Forleden besøgte jeg en arbejdsplads, hvor de går meget op i sikkerhed. For at bevæge sig rundt på arbejdspladsen skal man være iført refleksvest, sikkerhedssko og visse steder også beskyttelseshjelm.
Der var afspærringer, markeringer med “bolchestriber” af farlige områder og orange kegler opstillet omkring et område, hvor man for nylig havde vasket gulvet. Der var hjertestarter, øjeskylleflasker og førstehjælpskasser indenfor rækkevidde alle vegne.
Firmaet var da også ret stolt af deres arbejdsulykke-statistik, der havde som mål ikke at have ulykker og nær-ved ulykker overhovedet og det var lykkedes. Man kan kun tage hatten af for virksomheder, der gør så meget for at sikre deres medarbejdere mod fysiske ulykker. Det er rigtigt flot!
Desværre viste det sig, at når det kommer til psykisk arbejdsmiljø, så var virkeligheden en helt anden. Det begreb eksisterede ikke i denne virksomhed og det er desværre almindeligt. Stress betragtes ikke som en arbejdsskade og indgik derfor ikke i arbejdsskade-statistikkerne, selv om stressramtes arbejdsgivere ofte må undvære sine stressramte ansatte i meget længere perioder end hvis det havde drejet sig om en brækket arm eller et brækket ben pga. en fysisk arbejdsskade.
Måske derfor gør mange virksomheder ikke ret meget for at forhindre at deres ansatte får alvorlig stress og denne virksomhed var ingen undtagelse.
Jeg fik mulighed for at gennemgå firmaets stresspolitik, for en sådan havde de – mente de. Den var ikke overraskende et dokument i personalehåndbogen, som mest af alt bestod af fraskrivelser og med henvisning til, at bliver man ramt af stress, skal man henvende sig i personaleafdelingen. De vil så henvise til en ekstern psykolog. Det var rystende læsning! Det firma, der var så god til fysisk sikkerhed, tog så let på de psykiske belastninger, der er i enhver virksomhed.
Der var ingen handlingsplaner, ingen forebyggende tiltag, ingen undervisning af ledere! Intet af det, der som minimum skal være indeholdt i en stresspolitik. I firmaet’s APV-dokumenter var stress eller trivsel overhovedet ikke nævnt!
Desværre tror jeg ikke at denne virksomhed er enestående med hensyn til manglende forståelse for psykisk pres og stress – og hvorfor ikke? Er det ikke ligeså flot at have statistikker, der viser at ingen medarbejdere har været sygemeldt på grund af stress, som hvis det er brækkede lemmer? Det synes jeg!
GODT NYTÅR!