Et par dage i “flight-mode”

I dag vil jeg blogge lidt om at være i “Flight-mode”, inspireret af Anjas blog om et sundere liv uden TV.

Flight-mode er en funktion i smartphones, hvor der slukkes for al kommunikation (telefon, internet osv). Det samme bør vi allesammen gøre, et par gange om ugen.
I dag forventes det jo at modtageren af en email svarer indenfor få øjeblikke og at du altid svarer din mobiltelefon, Bliver vi i biografen bedt om at slukke mobiltelefonen, sætter vi den på lydløs – og hvorfor egentlig? Kan vi ikke undværes i de 1,5 – 2 timer, vi befinder os i biografen? Er vi virkeligt så vigtige for nogen, at det er nødvendigt?
Mens vi sidder i biografen brummer telefonen i lommen og her starter kvalerne. Vi er nødt til at se, hvem der har sendt en SMS og hvad der står. Nødt til..

Når vi er hjemme og bør slappe af, modtages der mails på PC, mobiltelefon og iPad. Facebbook bliver opdateret og forsøger du at ignorere Facebook, skal der nok dumpe en mail ind, der gør opmærksom på, at nogen har nævnt dig på Facebook. Så er du jo nødt til at se, hvem det er og hvad der er skrevet. Nødt til…

Indrømmet! Jeg er selv en af ovennævnte. Jeg slukker godt nok min mobil, når jeg er i biografen, men jeg burde også slukke al elektronik bare et par dage om ugen og være i “Flight-mode”.
Der er så mange muligheder for at planlægge os til et par dage uden at være”på”. Elektronikken kan endda hjælpe os med det.

Udsendelser og serier kan optages. Vi er begyndt at optage alt, hvad vi kunne tænke os at se. Så er vi ikke nødt til at sidde foran kassen på bestemte tidspunkter, men kan se de ting der er optaget, når det passer os.

Det er muligt at sætte autosvar på sine emails, der forklarer at der godt kan gå op til 48 timer før mailen læses. Så stopper forventningerne om et svar efter få minutter og man ikke nødt til at læse emails, når man har lyst til noget andet.

Brug fantasien og hold et par “flight-mode”-dage om ugen. Det er godt for dig og det er rigtigt godt mod din stress.

Lars Lautrup-Larsen

Er tvang tvingende nødvendigt?

Ja, den lidt mystiske overskrift betyder egentlig bare, at jeg i dag vil blogge lidt om tvang.

Tvang er normalvis noget negativt. Noget vi skal – uanset om vi bryder os om det eller ej og nogle der tvinger os til at gøre det. Tvang kan dog resultere i noget godt som f.eks. når vi tvinger os selv til at gå til tandlæge, selvom vi helst er fri, men som gør at vores tænder bliver holdt vedlige, så vi kan beholde dem længere. Her er det jo os selv, der tvinger os – men kan der også komme noget positivt ud af det, hvis vi bliver tvunget af andre? Ja, det tror jeg der kan.

Jeg har erfaret at det kan være meget svært at få mennesker, der ikke har en eller anden relation til stress, til at opsøge den viden, der kan gøre dem rustet til ikke selv at blive ramt. De personer der deltager på stresskurser, -foredrag osv. har ofte en relation til stress, enten hos dem selv eller hos en nær slægtning, mens personer uden den slags relationer ofte ingen viden har om stress. Nogle har endda en forkert opfattelse af, hvad stress er. Disse mennesker skal, efter min mening, tvinges til at lære den alvorlige side af stress og kende til stresssymptomerne, så de genkender dem, når de opstår. Det vil, ligesom tandlægen, give et positivt resultat på lang sigt.

Jeg er jo selv en af ovennævnte, der indtil for nogle få år siden, ikke anså det for nødvendigt at vide noget-som-helst om stress. Hvad skulle jeg bruge det til? Jeg ville jo ikke blive ramt af stress, for det er jo kun psykisk svage mennesker, der bliver det.. Baaaaah.. Jeg blev klogere.
Måske havde det slået mig, hvis jeg havde set listen over stresssymptomerne og nogle havde fortalt om, hvordan det er at have stress, at det var det, jeg var på vej ud i. Jeg ved det ikke, men nogen burde have forsøgt…
Alene efter mit seneste stressforedrag, fik jeg 2 henvendelser fra personer, der efterfølgende har gjort sig en masse tanker og besluttet at gøre noget ved det, der stresser dem. Det er jo fantastisk!

