Derfor er selvhjælp så effektivt

gruppe

Nogle mennesker har rynket lidt på næsen, når jeg har spurgt dem, om det ikke var noget for dem at deltage i en selvhjælpsgruppe. “Selvhjælp? – er det ikke noget med at sidde i en rundkreds med en terapeut og diskutere hinandens problemer?” var et af svarene og til det kunne jeg kun svare “Nej – og jo”.

Gruppen sidder godt nok rundt om et bord, men der er ingen terapeut og heller ingen diskussioner. I stedet er der kaffe, te og en hyggelig samtale mellem mennesker – mennesker, der alle har de samme problematikker inde på liver og som alle oplever eller har oplevet stress, angst og depression. Her er ingen terapeut, der kan fortælle, præcis hvad man skal gøre, men i stedet et rum fuld af ægte eksperter – mennesker, der ved præcis hvad du taler om, når du fortæller, hvordan du har det.

Alle i gruppen er hjælpere og får selv hjælp. Gruppen lytter og rådgiver ud fra egne oplevelser og erfaringer.

I de sidste 2 år har jeg været frivillig “igangsætter” eller “facilitator” for adskillige selvhjælpsgrupper for stress, angst og depressionsramte. En “igangsætter” er en mødeleder, hvis opgave det er at sørge for at gruppen fungerer, at alle har det godt og at møderne foregår under fuld fortrolighed.

En igangsætter er ikke en terapeut og en selvhjælpsgruppe er ikke terapi. Det er vigtigt at huske, men det ikke det samme som at sige, at en selvhjælpsgruppe ikke er et effetivt værktøj. Slet ikke.

Med hver gruppe har jeg oplevet at gruppernes deltagere har “rejst sig” sammen. I løbet af få møder er deltagerne gået fra nervøsitet til store smil og “vi ses i næste uge”, når de er gået ud af døren. Nogle af mine gamle hold eksisterer endnu og mødes stadig på egen hånd. Nogle deltagere har fundet venskaber og et netværk af ligesindede.

Derfor er selvhjælpsgrupper så effektive – og derfor fortsætter jeg med at være frivillig igangsætter for nye grupper.

Bor du i nærheden af Greve og har mod på at deltage i en gruppe – så læs mere HER

 

Lars Lautrup-Larsen

Certificeret Stressvejleder
Formand for Stress- og Depressionsforeningen – Greve.
Tidligere stress- og depressionsramt.

 

Jeg kan desværre ikke åbne for kommentarer til dette indlæg uden at blive oversvømmet af reklamer i kommentarfeltet. Der er et opslag og link til dette indlæg på TagStressAlvorligt’s facebook-side, hvor det er muligt (og meget velkomment) at kommentere.

Det burde forbydes…

Det burde forbydes at bruge sætninger som “Du får stress af xxx” eller “xxx giver dig stress”, for det er under alle omstændigheder altid noget vrøvl. Der findes intet, der med garanti giver dig stress – omvendt findes der så heller ikke noget, der med garanti ikke gør det.

Stressbelastninger er i høj grad så individuelt, det kan være. Det jeg føler som en belastning, synes du måske er ekstremt positivt – og omvendt. Jeg har det f.eks. svært med mange mennesker i små rum og et højt lydniveau. Det virker stressende på mig, mens andre synes at det er lykken at tilbringe natten på et diskoteksgulv.

 

Lars Lautrup-Larsen
Certificeret Stressvejleder
Xstress.dk

 

Jeg kan desværre ikke åbne for kommentarer til dette indlæg uden at blive oversvømmet af reklamer i kommentarfeltet. Der er et opslag og link til dette indlæg på TagStressAlvorligt’s facebook-side, hvor det er muligt (og meget velkomment) at kommentere.

