Mange, der har været sygemeldt i en periode med stress, starter alt for tidligt med at komme tilbage i arbejde. Det skyldes dels at man har dårlig samvittighed over at have sluppet alting og har været nødt til at sygemelde sig, men også at der opstår en del pres udefra, for at komme tilbage i arbejde igen.
Ens egen arbejdsgiver vil som regel gerne vide, hvornår de kan regne med at se dig igen. Allerede indenfor de første 4 uger skal du sammen med din arbejdsgiver holde en sygefraværssamtale, hvor I sammen skal udfylde en mulighedserklæring og her bliver du spurgt ind til, hvornår og i hvilket omfang du kan vende tilbage til dit job.
Er du sygemeldt i længere tid, kommer det lokale jobcenter også ind over, for at undersøge mulighederne for at få dig aktiveret på en eller anden måde. Det er nødvendigt for at din arbejdsgiver kan få en del af din løn refunderet af kommunen. Også her bliver der spurgt ind til opstart, som kan opfattes som et pres for at få dig igang igen.
Endelig er der den gamle sang med, at “det ikke er godt for dig at gå sygemeldt for længe”. Det der blandt andet menes er jo, at du i sygemeldingsperioden ikke har kontakt til dine kollegaer, der for mange jo er en del af ens daglige sociale netværk.
Mange opfordinger
Man mangler som sygemeldt med stress ikke opfordringer til at komme i gang igen og det store problem er, at man som alvorligt stressramt ikke kan kapere at skulle vurdere og tage stilling til alle de forskellige muligheder man får kastet i hovedet og man er derfor stærkt tilbøjelig til at sige ja til alt, bare for at undgå at blive stillet over for endnu flere krav.
Det siger sig selv, at det ikke er optimalt at man under pres accepterer alle de muligheder eller krav, der måtte komme. Mulighedserklæringen har en sikring i, at ens praktiserende læge skal godkende den plan, man er kommet frem til sammen med arbejdsgiveren. Det gør at lægen kan nedlægge veto, hvis man har sagt ja til alt, hvad der er blevet foreslået. Nogle læger benytter sig af denne mulighed og andre gør ikke. Derfor er det desværre almindeligt, at man kommer alt for hurtigt tilbage på arbejde igen og mange ryger derfor tilbage i sygemelding efter en kort periode – og starter altså helt forfra.
Hvornår skal jeg starte på arbejde igen?
Der findes ingen formel til at regne ud, hvornår man vil være så meget på benene igen efter sin stresssygemelding, at man kan starte på arbejde igen. Det er forskelligt fra person til person, ligesom det jo selvfølgelig også har betydning, hvor hårdt man er ramt.
Jeg plejer at anbefale at man starter igen på arbejdet, når man har lyst til at arbejde igen. Ikke fordi man skal eller bør, men fordi man har lyst. Føl efter i maven, hvordan det føles at tænke på at komme tilbage og føles det rart, så er du klar.
Langsom opstart
Uanset hvor meget du end har lyst til at kaste dig tilbage i dit job på fuld tid, så lad være!
Du skal starte på jobbet, ligesom du vil gå ud på isen på en tilfrosset sø. Meget meget langsomt, et skridt ad gangen og begynder isen at knage, så er det tilbage på land – og prøv igen senere.
Jeg anbefaler at man når man bliver enig med sin arbejdsgiver om at vende tilbage til arbejdet, så bliver man samtidig enige om “tilbagevendingsaftale”. Aftalen skal sikre både at du som sygemeldt kan vende tilbage under betryggende rammer, men også at du vender tilbage på en måde, så arbejdsgiveren får dig tilbage på den bedst tænkelige måde, så du ikke skal sygemeldes igen.
Aftalen kan bestå af følgende punkter:
- At man vender tilbage til jobbet “på prøve”, forstået på den måde, at man til enhver tid har lov til at “trække stikket”; gå tidligt eller blive hjemme, hvis det er en dårlig dag.
- At der udpeges en støtteperson, gerne en kollega der ikke er ens leder, som følger en under opstarten og som kan videreformidle eller håndtere problematikker.
Støttepersonen kan f.eks. være med til at vurdere om arbejdsmængden er passende og den rigtige. - At man så vidt muligt vender tilbage til det job man forlod – samme arbejdsplads/skrivebord, samme opgaver, samme kunder osv.
Hvis der i sygemeldingsperioden er sket ændringer i disse forhold, er det en god ting at disse oplyses i god tid inden opstarten, så den sygemeldte ikke overraskes af disse på første arbejdsdag. - At der bliver enighed om en tidsplan for opstarten.
Tidsplan
Nedenstående tabel er den jeg har brugt med mange stresssygemeldte, der skal tilbage på job. Den kan bruges som udgangspunkt, men det er vigtigt at både arbejdsgiveren og den sygemeldte bliver enige om, at der kan og må fraviges fra tabellen, hvis man ikke er helt klar til at gå op i tid, når tabellen siger det.
| Mandag | Tirsdag | Onsdag | Torsdag | Fredag | |
|---|---|---|---|---|---|
| 1 – 2 uge | 2 timer | 2 timer | |||
| 3 – 4 uge | 2 timer | 2 timer | 2 timer | ||
| 5 – 6 uge | 2 timer | 4 timer | 2 timer | 4 timer | |
| 7 – 8 uge | 6 timer | 4 timer | 6 timer | 4 timer | |
| 9 uge | 8 timer | 8 timer | 2 timer | 8 timer | 8 timer |
| 10 uge | 8 timer | 8 timer | 8 timer | 8 timer | 8 timer |
Er 10 uger til at starte op på ikke frygteligt længe? Jo! – men som jeg skrev tidligere, så er det ekstremt vigtigt at man starter meget langsomt og hele tiden mærker efter, hvordan man har med at være på arbejde igen – og om “isen kan bære”. Lav en fast aftale med arbejdsgiveren med et skema som ovenstående. Hvis du selv mærker, at du har det godt med at være tilbage og har lyst til at arbejde lidt mere, så kan du jo godt gå lidt hurtigere frem eller tage 1 time mere. Det er bare vigtigt at du hele tiden husker, at arbejdsgiveren har godkendt skemaet, så det er okay at holde sig til det, hvis man ikke har det godt med at gå hurtigt op i tid.
Husk også hele tiden på punktet i tilbagevendingsaftalen om, at du kan “trække stikket”. Den gælder også, selv om i har aftalt at bruge dette skema.
Det er vigtigt at både du og din arbejdsgiver hele tiden husker på, at den langsomme opstart er for at sikre, at du er rask – og forbliver rask. Det er I begge bedst tjent med.