Stress er ikke bare stress. Når folk siger at “de har stress”, så kan de i virkeligheden mene alt fra “en lille smule travlt” til at de er i et stressnedbrud.
Derfor er det vigtigt at gøre det klart, hver gang man taler om stress, hvor på stress-skalaen vi befinder os – ellers taler vi ikke samme sprog.
Nogle steder kan du læse at du som stressramt kommer igennem en række faser og det er egentlig rigtigt, men som jeg har forsøgt at vise på illustrationen ovenover, så er faserne ikke faste, men meget flydende og det kan være ekstremt svært at angive præcist i hvilken fase, man befinder sig. Så din stress bliver altså ikke værre i faste trin fra grøn, gul, rød til sort – men du kan befinde dig i lang tid i en enkelt fase og endda gå op og ned af skalaen, inden du ender i det sorte område.
Den grønne del af skalaen går fra den smule stress vi oplever, når vi f.eks. er irriterede over at stå i kø i supermarkedet, over den midlertidige stress ved eksamensbordet og når vi har travlt på arbejdet. Det kaldes akut stress eller kortvarig stress. Det er helt naturligt at vi hele tiden bevæger os op og ned – og ud og ind – af skalaen i dagligdagen. Nogle tidpunkter har vi mere stress end andre, men stressniveauet falder og går i ro, når vi hviler og restituerer.
Bevæger vi os for meget og for ofte i den øverste ende af den grønne del, så begynder stresssymptomerne at vise sig og vi bevæger os op i den gule del. De er en indikation på, at vi er for stressede – for ofte og at vi ikke får restitueret og lader stressniveauet falde til ro. Det kaldes langvarig stress. Vi kan befinde os i den gule del i lang tid – måske i årevis – og opfatter vi ikke advarslen i stresssymptomerne, så bevæger vi os op i den røde del og så bliver det alvorligt.
Den røde del er når vi når hjernen er på kanten til at give op. Stressymptomerne bliver flere og mere markante efterhånden som hjernen forsøger at fortælle os, at den er overbelastet og har været det længe. Igen kan vi befinde os i denne del af skalaen i lang tid. Det kaldes alvorlig stress. Ingen kan sige i hvor lang tid, men det er sidste mulighed for at give slip og reducere belastningerne inden hjernen giver helt op – og vi går ind i den sorte del.
Den sorte del er stressnedbruddet. Hjernen kaster så at sige håndklædet i ringen og giver op – og man er ikke i tvivl om, når det sker. Hjernen lukker ned, så al logisk tænkning ikke længere er muligt og man kan intet overskue og er tappet for energi. At komme tilbage fra denne tilstand igennem rød og gul, tilbage til grøn kan tage måneder og år.