Sygefravær for medarbejdere i din kommune

Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) har frigivet sygefraværs-tallene for 2016 for ansatte i kommunerne.
Et højt sygefravær er et symptom på, at medarbejderne ikke har det godt – at arbejdsmiljøet ikke fungerer.

I listen nedenfor kan du finde din egen kommunes fraværs-tal og placering på listen.

Kommune/region Antal fuldtids- beskæf- tigede Fravær pr fuldtids- beskæftigede Fraværs-% Liste-placering
Albertslund 2.197 12,88 5,6% 23
Allerød 1.554 11,75 5,2% 59
Assens 2.695 12,65 5,5% 30
Ballerup 3.843 12,90 5,7% 21
Billund 1.804 12,67 5,6% 29
Bornholm 3.036 12,81 5,6% 25
Brøndby 2.904 13,20 5,8% 12
Brønderslev 2.422 11,80 5,2% 58
Dragør 927 11,98 5,3% 54
Egedal 2.652 13,26 5,8% 10
Esbjerg 8.384 10,12 4,4% 97
Fanø 209 12,72 5,6% 28
Favrskov 3.047 11,23 4,9% 76
Faxe 2.228 13,81 6,1% 5
Fredensborg 2.376 12,06 5,3% 49
Fredericia 3.696 11,50 5,0% 65
Frederiksberg 4.936 12,76 5,6% 27
Frederikshavn 4.402 12,93 5,7% 19
Frederikssund 3.019 13,14 5,8% 14
Furesø 2.492 11,68 5,1% 63
Faaborg-Midtfyn 3.316 12,33 5,4% 41
Gentofte 4.873 11,99 5,3% 53
Gladsaxe 5.124 11,21 4,9% 77
Glostrup 1.813 15,32 6,7% 1
Greve 2.564 13,94 6,1% 4
Gribskov 1.831 10,71 4,7% 91
Guldborgsund 4.318 13,74 6,0% 6
Haderslev 3.663 11,87 5,2% 57
Halsnæs 1.988 12,01 5,3% 52
Hedensted 3.096 10,30 4,5% 94
Helsingør 4.069 11,92 5,2% 56
Herlev 1.918 14,35 6,3% 2
Herning 5.859 10,86 4,8% 89
Hillerød 3.396 12,60 5,5% 34
Hjørring 4.452 11,37 5,0% 70
Holbæk 4.408 13,15 5,8% 13
Holstebro 3.854 11,21 4,9% 78
Horsens 5.783 12,46 5,5% 37
Hvidovre 3.550 12,24 5,4% 44
Høje-Taastrup 3.529 12,80 5,6% 26
Hørsholm 1.491 12,49 5,5% 35
Ikast-Brande 2.792 12,48 5,5% 36
Ishøj 1.806 13,10 5,7% 17
Jammerbugt 2.685 12,41 5,4% 38
Kalundborg 3.146 12,06 5,3% 48
Kerteminde 1.658 13,43 5,9% 9
Kolding 6.413 12,40 5,4% 39
København 35.034 12,14 5,3% 47
Køge 3.745 12,38 5,4% 40
Langeland 1.271 12,60 5,5% 33
Lejre 1.715 12,05 5,3% 50
Lemvig 1.385 9,97 4,4% 98
Lolland 3.195 11,09 4,9% 82
Lyngby-Taarbæk 3.534 13,11 5,8% 16
Læsø 165 10,59 4,6% 92
Mariagerfjord 2.939 11,25 4,9% 75
Middelfart 2.592 11,45 5,0% 67
Morsø 1.496 13,21 5,8% 11
Norddjurs 2.969 12,21 5,4% 45
Nordfyn 1.851 12,90 5,7% 20
Nyborg 2.062 11,14 4,9% 81
Næstved 5.279 12,64 5,5% 32
Odder 1.324 12,64 5,5% 31
Odense 12.425 11,97 5,3% 55
Odsherred 2.182 13,44 5,9% 8
Randers 6.923 11,07 4,9% 84
Rebild 1.895 10,89 4,8% 86
Ringkøbing-Skjern 3.652 10,78 4,7% 90
Ringsted 2.231 12,14 5,3% 46
Roskilde 5.971 13,12 5,8% 15
Rudersdal 3.707 13,74 6,0% 7
Rødovre 2.967 12,03 5,3% 51
Samsø 331 11,40 5,0% 69
Silkeborg 6.112 10,97 4,8% 85
Skanderborg 4.523 11,28 4,9% 73
Skive 3.477 11,69 5,1% 62
Slagelse 5.762 14,33 6,3% 3
Solrød 1.178 12,26 5,4% 42
Sorø 1.915 11,73 5,1% 60
Stevns 1.244 11,43 5,0% 68
Struer 1.492 11,72 5,1% 61
Svendborg 4.149 12,26 5,4% 43
Syddjurs 2.659 13,02 5,7% 18
Sønderborg 5.271 11,57 5,1% 64
Thisted 3.463 10,86 4,8% 88
Tønder 2.968 11,09 4,9% 83
Tårnby 2.920 11,27 4,9% 74
Vallensbæk 968 10,34 4,5% 93
Varde 3.531 10,88 4,8% 87
Vejen 2.786 11,19 4,9% 79
Vejle 8.000 11,47 5,0% 66
Vesthimmerland 2.920 10,16 4,5% 96
Viborg 6.156 11,28 4,9% 72
Vordingborg 3.220 12,89 5,7% 22
Ærø 539 10,17 4,5% 95
Aabenraa 4.066 11,33 5,0% 71
Aalborg 15.451 12,81 5,6% 24
Aarhus 20.744 11,19 4,9% 80
 Ialt 387.361 11,98 5,3%

Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) 

Lars Lautrup-Larsen

Certificeret Stressvejleder
Formand for Stress- og Depressionsforeningen – Greve.
Tidligere stress- og depressionsramt.

Derfor er selvhjælp så effektivt

gruppe

Nogle mennesker har rynket lidt på næsen, når jeg har spurgt dem, om det ikke var noget for dem at deltage i en selvhjælpsgruppe. “Selvhjælp? – er det ikke noget med at sidde i en rundkreds med en terapeut og diskutere hinandens problemer?” var et af svarene og til det kunne jeg kun svare “Nej – og jo”.

Gruppen sidder godt nok rundt om et bord, men der er ingen terapeut og heller ingen diskussioner. I stedet er der kaffe, te og en hyggelig samtale mellem mennesker – mennesker, der alle har de samme problematikker inde på liver og som alle oplever eller har oplevet stress, angst og depression. Her er ingen terapeut, der kan fortælle, præcis hvad man skal gøre, men i stedet et rum fuld af ægte eksperter – mennesker, der ved præcis hvad du taler om, når du fortæller, hvordan du har det.

Alle i gruppen er hjælpere og får selv hjælp. Gruppen lytter og rådgiver ud fra egne oplevelser og erfaringer.

I de sidste 2 år har jeg været frivillig “igangsætter” eller “facilitator” for adskillige selvhjælpsgrupper for stress, angst og depressionsramte. En “igangsætter” er en mødeleder, hvis opgave det er at sørge for at gruppen fungerer, at alle har det godt og at møderne foregår under fuld fortrolighed.

En igangsætter er ikke en terapeut og en selvhjælpsgruppe er ikke terapi. Det er vigtigt at huske, men det ikke det samme som at sige, at en selvhjælpsgruppe ikke er et effetivt værktøj. Slet ikke.

Med hver gruppe har jeg oplevet at gruppernes deltagere har “rejst sig” sammen. I løbet af få møder er deltagerne gået fra nervøsitet til store smil og “vi ses i næste uge”, når de er gået ud af døren. Nogle af mine gamle hold eksisterer endnu og mødes stadig på egen hånd. Nogle deltagere har fundet venskaber og et netværk af ligesindede.

Derfor er selvhjælpsgrupper så effektive – og derfor fortsætter jeg med at være frivillig igangsætter for nye grupper.

