Tiden efter en stress-sygemelding

Du har været sygemeldt med alvorlig stress i en periode, du er forhåbentlig meget langsomt kommet “op i gear” og måske startet langsomt op på arbejdet igen og er kommet på fuld tid. Men – du er stadig ikke helt tilbage, synes du og dine pårørende har måske ladet en bemærkning falde om, hvor længe det mon tager før du igen er den person, du var før.

Jeg er nødt til at sige, at du bliver nok aldrig den samme person igen, men det er nødvendigvis ikke en dårlig ting. For at du og dine pårørende kan forstå, hvorfor det er sådan, er vi nødt til at dykke lidt ned i, hvad der skete med dig mens du havde alvorlig stress.

I din periode med alvorlig stress har din hjerne i døgndrift været udsat for store mængder af stresshormonet Kortisol. Det produceres i binyrerne og aktiverer en lang række ting i din krop, der er med til at bekæmpe de stressbelastninger, du har følt. Efterhånden som din alvorlige stress er mindsket, er mængden af Kortisol ligeledes reduceret til normalt niveau, men store mængder Kortisol over lang tid har påvirket din hjerne fysisk og især 2 områder er blevet ramt.

Hippocampus

Hippocampus er det sted i hjernen der regulerer dit stressniveau. Det er den del, der sender signal til binyrerne om at skrue op for produktionen af Kortisol og den hjælper os med at finde løsninger og muligheder, ved at trække på bl.a. hukommelsen, mens presset står på. Det store problem er, at de store mængder Kortison som hippocampus udsættes for, starter en nedbrydning af cellerne. På hjerneskannings-billeder kan man derfor se, at hippocampus gradvist skrumper under alvorlig stress.

Hippocampus - (c) Creative Commons

Amygdala

Amygdala er centeret for følelser og det sted i hjernen, hvor alle signaler om de stressbelastende trusler analyseres og en eventuel reaktion udløses. En belastet Amygdala er også selv i stand til at “konstruere” angst og frygt, som ofte følger med det at være alvorligt stressramt. En amygdala, der er udsat for store mængder Kortisol i længere tid vil, i modsætning til hippocampus, vokse i størrelse.

Amygdala - (c) Creative Commons

Hvad betyder disse ændringer i hjernen?

Ja, reelt set betyder det at du som alvorligt stressramt i længere tid har pådraget dig en lille hjerneskade. Hukommelsen er ikke hvad den var, man mister hurtigt energien og at det kan være svært at overskue mange ting/mange mennesker samtidig er bare nogle af de ting, du kan være ude for. Du har måske også tendens til at være lidt mere følsom, mere grådlabil, angst og ting kan “går dig på” mere end før. Men bare rolig …

Både hippocampus og amygdala har nemlig evnen til at hele sig selv. Så snart Kortisol-belastningen er væk, genskabes de celler der er blevet ødelagt og selv om det kan tage rigtig lang tid, så kan de med tiden vende tilbage til deres oprindelige størrelse. Hvor lang tid det tager, er ikke til at sige, men nogle af de efter-stress-symptomer, der er nævnt ovenfor vil med indenfor relativt kort tid reduceres eller forsvinde, mens f.eks. hukommelsen kan være påvirket i lang tid –  mange år – måske endda for altid.
Derfor skal man som tidligere stressramt – og pårørende – være tålmodige. Langt de fleste symptomer skal nok forsvinde over tid, forudsat at man har fundet og fjernet eller reduceret sine stressbelastninger, så stressniveauet fortsætter med at være lavt.

Jeg skrev i starten at du nok aldrig bliver den samme igen og at det nødvendigvis ikke er nogen dårlig ting. Tidligere alvorligt stressramte har det nemlig med at blive mere følsomme, når det kommer til at deres belastningsniveau er ved at blive overskredet og de fleste genvinder energien til at sige fra i tide eller finde alternative ikke-belastende muligheder. De bliver så at sige “klogere på bagkant”. Man kan sige, at de fleste tidligere stressramte bliver de personer de skulle have været før. I stedet for at sige “ja” til alt og køre 180 i timen for at gå ned med et brag, så har de fleste lært deres begrænsninger at kende og kender vejen, hvis ikke de overholder det – og har man først prøvet at være ramt med alvorlig stress, så er det det sidste man ønsker at opleve igen.

Så – hvis du er pårørende til en tidligere alvorligt stressramt; accepter at personen nu er blevet klogere, ikke kan det han/hun kunne før og i stedet er blevet meget bedre til at passe på- og beskytte sig selv. Respekter når der siges fra og respekter at han/hun gør hvad der er muligt.

 

Lars Lautrup-Larsen

Kære Stresspanel

I den forløbne uge kom nyheden om, at 6 af regeringens ministre var gået sammen om at stifte et “stresspanel”, bestående af 11 eksperter, der skal komme med løsninger på, hvordan stress bliver et mindre problem i samfundet – som det udtrykkes. Klik her for at se nyheden om panelet på Altinget.dk.

Fantastisk! Det mener jeg virkelig! Fantastisk! Alvorlig stress har været et kæmpe problem i mange, mange år og ingen har rigtigt gjort noget. Der er blevet stiftet den ene organisation efter den anden, der skulle fokusere på stress-problematikkerne og et væld af stresseksperter har været tilknyttet disse, uden at vi har hørt et muk. Imens har alvorlig stress og sygemeldinger bredt sig som en pest i befolkningen og reelt set aner vi intet om, hvor store problemer vi står med i dag (Se min blog fra 24. juni).

