Psykosomatiske symptomer

I Gyldendals ordbog er “Psykosomatisk” beskrevet som “samspillet mellem psykiske processer og legemlige reaktioner eller sygdomme”.

I forbindelse med stress optræder psykosomatiske symptomer altid – i større eller mindre grad. Jeg plejer at forklare symptomerne med, at hjernen ikke har mulighed for direkte at sige til os, at den er overbelastet og har det dårligt. Den kan ikke sende tale ind i vores ører, så vi kan høre og forstå, at hjernen kører på pumperne, men det den kan, er at sende signaler ud i kroppen – eller lukke for signaler fra kroppen, så vi måske forstår at der er noget helt galt.

Det betyder at din krop pludselig, fra den ene dag til den anden, kan begynde at reagere underligt. Der er som alt andet vedrørende stress ikke nogen facitliste for, hvad der skal eller kan ske, men det er meget forskelligt fra menneske til menneske. Hurtig puls, forhøjet blodtryk, hovedpiner, migræne, tics, stakåndethed, svedeture og pletter for øjnene er bare nogle få at de symptomer, man kan udvikle som stressramt.

Muskelspændinger og følelsesløshed er også meget almindelige blandt alvorligt stressramte. Det kan være muskelspændinger i hoved, bryst eller mave, der gør det svært at fokusere eller at trække vejret dybt.  Jeg har oplevet personer der pludselig ikke kunne føle den ene arm eller pludselig var lam i det ene ben. Efter et par timer var alt normalt, hvorefter det opstod igen efter et par dage.

Når man er ramt af alvorlig stress igennem længere tid går det samtidig ud over immunsystemet, der bliver trykket helt i bund. Det betyder at alle de sygdomme, der måske ligger i hvileposition i en, normalvis holdt nede af immunsystemet, pludselig dukker op til overfladen. Det kan være f.eks. forkølelse, influenza, asta, psoriasis eller allergier.

Det er klart, at når kroppen pludselig gør ting, som ikke er normale, så medfører det ofte angst for, at der kan være noget alvorligt fysisk galt med en, ud over den stress, man er ramt af.
Det kan igen give noget ekstra stress – og så kører spiralen. Heldigvis er det meget sjældent at der er noget fysisk galt med en, men som altid når man oplever noget, der ikke er som det plejer med krop eller hjerne, så skal man opsøge sin læge – om ikke andet så for at få ro på vedrørende symptomerne.

Når vi bliver ramt af alvorlig stress, bliver vi også mere opmærksomme på de signaler, kroppen giver os. Det betyder at vi også bliver opmærksomme på ting, der er helt naturlige og som vi ellers ikke har lagt mærke til. Jeg har for eksempel oplevet en del alvorligt stressramte, der pludselig får en slags dødsangst, fordi de har oplevet at hjertet springer et slag over eller slår et dobbeltslag engang imellem. Det er helt normalt og hedder “Ekstrasystoier“. Vi har dem allesammen, men lægger bare ikke mærke til dem.
Derfor er det vigtigt at man opsøger sin læge og får forklaringen på de symptomer man har, i stedet for at lade det udvikle sig til bekymringer og angst!

Hvad kan man så gøre ved disse psykosomatiske symptomer?

Hvis du behandler din alvorlige stress og sørger for at komme ned i stressniveau, så vil antallet og styrken af de psykosomatiske symptomer følge med og forsvinde helt eller delvist.
Du kan dog hjælpe din krop med at bekæmpe disse, imens du bekæmper stressniveauet:

  • Spis sund og nærende kost. 
    Kroppen har brug for energi.
  • Ekstra tilskud af B- og D-vitaminer + mineraler
    Almindelige vitaminpiller er helt fine. Magnesium er kendt for at have en god virkning mod uro i kroppen.
  • Fysiurgisk massage
    Løsner låste muskler og led.
  • Varme bade – gerne karbade
    Føles afslappende i kroppen.

Du kan forsøge dig med let mindfulness, meditation eller yoga, men på dette stadie i din stress vil du ofte opleve, at du ikke er i stand til at holde fokus og slappe nok af til, at det giver dig noget – og måske oplever du endda en større uro og så skal du lade det ligge. Så er det ikke for dig på dette tidspunkt. Prøv i stedet noget der kan erstatte din hjernes fokus på din krops signaler med noget andet; lydbøger, TV eller skriv en historie – for eksempel.

 

Lars Lautrup-Larsen