Formlen for stress

Det går først op for mange der sygemeldes med alvorlig stress,  at deres stressniveau er steget og steget i gennem lang tid, uden at de selv har været opmærksomme på det. Samtidig er det ofte et mysterium, hvorfor de rammes, for de “har jo altid haft styr på det hele”.

Når man så er kommet på benene og er på vej ud af sin alvorlige stress, er det tid til at kigge på, hvorfor det gik galt og hvad man kan gøre for ikke at havne i alvorlig stress igen – men først skal man jo lige forstå, hvorfor ens stressniveau endte med at være så højt, at man var nødt til at blive sygemeldt.

Det er faktisk ret simpelt. Lad os kigge på stress-formlen:

Stressniveau = ( Belastninger – (Ressourcer + Restitution)) * Tid

  • Belastninger
    Angiver alt hvad der dræner dig for energi. Læs om stressbelastningerne her
  • Ressourcer
    Angiver dine psykiske ressourcer – den energi du har opsamlet til at håndtere problemer og andre belastninger.
  • Restitution
    Angiver den tidsperiode, hvor du hviler og/eller udfører positive aktiviteter, der tilfører dig energi.
    Læs afsnittet om restitution her
  • Tid
    Stressniveauet forværres over tid.

Ud fra formlen kan vi blandt andet udlede følgende:

  • Dit stressniveau stiger, hvis dine belastninger stiger og du ikke har ressourcer til at modvirke dem.
  • Dine ressourcer bliver kun øget, hvis din restitution øges.
  • Dit stressniveau øges over tid uden ændringer.

Men – vi kan faktisk også udlede at:

Dette er årsagen til, at der ofte ses et højt stressniveau hos ledige, førtidspensionister og andre udenfor arbejdsmarkedet.
Det er personer, der ofte har en hverdag med mange ledige timer til restitution, men mangler aktiviteter ( belastninger), så balancen opretholdes.

Det gælder altså om, altid at opretholde belastning/ressource-balancen. Hvis du er i alvorlig stress, er der, ifølge formlen, 2 muligheder for at komme tilbage i balance:
Du kan reducere eller fjerne dine belastninger – og du kan optimere din restitution, så du opbygger flere ressourcer.
Hvordan du gør det, har jeg skrevet en artikel om, som du finder her.

Lars Lautrup-Larsen

Læs også