Overtænker du også?
Det er efterhånden mange år siden at jeg havde problemer med alvorlig stress, men en af de ting, jeg stadig skal holde nede på daglig basis, er overtænkning.
Faktisk tror jeg, at jeg altid har været en “overtænker”. Jeg har altid skulle slås med en hjerne, der skulle analysere ethvert input og lave 96 scenarier for, hvad dette input kunne resultere i.
Det siger sig selv, at det i sig selv kan hjælpe med at fremme alvorlig stress, at hjernen konstant belaster sig selv og skulle jeg pege på en enkelt ting, som stadig eksisterer og måske endda er blevet intensiveret efter mine oplevelser med alvorlig stress, så er det nok det.
Overtænkning er klart mest skadeligt, hvis det konstant fører til bekymringer. Hvis alle scenarierne, hjernen udtænker, altid ender negativt, så er det en kæmpe belastning og så kræver det ofte professionel hjælp at komme tankerne til livs.
Sådan har jeg det heldigvis ikke. Min hjerne udtænker konstant en masse scenarier, men jeg er heldigvis i stand til at pakke dem væk og overbevise mig selv om, at se hvad der sker – og hvilket scenarie, der viser sig at være det, der udfolder sig. Min hjernes scenarier er ofte heller ikke tænkt til ende, men indeholder nogle mulighed for, hvad der skal ske, hvis de hver især skulle ske. Det tror jeg er forskellen på, at overtænkningen er skadelig eller bare irriterende.
Jeg tror faktisk at overtænkning er et stigende problem. I takt med at vores muligheder for kommunikation er blevet nemmere og hurtigere, så er der også større mulighed for at overtænke en manglende respons.
Hvornår har du sidst sendt en e-mail, en SMS eller en messenger-besked, hvor modtageren (ifølge din hjerne) var så længe om at svare, at hjernen allerede var begyndt at overtænke mulighederne for, hvad det manglende svar skyldtes? Hvor lang tid gik der fra afsendelsen til overtænkningen startede?
Jeg har mødt mennesker – måske især unge mennesker, der altid sover med telefonen indenfor rækkevidde og altid med lyd på notifikationerne, fordi de følte, at de var nødt til at svare på de beskeder de modtog, selv om natten, for at afsenderen ikke skulle blive bekymret …
Jeg er fra tiden, hvor der kun var fastnettelefoner og det kunne tage dage før man blev bekymret over, at telefonen ikke blev taget, når man ringede nogen op. I dag tager jeg mig selv i at overtænke muligheder, hvis der ikke er svaret på en messenger-besked indenfor en times tid, fordi beskeden meget sjældent er så vigtig at den kræver hurtigt svar – og svaret er jo altid kommet på et eller andet tidspunkt.
Er ideen med e-mails, SMS’er og Messenger-beskeder i øvrigt ikke, at man kan svare på dem, når man har tid? Hvis noget kræver et svar med det samme, kan man jo ringe folk op…
Min telefon overnatter derfor altid på mit skrivebord og aldrig i mit soveværelse.
Hvad gør man så, når man overtænker?
Søger du på nettet, så er rådene mange – rigtigt mange. Som med meget anden behandling i forbindelse med alvorlig stress, så mener jeg ikke at der er en facitliste.
Hvis du mener at din overtænkning er skadelig for dig enten psykisk eller fysisk, så skal du ikke eksperimentere, men søge professionel hjælp hos en psykolog eller psykiater, men hvis du som jeg anser din overtænkning som irriterende, så skal du finde det, der virker for dig.
For mig virker mindfulness eller at flytte hjernens fokus til noget helt andet. Jeg har efterhånden lært, at ligger jeg i min seng og ikke kan falde i søvn, fordi hjernen lige skal analysere en eller anden tanke eller bekymring, så kan jeg ligeså godt stå op og flytte hjernens fokus ved at læse om noget jeg interesserer mig for, eller se en video om et emne, der interesserer mig. Noget harmløst, som alligevel er noget, der interesserer mig – og en halv time senere kan jeg gå tilbage i seng, med hjernen i ro – og sove uden problemer.
Nu tænker du måske, om ikke at jeg er bekymret over, at det er sådan? Næh.. Det er sådan det er. Jeg har fået det til at fungere på den måde – og engang imellem er det altså nødvendigt at jeg bruger en halv time om natten på at stoppe min hjerne, og det er fint!
Nogle af de videoer som hjælper mig, er fra “Foxes afloat”.
Som navnet antyder, så var det tidligere en serie af videoer om Colin og Shaun, der boede på en kanalbåd i England, hvor de fortalte om de steder, de rejste rundt til. I dag er kanalbåden solgt og de er flyttet til en gård i Skotland.
Deres videoer er så tilpas “langsomme”, afstressende, men samtidig interessante, at min hjerne elsker dem – og for mig er de fantastiske til afledning af min hjerne.
Colin har forskellige diagnoser, som han fortæller åbent om i nogle af deres videoer – og videoen nedenfor gav inspirationen til dette blog-indlæg. Jeg er ikke sikker på at det Colin fortæller i videoen, der hjælper ham, ville kunne hjælpe mig på nogen som helst måde, men hans videoen om det, gør altså.
Jeg kan kun anbefale at du prøver at se nogle af deres videoer, men find ud af hvad der virker for dig og din hjerne, så overtænkning ikke er et problem.