Vores hjerner er udviklet igennem milliarder af år og i den tid har er hjernen blevet udviklet til en computer, der konstant behandler alle de data, der er omkring os. De bliver sorteret og behandlet, for at alt skal give mening.
Faktisk er hjernen så forhippet på, at få alt til at give mening, at den sommetider “opfinder” ting, bare for at alt passer sammen. Når du f.eks. ser på en tilfældig blækklat, et terrazogulv eller det tilfældige mønster i noget granit, så kæmper din hjerne for at finde ud af, hvad det er du ser. Det kan ikke være tilfældigt, men må ligne noget, for at det giver mening – og pludselig ser du mønstre, mennesker, dyr eller andre figurer dukke op i det tilfældige.
Først der kan hjernen slappe af og lægge opgaven fra sig.
Din hjerne forsøger også konstant at forudsige ting. Den prøver hele tiden at være 5-6 sekunder foran og beregne sig frem til, hvad der vil ske med dig og dine omgivelser. Hvis jeg løfter min ene arm med en lille bold i hånden, så har din hjerne allerede regnet sig frem til, at jeg med sandsynlighed vil kaste bolden og signalerne til din krop er allerede på vej ud i arme og ben, for at gøre dem klar til at du skal bevæge dig, for at gribe bolden.
Sådan er hjernen på arbejde hele tiden i din vågne periode af døgnet. Stressramte vil kunne genkende, at disse hjernefunktioner bliver forstærket til det uudholdelige. Små ting, som hjernen før i tiden behandlede og lagde til side, bliver nu behandlet ud i så mange nye situationer ad så mange tangenter, at hjernen ikke når at slippe en opgave, før den næste melder sig – og man føler at hjernen er ved fysisk at brænde sammen.
Alle tangenter har det også med endelig at ende i sande katastrofer, hvorved et lille problem altid ender, for en stressramt, med at blive kæmpestore.
Igennem de milliarder af år, hjernen har udviklet sig, har det heldigvis også tillært sig en evne, som vi alle – stressramte eller ikke – kan få nytte af, når det hele bliver lidt for meget og hjernen trænger til at slappe af – naturen.
Hjernen prøver som sagt at få alt til at give mening, men når det kommer til naturen, så har den tillært sig, at det ikke kan lade sig gøre. Bølgeskvulp, vinden i bladene på træer, vandets rislen i en bæk og ilden i et bål er eksempler på natur, der ikke kan forudsiges – og derfor prøver hjernen ikke på det. Den lukker ned og lader natur være natur – og det kan du bruge.
Vi har nok allesammen prøvet den næsten trance-tilstand, man kan komme i, ved at sidde og kigge ind i et bål og alle har nok også også haft fornøjelsen ved en gåtur ved stranden, bare for at se på bølgerne.
Når man er ramt af stress, er det vigtigt at prøve at opsøge natur. En gåtur i skoven med en pause på en bænk, hvor man bare sidder og ser på bevægelserne i træerne, er det rene honning for hjernen .
Jeg har selv haft stor fornøjelse af at bruge naturen sammen med mindfulness. Det har givet et boost at være nærværende, samtidig med at være i naturen, hvad enten det har været på stranden eller i skoven.
Også i regnvejr. Hjernen slapper af og dine sanser bliver bombarderet med indtryk af lyde, dufte og smuk natur.
Prøv det. Brug naturen. Den er lige udenfor!