Stress og motion – igen og igen

Forleden holdt vi en sammenkomst i en lille erfagruppe af stressvejledere og et af de emner, der blev diskuteret, var “stress og motion”. Det er et emne, der er meget oppe i tiden, ikke mindst efter at  Majken Matzau og Umahro Cadogan, i januar skrev i kronik i Berlingske med titlen “Motion mod stress er katastrofalt“.

Kronikken blev dagen efter fuldt op af artiklen “Professor: Motion er langtfra katastrofalt mod stress“.

I erfagruppen var vi da heller ikke enige og der blev diskuteret livligt. På et tidspunkt slog det mig alligevel, at vi faktisk mente nogenlunde det samme. Vi var selv faldet i den fælde, som vi prøver at advare andre om at falde i.

Vi brugte begrebet “stress” og endda også begrebet “motion” lemfældigt. Når Majken Matzau og Umahro Cadogan i deres kronik har overskriften “Motion mod stress”, hvad mener de så? Læser man kronikken, er man ikke i tvivl om, at de mener “hård motion” mod “alvorlig stress”, men det er jo ikke det, overskriften indikerer. Derfor vil læserne opfatte overskriften som “al motion” mod “alle former for stress” og så er det at uenigheden opstår rundt omkring – både hos Professor Bente Klarlund og i vores lille erfagruppe.

“Stress” er et ord, der kan betyde alt fra en smule travlhed og til et decideret nedbrud, hvor hjernen går i sort. “Motion” kan betyde alt fra en gåtur til 8 timers hård træning i motionscentret. Skal man tale om stress og motion, er man derfor nødt til at definere, hvor på stress-skalaen vi befinder os og hvor på motions-skalaen, vi er. Ellers giver det ikke mening.

Mit bud er – og det tror jeg i virkeligheden at alle er enige om – at motions-skalaen er omvendt proportional med stress-skalaen, forstået på den måde, at jo hårdere du er ramt af stress, jo “blødere” motion skal du dyrke.

Her er min definition:

Er du i et stressnedbrud, kan du slet ikke overskue at dyrke motion. Det eneste du har brug for er ro og at tvinge dig ud i enhver form for motion er skadeligt for dig.

Er du kommet på benene efter et nedbrud eller er du sygemeldt med stress uden at være i et decideret nedbrud, så skal du dyrke “blød motion” – f.eks. gåture i naturen – så langt du kan og så ofte du kan, uden at presse dig selv. 5 minutter er fint. 10 minutter er bedre.

Er du begyndt at føle dig lidt presset i dagligdagen, så har du godt af middelmådig motion, en løbetur eller lidt aktivitet i motionscenteret, igen uden at presse dig selv.

Er du frisk og har god energi? Genkender du ikke nogle af stress-symptomerne, så giv den gas! Al motion er godt for dig! Det er sundt og det hjælper dig i stor stil med at forebygge stress.

Umiddelbart vil jeg mene at vi alle i erfagruppen nåede til enighed, da vi fandt ud af, at tale om den samme mængde af stress kontra mængden af motion. Jeg håber at det samme gør sig gældende, når emnet fremover tages op i medierne. Det kan jo netop være katastrofalt, hvis ikke man har den rette forståelse for, hvornår stress er godt for stressede og hvornår det bestemt ikke er.

 

Opdatering! Siden ovenstående blev skrevet, har Majken Matzau fortalt, at den oprindelige titel på kronikken var “Motion til stress-sygemeldte er katastrofal”, men at den er blevet ændret af Berlingske.

 

Lars Lautrup-Larsen
Certificeret Stressvejleder

Jeg kan desværre ikke åbne for kommentarer til dette indlæg uden at blive oversvømmet af reklamer i kommentarfeltet. Der er et opslag og link til dette indlæg på TagStressAlvorligt’s facebook-side, hvor det er muligt (og meget velkomment) at kommentere.

 

 

Sundhed er vel sundhed – eller er det?

Medierne er begyndt at interessere sig for stress og psykiske sygdomme – og det er for så vidt godt nok (og på tide).

Jeg synes dog at det er et problem, at journalister sætter lighedstegn mellem fysisk sundhed og psykisk sundhed, således at det ofte er personer, der har stor indsigt i fysisk sundhed, der bliver bedt om at udtale sig f.eks. om stress.

Det værste er dog, at disse sjældent melder klart ud, at det er udenfor deres kompetanceområde, men hopper med på vognen. De ting de udtaler, er som oftest noget vrøvl, men i nogle tilfælde kan deres rådgivning være direkte skadelige for psykisk belastede mennesker.

Tag nu f.eks. Chris MacDonald. Der er ingen tvivl om, at han er ekstremt god til at træne/coach’e mennesker fysisk. Ingen tvivl om det! Nu har han så kastet sig over at rådgive om stress – bl.a. i B.T. og der er et TV-projekt på vej, hvor han skal træne psykisk belastede mennesker til at få det bedre. Det er, efter min mening, en leg med folks helbred.
Folk i stressnedbrud må aldrig, aldrig coaches. Jeg kan ikke sige det tit nok! Disse mennesker kan dårligt få en hverdag til at hænge sammen, så at presse dem til at tage deres liv op til overvejelse, er skingrende vanvittigt.

Det vil næppe være nogen overraskelse, at Chris MacDonald vil få succes med at lade stressede motionere. Det er alment kendt, at motion er et fantastisk væktøj til stressramte. Værktøj!
Motion kan aldrig “kurere” stress og psykiske sygdomme, lige så lidt som Morfin kan kurere et brækket ben. Motionen får os til at producere Endorfin og Endorfin kan hjælpe en stressramt igennem dagen, men virkningen er kort og når den aftager, vender symptomerne tilbage.

Det eneste der kan “kurere” stress og psykiske sygdomme er at bearbejde de ting, der belaster en psykisk – og det gør du ikke med motion!

Vi har nogle folk, her i landet, der ved hvad de taler om, når det kommer til stress – f.eks. Bo Netterstrøm, Thomas Milsted og Bobby Zachariae. Kære mediefolk, hold jer nu til at spørge disse virkelige stresseksperter, i stedet for disse tilfældige “sundhedsguruer”, der åbenlyst bare hopper med på vognen, til mulig skade for stressramte og til forvirring for alle andre!
Lars Lautrup-Larsen
Certificeret Stressvejleder
Xstress.dk

 

Jeg kan desværre ikke åbne for kommentarer til dette indlæg uden at blive oversvømmet af reklamer i kommentarfeltet. Der er et opslag og link til dette indlæg på TagStressAlvorligt’s facebook-side, hvor det er muligt (og meget velkomment) at kommentere.