Med det nye panel er det allerede fastlagt, at der skal afholdes 4 temamøder, der hver skal munde ud i 3 løsningsforslag. Der skal med andre ord komme noget konkret fra panelet, som de 6 ministre kan forsøge at implementere i lovgivningen. Kald mig bare naiv, men jeg ser en kæmpe mulighed for, at stressproblematikkerne endelig tages alvorligt og at der rent faktisk gøres noget! Ja-hatten er på og jeg vil følge stresspanelets arbejde tæt fremover.


Kære Stresspanel.

Jeg må indrømme, at da jeg først læste hvem I deltagere er, så undrede jeg mig. Med undtagelse af et par stykker af jer, kunne jeg ikke lade være med at tænke “Ved de overhovedet hvad stress er?”.  Da jeg havde tænkt lidt over det, kom jeg frem til, at det gør flere af jer måske ikke, men så har I kompetencerne til at tænke ud af boksen og se stressproblematikkerne fra andre vinkler. Der er jo masser af stresseksperter, som man kunne have taget fat i og bedt om at deltage i jeres panel, men de er måske allesammen lidt fastlåste i deres vinkel på problematikkerne, hvor I ser tingene anderledes.
Med det i tankerne synes jeg at panelet er fantastisk sammensat – og skulle I blive i tvivl om noget faktuelt omkring stress, så har I jo Peter Lund Madsen med jer, der ved alt om emnet og er en fantastisk formidler. Så kan det ikke gå helt galt, tænker jeg …

Der er ingen tvivl om, at de allerede eksisterende organisationer og meningsdannere inden for emnet vil forsøge at påvirke jer med deres vinkel på problematikkerne. Der er i årevis blevet peget i alle retninger, når det/de skyldige i, at stress er blevet et kæmpe problem, skal findes – og når man bare står og peger, kommer man ingen steder og får intet løst. Jeg håber med hjertet at I vil ignorere disse og i stedet lytte til de virkelige eksperter udi stress, nemlig dem der selv har prøvet det på egen krop. De er blevet ramt af alvorlig stress og sygemeldt på grund af hundredevis af forskellige faktorer. Ikke kun deres arbejde, ikke kun deres fritidsliv eller familierelationer, men af en kombination af en masse forskellige belastninger fra en masse forskellige kilder.
De stressramte og tidligere stressramte kan give jer et indblik, uden at have en bagvedliggende dagsorden.

Jeg vil gerne give jer en lille liste af punkter, som jeg synes er vigtige og håber at I overvejer i jeres løsningsforslag:

  • En officiel stress-skala
    Ordet “stress” kan betyde alt fra “en lille smule travlt” til “et decideret stressnedbrud”. Når vi omtaler “stress” ved vi derfor ikke om vi taler om den ene eller den anden form – eller hvor på skalaen, vi befinder os. I den årrække jeg har beskæftiget mig med stress, har jeg oplevet igen-og-igen at misforståelserne har floreret i stor stil og ser det som meget nødvendigt at vi allesammen får samme udgangspunkt i en officiel skala, når vi taler om stress.
    Indtil det er sket, bruger jeg denne 4-punkts stress-skala
  • Obligatorisk uddannelse af alle med ledelsesansvar i psykisk arbejdsmiljø
    Man kan ikke lære empati og medfølelse, men man kan lære at se, når ens medarbejdere har det skidt – og man kan lære at reagere korrekt, når det sker. Man må ikke køre en gaffeltruck uden certifikat, men du må gerne lede 200 mennesker uden at vide hvordan de fungerer. Det hænger jo ikke sammen. Uddannelsen skal være obligatorisk, for ellers bliver den ikke brugt.
  • Undervisning i stresshåndtering og -forebyggelse allerede i Folkeskolen
    Jeg oplever selv at de stressramte personer, jeg har kontakt med, bliver yngre og yngre. For bare nogle få år siden var det fortrinsvis personer fra starten af 30’erne til slutningen af 50’erne, jeg talte med. Nu får jeg ofte henvendelser fra elever på det lokale gymnasium. Derfor mener jeg at man ikke kan sætte tidligt nok ind med information om stressforebyggelse- og -håndtering. Man kommer meget langt med at fortælle unge mennesker, hvad stress er og hvorfor deres hjerner reagerer som de gør under belastning.
  • Officiel certificering af stressbehandlere
    Der findes et utal af mere eller mindre seriøse stressbehandler-uddannelser og stress er blevet et modeord, der er med på næsten alle alternative behandleres “menuer”.
    Jeg har oplevet utallige eksempler på, at disse behandlere har udført “behandlinger”, der har været direkte skadelige og i bedste fald har medført forlænget sygdomsperioder. I dag har du ingen mulighed for at se, om en stressbehandler er seriøs eller i det hele taget ved noget om stress. Derfor mangler der i høj grad en officiel certificering, som man kender det fra andre brancher indenfor behandling.