Bor du i nærheden af Greve og har mod på at deltage i en gruppe – så læs mere HER

 

Lars Lautrup-Larsen

 

En psykolog, en psykiater og en appelsin …


Jeg overværede engang en forelæsning, hvor en ung psykolog sagde følgende:

“Man kan som forsker studere en appelsin i årevis. Man kan analysere den kemiske sammensætning af saften, studere skrællens spændstighed og læse alle de bøger og videnskabelige artikler, der findes om appelsiner.
Man kan derefter i god tro sige, at man ved alt om appelsiner, men det er ikke rigtigt.

Man ved først hvad en appelsin egentlig er, når man føler skralden blive taget af, snuser til appelsinens duft og smager appelsinens saft. Alt det kan du ikke læse dig til”.

Avisen.dk har i dag en artikel med overskriften: Psykiater: Stressramte skal i arbejdstøjet inden 3 uger.
Da jeg læste artiklen dukkede historien om appelsinen op i mit hovede, for her er det en fagmand – en psykiater – der meget tydeligt aldrig selv har været ramt af stress og endnu tydeligere ikke har evnen til at sætte sig ind i, hvad der sker, når man er ramt af stress og hvordan stress rent faktisk viser sig i det virkelige liv.

Jeg må indrømme, at jeg havde meget svært ved at læse artiklen til ende, for jo mere jeg læste, jo tydeligere blev det, at Psykiateren, Lars Aakerlund intet aner om, hvad der er godt for stressramte. At kommentere på alt vil derfor være lidt af en belastning, men lad os tage de største fejltagelser:

“To til tre uger. Længere tid har man ikke brug for at være væk fra arbejdspladsen, hvis man er gået ned med stress.”

Jeg mener at der beviseligt aldrig er nogen, der er gået ned med stress, der er kommet tilbage på job efter 2-3 uger. Det er simpelthen ikke muligt, for først efter 3 uger er man måske begyndt at falde en lille smule til ro og at starte sine aktiviteter igen på det tidspunkt, vil være det samme som at ryge tilbage til start.

“Hvis man har fået stress, er det meget vigtigt, at man løser det på sin arbejdsplads og ikke går derhjemme og venter på, at det går over af sig selv”

Dette er desværre en klassiker. Mange tror at man udelukkende får stress af sit arbejde. Det gør man ikke – og det gør man aldrig. Der er altid andre ting indvolveret i ens stressnedbrud. Ens arbejde kan være en kæmpe stressfaktor,det er rigtigt – men når man behandler stress, er man nødt til at se på de belastninger, man er udsat for igennem hele døgnet og ikke kun de timer, vi er på arbejdspladsen. Selv om dette er en klassiker, bør en psykiater vide bedre.

“Når man er sygemeldt, risikerer man at blive isoleret derhjemme. Man kommer længere væk fra arbejdet og bekymrer sig mere, forklarer han.”

For mange stressramte har arbejdet været en stor belastning og selv om der meget ofte følger bekymringer og dårlig samvittighed overfor firma og kollegaer med, når man går ned med stress, er det yderst vigtigt at man, som stressramt, holder afstand til arbejdspladsen og kun har kontakt, når det er nødvendigt – f.eks. ved udfyldelse af “Mulighedserklæringen”. Hvis en stressramt bibeholder kontakten til arbejdspladsen, vil han/hun stadig være på arbejde og stadig være i kontakt med de opgaver og/eller personer, der er årsagen til belastningen. Selv om ens kollegaer kan være en stor del af ens sociale netværk, er det vigtigt at man også holder afstand på det private plan, da kollegaer ofte er lig med arbejde – og i stedet satse på kontakten til den øvrige del af ens netværk.

“Det er vigtigt, at problemerne løses i samarbejde med ledelsen på arbejdspladsen, og at man er i kontakt med sin arbejdsplads. Ellers kan man også risikere at få fantasier om, at kollegaerne ikke kan lide en, siger han.”

