5. December – Stressjulekalenderen

5. December

”Sikke en voldsom trængsel og alarm” lyder en linje i den sang Peter Faber skrev i 1848, og som vi synger til jul. Selvom sangen har mange år på bagen, så er den stadig meget aktuel. Tiden op til jul er fyldt med lyd og for stressramte, der er bare en lille smule lydfølsomme kan f.eks. indkøb i fyldte supermarkeder og julefrokoster med mange mennesker virkelig være svære at håndtere.


Naturlyde virker præcis omvendt. Vind i trætoppe, bølgeskvulp i strandkanten eller lyden af en rislende bæk, er honning for en belastet hjerne. Prøv om du ikke har mulighed for en tur på stranden, en gåtur i skoven eller et andet sted, hvor der ikke er andet end naturlyde. Den friske luft har også godt af dig, som man siger.



Julekalenderen er lavet af TagStressAlvorligt.dk i samarbejde med Stressforeningen.
Hjælp Stressforeningen med at hjælpe stressramte. Bliv medlem i dag eller støt foreningens arbejde på MobilePay 189822

Bogmærk Permalink.