3. December – Stressjulekalenderen

3. December

Med alle de mange opgaver i december på plads, så skal vi i dag tænke lidt på, at det også er meget vigtigt at vi husker at passe på os selv og hinanden – og måske gøre ting en lille smule anderledes end vi plejer, for at kunne fejre juleaften som den fest det er og ikke være fuldstændig opbrugt, når vi når til juleaften.

Start i dag med at indføre en ny daglig tradition. Find en bog som du kan læse højt for familien eller som I kan læse højt for hinanden. Måske har I et puslespil med rigtigt mange brikker liggende på loftet?

Sæt et fast tidsrum (f.eks. en halv time) af om eftermiddagen eller først på aftenen og aftal at telefoner og elektroniske dimser er slukkede i det tidsrum og hyg jer så med at læse et par kapitler højt fra bogen – eller lægge nogle af brikkerne i puslespillet.



Julekalenderen er lavet af TagStressAlvorligt.dk i samarbejde med Stressforeningen.
Hjælp Stressforeningen med at hjælpe stressramte. Bliv medlem i dag eller støt foreningens arbejde på MobilePay 189822

Bogmærk Permalink.