Det bør være obligatorisk (måske endda ved lov) at arbejdsgivere indfører undervisning i stresshåndtering på afdelingsmøder eller særskilte kurser med mødepligt. Mange firmaer holder en introduktionsdag for nye medarbejdere, hvor et par timer kan afsættes til sådan undervisning og den bør ligeledes i udvidet form altid være en del af en lederuddannelse og leder-efteruddannelse.

Kommunerne/jobcenterne bør tilbyde stresshåndterings-undervisning for alle nye ledige og for nye førtidspensionister, da de nyeste statistiske tal jo klart viser, at ledige/førtidspensionister er de, der føler sig mest ramt af stress.

Jeg tror at det vil medføre et markant fald i antallet af sygemeldinger pga. stress og ikke mindst sikre at mange personer undgår at blive stressramt.

Sæt i gang!

Lars Lautrup-Larsen

Sundhed er vel sundhed – eller er det?

Medierne er begyndt at interessere sig for stress og psykiske sygdomme – og det er for så vidt godt nok (og på tide).

Jeg synes dog at det er et problem, at journalister sætter lighedstegn mellem fysisk sundhed og psykisk sundhed, således at det ofte er personer, der har stor indsigt i fysisk sundhed, der bliver bedt om at udtale sig f.eks. om stress.

Det værste er dog, at disse sjældent melder klart ud, at det er udenfor deres kompetanceområde, men hopper med på vognen. De ting de udtaler, er som oftest noget vrøvl, men i nogle tilfælde kan deres rådgivning være direkte skadelige for psykisk belastede mennesker.

Tag nu f.eks. Chris MacDonald. Der er ingen tvivl om, at han er ekstremt god til at træne/coach’e mennesker fysisk. Ingen tvivl om det! Nu har han så kastet sig over at rådgive om stress – bl.a. i B.T. og der er et TV-projekt på vej, hvor han skal træne psykisk belastede mennesker til at få det bedre. Det er, efter min mening, en leg med folks helbred.
Folk i stressnedbrud må aldrig, aldrig coaches. Jeg kan ikke sige det tit nok! Disse mennesker kan dårligt få en hverdag til at hænge sammen, så at presse dem til at tage deres liv op til overvejelse, er skingrende vanvittigt.

Det vil næppe være nogen overraskelse, at Chris MacDonald vil få succes med at lade stressede motionere. Det er alment kendt, at motion er et fantastisk væktøj til stressramte. Værktøj!
Motion kan aldrig “kurere” stress og psykiske sygdomme, lige så lidt som Morfin kan kurere et brækket ben. Motionen får os til at producere Endorfin og Endorfin kan hjælpe en stressramt igennem dagen, men virkningen er kort og når den aftager, vender symptomerne tilbage.

Det eneste der kan “kurere” stress og psykiske sygdomme er at bearbejde de ting, der belaster en psykisk – og det gør du ikke med motion!

Vi har nogle folk, her i landet, der ved hvad de taler om, når det kommer til stress – f.eks. Bo Netterstrøm, Thomas Milsted og Bobby Zachariae. Kære mediefolk, hold jer nu til at spørge disse virkelige stresseksperter, i stedet for disse tilfældige “sundhedsguruer”, der åbenlyst bare hopper med på vognen, til mulig skade for stressramte og til forvirring for alle andre!

Lars Lautrup-Larsen

Alle har brug for en øv-dag

Mange af landets medier har i de sidste dage fortalt om et forsøg, politiet har i gang i Ringsted – her er et eksempel fra Ekstra Bladet.

Jeg synes at det er et fremragende tiltag!