Tankespind og fantasier er en del af en stressramts hverdag. Det kan ikke undgåes at man får negative tanker og den dårlige samvittighed kan nemt få tanker som “mine kollegaer kan ikke lide mig, fordi jeg forlod alle mine opgaver og nu skal de tage sig af dem”. Derfor anbefaler jeg, når jeg taler med ledere/kollegaer til en stressramt, at de med jævne mellemrum sender en hilsen i form af en buket blomster, en god øl eller en lille æske god chokolade.
Det er et signal om, at kollegaerne ikke er sure, men tænker på den stressramte – men det er samtidig en “kontakt”, hvor den stressramte ikke skal tage stilling til sin egen situation, i modsætning til, hvis lederen eller en kollega ringer og spørger, hvordan det går.

“Samtidig understreger han, at selvom man føler, det er bedst for en selv at være derhjemme i lang tid, er det ikke nødvendigvis det rigtige valg.”

En stressramt er ofte meget opsat på at komme på arbejde, pga. den dårlige samvittighed, men som regel ved den stressramte også om det i virkeligheden er muligt eller ej. Bliver man presset til at starte for tidligt, så ender man i et stressnedbrud igen, så enhver opstart skal være så stille og rolig som overhovedet muligt – og på det tidspunkt, hvor den stressramte føler sig klar.

Der er flere – og som regel mange årsager til at man går ned med stress. Ofte er disse belastninger nogle helt andre, end dem man tror det er og som regel kræver det professionel hjælp til at udrede, reducere og fjerne belastningerne. Den hjælp får man hos dygtige psykologer, dygtige psykiatere og andre dygtige behandlere – men har du som stressramt fornemmelsen af, at behandleren ikke er så dygtig endda og føler du dig presset af behandleren til noget, du ikke er parat til, så har du nok ret – og så er det tid at finde en anden behandler.

En stor tak til Avisen.dk for lige at få Thomas Milsteds kommentarer med i artiklen. Han ved hvad stress drejer sig om.

Lars Lautrup-Larsen

Min nabo er sygemeldt med stress …

Hvad kan du gøre – og hvad skal du ikke gøre, hvis det er naboen, kollegaen eller en ven, der pludselig bliver sygemeldt med stress?

Jeg har lige holdt foredrag med titlen “Det der stress”, hvor jeg også kom ind på, hvordan man netop forholder sig til dette og af reaktionerne kunne jeg se, at det er et spørgsmål som mange har stået med. Dette indlæg vil derfor være et kort sammendrag af dele af foredraget. Har du spørgsmål er du dog mere end velkommen til at spørge i “Tag stress alvorligt”-gruppen på Facebook.

Når en person i ens omgangskreds går ned med stress, er det vigtigt at huske på, at personen ikke længere er den person, man kendte fra tidligere. Det er helt normalt at udadvendte, aktive og smilende mennesker ændrer personlighed fuldstændigt og bliver indelukket og sky – gerne fra den ene dag til den anden. Som stressramt bliver man ikke i stand til at være noget for nogen og man er mange gange så hæmmet, at man ikke kan tage simple beslutninger.

Lad mig komme med et eksempel fra mit eget stressnedbrud. Jeg stod på et tidspunkt i vores entre og kunne ikke beslutte om jeg skulle gå ud i køkkenet og hente en kande med saftevand, for at tage den med ind i stuen – eller om jeg skulle hente glasset i stuen og tage det med ud til kanden i køkkenet. Jeg stod vel på samme plet i entreen i 5 minutter inden jeg brød grædende sammen, for jeg vidste simpelthen ikke, hvad jeg skulle gøre.

På samme måde har man som stressramt store vanskeligheder ved at “håndtere” mennesker – især de, der ikke er ens nærmeste (partner; kone/kæreste/forældre). Det ligger i os at “tage os sammen”, når fremmede kommer ind i vores hjem eller vi møder dem på gaden – og netop at tage sig sammen, er lige præcis det, man ikke kan som stressramt.
Overfor vores nærmeste har vi det bedre med at vise vores sande ansigt og vise at vi har det dårligt. Derfor er det vigtigt at det primært er den stressramtes nærmeste der tager sig af den stressramte og dennes behov (som kan være store, da man jo intet kan overskue selv).

