 2. forslag fra regerings stresspanel. Efter den første forslag om at skrotte ForældreIntra, og gå tilbage til gammeldags kontaktbøger, ramte gulvet med et hult drøn og med skuldertræk fra alle til følge, så var det jo spændende, om niveauet blev hævet her ved 2. forslag.

Det gjorde det. Betydeligt, efter min mening. Der er tale om 3 punkter omkring ledere og psykisk arbejdsmiljø, som jeg mener er aldeles relevante.

Her er panelets egen formulering:

Skab arbejdspladser – og ledelseskulturer – der:

  • Forventer utilgængelighed, når medarbejderen har fri (med mindre andet er aftalt).
  • Har blik for og handler på balancen mellem ressourcer og krav.
  • Tilbyder og fremmer træning af ledere i mental sundhed og forebyggelse/håndtering af stress

Det er på ingen måde nye og skelsættende forslag. Det er ting som de, der arbejder med stress og alvorligt stressramte til daglig, har vidst skulle til i mange år, men det er gode forslag netop fordi de er relevante og fordi det er punkter, der er nødvendige at se på, hvis vi skal bare lidt af stressproblematikkerne til livs.

Lad os tage de 3 punkter fra toppen:

Tilgængelighed – var et emne vi diskuterede i august, da Pernille Nyvang Jørgensen fra projektlederen.com og jeg deltog som oplægsholdere i et arrangement i Stress- og Depressionsforeningen i Greve og hvor jeg havde tilgængelighed med som 1/3 af mit oplæg (kan læses HER).
Det er et kæmpe problem i mange brancher, at medarbejderene anses som værende på arbejde og tilgængelige i stort set alle døgnets 24 timer. Jeg ville have ønsket at Stresspanelet i sin udmelding havde medtaget ordet “lovgivning”, for jeg mener at det skal være direkte ulovligt at kontakte medarbejdere i deres fritid – med mindre det sker indenfor et kontraktligt aftalt tidsrum.

Balance mellem ressourcer og krav – er jo selve kernen i alles stressbalance. Jeg ved ikke helt, hvordan Stresspanelet har forestillet sig, at man kan indføre det som et krav i arbejdsmiljølovgivningen. Det handler en stor del om firmakultur, om lederne kan og må reagere på sine ansattes overbelastninger og om det er okay for medarbejderne at sige fra, når kravene/ belastningerne overstiger ressourcerne (se formlen for stress).
Jeg tror at tredie punkt kan være en stor hjælp her.

Tilbyder og fremmer træning af ledere i mental sundhed.
Hallelujah! Selvfølgelig skal ledere vide noget om stress og depression! Selvfølgelig skal de kunne spotte og reagere på en medarbejder, der ikke har det godt!
Hvis du følger med her på bloggen, så har du nok gennemskuet, at en stor del af årsagerne til, at jeg synes at det er et fantastisk forslag er, at jeg har stillet det 🙂
Jeg foreslog det i mit blogindlæg Kære Stresspanel og sendte senere punkterne til Stresspanelet i en officiel mail. Efterfølgende bakkede Stressforeningen punktet op i deres anbefalinger til Stresspanelet.
Jeg har endda fået en takkemail fra Stresspanelet!

Desværre har panelet også her udeladt et meget vigtigt ord: Obligatorisk. Man er nødt til at tvinge ledere på uddannelse i psykisk arbejdsmiljø. Det er min erfaring gennem mange år, at der sidder ledere rundt omkring, der er overbevist om, at de har styr på det – og som viser sig slet ikke at have det, når medarbejderne har brug for det.
Indfører man undervisning i psykisk arbejdsmiljø udelukkende som et tilbud, så vil det stort set ikke blive brugt.