Vi kender allesammen det, at vi vågner en morgen og ikke rigtigt kan overskue at tage på arbejde. Årsagerne kan være mange. Man kan have have haft nogle dage med travlhed og pres eller nogle private problemer/udeståender, man er nødt til at håndtere. Normalvis tager vi på arbejde alligevel, men det siger sig selv, at vi på disse dage ikke er særligt effektive. Den anden mulighed er at lyve sig til en sygedag, med den dårlige samvittighed og begrænsede bevægelsesmuligheder til følge. Man kan også forestille sig, at det for nogle er oplagt, at nuppe en “sygedag” eller to ekstra, bare for at understrege “sygdommens” alvorlighed..

Når nu det er så naturligt at vi alle kan have en ‘øv-dag’, hvorfor så ikke indrette os på, at det er tilladt at melde sig ud, når vi har sådan en. Jeg tror at den ene dag er godt givet ud, da muligheden for at hvile ud eller få ordnet de personlige problemer og udeståender gør, at man vil være langt mere effektiv i dagene efter. Det er positivt over for sig selv, sine kollegaer og sin arbejdsgiver.

Ja, der vil altid være nogen der misbruger sådan en ordning. Det kan jeg selvfølgelig ikke afvise, men i politiets forsøgsordning bliver disse ‘øv’-dage afregnet som afspadseringsdage eller (selvbetalte) fridage og på den måde, er det ens egen tid, der bliver brugt. Det tilskynder nok til, at man kun afholder en ‘øv-dag’, når den er virkelig tiltrængt, hvilket politiet i Ringsted da også oplever.

Lars Lautrup-Larsen
Certificeret Stressvejleder
Xstress.dk

Jeg kan desværre ikke åbne for kommentarer til dette indlæg uden at blive oversvømmet af reklamer i kommentarfeltet. Der er et opslag og link til dette indlæg på TagStressAlvorligt’s facebook-side, hvor det er muligt (og meget velkomment) at kommentere.

Stresshåndtering i Danmark

Ja ja, Lars. Det er jo nemt nok at sidde der bag sit tastatur og sin skærm og kloge sig med, hvad alle andre skal foretage sig, for at komme problemerne med stress og psykisk nedslidning til livs i Danmark!
Hvad ville du selv gøre, hvis du var politiker?

Indrømmet! Det er ikke verdens nemmeste opgave, men antallet af mennesker i Danmark, der kæmper med stress og psykisk nedslidning er stærkt stigende, så noget må der bare gøres! De fleste politikere ser kun på, hvad der kan gøres med hensyn til arbejdsrelateret stress og som nævnt flere gange i denne blog, mener jeg at man skal se på alle disse menneskers hverdag – 24 timer i døgnet – og ikke kun de 8 timer, hvor mange befinder sig på en arbejdsplads.

Her er så nogle af de konkrete tiltag, jeg mener at man bør indføre:

  • Standardiseret certificering/eksaminering af stressbehandlere.
    Der findes nok hundredevis af stressbehandlere – stressvejledere, stresscoaches osv. og enkelte selvudnævnte stresseksperter i Danmark. Enhver alternativ behandler har taget stress med på menukortet, fordi det er oppe i tiden. Det er et broget marked og man har ingen garanti for, at den behandler, man sidder overfor, rent faktisk har en viden og baggrund der gør, at han/hun ved hvad det drejer sig om.
    Der er mange rigtigt dygtige stressbehandlere derude, men det er umuligt at lave et system, der kan vise at stressbehandlere udover viden om stress også besidder den empati og indfølingsevne, der skal til for at være en god stressbehandler. Man kan derfor kun lave en standardiseret certificering, der vil vise at man i det mindste har en grundlæggende viden om stress og det mener jeg at man bør indføre hurtigst muligt.
  • Lægehenvisning til stressbehandlere.
    Når man begynder at mærke stresssymptomere er det første, man altid skal gøre, at kontakte sin læge! Kun lægen kan vurdere om der er tale om stress, depression eller om symptomerne har en anden (fysisk?) årsag. Stressbehandlere er ikke bredt anerkendt blandt læger og disse har derfor en tendens til at henvise til psykologer, hvilket er helt korrekt i alvorligere tilfælde, hvor patienten er ude i angst, depression osv. Jeg mener dog at psykologer i mange tilfælde er “mere” end der er behov for, når der er tale om stress og at stressbehandlere er et mere rigtigt valg. Derfor bør læger henvise til behandlinger hos certificerede stressbehandlere  og en sådan henvisning bør kunne udløse tilskud tilbehandlinger, hvilket er mit næste forslag.
  • Tilskud til behandlinger hos certificerede stressbehandlere
    Jeg tror mange gange at en af de stressfaktorer, en stressramt må kæmpe med, er økonomiske problemer. At smide en udgift oveni til en stressbehandler eller psykolog, gør jo kun problemet værre. Derfor mener jeg at det må være det offentliges opgave at hjælpe, hvis ikke man er dækket ind af f.eks. en sundhedsforsikring.
  • Husk det psykiske arbejdsmiljø!
    Langt de fleste virksomheder er gode til at passe på deres medarbejdere, når det gælder det fysiske arbejdsmiljø. Der er regler for brug af sikkerhedsudstyr som f.eks. sikkerhedssko, refleksjakker. Farlige områder bliver hegnet ind eller markeret med bolsjestribet plastikstrimmel.
    Det kniber dog som regel lidt for disse virksomheder, når det kommer til det psykiske arbejdsmiljø. Der er stress- og trivselspolitik mange gange et dokument i personalehåndbogen med en række fraskrivelser og besked om at henvende sig i HR-afdelingen og få en aftale med en psykolig. Svinger man sig op til at gøre mere, er det som regel et stresskursus, som man selv skal tilmelde sig – og gæt hvor mange der får tilmeldt sig, hvis man er i en rigtig travl afdeling…
    Jeg mener at man skal tvinge sine medarbejdere til et kursus i stresshåndtering på samme måde som man tvinger dem til kurser i fysisk sikkerhed. Jeg er normalvis mod tvang, men det er min erfaring, at det først går op for folk, at grunden til at de går og har det så dårligt, er at de er på vej ud i stress, når de får at vide hvad stress virkeligt er.
    Er man ikke på vej ud i stress, lærer man alligevel symptomerne og ved hvad der skal gøre, hvis man en dag kommer ud for, at kroppen reagerer på unormal vis.
    Faktisk synes jeg at det er så vigtigt, at jeg mener at man ved lov skal påbyde virksomhederne at disse kurser skal afholdes for medarbejderne. Et minimum af viden omkring stress kan formidles på en times tid i et afdelingsmøde. Mere må det gerne være, men det er hvad der behøves.
Lad være med at vente på, at nogen gør noget for at du kan lære om dine stresssymptomer. Der findes masser af foredrag, aftenskolehold og andre muligheder for at lære at hjælpe dig selv med at undgå stress, hjælpe dig ud af stress eller bare giver dig mere energi i hverdagen. Find dem nu og tilmeld dig!

Skrøne: Motion kan kurere stress

6. skrøne om stress: Motion kan kurere stress

Skrøne, en. [ˈsgrö·nə] flt. -r. optaget i slutn. af 19. aarh. fra no. skrøne, besl. m. no. dial. skrynja, prale, digte løgnehistorier, opdigtet ell.usandfærdig beretning, historie.

En af de mere moderne skøner er, at motion kan “kurere” stress og depression.

Det er ikke rigtigt – desværre. Motion er et fantastisk værktøj for stressramte, da der ved motion frigives nogle hormoner, bl.a. endorfiner, der hjælper med at skjule stress-symptomerne og derved kan hjælpe den stressramte igennem dagen. Samtidig brændes de sukker- og fedtstoffer af, der er i blodbanerne, så de ikke gør skade.

Men – det er som sagt kun et værktøj. Så snart endorfinerne er ude af systemet vender stress-symptomerne tilbage, for produktionen af stresshormonerne – bl.a. kortisol – er ikke stoppet og kører stadig på fuld kraft.

 

Sandheden er: Stress skyldes psykiske belastninger og kan ikke “kureres”/”helbredes” med fysisk aktivitet. Man er nødt til at fjerne de psykiske belastninger for at blive af med sin stress. Motion er dog et meget effektivt værktøj under behandlingen af både stress og depression, ligesom det jo er godt for den generelle sundhed.

