Da jeg i sin tid arbejdede som Stressvejleder, opgjorde jeg at omkring 80% af mine klienter arbejdede med mennesker.
Det var sygeplejesker, SOSU-assistenter, pædagoger osv.
Nu er det jo min egen oplevelse og en ganske uvidenskabelig statistik, men også i de senere år, har jeg oplevet disse faggruppers overrepræsentation blandt alvorligt stressramte, jeg har mødt – og hvorfor så det?
Hvis man starter med at tænke over, hvad det er der driver mennesker til at få en uddannelse indefor sundhedsområdet, så er det næppe udsigten til – ja, undskyld mig – at skifte bleer eller tømme senge-bækkener. Det er min påstand at disse mennesker har et stort og veludviklet “hjælpe-gen”, hvor det der trækker er at være i stand til at hjælpe børn eller syge mennesker.
For nylig besøgte jeg et hospital i regionen og jeg havde lejlighed til, igennem et par timer, at studere sygeplejerskerne på den afdeling jeg besøgte. De havde travlt. De havde meget travlt. De småløb konstant ind og ud af dørene til stuerne, samtidig med at de forsøgte at holde gejsten oppe på de patienter, der var blevet placeret i senge på gangen.
Jeg talte kort med en af sygeplejerskerne, der fortalte at de var 2 afdelinger, der var slået sammen og samtidig var der 30 personer på sygehuset, der var blevet fyret. Derfor havde de nu mere travlt end nogensinde før.
Alligevel var der smil på alle sygeplejerskernes læber og jeg tror egentlig ikke, at det at de har rigtigt travlt er den egentlig årsag til, at jeg oplever, at netop deres faggruppe ligger i toppen af personer, der rammes af alvorlig stress. For at finde årsagerne, skal vi nok kigge på et afledt problem af, at de har travlt. De har ikke mulighed for at leve op til deres eget selvbillede og de behov, deres “hjælpe-gen” sætter for dem.
Flere af de personer, jeg har haft kontakt med, har fortalt om situationer, hvor en syg eller gammel person har forsøgt at få et par minutter af deres tid, fordi et eller andet har gået dem på – og hvor de har måtte beklage ikke at have tid, vende ryggen til og havde forladt lokalet.
En sådan situation er fuldstændig modsat det billede, de har haft da de tog deres uddannelse indenfor sundhedssektoren. De ville hjælpe andre mennesker og en stor del af det er, at give omsorg. Derfor er det situationer som disse, der river mennesker med et stort “hjælpe-gen” midt over og hvor deres selvbillede krakelerer med et stort drøn – men alvorlig stress og sygemeldinger til følge. Det bliver kun værre, så længe der til stadighed spares og fyres indenfor sundhedsområdet.
Prøv som en lille øvelse at tænke over, hvordan din hverdag er i forhold til det selvbillede du har – og om du får opfyldt de behov og ønsker dette selvbillede har. Jeg tror at man mange gange kan finde en stor del af sine stressbelastninger (der er altid flere) netop der – og måske kan man netop reducere belastningerne ved at finde alternative måder at (delvist) opfylde det på.
Mere om det i et senere indlæg.