DR havde i går nyheden om, at Danmarks største pensionsselskab, PFA, havde en markant stigning af stress blandt deres kunder fra 2022 til 2023.
(Læs artiklen her)
Artiklen var på ingen måde en overraskelse for de, der følger bare lidt med i stressproblematikkerne. Der har været en markant stigning i stressramte i årevis, men hver gang sådan en “nyhed” rammer medierne, håber jeg inderligt, at den vil blive taget alvorligt og vil rykke noget. Det sker så heller ikke denne gang, kan jeg allerede nu afsløre, men det vender jeg tilbage til.
Artiklen refererer at “på ét år er antallet af stressede kunder steget med næsten 12 procent, og det er fra et i forvejen højt niveau.” og journalisten har derefter forsøgt at få en forklaring på årsagerne til det, hos en stressforsker ved CBS.
Denne stressforsker falder ikke uventet straks i det sædvanlige venstrefløjshul med forklaringen om, at det er arbejdsgivere, arbejdspladser, strukturer og ledelse, der er hele årsagen og at ungdommen i dag ikke er klar til erhvervslivet efter grundskole og gymnasier.
Herefter fokuserer stressforskeren på vigtigheden af, at virksomheden tilbyder hjælp, når medarbejderne rammes af stress.
Hvis det ikke er arbejdsgiverens skyld, at en person går ned med stress, så er det statens eller kommunens. Det må være stressforskerens konklusion – og så er alt åbenbart godt, hvis der tilbydes hjælp til at komme på benene igen, er budskabet.
Hvis man forsker i stress, bør man så ikke tage hele virkeligheden med?
Bør man ikke kigge på alle døgnets 24 timer, når man ser efter, hvad der kan være årsagerne (flertal!) til alvorlig stress?
Det er fuldstændigt korrekt, at rigtigt mange er super-belastede på deres arbejdsplads, af mange forskellige årsager. Det er absolut arbejdsgiverens ansvar at tage hånd om det og passe på sine medarbejdere, på alle mulige måder. Ingen tvivl om det!
Men – der er altså også årsager til belastninger udenfor arbejdstid, som man er nødt til at tage med i regnskabet, for at få det fulde billede. Er du belastet i de fleste af døgnets 24 timer, så er det den direkte vej til alvorlig stress – og så er det ligegyldigt, hvor belastningen stammer fra!
I Den Nationale Sundhedsprofil 2014 havde man resultatet af en undersøgelse, foretaget i Maj 2012, hvor man havde spurgt 180.000 personer, om de følte sig stressede.
Af de personer blandt disse, der var i beskæftigelse, svarede 23,1% af de følte sig stressede.
Blandt førtidspensionister var det 63,4%
Hvordan er det muligt, når hverken arbejdsløse, personer i aktivering eller førtidspensionister har en virksomhed eller en chef, de skal stå til regnskab for?
Ganske simpelt, fordi disse mennesker også har belastninger – mange belastninger, der er nogle helt andre end de, som personer i erhvervslivet har. Men, hvordan forklarer stressforskerens mon deres problemer og hvem skal så passe på disse mennesker?
Politikerne gør det ikke. Det er meget tydeligt. De bliver endda selv ramt af alvorlig stress engang imellem, men alligevel sker der intet, med undtagelse af de gange, hvor politikerne dukker op og kritiserer arbejdsmiljøet på Christiansborg – som om at problemet kun eksisterer der.
Nogle politikere på venstrefløjen har meget travlt med at kaste al skyld på erhvervslivet (og skolerne, åbenbart) og nogle politikere på højrefløjen har travlt med at kaste al skyld på de individer, der rammes.
Kære venner. Årsagerne til alvorlig stress er både og! Det er vigtigt at I snart indser det. for I er de eneste, der sidder med mulighederne for at gøre noget ved det.
Jeg prøver virkelig at lade være med at nævne den forrige regerings “stresspanel”, for det det var et pragteksemplar af ligegyldighed og forfejlet indsats. En stor vittighed. Intet, som i INTET, kom der ud af det panels “arbejde”, så lad nu være med at gentage den fejltagelse.
Få fat i nogle mennesker, der ved hvad det drejer sig om, har nogle ideer og få dem gennemført. Det haster!
Nå – tilbage til DRs artikel.
Jeg blev kontaktet af en journalist fra DR, om jeg ville medvirke i et indslag i TV-avisen fredag. I første omgang sagde jeg naturligvis ja, men senere gik det op for mig, at de søgte en person, der kunne fortælle, hvordan det var at have stress. Til et indslag i TV-avisen ville jeg aldrig kunne forklare det dybdegående nok indenfor den tid, der var afsat. Det var jeg klar over – og jeg havde egentlig forstået, at de gerne ville høre min opfattelse af, hvorfor der er den stigning i antallet af stressramte. Det var det ikke, så jeg trak mig.
Jeg tændte dog med en hvis forventning for TV-Avisen fredag aften, men blev igen skuffet som så mange gange tidligere. Indslaget var placeret i rubrikken “Kort nyt” og varede estimeret i ca. 20 sekunder. Jeg kan ikke engang finde et link til indslaget til jer.
Når man ikke tager emnet mere seriøst end det, så kommer der heller ikke til at ske noget denne gang. Det er helt sikkert.
PFAs kunder er de heldige. De har en sundhedsforsikring, der hjælper dem med professionel hjælp, når den alvorlige stress viser sig. Det er ikke alle, der har det og mange må så klare sig selv.
Men – det har nu engang altid været at foretrække at forebygge og så lade sundhedsforsikringerne være et sikkerhedsnet. Det kræver dog at politikerne får hænderne op af lommen!
Tilbage er også problematikker med de unge, der ikke er rustet til at komme ud på arbejdsmarkedet, når de er færdige med grundskole og gymnasium. Hvis det virkeligt er tilfældet, skal der gøres en indsats der. Det kan jo ikke blive ved. Hvad der skal gøres, er der andre, der er klogere på end jeg.
Hvorfor kan vi år ud og år ind blive ved med at få artikler og andre medieindslag om, at stressproblemet vokser og vokser – og ingen tør gribe opgaven og sige at NU gør vi i det mindste et helhjertet forsøg på at vende udviklingen? Ingen! Det sker heller ikke denne gang.
Rigtigt Godt Nytår!