Det er ofte en kæmpe belastning at skulle overtage alle opgaver og gøremål for en stressramt partner og pludselig skal til at have hele hverdagen til at hænge sammen ene mand/kvinde. Derudover kræver det også energi at være tilstede for den stressramte, som ofte har behov for at “læsse af” og for et knus/kram og et klap på skulderen. Her er det partneren, der skal være den stærke, den med overskud – og det kan være en kæmpe stressbelastning i sig selv.

Som ven/bekendt/kollega/nabo osv. til en stressramt kan man ikke rigtigt hjælpe den stressramte direkte. Det er altid en god ide at sende den stressramte en tanke i form af en buket blomster, en lille æske chokolade eller noget andet, så længe det ikke er øl eller spiritus. Jeg skriver “sende”, for det er ikke nogen god ide at opsøge den stressramte, der så netop tvinges ud i, at skulle forholde sig til at tage imod gaven, takke og i det hele taget være social. Hvis man vælger at aflevere den, så gør det til den stressramtes partner/familie og bed dem bringe den videre.

Jeg modtog, et par dage efter mit eget stressnedbrud, en buket blomster og et kort fra nogle venner på Fyn. Bare det at de havde tænkt på mig, fik mig til at stortude og jeg bliver berørt den dag i dag, når jeg tænker på det. Så jo, mænd kan også godt lide at få blomster!

Det du som ven MEGET gerne må gøre, er at hjælpe partneren/familien til den stressramte. De har, som nævnt, fået rigeligt at se til og er selv blevet meget belastet, så alt hvad der kan hjælpe dem, er mere end velkomment – og giver dem et pusterum og energien til at være der for den stressramte, når han/hun behøver det.

Man kan hjælpe med små og store ting som f.eks. børnepasning/børnehentning, indkøb, at slå hækken eller klippe græsset. Bag nogle boller eller lav et par ekstra portioner aftensmad. Tænk på, når du laver de dagligdags ting for dig selv, om din vens familie har brug for det samme.

Skulle du træffe den stressramte, så vær naturlig og spørg gerne ind til vedkommende, men vær forberedt på at der kan komme en reaktion. Overvej derfor også hvor I befinder jer, når I mødes. Det er ikke sjovt for den ramte at begynde at græde på et sted med mange mennesker.

Vær positiv, indfølende og hav respekt for at den stressramte ikke er som han/hun plejer. Den stressramte skal nok komme igennem sin stress, men det kan tage lang tid – og det eneste vedkommende har brug i den første omgang er fred og ro, så brug din energi på at hjælpe den stressramtes partner og familie i stedet.

 

Lars Lautrup-Larsen

 

Spar på spyttet…

Godt Nytår! 🙂

Lige før nytårsaften havde Go’ Aften på TV2 en kavalkade over mange af deres indslag i 2014. Et af indslagene handlede om stress og greb derfor min opmærksomhed.

En stresscoach havde en kvinde til behandling for stress. Han bad hende som det første om at lave 3 spytprøver; morgen, middag og aften, så han “kunne konstatere på hvilket tidspunkt hun var mest stresset”.
Spytprøverne skulle indsendes til et laboratorium, der skulle måle indholdet af stresshormonet Kortisol i prøverne.
Han havde derefter en snak med kvinden, som vi kun så brudstykker af, men det var egentlig standard stress-behandling, så det var okay.

I et senere afsnit var man så vendt tilbage til kvinden, stress-coach’en og spytprøverne havde vist at kvinden var mest stresset om morgenen. Surprise, surprise…

Nu er det sådan, at uanset om du er ramt af stress eller hvilket niveau af stress, din krop befinder sig i, så er der Kortisol i dine blodbaner og i dit spyt. Niveauet af Kortisol er en cyklus, der følger din døgnrytme og er derfor altid højest om morgenen og lavest om aftenen (hvis du har et normalt døgn med aktivitet om dagen og søvn om natten). Niveauet af Kortisol i blod/spyt er højere døgnet igennem, jo mere stresset din krop er, men cyklussen er altid den samme.