Jeg vil ønske hele Stresspanelet rigtig god arbejdslyst og jeg vil som sagt følge jeres arbejde tæt.
Hvis panelet kan bruge min hjælp/viden/meninger eller har brug for at jeg uddyber ovenstående, er I mere end velkommen til at kontakte mig på: lars@lautrup.dk

 

Lars Lautrup-Larsen

Hvor mange stressramte er der i Danmark?

Det korte svar:

Ingen ved det.

Det lange svar kommer nedenfor:

 

 

 

Hvis du søger på nettet for at finde svar, er du med garanti stødt på disse tal:

  • 500.000 danskere kontakter årligt deres læge på grund af stress
  • 30.000 hospitals-indlæggelser om året på grund af stress
  • 430.000 danskere – svarende til 10-12 %- har symptomer på alvorlig stress.
  • 1400 danskere dør hvert år af stress

Tallene bliver nemlig brugt af stort set alle personer og organisationer, der arbejder med stress – og med rette, for det er de seneste tal vi har, der er baseret på fakta.
Problemet er at tallene stammer fra Statens Institut for Folkesundheds rapport: “Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark“, der blev udgivet i 2006.
Det er altså i skrivende stund 12 år gamle tal, vi stadig anser som værende gældende.

Alle der har interesseret sig for – eller arbejdet med stress-problematikkerne i de senere år, ved med sikkerhed at problemerne ikke er blevet færre i de mellemliggende år, men er blevet markant større. Hvor meget større, er der så ikke nogen der er klar over og det er i sig selv problematisk.

Er der så slet ikke lavet undersøgelser omkring stress siden 2006? Jo, det er der – men i modsætning til 2006-undersøgelsen, der er baseret på faktiske statistiske data fra blandt andet: Sygesikringsregisteret, Landspatientregisteret og Dødsårsagsregisteret, så er alle efterfølgende undersøgelser lavet ud fra spørgeskemaer. Skemaer, hvor deltagerne i undersøgelserne selv har skulle vurdere om de er ramt af stress og graden af deres belastningstilstand. Undersøgelser der er baseret på deltagernes viden og følelser er, i forhold til undersøgelser baseret på statistiske data, behæftet med meget stor usikkerhed og det gælder nok især disse undersøgelser omkring stress.

Uanset at stress har været et emne i mange år, så er der stadig stor uvidenhed om, hvad stress i virkeligheden er, rundt omkring.
Jeg ved af erfaring, at der stadig er mange der tror at stress er lig med travlhed, at stress er noget kun psykisk svage mennesker får og at stress udelukkende er noget du får af dit arbejde. Jeg har her på denne blog skrevet omkring de misforståelser og “skrøner”, der findes om stress. De er allesammen baseret på den uvidenhed, eller forkerte opfattelse af stress, som jeg har mødt rundt omkring. Dertil skal vi så lægge, at stress også stadigvæk er tabu mange steder.

Det siger sig selv, at når man beder deltagere i en spørgeskemaundersøgelse om at vurdere deres eget stressniveau, hvor hovedparten af deltagerne ingen- eller en forkert opfattelse af stress har og nogle måske endda ser emnet som et tabu, så kan undersøgelsesresultatet ikke blive retvisende. Slet ikke.

Derfor har vi i høj grad brug for, at der laves en ny rapport omkring stress-problematikkerne, baseret på statistiske data som i 2006 – og meget gerne fulgt op af en ny rapport hver 5. år.
Det vil ikke kun give et konkret indblik i, hvor store problemer vi står med i Danmark lige nu, men også give et indblik i, om de tiltag der sker, har nogen umiddelbar effekt.
Jeg er sikker på, at en sammenligning af tallene i 2006-rapporten og de samme tal i dag vil sætte en stor tyk streg under behovet for en national handlingsplan mod stress.

Konklusionen på det lange svar er derfor:

Ingen ved det.

 

Lars Lautrup-Larsen.

 

Skrøner: Mindfulness er en kur mod stress

Skrøne, en. [ˈsgrö·nə] flt. -r. optaget i slutn. af 19. aarh. fra no. skrøne, besl. m. no. dial. skrynja, prale, digte løgnehistorier, opdigtet ell.usandfærdig beretning, historie.

I 2011 lavede jeg en serie om skrøner indenfor stressområdet. I år har jeg valgt at genudgive serien, men i en udvidet og opdateret form, fordi der i høj grad stadig er en masse rygter, misforståelser og halve sandheder om stress i omløb.

Mindfulness

Der er stor forvirring om, hvad Mindfulness er – og ikke er – og om det er godt for stressramte og hvornår.
Jeg har derfor skrevet en hel artikel om Mindfulness, som du finder ved at klikke HER

 

Lars Lautrup-Larsen

Skrøner: Det er dit arbejde der giver dig stress

Skrøne, en. [ˈsgrö·nə] flt. -r. optaget i slutn. af 19. aarh. fra no. skrøne, besl. m. no. dial. skrynja, prale, digte løgnehistorier, opdigtet ell.usandfærdig beretning, historie.

I 2011 lavede jeg en serie om skrøner indenfor stressområdet. I år har jeg valgt at genudgive serien, men i en udvidet og opdateret form, fordi der i høj grad stadig er en masse rygter, misforståelser og halve sandheder om stress i omløb.