Det var et opslag fra B.T. på Facebook, der gjorde mig opmærksom på, at Stresspanelet havde udsendt deres 2. forslag og da jeg læste artiklen, kunne jeg ikke lade være at trække lidt på smilebåndet. Panelets formand, Anette Prehn brugte næsten ordret min argumentation/eksempel med en gaffeltruck, som jeg havde skrevet i mit Kære Stresspanel blogindlæg. Det samme skete i Politikken.
Det er helt i orden, Anette! Den bruger du bare. Nu kan jeg jo med god samvittighed sige, at jeg ikke kun har fået sat et fingeraftryk på Stresspanelets arbejde, men en hel gaffeltruck! 🙂

Nu håber jeg så, at offentliggørelserne af de resterende 10 forslag fra Stresspanelet holder niveauet og de må da meget gerne være inspireret af mine øvrige forslag også – for de er også både relevante og vigtige.

Lars Lautrup-Larsen.

Stress Podcasten

For nylig opdagede jeg en perle af information om stress – og den vil jeg naturligvis dele med jer her.

Tobias Storm, der er psykologstuderende, har startet en podcast omkring stress og stress-relaterede emner. – “Stress podcasten”.
Den udsendelse der tog min opmærksomhed, indeholder et interview med Dr. Med. Bo Netterstrøm, der er en af landet absolut mest vidende omkring stress.

I løbet af ca. 40 minutter kommer Bo Netterstrøm rundt om rigtigt mange vinkler på de problemer med alvorlig stress, der er i dag. Der bliver talt om årsager til stress, hvorfor vi reagerer som vi gør – og hvad man kan gøre for at modvirke og forebygge alvorlig stress.

Det er 40 minutter komprimeret viden, som alle egentlig bør have, for at mane alle de tabuer og hele/halve sandheder om stress, der florerer i dag, til jorden, så jeg kan på det kraftigste anbefale alle at lytte til interviewet og blive klogere.

Der er yderligere 2 udsendelser i serien, som jeg ikke har haft lejlighed til at lytte til endnu, men det skal jeg!

Podcasten med Bo Netterstrøm kan høres ved at klikke HER

Lars Lautrup-Larsen.

Kære leder. Dine medarbejdere er dit firma!

“Jeg går ikke på arbejde for at blive skældt ud”, sagde en person til mig for et par dage siden.

Jeg har egentlig ikke haft mange jobs, siden jeg startede som morgenavisbud for snart 40 år siden, men jeg har haft en del chefer/ledere igennem tiden. Mange af dem har heldigvis været søde og rare, men jeg har også mødt dem, hvor empati og forståelse for den rolle, de var ansat i, var en by i Rusland.
En del af dem brugte endda at skælde deres medarbejdere ud.

Slår man begrebet “at lede” (verbum) op i Den Danske Ordbog, så har det 3 betydninger:

  • stå i spidsen for; have bestemmende indflydelse på
  • vise vej, fx ved at holde i hånden eller gå forrest
  • få til at bevæge sig i en bestemt retning

For mange ledere er det opfattelsen, at det er den første definition, der er gældende for deres virke. De mener at de bestemmer og at medarbejderne  med fast hånd skal styres til at gøre det, der er bestemt og når de bestemmer det. 
Der findes et begreb der hedder “management by fear” – “ledelse baseret på frygt” og det er desværre langt mere udbredt i dag, end man skulle tro.
Det værste er, at ledere der praktiserer denne form for ledelse, ikke selv kan se problemet og det er de samme ledere, der ikke kan se, at måden tingene fungerer på i deres virksomhed, er årsagen til at mange af deres medarbejdere sygemeldes med stress – igen og igen.

Jeg har på et tidspunkt siddet overfor en HR-direktør i et større firma og har måtte forklare hende, at medarbejderne er rygsøjlen i hendes firma. At det er medarbejderne, der med deres kompetencer og erfaringer holder firmaet oppe og kunderne tilfredse. Hver gang en medarbejder bliver sygemeldt med stress, er det en “knoglehvirvel” i firmaets rygsøjle, der forsvinder i lang tid – og hvor mange “knoglehvirvler” troede hun mon at hun kunne tåle at miste før firmaet ville kollapse?
Hvis vi lige lader det billede stå et øjeblik, så kan en “firmarygsøjle” noget som den menneskelige rygsøjle ikke kan. Den kan relativt nemt undvære hovedet og leve videre. Det er faktisk mere nemmere at udskifte hele direktionen i et firma end at undvære få medarbejdere med kompetencer og erfaringer opsamlet igennem mange år.
Det er medarbejderne der er firmaet!