Stress og motion

Da jeg i sin tid blev sygemeldt med stress, sagde min læge til mig, at jeg skulle sørge for at få motion. Jeg var i en tilstand, hvor jeg ikke var i stand til at overskue noget-som-helst, så tanken om at skulle dyrke motion fik det hele til at vende sig i mig. Det var derfor en lettelse, da lægen fortsatte gå en tur – “bare i 5 eller 10 minutter – hvad du nu kan”.
Jeg fulgte lægens råd og i starten var 5-10 minutter hvad jeg kunne overskue, men efterhånden som jeg fik det bedre, kunne jeg gå længere. Det var samtidig ikke længere noget jeg skulle, men noget jeg gerne ville. Jeg kunne nemlig mærke, at jeg havde det så meget bedre, når jeg kom hjem. Faktisk havde jeg det sommetider så godt, at jeg tænkte “hvad er det for noget pjat, det her – du går på arbejde igen i morgen”. Det var dog kun indtil virkeligheden indhentede mig en time eller to senere. Så røg humøret i bund igen.
Forklaringen på den pludselige bedring hedder “Endorfiner”. Det er et morfin-lignende stof, der produceres ved aktivitet og virker bedøvende på både fysiske og psykiske stress-symptomer. Stoffet er også meget vanedannende. Hvis du kender en, der dyrker motion ofte, har du måske bemærket, at vedkommende kan blive rastløs, hvis han/hun ikke kan komme til at dyrke motion i et stykke tid.
Endorfiner er fantastisk som værktøj mod stress. Der bliver lagt en dæmper på symptomerne og i det tidsrum, hvor endorfinerne gør deres arbejde, har vi mulighed for at få et pusterum fra stress. Der hvor jeg fejlagtigt mente at jeg var “rask” igen.
Jeg kan dog ikke sige det tydeligt nok! Motion kan IKKE kurere stress! Ligesom et skud morfin kan fjerne symptomerne efter et brækket ben, så heler det ikke benet. Smerterne kommer tilbage, når morfinen ikke længere virker – og det gør stress, depression osv. også når kroppen løber tør for endorfiner.
Man fjerner stress ved at fjerne årsagerne til den psykiske belastning, men motion er et rigtigt godt værktøj mens det pågår.
Nu kan man jo så tro, at jo mere motion man dyrker, jo bedre får man det. Sådan hænger det ikke sammen. Du skal stadig bevare roen og sætte hastigheden ned, så jeg plejer at anbefale gåture i et lidt højere tempo end du normalvis går. Du skal lige have hjerterytmen lidt op, men så heller ikke mere. Gå hellere 2 korte ture i løbet af en dag end en lang. Det forlænger din produktion af endorfiner.
Løbeture, cykelture i højt tempo og ikke mindst maskinerne i fitnesscenteret er STRENGT forbudt, når du har stress. Nogle har god nytte af Yoga, som jo også er helt nede i tempo.Dette blog-indlæg opstod som et svar på en blog på Spipas.com
Lars Lautrup-Larsen
Certificeret Stressvejleder
Xstress.dk
Jeg kan desværre ikke åbne for kommentarer til dette indlæg uden at blive oversvømmet af reklamer i kommentarfeltet. Der er et opslag og link til dette indlæg på TagStressAlvorligt’s facebook-side, hvor det er muligt (og meget velkomment) at kommentere.

Stress smitter

Hvad mange ikke tænker over er, at fra dine første stress-symptomer begynder at melde sig, har din stress konsekvenser for mennesker udover dig selv.

Når du belastes af stress, vil din partner, dine børn og andre nærtstående personer i høj grad blive påvirket af forandringer i dit humør, væremåde og måske aktivitetsniveau og det sker inden du måske selv opfatter at noget er galt.
Disse forandringer er mange gange en belastning for dem og belastningen af dine pårørende starter således samtidig med at du selv belastes.
Jo mere belastet af stress, du selv bliver, jo mere udsættes dine pårørende for belastning. Det gør at din stress giver dem stress. Stress smitter, så at sige…

Værst er det jo, når man kommer ud i et stressnedbrud. Fra at være en aktiv og glad person bliver man pludselig reduceret til den forældre/partner, der ikke længere kan overskue noget som helst.
Partneren til den stressnedbrudte skal pludselig overtage den daglige husholdning, hente- og aflevere børn og sørge for alt det i dagligdagen, I før var 2 om. Derudover har den stressnedbrudte ofte brug for at komme af med de ting, der belaster, så også her må partneren træde til. Børnene har fået en forældre, der er blevet “mærkelig”, for der er jo ikke noget fysisk galt med far eller mor! Det kan være meget svært for både partner, børn og andre nærtstående at forstå.