Det er dit arbejde der giver dig stress

For at undgå misforståelser, lad mig starte med at sige: Det er altid arbejdsgiverens pligt at sørge for, at medarbejderne trives og har et godt psykisk arbejdsmiljø. Det må der ikke være tvivl om! Jeg er selv stor fortaler for, at der indføres en paragraf i arbejdsmiljøloven, der siger at man ikke må bestride en lederstilling, uden at have gennemgået et grundigt kursus i psykisk arbejdsmiljø. Du må ikke køre en truck uden et certifikat, men du må gerne lede 200 mennesker, uden at vide hvordan de fungerer. Det hænger selvfølgelig ikke sammen.
En leder kan ikke lære empati og medfølelse, men lederen kan lære at spotte kollegaer, er ikke har det godt – og lære nogle værktøjer til at sikre at det ikke udvikler sig.

Der findes rigtigt mange organisationer i Danmark, der forsøger at sætte fokus på stress. Det er godt, men problemet med mange af disse er, at mange af de ledende medlemmer i de store organisationer har tætte forbindelser til fagbevægelsen/venstrefløjen. Det gør at meget af den fokus, de forsøger at sætte på stress er på såkaldt “arbejdsrelateret stress”. Disse organisationer mener altså at den primære årsag til at mange mennesker dagligt blive sygemeldt med stress, udelukkende skyldes deres arbejde. Det giver en skævvridning og et helt forkert fokus, fordi alvorlig stress altid har flere årsager og rigtigt mange uvildige undersøgelser klart viser, at det langtfra altid er ens arbejdsliv, der er den primære belastning.

Sundhedstyrelsen udgav i 2014 “Den Danske Sundhedsprofil“, hvor der står følgende konklusion:

Den laveste forekomst af personer med højt stressniveau ses i gruppen af beskæftigede (15,8 %).
De højeste forekomster ses blandt førtidspensionister (50,4 %) og andre uden for arbejdsmarkedet
(61,8 %). Blandt arbejdsløse er forekomsten 28,1 %.”
Find selv tallene på side 26 ved at klikke HER.

Opdatering: I Det Danske Forskningscenter for Arbejdsmiljø rapport “Fakta om arbejdsmiljø & helbred 2016” er konklusionen:
Tal for 2016 viser, at lønmodtagerne generelt oplever et forholdsvis lavt niveau af stress. På en skala fra 0-4, hvor 4 er den højeste grad af stress, ses i figur 33, at den gennemsnitlige score for 2016 er 1,4. Der er ikke statistisk signifikant forskel mellem scorerne for henholdsvis 2012, 2014 og 2016.”
Se selv på side 49 i rapporten ved at klikke HER

Opdatering: Mag.scient.soc. og dr.med. Tage Søndergård Kristensen henviser i sin kronik Det er ikke arbejdets skyld, at danskernes stress stiger til data fra “Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017” og de øvrige undersøgelser, jeg har nævnt ovenfor – og han mener altså også at de tal underbygger, at folks arbejde generelt ikke er den primære kilde til de store problemer med stress, vi har i Danmark i dag.

Han skriver:

I 2017 var der således 14% stressede blandt de beskæftigede, mens der fx var 28% blandt de uddannelsessøgende og 33% blandt de arbejdsløse. Fra 2013 til 2017 steg andelen med stress fra 18,9% til 28,4% blandt uddannelsessøgende, hvilket langt overgår den beskedne stigning på 3% blandt de beskæftigede.” 

Sygemeldinger på grund af stress er jo ikke et nyt problem. Det har været et kæmpe problem i rigtigt mange år – og alligevel er der ikke rigtigt blevet gjort noget ved det. Nu har vi disse organisationer, der udelukkende fokuserer på én form for stressbelastning, den på arbejdet, og det løser jo ingenting. Man bør helt skrotte begrebet “arbejdsrelateret stress” og i stedet gøre en indsats på alle fronter. Oplysning, forebyggelse, psykologhjælp, aktiviteter mod ensomhed, borgerhjælpere, sociale netværk – og arbejdsmiljølovgivningen er bare nogle af de ting, der kan kigges på – og som vil have en umiddelbar effekt for hvert tiltag. Dét er vejen frem.

 

Lars Lautrup-Larsen

Godt nytår 2018

 

“Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget der ikke er behov for, noget unyttigt”

— H.M. Dronningens nytårstale 2017.

 

Det er nytår og jeg havde egentlig tænkt mig at sætte mig ned og skrive lidt om den positive udvikling, der har været indenfor stressområdet i 2017.
Problemet er bare, at så ville det blive et meget kort opslag, for der er stort set ikke nogen. Tværtimod, fristes man til at sige.
Men – lad os starte positivt!

Jeg mener at have set en lille smule positiv fremgang i forståelsen overfor stressramte. Jeg skynder mig at skrive “en lille smule”, for der er virkelig stadig problemer rundt omkring, men i den forening, jeg er formand for, Stress- og Depressionsforeningen – Greve har vi fået en del flere henvendelser fra pårørende, kollegaer og venner til stressramte, der gerne ville vide mere om, hvad de kan gøre – og hvad de ikke må gøre, for at hjælpe. Det er da positivt!
Jeg er også i det forgangne år blevet inviteret til at holde en del foredrag og oplæg om stress og depression, måske netop fordi interessen for at vide mere og at kunne hjælpe, er en smule i stigning. Jeg håber det.