 

Lars Lautrup-Larsen

Skrøne: Det er kun ældre mennesker der får stress

5. skrøne om stress: Det er kun ældre mennesker der får stress

Skrøne, en. [ˈsgrö·nə] flt. -r. optaget i slutn. af 19. aarh. fra no. skrøne, besl. m. no. dial. skrynja, prale, digte løgnehistorier, opdigtet ell.usandfærdig beretning, historie.

Denne skrøne har en smule sandhed i sig, da det tidligere (iflg. daværende statistikker) var næsten udelukkende personer mellem 50 og 65, der blev ramt af stress.

Undersøgelser – bl.a. Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil for 2010 – viser at det nu i højere grad er yngre mennesker, oftest kvinder, der føler sig stressede.

 

Lars Lautrup-Larsen

Stress er et modefænomen!

4. skrøne om stress: Stress er et modefænomen

Skrøne, en. [ˈsgrö·nə] flt. -r. optaget i slutn. af 19. aarh. fra no. skrøne, besl. m. no. dial. skrynja, prale, digte løgnehistorier, opdigtet ell.usandfærdig beretning, historie.

I sin tid, da jeg vendte tilbage til min arbejdsplads, blev jeg af en kollega spurgt hvor jeg dog havde været henne i så lang tid. Da jeg fortalte at jeg havde være sygemeldt på grund af stress, var svaret “Nå ja, det er der jo så mange der har” – i et lettere ligegyldigt tonefald. Da var det at jeg ikke kunne lade være med at tænke på, at stress jo desværre af mange bliver betragtet som lidt af et modefænomen, men sådan er det absolut ikke!

Stress og stress-relaterede sygdomme som depression og angst har altid eksisteret. Det har bare heddet noget andet. Det er ikke mange år siden at folk fik “dårlige nerver”, når de pludselig ikke kunne overskue alting mere. Disse personer blev ofte “gemt væk” på hospitaler og anstalter. På det område er vi heldigvis blevet klogere, men der er stadig en udbredt uvidenhed om, hvad stress egentlig er.

Sandheden er: Stress har altid eksisteret, men er i disse år et stigende problem.

Lars Lautrup-Larsen

Travlhed er lig med stress

3. skrøne om stress: Travlhed er lig med stress

Skrøne, en. [ˈsgrö·nə] flt. -r. optaget i slutn. af 19. aarh. fra no. skrøne, besl. m. no. dial. skrynja, prale, digte løgnehistorier, opdigtet ell.usandfærdig beretning, historie.

At det at have travlt er lig med stress er nok en af de mest sejlivede skrøner/myter, der findes. Man hører ofte at folk “har fået stess, fordi de skulle nå både det ene og det andet”. Det har intet med stress at gøre. Travlhed i en kort periode medfører en stigning af adrenalin i blodbanerne, hvilket gør os urolige og “oppe at køre”. Det er det, der fejlagtigt af mange tolkes som stress, men det er i virkeligheden ganske ufarligt, helt naturlig og ganske ubelastende.

Kun ved travlhed i en længere periode kan kroppen begynde at opfatte travlheden som et pres og blive en stressfaktor (stressor).

 

Sandheden er: Travlhed er ikke stress – men kan medvirke til stress, hvis du har travlt over en længere periode.

 

Lars Lautrup-Larsen

Skrøne: Det er kun folk der går på arbejde, der får stress.

2. skrøne om stress: Det er kun folk, der går på arbejde, der får stress

Skrøne, en. [ˈsgrö·nə] flt. -r. (optaget i slutn. af 19. aarh. fra no. skrøne, besl. m. no. dial. skrynja, prale, digte løgnehistorier, opdigtet ell.usandfærdig beretning, historie.

Som jeg har blogget om tidligere, så er stress absolut ikke kun arbejdsrelateret. Der findes i tusindevis af mennesker i Danmark, der er presset psykisk af personlige-, økonomiske-, sociale- eller andre årsager. Desværre er det næsten kun arbejdsrelateret-stress, der er sat fokus på hos de fleste politikere og organisationer, der beskæftiger sig med stress.

 

Sandheden er: Alle, uanset om de er erhvervsaktive eller ej, kan få alvorlig stress.

 

Lars Lautrup-Larsen