Det er desværre alt for almindeligt at et længerevarende stressforløb fører til skilsmisser eller ødelagte parforhold.

Det er derfor meget vigtigt at man er opmærksom på, om der sker humørændringer eller om de andre stresssymptomer er begyndt at vise sig hos partneren – og så tage affære, så partneren får hjælp, inden det udvikler sig.
Forklar partneren hvad man ser, hvilke ændringer, der er sket indenfor den sidste tid og bed partneren om at tage imod professionel behandling. Det er meget typisk at stresssymptomerne slås hen som “det er ikke noget”, så der skal holdes fast.

Der er ikke noget at jeg, som stressvejleder, gør med mine klienter, der kan skade dem. Intet overhovedet. De kan kun få det bedre. Det plejer jeg at anbefale som argument overfor en person, der prøver at overbevise sin partner om at søge hjælp. For hjælp skal der til – for hele familiens skyld.

Lars Lautrup-Larsen
Certificeret Stressvejleder
Xstress.dk

 

Jeg kan desværre ikke åbne for kommentarer til dette indlæg uden at blive oversvømmet af reklamer i kommentarfeltet. Der er et opslag og link til dette indlæg på TagStressAlvorligt’s facebook-side, hvor det er muligt (og meget velkomment) at kommentere.

Orden i kaos

Har du tænkt over, hvorfor skyer altid ligner et eller andet?

Hvorfor kan du pludselig kan se forskellige ting i mønsteret på terazzogulvet, malerklatten på væggen eller hullerne efter tegnestifterne på opslagstavlen? Du hører en lyd eller en duft dukker pludseligt op og med det samme er du sat tilbage til duften i det klasseværelse, du gik i for mange år siden eller lyden af skoleklokken.

Det er din hjerne, der konstant forsøger at få sat orden i kaos. Den forsøger at få noget virkeligt ud af det du ser, hører og føler – og den trækker på alt hvad du gemmer af oplevelser og erfaringer.

Det samme sker, når du får stress. Hjenen modtager konstant input i form af bekymringer og negative oplevelser, som den hele tiden kæmper med at fortolke og få til at give mening. Som en stor computer bruger den enorme mængder energi på at gennemsøge dit lager af erfaringer og oplevelser. Energien får den ved at udløse adrenalin og stresskormonet Kortisol.

Du mærker intet i starten, præcis som når du kigger på skyer og skyen pludselig ligner en lang hund eller noget andet. Det sker bare.

Jo flere stressfaktorer, negative input til hjernen, du kan tilføre, jo mere kæmper hjernen med at få hoved og hale på det hele – og jo mere stresshormon produceres der.
Til sidst overopheder computeren – hjernen – og grænsen er nået for, hvad der kan håndteres. Hjernen gå ned, går i sort. Det vi kender som et stressnedbrud. Vi kan sammenligne det med Windows’ blå skærm, som de fleste sikkert har set og oplevet, når Windows kommer ud i noget, det ikke kan håndtere.

Når nu hjernen arbejder med vores problemer helt af sig selv, er der så en måde hvor vi kan finde ud af om den er belastet eller alt er i orden?
Ja, heldigvis. Hjernen trækker så meget energi fra resten af kroppen, at kroppen reagerer på forskellig vis. Det kaldes “stress-symptomer” og ved at kende til disse og jævnligt kontrollere, at vi ikke har disse symptomer, kan vi lave en kontrol af os selv, om alt er i orden. Det er vigtigt at vi kender til disse symptomer, jævnligt føler efter om alt er som det skal være og reagerer, hvis det ikke er!

