Spar på spyttet…

Godt Nytår! 🙂

Lige før nytårsaften havde Go’ Aften på TV2 en kavalkade over mange af deres indslag i 2014. Et af indslagene handlede om stress og greb derfor min opmærksomhed.

En stresscoach havde en kvinde til behandling for stress. Han bad hende som det første om at lave 3 spytprøver; morgen, middag og aften, så han “kunne konstatere på hvilket tidspunkt hun var mest stresset”.
Spytprøverne skulle indsendes til et laboratorium, der skulle måle indholdet af stresshormonet Kortisol i prøverne.
Han havde derefter en snak med kvinden, som vi kun så brudstykker af, men det var egentlig standard stress-behandling, så det var okay.

I et senere afsnit var man så vendt tilbage til kvinden, stress-coach’en og spytprøverne havde vist at kvinden var mest stresset om morgenen. Surprise, surprise…

Nu er det sådan, at uanset om du er ramt af stress eller hvilket niveau af stress, din krop befinder sig i, så er der Kortisol i dine blodbaner og i dit spyt. Niveauet af Kortisol er en cyklus, der følger din døgnrytme og er derfor altid højest om morgenen og lavest om aftenen (hvis du har et normalt døgn med aktivitet om dagen og søvn om natten). Niveauet af Kortisol i blod/spyt er højere døgnet igennem, jo mere stresset din krop er, men cyklussen er altid den samme.

Det forhøjede niveau af Kortisol om natten bruges af din hjerne til at “rydde op” og behandle dagen oplevelser. Så snart du vågner op om morgenen begynder din krop at forbrænde det Kortisol, der befinder sig i din krop og derfor er niveauet altid lavest om aftenen. De fleste der har været ramt af alvorlig stress, kender også fornemmelsen af uro og tankemylder midt på natten, når Kortisol-niveauet nærmer sig sit maksimum og mange af disse personer vil også nikke genkendende til, at den største ro er om aftenen.

Kortisolniveau igennem døgnet

I bund og grund kan du altså ikke bruge de laboratorie-kontrollerede spytprøver til noget-som-helst.
En læge vil kunne sammenligne niveauet udlede dit niveau af stress sammenlignet med en person med normalt niveau af Kortisol i blodet, men når en stressbehandler, som i indlæggene i Go’Aften på TV2, bruger disse prøver, er der altså tale om en omgang pseodo-videnskabeligt ævl, som du ikke kan bruge til noget som helst.

Derfor: Hvis din stressbehandler starter med at hive prøveglassene op af skuffen på jeres første møde, vil jeg anbefale at du sparer på spyttet, vender om i døren og finder dig en anden mere seriøs behandler.

PS. Din læge kan bede dig om at lave spytprøver, hvis du skal undersøges for f.eks. binyretræthed, men det er noget helt andet.

Lars Lautrup-Larsen

Plastre mod stress !?

For et par dage siden skrev Majken Matzau, der er psykolog, selvudnævnt stressekspert og uddanner stresscoaches, en artikel om nogle plastre, der angiveligt skulle kunne hjælpe stressramte. Det skulle kunne vedligeholde hormonet dehydroepiandrosteron (DHEA) og regulere stresshormonet kortisol.

Majken beskriver at hun selv har testet produktet ved hjælp af såkaldte BioDots (små runde “prikker” der skifter farve efter temperaturen lige under huden) og har konstateret at plastrene virker – så godt, at hun ville sælge dem i sin webshop.

Det er jo en fantastisk nyhed! – lige indtil man dykker nærmere ned i, hvad det er plastrene indeholder, hvordan de skulle virke og hvad det er for et firma, der står bag plastrene.

De omtalte plastre hedder “Y-Age Aeon” og fremstilles af firmaet LifeWave. Plastrene indeholder en smule sukkerstof, der er “kodet med energetisk frekvens”, der skulle “stimulere meridianerne i kroppen”, når de placeres på akupunkturpunkterne på kroppen. Tak for kaffe!