Det forhøjede niveau af Kortisol om natten bruges af din hjerne til at “rydde op” og behandle dagen oplevelser. Så snart du vågner op om morgenen begynder din krop at forbrænde det Kortisol, der befinder sig i din krop og derfor er niveauet altid lavest om aftenen. De fleste der har været ramt af alvorlig stress, kender også fornemmelsen af uro og tankemylder midt på natten, når Kortisol-niveauet nærmer sig sit maksimum og mange af disse personer vil også nikke genkendende til, at den største ro er om aftenen.

Kortisolniveau igennem døgnet

I bund og grund kan du altså ikke bruge de laboratorie-kontrollerede spytprøver til noget-som-helst.
En læge vil kunne sammenligne niveauet udlede dit niveau af stress sammenlignet med en person med normalt niveau af Kortisol i blodet, men når en stressbehandler, som i indlæggene i Go’Aften på TV2, bruger disse prøver, er der altså tale om en omgang pseodo-videnskabeligt ævl, som du ikke kan bruge til noget som helst.

Derfor: Hvis din stressbehandler starter med at hive prøveglassene op af skuffen på jeres første møde, vil jeg anbefale at du sparer på spyttet, vender om i døren og finder dig en anden mere seriøs behandler.

 

Lars Lautrup-Larsen

 

Stressordbogen

Stress

Ordet “stress” bruges om alle tilstande af stress. Ordet angiver i sig selv ikke i hvilken grad, man omtaler stress, men bruges i alle betydninger af  “let stress”, “moderat stress”, “alvorlig stress” eller endda som i “stressnedbrud” eller “stresskollaps”.
Man bør derfor undgå at bruge ordet alene, men mindre man ønsker at angive stress på alle niveauer, som i f.eks. “Hvis ikke du passer på dig selv, kan du få stress” – netop underforstået – på alle niveauer.

 

Stressramt

En “stressramt” er en person, der er ramt af stress – underforstået (da ordet “stress” står alene) – at personen kan have stress på alle niveauer.

 

Motion

Som med ordet “stress” angiver ordet “motion” ikke graden, der omtales. Når jeg siger “jeg dyrker motion”, så vides det ikke, om jeg går en tur eller om jeg gennemfører en ironman. Derfor er man ved motion også nødt til at benytte et hjælpeord, hvis det skal give mening. Man kan dyrke “let motion”, “moderat motion” eller “hård motion”, hvor man så ved, hvor på¨motions-skalaen, man befinder sig.

 

Netop derfor giver en sætning som f.eks nedenstående ingen mening – kun forvirring:

“Motion er katastrofalt til stressramte”

Hvilken grad af motion er katastrofalt? –  til personer med hvilken grad af stress?
Man er nødt til at bruge hjælpeordene, for at meningen i sætningen står klart og ikke sår tvivl om, hvad der menes.

Hård motion er katastrofalt til stressramte med alvorlig stress
eller
Hård motion er katastrofalt til stressramte i stressnedbrud/stresskollaps

 

Så giver det mening og er i øvrigt korrekt.

Jeg håber at dette lille indlæg kan være med til at gøre det klart, at alle – og især vi, der arbejder med stress professionelt – er nødt til at bruge nogle klare formuleringer, når det kommer til stress.

 

Lars Lautrup-Larsen

 

 

Det burde forbydes…

Det burde forbydes at bruge sætninger som “Du får stress af xxx” eller “xxx giver dig stress”, for det er under alle omstændigheder altid noget vrøvl. Der findes intet, der med garanti giver dig stress – omvendt findes der så heller ikke noget, der med garanti ikke gør det.

Stressbelastninger er i høj grad så individuelt, det kan være. Det jeg føler som en belastning, synes du måske er ekstremt positivt – og omvendt. Jeg har det f.eks. svært med mange mennesker i små rum og et højt lydniveau. Det virker stressende på mig, mens andre synes at det er lykken at tilbringe natten på et diskoteksgulv.