Du finder stress-symptomerne her. Lær dem og brug dem!

 

Lars Lautrup-Larsen
Certificeret Stressvejleder
Xstress.dk

 

Jeg kan desværre ikke åbne for kommentarer til dette indlæg uden at blive oversvømmet af reklamer i kommentarfeltet. Der er et opslag og link til dette indlæg på TagStressAlvorligt’s facebook-side, hvor det er muligt (og meget velkomment) at kommentere.

 

Ro med ro på…

Forestil dig disse situationer:

Du kryber op i hjørnet af sofaen og trækker tæppet op over sig. På bordet står din yndlingsdrik, kaffe eller the og i skødet ligger en spændende bog. Du sipper til koppen og åbner bogen. De næste par timer nyder du i fulde drag.

Du dæmper lyset i sovetværelset, lægger dig tilrette i sengen og skubber hovedpuden godt ind under nakken. Du sætter øretelefonerne i ørene og lukker øjnene, mens du trykker på “play” på din MP3-afspiller. Dit hoved fyldes med de skønne toner af din yndlingsmusik.

Hvis disse situationer lyder yderst tiltalende på dig og du let vil kunne se dig selv i disse situationer, så er du på rette vej!

Mange, alt for mange, vil desværre betragte disse situationer som værende rare, men vil aldrig selv kunne drømme om, at gøre noget sådant. At bruge en time eller to på ingenting – på en bog eller på musik – er i deres øjne spildtid. Man kan lave så meget af det man mangler, af det man har planer om, på den tid, så det er utopi at man vil have “ro i rumpetten” til at sidde stille i 2 timer.
Hvis du har det sådan, har du desværre et stort problem.

Vi mennesker har brug for perioder, hvor vi laver ingenting. Vi skal lade op til at klare de perioder, hvor vi har travlt og hvor vi stresser. Restitution, hedder det med et fint ord.
Thomas Milsted, der er tidligere leder af Center for stress, har formuleret det ganske enkelt: “Forudsætningen for aktivitet er inaktivitet”. Du kan ikke være aktiv dag ud og dag ind, uden du også har perioder med inaktivitet.

Hvis du ikke kan være i ro eller har det dårligt med det, når du laver ingenting, så skal du træne dig selv i at skrue tempoet ned. Jeg har haft succes med lange gåture, med en god lydbog i ørene. Der er du aktiv – du går – mens dine tanker er koncentreret om den gode historie i lydbogen. Det virker for mange, mens andre stadig synes at de spilder tiden.
Sådanne personer har brug for et helt stressvejledningsforløb, for at lære at prioritere perioder med inaktivitet.

Giv dig selv en fridag. Hvor vigtige er egentlig de ting, du skal have lavet? Kan de overleve at vente til i morgen, så du kan holde fri i dag? I langt, langt de fleste tilfælde er det ikke et problem og du har mere brug for at værne om dig selv i dag.

Jeg ønsker dig held og lykke med at lave absolut ingenting Laughing

 

Lars Lautrup-Larsen
Certificeret Stressvejleder
Xstress.dk

 

Jeg kan desværre ikke åbne for kommentarer til dette indlæg uden at blive oversvømmet af reklamer i kommentarfeltet. Der er et opslag og link til dette indlæg på TagStressAlvorligt’s facebook-side, hvor det er muligt (og meget velkomment) at kommentere.

Stress i en ferietid

Ferietiden nærmer sig og vi kan se frem til 3 dejlige uger uden stress og jag!

Eller kan vi? For mange er ferietiden den tid vi har “til overs” til at lave alle de ting, vi ikke når i hverdagene. Vi har stablet op med små og store projekter, for nu kan vi endelig få lavet den carport, malet det hus eller gennemgravet den have. Vi har flere projekter end tid, så vi er nødt til at være effektive i ferien, stå tidligt op og få noget fra hånden!