Der er overhovedet ingen tvivl om, at den mest effektive ledelsesform er definition nummer 2: “vise vej, fx ved at holde i hånden eller gå forrest”. Hvis du som leder støtter dine medarbejdere hele vejen og medarbejderne kan føle den støtte, så yder de maksimalt og tager ansvar uden at det opfattes som så store belastninger, at de rammes af alvorlig stress af den grund. Der er skrevet mange gode og lange bøger om ledelsesstrategier, der beskriver dette, så hvorfor overhovedet kaste sig ud i definition nummer 1? Jeg kan kun tilskrive det uvidenhed.

I juli 2018 foreslog jeg i et blog-indlæg her på siden – og fulgte op med et officielt forslag til regeringens Stresspanel, at der skal indføres en obligatorisk uddannelse af alle med ledelsesansvar i psykisk arbejdsmiljø og nu ser jeg til min store glæde i nyeste nyhedsbrev fra Stressforeningen, at de har valgt at bakke op om det forslag (deres forslag nr. 6). 

En leder kan ikke lære empati og medfølelse, men ledere kan lære at se, når ens medarbejdere har det skidt – og man kan lære at reagere korrekt, når det sker. Man må ikke køre en gaffeltruck uden certifikat, men du må gerne lede 200 mennesker uden at vide hvordan de fungerer. Det hænger jo ikke sammen. Uddannelsen skal være lovpligtig og obligatorisk – for ellers bliver den ikke brugt.

Tak til Stressforeningen!


Lars Lautrup-Larsen

Sundhed er vel sundhed – eller er det?

Medierne er begyndt at interessere sig for stress og psykiske sygdomme – og det er for så vidt godt nok (og på tide).

Jeg synes dog at det er et problem, at journalister sætter lighedstegn mellem fysisk sundhed og psykisk sundhed, således at det ofte er personer, der har stor indsigt i fysisk sundhed, der bliver bedt om at udtale sig f.eks. om stress.

Det værste er dog, at disse sjældent melder klart ud, at det er udenfor deres kompetanceområde, men hopper med på vognen. De ting de udtaler, er som oftest noget vrøvl, men i nogle tilfælde kan deres rådgivning være direkte skadelige for psykisk belastede mennesker.

Tag nu f.eks. Chris MacDonald. Der er ingen tvivl om, at han er ekstremt god til at træne/coach’e mennesker fysisk. Ingen tvivl om det! Nu har han så kastet sig over at rådgive om stress – bl.a. i B.T. og der er et TV-projekt på vej, hvor han skal træne psykisk belastede mennesker til at få det bedre. Det er, efter min mening, en leg med folks helbred.
Folk i stressnedbrud må aldrig, aldrig coaches. Jeg kan ikke sige det tit nok! Disse mennesker kan dårligt få en hverdag til at hænge sammen, så at presse dem til at tage deres liv op til overvejelse, er skingrende vanvittigt.

Det vil næppe være nogen overraskelse, at Chris MacDonald vil få succes med at lade stressede motionere. Det er alment kendt, at motion er et fantastisk væktøj til stressramte. Værktøj!
Motion kan aldrig “kurere” stress og psykiske sygdomme, lige så lidt som Morfin kan kurere et brækket ben. Motionen får os til at producere Endorfin og Endorfin kan hjælpe en stressramt igennem dagen, men virkningen er kort og når den aftager, vender symptomerne tilbage.

Det eneste der kan “kurere” stress og psykiske sygdomme er at bearbejde de ting, der belaster en psykisk – og det gør du ikke med motion!

Vi har nogle folk, her i landet, der ved hvad de taler om, når det kommer til stress – f.eks. Bo Netterstrøm, Thomas Milsted og Bobby Zachariae. Kære mediefolk, hold jer nu til at spørge disse virkelige stresseksperter, i stedet for disse tilfældige “sundhedsguruer”, der åbenlyst bare hopper med på vognen, til mulig skade for stressramte og til forvirring for alle andre!

