Den første historie i denne serie om “nye veje” i forhold til stress er Kirsa Jespersens.
Jeg havde flere gange hørt tale om Kirsas historie fra forskellige kilder, men det var først da jeg i uge 31 – 2019 fulgte Go’ Morgen på TV2s tema om stress, at jeg rigtigt fik øjnene op for Kirsas historie.
Kirsa var i studiet og fortalte sin historie i korte træk. Indslagene i TV2s tema-uge var desværre meget korte, men jeg synes at Kirsa kom godt igennem sin fortælling på den korte tid.
Jeg var selvfølgelig ikke den eneste, der så indslaget og et par dage efter fik jeg en henvendelse, der gjorde mig opmærksom på, at Kirsa har lavet en podcast, hvor hun fortæller sin historie i mange flere detaljer.
Jeg kastede mig over podcasten og jeg synes at det er en fantastisk historie om alvorlig stress, der som de fleste historier om det emne starter rigtigt slemt, men som – tør jeg godt afsløre – ender rigtigt godt.
Kirsas historie inspirerede mig til denne afdeling på TagStressAlvorligt.dk kaldet “Nye veje”, hvor der er lidt mere fokus på, at det kan lade sig gøre at komme ud af sin alvorlige stress og videre i livet.
Jeg synes at du skal høre Kirsas historie i alle detaljer, for der er mange gode beskrivelser og pointer. Der er et link til podcasten nederst på denne side.
Men – jeg vil give en kort opsummering her for at du kan forstå, hvorfor jeg synes at det er en så god podcast.
Kirsa var tandlæge, nærmere betegnet børnetandlæge. Et job som Kirsa holdt meget af. Jeg er ret sikker på at tandlæger ikke tager deres lange uddannelse fordi der er udsigt til daglige tandfyldninger og -rensninger. Ligesom læger, sygeplejesker, SOSU’er og alle andre, der arbejder med mennesker, så er deres “hjælpe-gen” kæmpestort og det er udsigten til at være i stand til at hjælpe andre mennesker, der driver uddannelsen og dagligdagen.
Her opstår et par problemerne for Kirsa. Som børnetandlæge oplevede hun, at børn med problemer på hjemmefronten også var de børn, hun oftest så i klinikken med tandproblemer. Kirsa kunne hjælpe børnene med deres tænder, men hun kunne kun se til, når det galt de forhold, de havde derhjemme.
Det er en meget væsentlig pointe, for selv om Kirsa og kollegaerne ofte havde travlt i klinikken, så var det ikke det, der var den største stress-faktor.
Jeg har mødt rigtigt mange personer i sundhedssektoren igennem tiden, hvor oplevelserne har været præcis de samme. De har haft travlt, men de største stress-faktorer var, at de var nødt til at sige nej til patienter og klienter, der havde behov for bare nogle minutters omsorg. De nej’er var dem, der rev dem i stykker psykisk, for det har direkte modarbejdet det “hjælper-gen”, som havde drevet dem til at få den uddannelse og det arbejde, de var i.
Kirsa fik alvorlig stress og var sygemeldt i omkring et år. Hun forsøger på forskellig måde at komme i gang som tandlæge igen, men uden succes.
På det tidspunkt var Kirsas bror selvstændig og havde en god succes med forskellige webshops og det gav ideen til, at det måske også var noget for hende.
Jeg har igennem de år, jeg har arbejdet med stressramte, mødt rigtigt mange, hvor det med at blive selvstændig har været en drøm, de har opbygget i forbindelse med deres sygemeldinger. Tanken om selv at kunne bestemme, selv at kunne prioritere sin tid – og at ingen chefer eller kollegaer vil undre sig, hvis man lige tager en pause eller 10 – eller endda en time på sofaen i løbet af dagen.
Nogle af dem kastede sig da også ud i drømmen og desværre viste det sig på den hårde måde, at drømmen om at være selvstændig endte i lange arbejdsdage, weekender skulle inddrages og momsregnskaber skulle være færdige. Pauser og sofaer blev det ikke rigtig til – og stressniveauet var højt stort set hele tiden.
Nogle opgav og vendte tilbage til et liv som ansat i en virksomhed, nogle knokler stadig for at holde den alvorlige stress på afstand og så er der heldigvis nogle, som det lykkedes for, at få succes som selvstændige.
Kirsa spurgte hendes bror, om hun måtte være med i hans forretning, i stedet for at springe ud på det dybe vand med det samme. Her kunne de deles om opgaverne, hun havde hjælpen og støtten lige ved hånden – og hun kunne lære undervejs.
Det tror jeg er en stor del af formlen for at få succes. Hvis man så samtidig krydrer det med en stor passion for det, man beskæftiger sig med, så er man rigtigt godt på vej.
I dag har Kirsa en succesfuld forretning med flere ansatte og hendes historie er et fremragende eksempel på, at det kan lade sig gøre at komme tilbage fra alvorlig stress og finde en tilværelse og en fremtid, som giver en noget positivt og holder alvorlig stress på afstand.
En øvelse som vi alle bør lave engang imellem er at tænke “hvis jeg skulle lave noget andet end jeg gør i dag, noget jeg virkelig brænder for, hvad skulle det så være?”. Det behøver ikke at være at springe ud som selvstændig, men det kan være et job indenfor noget helt andet end det du beskæftiger dig med i dag.
Når du har fundet det, så skal næste tanke være “hvordan kan jeg komme til at føre det ud i livet?”. Lad være med at sætte begrænsninger for dig selv, det er vi ret gode til, men giv dig selv lov til at bruge fantasien og se om der ikke er en mulighed for, at du kan komme til at nærme dig dit drømmejob på en eller anden måde.
Du finder Kirsa Jespersens podcast “Fra stressramt tandlæge til succesfuld webshopindehaver” nederst på denne side (rul ned i bunden af podcasts). Podcast’en er i 5 dele og varer ialt ca. halvanden time.
Giv dig tid til at høre Kirsas historie. Jeg synes at den er virkelig inspirerende.
Har du en historie om, hvordan du er kommet videre efter alvorlig stress – og vil du gerne fortælle mig om den, så jeg kan skrive om den her, så send mig en email på info@tagstressalvorligt.dk