Hov! Er det ikke den præcist samme grad af aktivitet, som vi kæmper med til daglig? Mere end det. Vi lægger bare energien et andet sted end på arbejdspladsen og når vi nu skal være rigtigt effektive, kan vi da også lige tage et nap til langt ud på de lange lyse sommeraftener.. Vi er værre arbejdsgivere for os selv, når vi har ferie, end den arbejdsgiver, vi arbejder for til daglig!

Hvor blev begrebet “ferie” af? Det er meningen at vi skal lade og og få energien tilbage til det bliver hverdag igen.

Der er selvfølgelig mennesker, der slapper af ved at gå og rode i haven, male og bygge carporte. Fred være med det. Så længe man sætter sig for kun at tage ét projekt ad gangen og først beskæftiger sig med det næste projekt (fysisk og psykisk), når et projekt er gjort færdigt, så kan det ikke ende galt. Lad være med at lave lange lister med alle de ting, du skal nå i løbet af ferien. Prioritér og tag et projekt ad gangen. Vær realistisk omkring de projekter, du kan nå.

Planlæg de dage, der skal bruges på projekter og de dage, der skal bruges på ingenting; på opladning og på det man lige har lyst til den dag. Lad være med at placere alle arbejdsdagene i starten af ferien for at få projekterne overstået – men placer arbejds- og opladnings-dage spredt over hele ferien – meget gerne så der ikke er mere end 2 arbejdsdage i træk.

Jeg vil ønske jer alle en rigtig god sommer!

Lars Lautrup-Larsen
Certificeret Stressvejleder
Xstress.dk

 

Jeg kan desværre ikke åbne for kommentarer til dette indlæg uden at blive oversvømmet af reklamer i kommentarfeltet. Der er et opslag og link til dette indlæg på TagStressAlvorligt’s facebook-side, hvor det er muligt (og meget velkomment) at kommentere.

At skære ud i pap…

Jeg føler mig ligesom den svenske mand på Øresundsbroen, der er nødt til at skære ting ud i pap for “danskarna”
Jeg har skrevet om det før, men jeg gentager gerne mig selv:

STRESS-TESTS ER UBRUGELIGE!

Lad nu være med at bruge tid på dem, hvad enten de er på papir, internettet, din smartphone eller noget andet!

Brug i stedet tiden på:

  • At lære stresssymptomerne at kende
  • At mærke efter om du har det godt. Er nogle af disse symptomer dukket op? Vær ærlig.
  • At gå til din læge, hvis du er det mindste i tvivl.

Lars Lautrup-Larsen
Certificeret Stressvejleder
Xstress.dk

 

Jeg kan desværre ikke åbne for kommentarer til dette indlæg uden at blive oversvømmet af reklamer i kommentarfeltet. Der er et opslag og link til dette indlæg på TagStressAlvorligt’s facebook-side, hvor det er muligt (og meget velkomment) at kommentere.

Positiv stress findes ikke!

Ordet “stress” kommer af latin og betyder ”at stringere”, at stramme eller snøre til.
I Danmark blev ordet brugt første gang i 1960’erne, hvor det erstattede begreber som “udkørt” og til dels “dårlige nerver”.

Den udbredte definition på stress er: “Stress er en tilstand, der opleves, når belastninger og krav til en person er større end de personlige og sociale ressourcer, personen er i stand til at mobilisere.”

Det store problem med ordet “stress” er, at det bliver brugt i alle mulige og umulige sammenhænge, som angivelse af alt fra en smule travlhed til et direkte nedbrud, hvor tidligere aktive og velfungerende mennesker ikke længere kan overskue at komme igennem hverdagen. Hvis jeg siger at “jeg har stress”, så kan hver person, der hører dette, opfatte det som om jeg befinder mig på ethvert trin på denne skala. Vi har prøvet at pynte lidt på begrebet ved at bruge “kortvarig stress” og “langvarig stress”, men er du ikke ikke inde i disse termer, hører du kun ordret “stress” og lægger din egen betydning i ordet.