Lars Lautrup-Larsen

Stresshåndtering i Danmark

Ja ja, Lars. Det er jo nemt nok at sidde der bag sit tastatur og sin skærm og kloge sig med, hvad alle andre skal foretage sig, for at komme problemerne med stress og psykisk nedslidning til livs i Danmark!
Hvad ville du selv gøre, hvis du var politiker?

Indrømmet! Det er ikke verdens nemmeste opgave, men antallet af mennesker i Danmark, der kæmper med stress og psykisk nedslidning er stærkt stigende, så noget må der bare gøres! De fleste politikere ser kun på, hvad der kan gøres med hensyn til arbejdsrelateret stress og som nævnt flere gange i denne blog, mener jeg at man skal se på alle disse menneskers hverdag – 24 timer i døgnet – og ikke kun de 8 timer, hvor mange befinder sig på en arbejdsplads.

Her er så nogle af de konkrete tiltag, jeg mener at man bør indføre:

  • Standardiseret certificering/eksaminering af stressbehandlere.
    Der findes nok hundredevis af stressbehandlere – stressvejledere, stresscoaches osv. og enkelte selvudnævnte stresseksperter i Danmark. Enhver alternativ behandler har taget stress med på menukortet, fordi det er oppe i tiden. Det er et broget marked og man har ingen garanti for, at den behandler, man sidder overfor, rent faktisk har en viden og baggrund der gør, at han/hun ved hvad det drejer sig om.
    Der er mange rigtigt dygtige stressbehandlere derude, men det er umuligt at lave et system, der kan vise at stressbehandlere udover viden om stress også besidder den empati og indfølingsevne, der skal til for at være en god stressbehandler. Man kan derfor kun lave en standardiseret certificering, der vil vise at man i det mindste har en grundlæggende viden om stress og det mener jeg at man bør indføre hurtigst muligt.
  • Lægehenvisning til stressbehandlere.
    Når man begynder at mærke stresssymptomere er det første, man altid skal gøre, at kontakte sin læge! Kun lægen kan vurdere om der er tale om stress, depression eller om symptomerne har en anden (fysisk?) årsag. Stressbehandlere er ikke bredt anerkendt blandt læger og disse har derfor en tendens til at henvise til psykologer, hvilket er helt korrekt i alvorligere tilfælde, hvor patienten er ude i angst, depression osv. Jeg mener dog at psykologer i mange tilfælde er “mere” end der er behov for, når der er tale om stress og at stressbehandlere er et mere rigtigt valg. Derfor bør læger henvise til behandlinger hos certificerede stressbehandlere  og en sådan henvisning bør kunne udløse tilskud tilbehandlinger, hvilket er mit næste forslag.
  • Tilskud til behandlinger hos certificerede stressbehandlere
    Jeg tror mange gange at en af de stressfaktorer, en stressramt må kæmpe med, er økonomiske problemer. At smide en udgift oveni til en stressbehandler eller psykolog, gør jo kun problemet værre. Derfor mener jeg at det må være det offentliges opgave at hjælpe, hvis ikke man er dækket ind af f.eks. en sundhedsforsikring.
  • Husk det psykiske arbejdsmiljø!
    Langt de fleste virksomheder er gode til at passe på deres medarbejdere, når det gælder det fysiske arbejdsmiljø. Der er regler for brug af sikkerhedsudstyr som f.eks. sikkerhedssko, refleksjakker. Farlige områder bliver hegnet ind eller markeret med bolsjestribet plastikstrimmel.
    Det kniber dog som regel lidt for disse virksomheder, når det kommer til det psykiske arbejdsmiljø. Der er stress- og trivselspolitik mange gange et dokument i personalehåndbogen med en række fraskrivelser og besked om at henvende sig i HR-afdelingen og få en aftale med en psykolig. Svinger man sig op til at gøre mere, er det som regel et stresskursus, som man selv skal tilmelde sig – og gæt hvor mange der får tilmeldt sig, hvis man er i en rigtig travl afdeling…
    Jeg mener at man skal tvinge sine medarbejdere til et kursus i stresshåndtering på samme måde som man tvinger dem til kurser i fysisk sikkerhed. Jeg er normalvis mod tvang, men det er min erfaring, at det først går op for folk, at grunden til at de går og har det så dårligt, er at de er på vej ud i stress, når de får at vide hvad stress virkeligt er.
    Er man ikke på vej ud i stress, lærer man alligevel symptomerne og ved hvad der skal gøre, hvis man en dag kommer ud for, at kroppen reagerer på unormal vis.
    Faktisk synes jeg at det er så vigtigt, at jeg mener at man ved lov skal påbyde virksomhederne at disse kurser skal afholdes for medarbejderne. Et minimum af viden omkring stress kan formidles på en times tid i et afdelingsmøde. Mere må det gerne være, men det er hvad der behøves.
Lad være med at vente på, at nogen gør noget for at du kan lære om dine stresssymptomer. Der findes masser af foredrag, aftenskolehold og andre muligheder for at lære at hjælpe dig selv med at undgå stress, hjælpe dig ud af stress eller bare giver dig mere energi i hverdagen. Find dem nu og tilmeld dig!