 

Lars Lautrup-Larsen

 

Stress og motion

Da jeg i sin tid blev sygemeldt med stress, sagde min læge til mig, at jeg skulle sørge for at få motion. Jeg var i en tilstand, hvor jeg ikke var i stand til at overskue noget-som-helst, så tanken om at skulle dyrke motion fik det hele til at vende sig i mig. Det var derfor en lettelse, da lægen fortsatte gå en tur – “bare i 5 eller 10 minutter – hvad du nu kan”.

Jeg fulgte lægens råd og i starten var 5-10 minutter hvad jeg kunne overskue, men efterhånden som jeg fik det bedre, kunne jeg gå længere. Det var samtidig ikke længere noget jeg skulle, men noget jeg gerne ville. Jeg kunne nemlig mærke, at jeg havde det så meget bedre, når jeg kom hjem. Faktisk havde jeg det sommetider så godt, at jeg tænkte “hvad er det for noget pjat, det her – du går på arbejde igen i morgen”. Det var dog kun indtil virkeligheden indhentede mig en time eller to senere. Så røg humøret i bund igen.

Forklaringen på den pludselige bedring hedder “Endorfiner”. Det er et morfin-lignende stof, der produceres ved aktivitet og virker bedøvende på både fysiske og psykiske stress-symptomer. Stoffet er også meget vanedannende. Hvis du kender en, der dyrker motion ofte, har du måske bemærket, at vedkommende kan blive rastløs, hvis han/hun ikke kan komme til at dyrke motion i et stykke tid.

Endorfiner er fantastisk som værktøj mod stress. Der bliver lagt en dæmper på symptomerne og i det tidsrum, hvor endorfinerne gør deres arbejde, har vi mulighed for at få et pusterum fra stress. Der hvor jeg fejlagtigt mente at jeg var “rask” igen.

Jeg kan dog ikke sige det tydeligt nok! Motion kan IKKE kurere stress! Ligesom et skud morfin kan fjerne symptomerne efter et brækket ben, så heler det ikke benet. Smerterne kommer tilbage, når morfinen ikke længere virker – og det gør stress, depression osv. også når kroppen løber tør for endorfiner.

Man fjerner stress ved at fjerne årsagerne til den psykiske belastning, men motion er et rigtigt godt værktøj mens det pågår.

Nu kan man jo så tro, at jo mere motion man dyrker, jo bedre får man det. Sådan hænger det ikke sammen. Du skal stadig bevare roen og sætte hastigheden ned, så jeg plejer at anbefale gåture i et lidt højere tempo end du normalvis går. Du skal lige have hjerterytmen lidt op, men så heller ikke mere. Gå hellere 2 korte ture i løbet af en dag end en lang. Det forlænger din produktion af endorfiner.

Løbeture, cykelture i højt tempo og ikke mindst maskinerne i fitnesscenteret er STRENGT forbudt, når du har stress. Nogle har god nytte af Yoga, som jo også er helt nede i tempo.Dette blog-indlæg opstod som et svar på en blog på Spipas.com

Lars Lautrup-Larsen

Stress smitter

Hvad mange ikke tænker over er, at fra dine første stress-symptomer begynder at melde sig, har din stress konsekvenser for mennesker udover dig selv.

Når du belastes af stress, vil din partner, dine børn og andre nærtstående personer i høj grad blive påvirket af forandringer i dit humør, væremåde og måske aktivitetsniveau og det sker inden du måske selv opfatter at noget er galt.
Disse forandringer er mange gange en belastning for dem og belastningen af dine pårørende starter således samtidig med at du selv belastes.
Jo mere belastet af stress, du selv bliver, jo mere udsættes dine pårørende for belastning. Det gør at din stress giver dem stress. Stress smitter, så at sige…

Værst er det jo, når man kommer ud i et stressnedbrud. Fra at være en aktiv og glad person bliver man pludselig reduceret til den forældre/partner, der ikke længere kan overskue noget som helst.
Partneren til den stressnedbrudte skal pludselig overtage den daglige husholdning, hente- og aflevere børn og sørge for alt det i dagligdagen, I før var 2 om. Derudover har den stressnedbrudte ofte brug for at komme af med de ting, der belaster, så også her må partneren træde til. Børnene har fået en forældre, der er blevet “mærkelig”, for der er jo ikke noget fysisk galt med far eller mor! Det kan være meget svært for både partner, børn og andre nærtstående at forstå.

