For ikke så længe siden modtog jeg en mail fra E-boks. I den blev jeg gjort opmærksom på, at der lå en ny vigtig besked vedrørende mine feriepenge. Jeg skyndte mig at logge på E-boks, finde beskeden og åbne det vedhæftede PDF-dokument – hvor der stod, at jeg kunne logge på Borger.dk og se hvor mange feriepenge, jeg skulle have.
Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvor effektivt det kunne have været, hvis teksten i PDF-dokumentet i stedet havde været sendt i mailen – og jeg havde kunne gå direkte fra mailen til informationen på Borger.dk.
Blev jeg stresset? Næh – egentlig ikke. Kun en smule irriteret over, at det offentlige kunne frembringe noget så ineffektivt.
Det er nok ikke de tanker, regeringens Stresspanel har haft, da de tænkte på deres 4. forslag (af 12), der blev offentliggjort i dag (se artikel). Deres forslag er, at emails fra det offentlige kun udsendes 2 gange om ugen. Der er ikke tale om, at vi vil modtage færre og mere konkrete emails, men i stedet at de emails vi modtager nu, samles og udsendes på 2 tidspunkter i løbet af ugen.
Det er med andre ord den elektroniske udgave af Postnord, der stadig bringer os det samme antal rudekuverter, men i færre leveringer og over længere tid. Jeg kan ikke rigtigt se ideen i det, det må jeg indrømme.
Det er ikke at emails leveres løbende, der er problemet. Det er at de emails der sendes, er utroligt ineffektive. Du sparer måske at logge på E-boks et par gange i løbet af en måned, men det er nok det? – og har du akut brug for at modtage noget fra det offentlige, så kan du lægge stressfaktoren i at skulle vente ekstra dage oveni. Usikkerhed er en af de helt store stressbelastninger.
Stresspanelet vil også ændre afleveringsfristerne for opgaver på studierne fra midnat til midt på dagen. Hvis man har prøvet at være studerende og have disse afleveringsfrister, så ved man udmærket, at uanset hvornår fristen er, så afleveres opgaven altid kort tid før fristens udløb – og det giver ikke mindre stress at sidste frist for opgaveafleveringerne fremover er på et andet tidspunkt af dagen.
“Alle skoler og uddannelsessteder skal have en mobilpolitik på dagsordenen” – lyder en del af det 4. forslag. Tja… Jeg gætter på at det har de allerede i dag og er det virkeligt nødvendigt at lovgive omkring det? Det mener jeg at skolerne og uddannelsesstederne bør være i stand til selv at styre.
“Derudover lyder det i anbefalingen, at skoler, uddannelsessteder, fritidstilbud og arbejdspladser til at eksperimentere med distraktionsfrie rum. Steder, hvor mobiler og computer har adgang forbudt.”.
Tænk at vi nu er nået så langt, at vi skal til at flygte steder hen for at blive fri for de elektroniske hjælpemidler, vi køber og betaler i dyre domme?
Jeg synes at det var bedre at vende forslaget om – og oprette rum, hvor det er tilladt at bruge mobiltelefoner og computere – og så ellers forbyde dem, hvor de ikke er nødvendige.
Alt i alt en “tynd kop te” fra Stresspanelet denne gang.
Vi skal have vendt vores kultur, så de elektroniske dimser, vi omgiver os med igen bliver betragtet som hjælpemidler. Vi kan sætte nok så mange love og regler op om brugen af disse, men i sidste ende er det os selv, vi skal tage fat i nakken af og forstå, at de elektroniske apparater ikke er livsnødvendige, men værktøjer! Vi skal kunne gå til et møde, en tur i biografen eller en tur i skoven uden at vi nødvendigvis skal være konstant kontaktbare – og vi skal lære vores venner og bekendte, at de ikke skal forvente, at vi altid er til rådighed.
Gør det til en vane at være offline engang imellem. Start med en time eller to og se så om dine venner ikke efterhånden lærer at du er okay – også selv om du ikke svarer på beskeder eller SMS’er lige med det samme. Måske lærer de endda selv, at der er en grund til at en mobiltelefon har en sluk-knap 😉