Desværre har vi i foreningen også været vidne til en anden, knapt så positiv udvikling. Da foreningen startede i 2013 var de personer, med stress- eller depression, vi blev kontaktet af typisk i området 35-55. Det har langsomt ændret sig, så hovedparten af henvendelserne nu kommer fra personer udenfor denne aldersgruppe. Vi får en del henvendelser fra personer over de 55, men desværre også fra yngre mennesker. Vi er bl.a. begyndt at få en del henvendelser fra elever på det lokale gymnasium. Det er en forfærdelig udvikling, at personer i den alder allerede skal slås med stress eller depressioner. I foreningen gør vi hvad vi kan for at hjælpe, men vi kan jo desværre ikke stoppe den udvikling. Der er nogen i kommuner, regioner og i staten, der må tage affære og gribe ind overfor den udvikling – og det skal helst være nu!

Stress er stadig tabu mange steder og mange virksomheder og organisationer vælger stadig at stikke hoved i busken og håbe på, at “det dersens stress”, som medarbejderne rammes af, nok går over hvis vi bare ignorerer det længe nok. Tro mig, det gør det ikke – og det bliver kun værre, hvis ikke man gør noget proaktivt og forebyggende. Det er fint nok at sende medarbejderne til psykolog, hvis de går ned med stress, men det er nu engang bedre, hvis de ikke går ned.
Kære direktør/leder. Dine medarbejdere er rygsøjlen i din virksomhed. Når en medarbejder bliver sygemeldt med stress, så mister du med ét en ressource, mange års erfaring og en masse viden. Det er en stor del af den rygsøjle, der holder din virksomhed oppe og som ikke bare kan erstattes – og hvor mange dele af rygsøjlen kan din virksomhed tåle at miste før den kollapser?

I 2011 lavede jeg her på TagStressAlvorligt.dk en serie af indlæg om de forskellige misopfattelser og misforståelser, der er omkring stress, i serien “Skrøner om stress”. Mange af disse er stadig aktuelle, kan jeg høre, når jeg taler med folk om stress. Derfor vil jeg her i starten af 2018 genudsende en opdateret og udvidet udgave af serien – første opslag i løbet af den kommende uge.
Følg med her på siden eller i Tag Stress Alvorligt-Facebookgruppen (Link)

Til slut vil jeg sige tak til Hendes Majestæt Dronning Margrethe for i nytårstalen at nævne de problematikker vi alle har til daglig – at slippe gashåndtaget og slappe af. Opfordringen fra dronningen til at “gøre noget, der ikke er nødvendigt – noget unyttigt” er et fremragende råd. Gå en tur i skoven, på stranden, mal en mandala, hør en lydbog, læg en kabale eller noget helt andet. Det er alt sammen noget der giver hjernen et pusterum og ro.

Jeg ønsker jer alle et rigtigt godt og stressfrit nytår.

Lars Lautrup-Larsen

 

Den store Cannabis-kur

Jesper er en ung mand, der er begyndt at lide af hovedpine, så han tager på apoteket og køber nogle hovedpinepiller. Han tager 2 og de virker! – men efter nogle timer vender hovedpinen tilbage. Han tager 2 piller mere og hovedpinen er væk igen. Sådan fortsætter han i nogle dage, indtil han finder ud af, at hvis han nu bare tager pillerne på faste tidspunkter 3-4 gange om dagen, så vil han aldrig få hovedpine igen!

Han spiste sine 3-4 daglige hovedpinepiller i omkring et år. I dag er Jesper død. 
Obduktionen viste at han ikke døde af hovedpinepillerne, men af den sygdom, der var årsag til hovedpinen. Jesper havde fjernet hans krops råb om hjælp; den konstante hovedpine, der var symptomet på at noget var galt og han havde dermed også ignoreret årsagen. Var Jesper i stedet gået til lægen med sine symptomer, havde der været en mulighed for at årsagen var fundet og Jesper var blevet behandlet.

Cannabis-olie – eller THC-olie/ CBD-olie – bliver udråbt som denne generations nye mirakelmiddel og det er det muligvis også, men det skal bruges rigtigt.
Der er stor forskel på de 2 olier, selv om de er udtrukket af samme plante. THC-olien er populært sagt den man bliver skæv af, hvor man ikke bliver det af CDB-olie.
Nedenstående gælder for begge typer olier.

Jeg ser flere og flere i diverse fora omkring stress, der spørger efter om de skal forsøge sig med cannabis-olie og der er mange tilkendegivelser af, at mange er begyndt at bruge det. Selv Manu Sareen, der er formand for Stressforeningen, har været ude og tilstå, at han ikke har kunne passe sit arbejde som minister, mens han havde stress, uden den daglige cannabis-olie – altså at cannabis-olie som en kur mod stress. Det er så forkert – og så forkert et signal at sende, som det kan blive, mener jeg. Cannabis-olie er ikke en kur mod stress!