Det er desværre alt for almindeligt at et længerevarende stressforløb fører til skilsmisser eller ødelagte parforhold.

Det er derfor meget vigtigt at man er opmærksom på, om der sker humørændringer eller om de andre stresssymptomer er begyndt at vise sig hos partneren – og så tage affære, så partneren får hjælp, inden det udvikler sig.
Forklar partneren hvad man ser, hvilke ændringer, der er sket indenfor den sidste tid og bed partneren om at tage imod professionel behandling. Det er meget typisk at stresssymptomerne slås hen som “det er ikke noget”, så der skal holdes fast.

Der er ikke noget at jeg, som stressvejleder, gør med mine klienter, der kan skade dem. Intet overhovedet. De kan kun få det bedre. Det plejer jeg at anbefale som argument overfor en person, der prøver at overbevise sin partner om at søge hjælp. For hjælp skal der til – for hele familiens skyld.

Lars Lautrup-Larsen

Certificeret Stressvejleder
Formand for Stress- og Depressionsforeningen – Greve.
Tidligere stress- og depressionsramt.

 

Orden i kaos

Har du tænkt over, hvorfor skyer altid ligner et eller andet?

Hvorfor kan du pludselig kan se forskellige ting i mønsteret på terazzogulvet, malerklatten på væggen eller hullerne efter tegnestifterne på opslagstavlen? Du hører en lyd eller en duft dukker pludseligt op og med det samme er du sat tilbage til duften i det klasseværelse, du gik i for mange år siden eller lyden af skoleklokken.

Det er din hjerne, der konstant forsøger at få sat orden i kaos. Den forsøger at få noget virkeligt ud af det du ser, hører og føler – og den trækker på alt hvad du gemmer af oplevelser og erfaringer.

Det samme sker, når du får stress. Hjenen modtager konstant input i form af bekymringer og negative oplevelser, som den hele tiden kæmper med at fortolke og få til at give mening. Som en stor computer bruger den enorme mængder energi på at gennemsøge dit lager af erfaringer og oplevelser. Energien får den ved at udløse adrenalin og stresskormonet Kortisol.

Du mærker intet i starten, præcis som når du kigger på skyer og skyen pludselig ligner en lang hund eller noget andet. Det sker bare.

Jo flere belastninger, negative input til hjernen, du kan tilføre, jo mere kæmper hjernen med at få hoved og hale på det hele – og jo mere stresshormon produceres der.
Til sidst overopheder computeren – hjernen – og grænsen er nået for, hvad der kan håndteres. Hjernen gå ned, går i sort. Det vi kender som et stressnedbrud. Vi kan sammenligne det med Windows’ blå skærm, som de fleste sikkert har set og oplevet, når Windows kommer ud i noget, det ikke kan håndtere.

Når nu hjernen arbejder med vores problemer helt af sig selv, er der så en måde hvor vi kan finde ud af om den er belastet eller alt er i orden?
Ja, heldigvis. Hjernen trækker så meget energi fra resten af kroppen, at kroppen reagerer på forskellig vis. Det kaldes “stress-symptomer” og ved at kende til disse og jævnligt kontrollere, at vi ikke har disse symptomer, kan vi lave en kontrol af os selv, om alt er i orden. Det er vigtigt at vi kender til disse symptomer, jævnligt føler efter om alt er som det skal være og reagerer, hvis det ikke er!

Du finder stress-symptomerne her. Lær dem og brug dem!

 

Lars Lautrup-Larsen