Lad os lige prøve at se på, hvad det er beskrivelsen siger. Ordet “energetisk” er, hvis man foretager en søgning på Google, et meget brugt og misbrugt ord om alt mellem himmel og jord. Spørger vi Gyldendals Store Encyklopædi, er ordet en afledning af “energetikos”, der betyder “virksom” eller “energein “, der betyder “virke”. Plastrene er altså sukker kodet med en “virkende frekvens”.

Nu indeholder sukker i forvejen energi i form af kulhydrater og kan hverken optage eller afgive energi i sig selv. At det så skulle kunne “kodes” med en frekvens (Gyldendal: antal svingninger pr. sekund for et svingende system eller en bølge), som det så afgiver, når det påsættes på kroppens akupunkturpunkter, er jo det rene vrøvl.

Faktisk påstås det i Majken Matzaus tråd om plastrene på Facebook at plastrene skam kan placeres udenpå tøjet og udenpå sko og stadig virke, da frekvenserne kan gå igennem tøj og sko. Frekvenser, der er “kodet” i en smule sukkerstof på et plaster!? Det skal man vist have den store alternative hat på, for at tro på…

Lad os lige lægge plasteret tilside et øjeblik og kigge på firmaet, der har udviklet plasteret, Lifewave. Man skal ikke lede længe på firmaets danske hjemmeside for at finde ud af, hvorledes firmaet er opbygget.
Firmaets salgsorganisation er opbygget i en pyramide-struktur, hvor sælgere har sælgere under sig, der har sælgere under sig osv. osv. – og hvor du du tjener penge på det salg som sælgere under dig genererer. Det kaldes “multilevel-marketing” og formålet med denne salgsstruktur er åbenlyst, at du kan tjene penge – ikke ved at sælge produktet – men ved at andre sælger produktet.

Der er en række regler for multileve-marketing-virksomheder i Danmark og en af de vigtigste er, at du ikke må afkræves et indskud eller tvinges til at købe et vist antal produkter, for at være med. En regel som LifeWave helt tydeligt ikke overholder. Firmaets salgsmetoder er med andre ord ulovlige i Danmark.

Stressramte er desperate mennesker, der har det rigtigt rigtigt skidt og vil betale stort set hvad-som-helst for at få det bedre, for at få en tålelig hverdag med færre symptomer.
Det har åbnet et stort marked for en masse ting, der angiveligt skulle have en positiv effekt: Te, pulvere, kosttilskud, krystaller osv. – og nu plastre.
Det er spild af penge. Stress skyldes psykiske belastninger og det er disse belastninger, der skal nedsættes eller fjernes. Mens man arbejder med sine belastninger, kan man med stor effekt udnytte de gode hormoner, som kroppen allerede producerer, når vi er fysisk aktive, når vi plejer kroppen og når vi foretager os noget, vi rigtigt godt kan lide – og mange af disse ting koster ikke en krone.

Man skal ikke underkende tro. Det kan flytte bjerge og jeg er ikke i tvivl om, at nogle personer der tror på at disse plastre virker, rent faktisk kan mærke en effekt. Det kaldes “placebo” og er et meget velkendt og dokumenteret begreb. “Er det så ikke ligegyldigt om det er sukker kodet med frekvenser eller ej – bare der er en virkning?” Jo, det kan man sige, men man skal lige tænke på, at de mange penge, man betaler for de plastre, går til nogle mennesker, der ikke tjener penge, fordi de har et godt produkt. De tjener penge på at andre sælger produktet for dem, på (efter min mening) falske forudsætninger.

Tilbage til Majken Matzau, der jo inddirekte er årsagen til denne blog. Jeg anser Majken som et højt respekteret og et meget intelligent menneske, der som psykolog og stresscoach-underviser har en kæmpe indsigt i, hvad der rør sig i en stresset person og kender til årsager og virkemidler overfor stress. Derfor er det mig en gåde, hvordan hun kan falde for sådan noget som et stressplaster, hvis funktion og dokumentation er så langt ude, som den er.
Det viste sig også at LifeWave ikke ville lade hende sælge plastrene, uden at hun blev en del af deres organisation, hvilket hun dog heldigvis afslog . men det understreger min pointe om, at salget af plastrene skal generere penge hele vejen op igennem pyramiden.