Stress er, ligesom Jespers hovedpine, et symptom på at noget er galt. Det er hjernen, der er gået i alarmtilstand og har givet efter for alle de belastninger, man har budt den. Enhver der har haft stress kender fornemmelsen af, når hjernen med tankemylder kæmper med at få styr på det hele igen. Cannabis-olie kan angiveligt give ro på, så man kan få perioder med god hvile og god søvn, hvilket er fantastisk! Man skal bare huske på, at som et var tilfældet med Jesper, så er årsagen – stressen – jo ikke væk. Olien har, ligesom hovedpinepillerne, lagt et låg på, så du ikke kan mærke den i et stykke tid, men stress rumsterer stadig i din krop og stresshormonerne produceres stadig. Fortsætter stressramte med at bruge olien til at lægge låg på stress i rigtige lang tid, så den aldrig bliver behandlet, så tror jeg på, at de ender med noget der er værre, måske endda som Jesper.

Hvis man vil bruge cannabis-olie som stressramt, skal det bruges som et værktøj til at få ro på, mens man arbejder med sig selv og årsagerne til stressen – og derefter skal det lægges på hylden, så man kan mærke, hvordan man i virkeligheden har det.

Den eneste behandling, der virker mod stress er at fjerne eller reducere de belastninger, der er årsagen til stressen!

For at sikre at cannabis-olien, for stressramte, kun benyttes i behandlingen og ikke ender med at blive et dagligt “kosttilskud” – og at vi samtidig sikrer at de produkter, der købes på apoteket, er af en ordentlig og konstant kvalitet, mener jeg at olien skal produceres i Danmark, kvalitetsikres og skal ordineres af en læge. Gives markedet frit, har vi ingen ide om, hvad der er i de små flasker olie, der vil stå i helsekost-forretningerne. Det kan for så vidt lige så godt være motorolie.

OBS! Jeg har i ovenstående kun taget stilling til, hvad jeg mener omkring cannabis-olie og stress-/depressionsramte. Der er selvfølgelig mennesker med livsvarige sygdomme, der har behov for cannabis-olie dagligt i resten af deres liv – og det skal de bestemt have mulighed for! – men stadig lægeordineret og i en god danskproduceret kvalitet til rimelige priser.

Lars Lautrup-Larsen

Sygefravær for medarbejdere i din kommune

Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) har frigivet sygefraværs-tallene for 2016 for ansatte i kommunerne.
Et højt sygefravær er et symptom på, at medarbejderne ikke har det godt – at arbejdsmiljøet ikke fungerer.

I listen nedenfor kan du finde din egen kommunes fraværs-tal og placering på listen.

Kommune/region Antal fuldtids- beskæf- tigede Fravær pr fuldtids- beskæftigede Fraværs-% Liste-placering
Albertslund 2.197 12,88 5,6% 23
Allerød 1.554 11,75 5,2% 59
Assens 2.695 12,65 5,5% 30
Ballerup 3.843 12,90 5,7% 21
Billund 1.804 12,67 5,6% 29
Bornholm 3.036 12,81 5,6% 25
Brøndby 2.904 13,20 5,8% 12
Brønderslev 2.422 11,80 5,2% 58
Dragør 927 11,98 5,3% 54
Egedal 2.652 13,26 5,8% 10
Esbjerg 8.384 10,12 4,4% 97
Fanø 209 12,72 5,6% 28
Favrskov 3.047 11,23 4,9% 76
Faxe 2.228 13,81 6,1% 5
Fredensborg 2.376 12,06 5,3% 49
Fredericia 3.696 11,50 5,0% 65
Frederiksberg 4.936 12,76 5,6% 27
Frederikshavn 4.402 12,93 5,7% 19
Frederikssund 3.019 13,14 5,8% 14
Furesø 2.492 11,68 5,1% 63
Faaborg-Midtfyn 3.316 12,33 5,4% 41
Gentofte 4.873 11,99 5,3% 53
Gladsaxe 5.124 11,21 4,9% 77
Glostrup 1.813 15,32 6,7% 1
Greve 2.564 13,94 6,1% 4
Gribskov 1.831 10,71 4,7% 91
Guldborgsund 4.318 13,74 6,0% 6
Haderslev 3.663 11,87 5,2% 57
Halsnæs 1.988 12,01 5,3% 52
Hedensted 3.096 10,30 4,5% 94
Helsingør 4.069 11,92 5,2% 56
Herlev 1.918 14,35 6,3% 2
Herning 5.859 10,86 4,8% 89
Hillerød 3.396 12,60 5,5% 34
Hjørring 4.452 11,37 5,0% 70
Holbæk 4.408 13,15 5,8% 13
Holstebro 3.854 11,21 4,9% 78
Horsens 5.783 12,46 5,5% 37
Hvidovre 3.550 12,24 5,4% 44
Høje-Taastrup 3.529 12,80 5,6% 26
Hørsholm 1.491 12,49 5,5% 35
Ikast-Brande 2.792 12,48 5,5% 36
Ishøj 1.806 13,10 5,7% 17
Jammerbugt 2.685 12,41 5,4% 38
Kalundborg 3.146 12,06 5,3% 48
Kerteminde 1.658 13,43 5,9% 9
Kolding 6.413 12,40 5,4% 39
København 35.034 12,14 5,3% 47
Køge 3.745 12,38 5,4% 40
Langeland 1.271 12,60 5,5% 33
Lejre 1.715 12,05 5,3% 50
Lemvig 1.385 9,97 4,4% 98
Lolland 3.195 11,09 4,9% 82
Lyngby-Taarbæk 3.534 13,11 5,8% 16
Læsø 165 10,59 4,6% 92
Mariagerfjord 2.939 11,25 4,9% 75
Middelfart 2.592 11,45 5,0% 67
Morsø 1.496 13,21 5,8% 11
Norddjurs 2.969 12,21 5,4% 45
Nordfyn 1.851 12,90 5,7% 20
Nyborg 2.062 11,14 4,9% 81
Næstved 5.279 12,64 5,5% 32
Odder 1.324 12,64 5,5% 31
Odense 12.425 11,97 5,3% 55
Odsherred 2.182 13,44 5,9% 8
Randers 6.923 11,07 4,9% 84
Rebild 1.895 10,89 4,8% 86
Ringkøbing-Skjern 3.652 10,78 4,7% 90
Ringsted 2.231 12,14 5,3% 46
Roskilde 5.971 13,12 5,8% 15
Rudersdal 3.707 13,74 6,0% 7
Rødovre 2.967 12,03 5,3% 51
Samsø 331 11,40 5,0% 69
Silkeborg 6.112 10,97 4,8% 85
Skanderborg 4.523 11,28 4,9% 73
Skive 3.477 11,69 5,1% 62
Slagelse 5.762 14,33 6,3% 3
Solrød 1.178 12,26 5,4% 42
Sorø 1.915 11,73 5,1% 60
Stevns 1.244 11,43 5,0% 68
Struer 1.492 11,72 5,1% 61
Svendborg 4.149 12,26 5,4% 43
Syddjurs 2.659 13,02 5,7% 18
Sønderborg 5.271 11,57 5,1% 64
Thisted 3.463 10,86 4,8% 88
Tønder 2.968 11,09 4,9% 83
Tårnby 2.920 11,27 4,9% 74
Vallensbæk 968 10,34 4,5% 93
Varde 3.531 10,88 4,8% 87
Vejen 2.786 11,19 4,9% 79
Vejle 8.000 11,47 5,0% 66
Vesthimmerland 2.920 10,16 4,5% 96
Viborg 6.156 11,28 4,9% 72
Vordingborg 3.220 12,89 5,7% 22
Ærø 539 10,17 4,5% 95
Aabenraa 4.066 11,33 5,0% 71
Aalborg 15.451 12,81 5,6% 24
Aarhus 20.744 11,19 4,9% 80
 Ialt 387.361 11,98 5,3%

Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) 

Lars Lautrup-Larsen

Certificeret Stressvejleder
Formand for Stress- og Depressionsforeningen – Greve.
Tidligere stress- og depressionsramt.

Derfor er selvhjælp så effektivt

gruppe

Nogle mennesker har rynket lidt på næsen, når jeg har spurgt dem, om det ikke var noget for dem at deltage i en selvhjælpsgruppe. “Selvhjælp? – er det ikke noget med at sidde i en rundkreds med en terapeut og diskutere hinandens problemer?” var et af svarene og til det kunne jeg kun svare “Nej – og jo”.

Gruppen sidder godt nok rundt om et bord, men der er ingen terapeut og heller ingen diskussioner. I stedet er der kaffe, te og en hyggelig samtale mellem mennesker – mennesker, der alle har de samme problematikker inde på liver og som alle oplever eller har oplevet stress, angst og depression. Her er ingen terapeut, der kan fortælle, præcis hvad man skal gøre, men i stedet et rum fuld af ægte eksperter – mennesker, der ved præcis hvad du taler om, når du fortæller, hvordan du har det.

Alle i gruppen er hjælpere og får selv hjælp. Gruppen lytter og rådgiver ud fra egne oplevelser og erfaringer.

I de sidste 2 år har jeg været frivillig “igangsætter” eller “facilitator” for adskillige selvhjælpsgrupper for stress, angst og depressionsramte. En “igangsætter” er en mødeleder, hvis opgave det er at sørge for at gruppen fungerer, at alle har det godt og at møderne foregår under fuld fortrolighed.

En igangsætter er ikke en terapeut og en selvhjælpsgruppe er ikke terapi. Det er vigtigt at huske, men det ikke det samme som at sige, at en selvhjælpsgruppe ikke er et effetivt værktøj. Slet ikke.

Med hver gruppe har jeg oplevet at gruppernes deltagere har “rejst sig” sammen. I løbet af få møder er deltagerne gået fra nervøsitet til store smil og “vi ses i næste uge”, når de er gået ud af døren. Nogle af mine gamle hold eksisterer endnu og mødes stadig på egen hånd. Nogle deltagere har fundet venskaber og et netværk af ligesindede.

Derfor er selvhjælpsgrupper så effektive – og derfor fortsætter jeg med at være frivillig igangsætter for nye grupper.

Bor du i nærheden af Greve og har mod på at deltage i en gruppe – så læs mere HER

 

Lars Lautrup-Larsen

 

En psykolog, en psykiater og en appelsin …


Jeg overværede engang en forelæsning, hvor en ung psykolog sagde følgende:

“Man kan som forsker studere en appelsin i årevis. Man kan analysere den kemiske sammensætning af saften, studere skaldens spændstighed og læse alle de bøger og videnskabelige artikler, der findes om appelsiner.
Man kan derefter i god tro sige, at man ved alt om appelsiner, men det er ikke rigtigt.