Stress er ikke kun arbejdsrelateret!

“Har du stress? Jamen, du går jo ikke på arbejde!?”

Denne sætning tror jeg ofte kommer over folks læber, når de ikke ved hvad stress er. Jeg oplever dog i stigende grad, at selv de der beskæftiger sig med stress, ofte kun fokuserer på arbejdsrelateret stress. Det viser sig mere og mere, når jeg sidder og skimmer de ting, der er skrevet om stress på nettet. Det er næsten udelukkende koncentreret om stress på arbejdspladsen.
Jeg er især skuffet over at så fremragende tiltag som StressFonden, hvor Thomas Milsted, en af Danmarks rigtige stresseksperter, er generalsekretær, udelukkende fokuserer på arbejdsrelateret stress og end ikke nævner, at der kan være andre, personlige, årsager til at man får stress. Lidt frækt er jeg vist kommet til at udtale, at når venstrefløjen er inde over (hvad den i høj grad er i StressFonden), så er alt jo arbejdsgivernes skyld. 😉

Jeg vil i øvrigt blogge yderligere om StressFonden på et senere tidspunkt.

Jeg er selvfølgelig fuldstændig med på, at man på arbejdspladserne skal gøre alt for at sikre god trivsel (blandt arbejdsgivere er “stress” et fy-ord. “Trivsel” er det nye sort). Selvfølgelig skal man det og det er meget vigtigt. Det er bare ikke hele sandheden. Der er i dag rigtigt mange der går ned med stress af personlige årsager og jeg vover det ene øje og påstår, at det faktisk er yderst sjældent at folk går ned med stress udelukkende på grund af deres arbejde, men at personlige årsager næsten altid er involveret. Jeg vil i en senere blog beskrive hvorfor jeg mener at det er sådan.

Derfor er jeg overbevist om, at al den fokus på arbejdsrelateret stress gør, at de mennesker der har det svært af andre årsager bliver en overset gruppe, som bliver tabt på gulvet.
Det er min erfaring at kun yderst få sætter sig ind i, hvad stress er og hvad årsagerne til, at de har det skidt, kan være. Derfor vil de praktiserende læger typisk være de, der kommer i kontakt med denne gruppe mennesker, nårstress-signalerne begynder at melde sig. Jeg mener at lægerne bør være i stand til at kunne henvise til en stressbehandler, så vedkommende kan få hjælp til at komme ud af stress og at finde årsagerne til stressen.
Jeg siger ikke at lægerne ikke er gode til stress. Min egen læge er bestemt et bevis på det modsatte, men stressede mennesker skal følges tæt og så har en læge sjældent tid til stress-samtaler. Psykologer er ofte “mere” end der er brug for.

Det er vigtigt at vi ikke luller os selv ind i den antagelse, at når bare vi tvinger arbejdsgiverne til mere fokus på det psykiske arbejdsmiljø, så har vi løst alle problemer med stress. Det holder ikke og det vil jeg fremover forsøge at sætte fokus på. Tak til alle de søde mennesker, der bliver ved med at minde mig om det 🙂

Lars Lautrup-Larsen