Vil du endelig bruge penge, så vil jeg foreslå dig at tage en tur i spa-bad, gå i sauna, få lagt en ansigsmaske, få en wellness-massage, køb en meditations eller afspændings-CD, tag på udflugt med konen og ungerne – eller gør bare lige det, du har lyst til. Det bekæmper stress på den gode, naturlige måde og kan også bruges forebyggende! 🙂

 

Lars Lautrup-Larsen

Mere om ØV-dage

Jeg er i dag blevet interviewet omkring ‘ØV-dage’. Link til artikel følger når og hvis…

‘ØV-dage” er muligheden for at kontakte sin arbejdsgiver og meddele, at man ikke kommer den pågældende dag, men tager en enkelt dag derhjemme og møder næste dag. Jeg tror at vi alle kender fornemmelsen af, at have en dag, hvor humøret og energien er i bund. Måske har vi brug for ro og fred – eller måske har vi brug for at få nogle private ærinder på plads. Med en ‘ØV-dag” er det muligt at være ærlig overfor sin arbejdsgiver, i stedet for at lyve sig syg og med god samvittighed få klaret det, man nu er psykisk belastet af. Jeg er en stor tilhænger af, at man er ærlig både overfor sig selv og overfor sine omgivelser.

Hvordan man afregner en ‘ØV-dag’, må man aftale med sin arbejdsgiver. Jeg har blogget om ‘ØV-dage’ før, da Ringsted Politi indførte det som en prøveordning og da betalte man sine ‘ØV-dage’ med afspadseringstimer eller feriedage. Der er også muligheden med at rapportere det som en sygedag, hvorfor det vil indgå i statistikkerne, men altså kun som enkelte dage, hvor man med god samvittighed kan smide benene op eller hvad man nu har brug for.

Der er ingen tvivl om, at jeg mener at ‘ØV-dage’ som “psykiske ventiler”, er en fremragende ide! Vi kan desværre ikke regne med, at behovet for ro og fred altid opstår i en weekend, så ‘ØV-dagene’ kan tages i brug i de særtilfælde, hvor der er brug for det.

Jeg mener dog, at det er meget vigtigt, at man i virksomhederne er enige om spillereglerne. I de sidste dage har ‘ØV-dage’ været meget diskuteret i medierne, fordi nogle pædagoger helt har misforstået begrebet og har betragtet ‘ØV-dage’ som en rettighed og som en slags omgangs-fridage. Det er ødelæggende for et ellers glimrende initiativ og det ødelægger den gode ide.

 

Lars Lautrup-Larsen

 

Det burde forbydes…

Det burde forbydes at bruge sætninger som “Du får stress af xxx” eller “xxx giver dig stress”, for det er under alle omstændigheder altid noget vrøvl. Der findes intet, der med garanti giver dig stress – omvendt findes der så heller ikke noget, der med garanti ikke gør det.

Stressbelastninger er i høj grad så individuelt, det kan være. Det jeg føler som en belastning, synes du måske er ekstremt positivt – og omvendt. Jeg har det f.eks. svært med mange mennesker i små rum og et højt lydniveau. Det virker stressende på mig, mens andre synes at det er lykken at tilbringe natten på et diskoteksgulv.

 

Lars Lautrup-Larsen

 

Alle har brug for en øv-dag

Mange af landets medier har i de sidste dage fortalt om et forsøg, politiet har i gang i Ringsted – her er et eksempel fra Ekstra Bladet.

Jeg synes at det er et fremragende tiltag!

Vi kender allesammen det, at vi vågner en morgen og ikke rigtigt kan overskue at tage på arbejde. Årsagerne kan være mange. Man kan have have haft nogle dage med travlhed og pres eller nogle private problemer/udeståender, man er nødt til at håndtere. Normalvis tager vi på arbejde alligevel, men det siger sig selv, at vi på disse dage ikke er særligt effektive. Den anden mulighed er at lyve sig til en sygedag, med den dårlige samvittighed og begrænsede bevægelsesmuligheder til følge. Man kan også forestille sig, at det for nogle er oplagt, at nuppe en “sygedag” eller to ekstra, bare for at understrege “sygdommens” alvorlighed..