Man ved først hvad en appelsin egentlig er, når man føler skralden blive taget af, snuser til appelsinens duft og smager appelsinens saft. Alt det kan du ikke læse dig til”.

Avisen.dk har i dag en artikel med overskriften: Psykiater: Stressramte skal i arbejdstøjet inden 3 uger.
Da jeg læste artiklen dukkede historien om appelsinen op i mit hovede, for her er det en fagmand – en psykiater – der meget tydeligt aldrig selv har været ramt af stress og endnu tydeligere ikke har evnen til at sætte sig ind i, hvad der sker, når man er ramt af stress og hvordan stress rent faktisk viser sig i det virkelige liv.

Jeg må indrømme, at jeg havde meget svært ved at læse artiklen til ende, for jo mere jeg læste, jo tydeligere blev det, at Psykiateren, Lars Aakerlund intet aner om, hvad der er godt for stressramte. At kommentere på alt vil derfor være lidt af en belastning, men lad os tage de største fejltagelser:

“To til tre uger. Længere tid har man ikke brug for at være væk fra arbejdspladsen, hvis man er gået ned med stress.”

Jeg mener at der beviseligt aldrig er nogen, der er gået ned med stress, der er kommet tilbage på job efter 2-3 uger. Det er simpelthen ikke muligt, for først efter 3 uger er man måske begyndt at falde en lille smule til ro og at starte sine aktiviteter igen på det tidspunkt, vil være det samme som at ryge tilbage til start.

“Hvis man har fået stress, er det meget vigtigt, at man løser det på sin arbejdsplads og ikke går derhjemme og venter på, at det går over af sig selv”

Dette er desværre en klassiker. Mange tror at man udelukkende får stress af sit arbejde. Det gør man ikke – og det gør man aldrig. Der er altid andre ting indvolveret i ens stressnedbrud. Ens arbejde kan være en kæmpe stressfaktor,det er rigtigt – men når man behandler stress, er man nødt til at se på de belastninger, man er udsat for igennem hele døgnet og ikke kun de timer, vi er på arbejdspladsen. Selv om dette er en klassiker, bør en psykiater vide bedre.

“Når man er sygemeldt, risikerer man at blive isoleret derhjemme. Man kommer længere væk fra arbejdet og bekymrer sig mere, forklarer han.”

For mange stressramte har arbejdet været en stor belastning og selv om der meget ofte følger bekymringer og dårlig samvittighed overfor firma og kollegaer med, når man går ned med stress, er det yderst vigtigt at man, som stressramt, holder afstand til arbejdspladsen og kun har kontakt, når det er nødvendigt – f.eks. ved udfyldelse af “Mulighedserklæringen”. Hvis en stressramt bibeholder kontakten til arbejdspladsen, vil han/hun stadig være på arbejde og stadig være i kontakt med de opgaver og/eller personer, der er årsagen til belastningen. Selv om ens kollegaer kan være en stor del af ens sociale netværk, er det vigtigt at man også holder afstand på det private plan, da kollegaer ofte er lig med arbejde – og i stedet satse på kontakten til den øvrige del af ens netværk.

“Det er vigtigt, at problemerne løses i samarbejde med ledelsen på arbejdspladsen, og at man er i kontakt med sin arbejdsplads. Ellers kan man også risikere at få fantasier om, at kollegaerne ikke kan lide en, siger han.”

Tankespind og fantasier er en del af en stressramts hverdag. Det kan ikke undgåes at man får negative tanker og den dårlige samvittighed kan nemt få tanker som “mine kollegaer kan ikke lide mig, fordi jeg forlod alle mine opgaver og nu skal de tage sig af dem”. Derfor anbefaler jeg, når jeg taler med ledere/kollegaer til en stressramt, at de med jævne mellemrum sender en hilsen i form af en buket blomster, en god øl eller en lille æske god chokolade.
Det er et signal om, at kollegaerne ikke er sure, men tænker på den stressramte – men det er samtidig en “kontakt”, hvor den stressramte ikke skal tage stilling til sin egen situation, i modsætning til, hvis lederen eller en kollega ringer og spørger, hvordan det går.

“Samtidig understreger han, at selvom man føler, det er bedst for en selv at være derhjemme i lang tid, er det ikke nødvendigvis det rigtige valg.”

En stressramt er ofte meget opsat på at komme på arbejde, pga. den dårlige samvittighed, men som regel ved den stressramte også om det i virkeligheden er muligt eller ej. Bliver man presset til at starte for tidligt, så ender man i et stressnedbrud igen, så enhver opstart skal være så stille og rolig som overhovedet muligt – og på det tidspunkt, hvor den stressramte føler sig klar.

Der er flere – og som regel mange årsager til at man går ned med stress. Ofte er disse belastninger nogle helt andre, end dem man tror det er og som regel kræver det professionel hjælp til at udrede, reducere og fjerne belastningerne. Den hjælp får man hos dygtige psykologer, dygtige psykiatere og andre dygtige behandlere – men har du som stressramt fornemmelsen af, at behandleren ikke er så dygtig endda og føler du dig presset af behandleren til noget, du ikke er parat til, så har du nok ret – og så er det tid at finde en anden behandler.

En stor tak til Avisen.dk for lige at få Thomas Milsteds kommentarer med i artiklen. Han ved hvad stress drejer sig om.

 

Lars Lautrup-Larsen