Binyretræthed

Et af de fysiske problemer, der ofte kan følge med en længerevarende stressbelastning er “binyretræthed”, der også ofte omtales som “udbrændthed”.

Binyrerne er to små kirtler, der sidder på toppen af nyrerne – en på hver nyre. Kirtlerne producerer en række hormoner, der hjælper os på forskellig måde – bl.a. adrenalin og noradrenalin, der regulerer hjerterytme og blodtryk – aldosteron, der regulerer saltbalancen i kroppen – kortison og kortisol, der bl.a. hjælper med at omdanne sukkerstoffer til energi – og kønshormonerne testostron og østrogen, der bl.a. regulerer kønsdriften.

Når man er belastet af alvorlig stress, kører produktionen af store mængder adrenaliner og stresshormonet kortisol i døgndrift. Binyrerne arbejder konstant og i lange perioder, indtil produktionen mindskes. Binyrerne er ikke længere fuldt effektive. De er blevet “trætte”.

Symptomer

Nogle af symptomerne på binyretræthed er:

  • Lavt blodtryk
  • Nedsat sexlyst
  • Trang til salt og søde ting
  • Træthed om morgenen, selv om man har sovet godt.
  • Dårligt immunforsvar
  • Ubehag om eftermiddagen

Der er rigtigt mange symptomer på binyretræthed og som ved alvorlig stress, er mange af dem forskellige fra menneske til menneske. Hvis du tror at du har binyretræthed, så skal du som altid starte hos din læge.
Lægen vil sandsynligvis bede dig om at foretage en spytprøve 4 gange i løbet af et døgn, som så analyseres i et laboratorium. Lægen kan ud fra de målte værdier af bl.a. kortisol i dit spyt se, om niveauet er under det normale og at dine binyre derfor ikke producerer de mængder af hormon, som de skal.

Hvad kan jeg gøre?

Hvis du får konstateret binyretræthed, så er der en lang række ting, der skal checkes og det skal lægen hjælpe dig med. Er du (tidligere) alvorligt stressramt, så ligger en del af forklaringen nok der, men binyretræthed kan også skyldes andre ting bl.a. fysiske sygdomme eller mangel på en række vitaminer og mineraler. Derfor kan det være en langvarig proces at finde årsagen(-erne) til dine belastede binyrer, men du kan gøre en lang række ting, for at hjælpe og støtte dine binyrer, mens det foregår.

  • Spis mange friske grøntsager
  • Få rigelige med protein fra f.eks. kød
  • Få kolesterol i kosten f.eks. fra æg
  • Spis naturlig salt. Himalaya-salt indeholder en masse gode mineraler
  • Spis til faste tider og indfør gerne mellemmåltider, så kroppen ofte får tilført energi
  • Tag gerne tilskud af vitaminerne B5 og D3, samt Selen, Zink og Magnesium
  • Undgå sukker – andet end det der naturligt er i maden
  • Ingen alkohol.

Hvis du har mistanke om, at du måske lider af binyretræthed / udbrændthed, så er det meget vigtigt at du tager det alvorligt og reagerer på det. Hvis ikke du får gjort noget, så kan det udvikle sig til forskellige fysiske og psykiske problemer. Besøg din læge!

Lars Lautrup-Larsen

Lukket for kommentarer.