Når nu det er så naturligt at vi alle kan have en ‘øv-dag’, hvorfor så ikke indrette os på, at det er tilladt at melde sig ud, når vi har sådan en. Jeg tror at den ene dag er godt givet ud, da muligheden for at hvile ud eller få ordnet de personlige problemer og udeståender gør, at man vil være langt mere effektiv i dagene efter. Det er positivt over for sig selv, sine kollegaer og sin arbejdsgiver.

Ja, der vil altid være nogen der misbruger sådan en ordning. Det kan jeg selvfølgelig ikke afvise, men i politiets forsøgsordning bliver disse ‘øv’-dage afregnet som afspadseringsdage eller (selvbetalte) fridage og på den måde, er det ens egen tid, der bliver brugt. Det tilskynder nok til, at man kun afholder en ‘øv-dag’, når den er virkelig tiltrængt, hvilket politiet i Ringsted da også oplever.

Lars Lautrup-Larsen
Certificeret Stressvejleder
Xstress.dk

Jeg kan desværre ikke åbne for kommentarer til dette indlæg uden at blive oversvømmet af reklamer i kommentarfeltet. Der er et opslag og link til dette indlæg på TagStressAlvorligt’s facebook-side, hvor det er muligt (og meget velkomment) at kommentere.

Stresshåndtering i Danmark

Ja ja, Lars. Det er jo nemt nok at sidde der bag sit tastatur og sin skærm og kloge sig med, hvad alle andre skal foretage sig, for at komme problemerne med stress og psykisk nedslidning til livs i Danmark!
Hvad ville du selv gøre, hvis du var politiker?

Indrømmet! Det er ikke verdens nemmeste opgave, men antallet af mennesker i Danmark, der kæmper med stress og psykisk nedslidning er stærkt stigende, så noget må der bare gøres! De fleste politikere ser kun på, hvad der kan gøres med hensyn til arbejdsrelateret stress og som nævnt flere gange i denne blog, mener jeg at man skal se på alle disse menneskers hverdag – 24 timer i døgnet – og ikke kun de 8 timer, hvor mange befinder sig på en arbejdsplads.

Her er så nogle af de konkrete tiltag, jeg mener at man bør indføre:

  • Standardiseret certificering/eksaminering af stressbehandlere.
    Der findes nok hundredevis af stressbehandlere – stressvejledere, stresscoaches osv. og enkelte selvudnævnte stresseksperter i Danmark. Enhver alternativ behandler har taget stress med på menukortet, fordi det er oppe i tiden. Det er et broget marked og man har ingen garanti for, at den behandler, man sidder overfor, rent faktisk har en viden og baggrund der gør, at han/hun ved hvad det drejer sig om.
    Der er mange rigtigt dygtige stressbehandlere derude, men det er umuligt at lave et system, der kan vise at stressbehandlere udover viden om stress også besidder den empati og indfølingsevne, der skal til for at være en god stressbehandler. Man kan derfor kun lave en standardiseret certificering, der vil vise at man i det mindste har en grundlæggende viden om stress og det mener jeg at man bør indføre hurtigst muligt.
  • Lægehenvisning til stressbehandlere.
    Når man begynder at mærke stresssymptomere er det første, man altid skal gøre, at kontakte sin læge! Kun lægen kan vurdere om der er tale om stress, depression eller om symptomerne har en anden (fysisk?) årsag. Stressbehandlere er ikke bredt anerkendt blandt læger og disse har derfor en tendens til at henvise til psykologer, hvilket er helt korrekt i alvorligere tilfælde, hvor patienten er ude i angst, depression osv. Jeg mener dog at psykologer i mange tilfælde er “mere” end der er behov for, når der er tale om stress og at stressbehandlere er et mere rigtigt valg. Derfor bør læger henvise til behandlinger hos certificerede stressbehandlere  og en sådan henvisning bør kunne udløse tilskud tilbehandlinger, hvilket er mit næste forslag.
  • Tilskud til behandlinger hos certificerede stressbehandlere
    Jeg tror mange gange at en af de stressfaktorer, en stressramt må kæmpe med, er økonomiske problemer. At smide en udgift oveni til en stressbehandler eller psykolog, gør jo kun problemet værre. Derfor mener jeg at det må være det offentliges opgave at hjælpe, hvis ikke man er dækket ind af f.eks. en sundhedsforsikring.
  • Husk det psykiske arbejdsmiljø!
    Langt de fleste virksomheder er gode til at passe på deres medarbejdere, når det gælder det fysiske arbejdsmiljø. Der er regler for brug af sikkerhedsudstyr som f.eks. sikkerhedssko, refleksjakker. Farlige områder bliver hegnet ind eller markeret med bolsjestribet plastikstrimmel.
    Det kniber dog som regel lidt for disse virksomheder, når det kommer til det psykiske arbejdsmiljø. Der er stress- og trivselspolitik mange gange et dokument i personalehåndbogen med en række fraskrivelser og besked om at henvende sig i HR-afdelingen og få en aftale med en psykolig. Svinger man sig op til at gøre mere, er det som regel et stresskursus, som man selv skal tilmelde sig – og gæt hvor mange der får tilmeldt sig, hvis man er i en rigtig travl afdeling…
    Jeg mener at man skal tvinge sine medarbejdere til et kursus i stresshåndtering på samme måde som man tvinger dem til kurser i fysisk sikkerhed. Jeg er normalvis mod tvang, men det er min erfaring, at det først går op for folk, at grunden til at de går og har det så dårligt, er at de er på vej ud i stress, når de får at vide hvad stress virkeligt er.
    Er man ikke på vej ud i stress, lærer man alligevel symptomerne og ved hvad der skal gøre, hvis man en dag kommer ud for, at kroppen reagerer på unormal vis.
    Faktisk synes jeg at det er så vigtigt, at jeg mener at man ved lov skal påbyde virksomhederne at disse kurser skal afholdes for medarbejderne. Et minimum af viden omkring stress kan formidles på en times tid i et afdelingsmøde. Mere må det gerne være, men det er hvad der behøves.
Lad være med at vente på, at nogen gør noget for at du kan lære om dine stresssymptomer. Der findes masser af foredrag, aftenskolehold og andre muligheder for at lære at hjælpe dig selv med at undgå stress, hjælpe dig ud af stress eller bare giver dig mere energi i hverdagen. Find dem nu og tilmeld dig!

Ferie med stress på!?

Ferien nærmer sig. Ungerne skal måske underholdes samtidig med at du kæmper dig igennem de bunker af småopgaver, du har udsat til ferien og forsøger at få sat skik på hus, have, bil og familieliv.

Hjemme hos mig plejer jeg at stormumle at “det er godt jeg snart skal på arbejde igen, så jeg kan få slappet lidt af” omkring sidst i uge 2 af ferien. Det er humoristisk ment, for så slemt er det nu altså heller ikke. Min kæreste og jeg storhygger os sammen og vi prøver at få fordelt opgaverne, så der er plads til både småprojekter og afslapning i ferien – men sådan er det ikke hos alle, ved jeg. For mange kan det faktisk være lidt af en belastning pludseligt at være sammen så mange timer dagligt og at alle de opgaver, du skulle have lavet i foråret, nu pludselig har hobet sig op og skal gennemføres på 3 uger. Derfor kan ferieperioden være lidt af en stresset periode for mange mennesker.

Jeg tror virkelig at der er en del mennesker, der på et tidspunkt i deres ferie ser frem til at hverdagen vender tilbage – at strukturen kommer tilbage og mange kommer måske også til at savne det daglige sociale samvær med kollegaerne.

Det er jo paradoksalt i disse tider, hvor alle snakker om arbejdsrelateret stress, at det at gå på arbejde også kan være en “befrielse” for nogle mennesker. 🙂

Rigtig god ferie!

Lars Lautrup-Larsen