I mine unge dage, brugte vi “lakmuspapir” til at udføre en lakmus-test – at undersøge pH-værdien af væsker – men hvad har det egentligt med stress at gøre?
For et par dage siden kom jeg i tanke om sammenligningen, da jeg havde kontakt med en person, der uden tvivl er stress-belastet. Jeg gjorde, som jeg tidligere har gjort mange gange – og som naturligvis er den eneste måde at hjælpe på; jeg tilbød at “tage fra” – at overtage nogle opgaver, der kunne frigive noget tid og energi hos personen.
Og så ventede jeg på reaktionen.
To af de stresssymptomer, der indikerer at man er i det øverste røde område er: “Manglende erkendelse af stress” og “Aggressivitet” og det er de to faktorer, jeg udfordrer med mit tilbud, selv om tilbuddet selvfølgelig var både velment og oprigtigt.
Et tilbud om hjælp og at overtage opgaver, bliver for den meget stressede hjerne hurtigt til en indikation af, at “du har ikke styr på det” eller “du kan ikke håndtere de ting du skal” – og for en hjerne, der er vant til at håndtere 25 bolde i luften samtidig, så giver det en reaktion, der ikke er til at tage fejl af.
Derfor har jeg erfaret, at du helt uvidenskabeligt (og dog alligevel) kan vurdere en persons stressniveau ved at se på reaktionen af dit tilbud, så længe personen ikke er i et stress-nedbrud.
Er man først brudt sammen, kan man ikke andet end at tage imod al den hjælp man kan få.
Reaktionen kom da også prompte fra den person, jeg var i kontakt med.
“Jeg har styr på det” og derefter en nedlukning af kommunikationen.
Jeg er lige ved at skrive, at det er en klassiker, for jeg har set samme mønster så mange gange – og det betyder præcis det modsatte af, hvad der bliver meldt ud. Mit tilbud gjorde ondt et sted og “flygt”-mekanismen blev aktiveret.
Reaktionen kan variere fra taknemmelighed til decideret raseri, alt efter belastningstilstanden, og det var der at referencen til lakmus-testen kom ind.
Er personens reaktion “neutral” eller vil den være udviklet til en kraftig syre.
Bliver der taget imod tilbuddet om hjælp, så er det jo ligetil at hjælpe, men er reaktionen som den person, jeg omtaler, så er det svært. Jeg skal i hvert fald ikke genfremsætte mit tilbud lige nu, for det vil uden tvivl eskalere reaktionen. Jeg kan derfor kun håbe, at jeg har plantet et lille frø i vedkommendes hjerne, med mit tilbud om hjælp – som når at vokse sig stort og ses som en mulighed, inden det for alvor går galt.