De fleste mennesker har dog den korrekte opfattelse af, at stress er noget negativt, noget ubehageligt og få ved at det også er farligt og dødeligt. Det er det, der ligger i definitionen af ordet “stress”.

Nu bliver det så mere og mere populært at omtale “positiv stress”, som om stress-begrebet ikke er mudret og forvirrende nok i forvejen. “Positiv stress” giver jo, når man ser på ovenstående definitioner, lige så meget mening som f.eks. “negativ glæde”. Det er noget vrøvl! – og det hjælper ikke ligefrem på den almene befolknings opfattelse og forståelse af stress, at man tilføjer en positiv definition af samme navn.

Desværre er selv visse psykologer og andre personer, der burde vide bedre, hoppet med på vognen. Det er synd, for det kan næppe skyldes uvidenhed..

Lad os nu holde fast i, at stress = belasting og det modsatte af belastning er begejstring. Jeg vil så lade det være op til de kreative at opfinde et nyt ord for en “begejstringstilstand”, men hold nu op med at bruge “positiv stress”. Det giver ingen mening!

Lars Lautrup-Larsen
Certificeret Stressvejleder
Xstress.dk

 

Jeg kan desværre ikke åbne for kommentarer til dette indlæg uden at blive oversvømmet af reklamer i kommentarfeltet. Der er et opslag og link til dette indlæg på TagStressAlvorligt’s facebook-side, hvor det er muligt (og meget velkomment) at kommentere.

Et par dage i “flight-mode”

I dag vil jeg blogge lidt om at være i “Flight-mode”, inspireret af Anjas blog om et sundere liv uden TV.

Flight-mode er en funktion i smartphones, hvor der slukkes for al kommunikation (telefon, internet osv). Det samme bør vi allesammen gøre, et par gange om ugen.
I dag forventes det jo at modtageren af en email svarer indenfor få øjeblikke og at du altid svarer din mobiltelefon, Bliver vi i biografen bedt om at slukke mobiltelefonen, sætter vi den på lydløs – og hvorfor egentlig? Kan vi ikke undværes i de 1,5 – 2 timer, vi befinder os i biografen? Er vi virkeligt så vigtige for nogen, at det er nødvendigt?
Mens vi sidder i biografen brummer telefonen i lommen og her starter kvalerne. Vi er nødt til at se, hvem der har sendt en SMS og hvad der står. Nødt til..

Når vi er hjemme og bør slappe af, modtages der mails på PC, mobiltelefon og iPad. Facebbook bliver opdateret og forsøger du at ignorere Facebook, skal der nok dumpe en mail ind, der gør opmærksom på, at nogen har nævnt dig på Facebook. Så er du jo nødt til at se, hvem det er og hvad der er skrevet. Nødt til…

Indrømmet! Jeg er selv en af ovennævnte. Jeg slukker godt nok min mobil, når jeg er i biografen, men jeg burde også slukke al elektronik bare et par dage om ugen og være i “Flight-mode”.
Der er så mange muligheder for at planlægge os til et par dage uden at være”på”. Elektronikken kan endda hjælpe os med det.

Udsendelser og serier kan optages. Vi er begyndt at optage alt, hvad vi kunne tænke os at se. Så er vi ikke nødt til at sidde foran kassen på bestemte tidspunkter, men kan se de ting der er optaget, når det passer os.

Det er muligt at sætte autosvar på sine emails, der forklarer at der godt kan gå op til 48 timer før mailen læses. Så stopper forventningerne om et svar efter få minutter og man ikke nødt til at læse emails, når man har lyst til noget andet.

Brug fantasien og hold et par “flight-mode”-dage om ugen. Det er godt for dig og det er rigtigt godt mod din stress.

 

Lars Lautrup-Larsen
Certificeret Stressvejleder
Xstress.dk

 

Jeg kan desværre ikke åbne for kommentarer til dette indlæg uden at blive oversvømmet af reklamer i kommentarfeltet. Der er et opslag og link til dette indlæg på TagStressAlvorligt’s facebook-side, hvor det er muligt (og meget velkomment) at kommentere.