Jeg kan forestille mig, at du er et stort spørgsmåltegn lige nu. Hvad har en behåret mandemave med stress og med restitution at gøre?
Du får forklaringen her. Da jeg i sin tid gik på Stressvejleder-uddannelsen havde jeg en deltager-kollega, Birte, der lavede små ordspil eller anagrammer for nemt at kunne huske ting. Da vi gennemgik de ting, der kan være medvirkende til en god restitution, kom Birte på ordet MAVESKÆG som huskeord og jeg har brugt det lige siden, når jeg har behandlet stressramte og når jeg holder foredrag, med Birtes tilladelse.
For nylig fik en besked fra en person, som jeg havde som klient for en del år siden og som skrev, at kun stadig kunne huske at jeg brugte “MAVESKÆG”-huskeordet. Så – det ord har været en stor succes. Tak, Birte!
MAVESKÆG
Slår man op i Gyldendals leksikon, så betyder ordet restitution: “genoprettelse, helbredelse; æresoprejsning”.
Det er alt det, du kan gøre for dig selv, som virker positivt på din krop og din hjerne. I artiklen om stressbelastninger kan du lære, hvordan du mærker efter om ting og mennesker er gode og positive for dig.
“Maveskæg” er et hjælpe-ord til at gøre det nemmere for dig at huske listen over de ting, der kan bidrage til din restitution:
- Motion
- Afslapning
- Velvære
- Egotid (tid til sig selv)
- Søvn
- Kost
- Ærlighed
- Glæde/grine
Lad os tage punkterne et ad gangen:
Motion
Motion er godt. Du producerer endorfiner i hjernen, der kemisk set ligner morfin og kan hjælpe dig med at lægge et “låg” på dine stress-symptomer i en periode, så du får lidt ro på.
Dog skal du være opmærksom på, at du dyrker den rette form for motion i forhold til, hvor du er på stress-skalaen. Jo hårdere du er ramt af stress, jo blødere motion skal du kaste dig ud i.
Jeg har skrevet om det HER.
Afslapning
Hovedbestanddelen i enhver restitution er afslapning. Som med så meget andet, er det fuldstændigt individuelt, hvad vi opfatter som afslappende. En ting som vi dog er fælles om og som ligger dybt forankret i den ældste del af vore hjerner, reptilhjernen, er naturen. Blade der bevæger sig i vinden, strømhvirvlerne i et vandløg og flammerne i et bål, er nogle af de ting, som vore hjerner opfatter som afslappende. Læs mere om hvorfor HER.
Udover dette, må man selv finde frem til, hvad der er afslappende og føles rart for en. Nogle nyder at lave havearbejde, mens andre strikker, læser, løser kryds-og-tværs’er eller bygger modeller. Er man en af dem, der ikke før har prioriteret tid til afslapning, så må man prøve sig frem, for at finde det, der virker.
Velvære
Velvære kan også være mange ting, men lad os her koncentrere os om fysisk velvære, for er du udsat for noget, der er rart fysisk, så påvirker det også din psyke. Din hjerne sørger for at der produceres et væld af gode og rare hormoner, som hjælper dig med at få et pusterum for dine stressbelastninger.
Også her må du dog prøve dig frem, for at finde de ting, der virker for dig. Et langt kram fra din partner, et varmt karbad, en blid massage eller måske bare en time i solen, kan være nogle af de ting, der kan hjælpe. Tag dynen med i sofaen og se en god film eller hyg dig foran pejsen med en god bog.
Egotid (tid til sig selv)
Ind imellem er man nødt til at være lidt egoistisk og prioritere sig selv. Alvorligt stressramte befinder sig ofte der hvor de er, fordi de i lang tid har prioriteret alle andre over sig selv og over egne behov. Vi har allesammen brug for, engang imellem at være alene med vores tanker og følelser. Det er der ikke noget forkert i. Det er lige så naturligt som vores behov for socialt samvær.
Planlæg nogle timer for dig selv engang imellem og fortæl dine nærmeste at det har du behov for og det er sådan det er. Hvor ofte og hvor længe er igen en individuel ting, så også her må du prøve dig frem. Gør de ting, du må finde afslappende og giv dig god tid til at tænke over, hvordan du har det og hvilke udfordringer og positive oplevelser, du har haft på det sidste.
Du må ikke gøre det til en pligt eller en skemalagt aktivitet at nu skal du gennemgå alt fra A til Z, men sørg for at slappe af, det er det primære og lad så tankerne flyde …
Søvn
Søvn er det vigtigste for din restitution. Det er der din hjerne rydder op i dagens input og gør klar til nye input i døgnet efter. Derfor er det meget vigtigt at du får en god ubrudt søvn.
Er du ramt af alvorlig stress, sover du sandsynligvis heller ikke særligt godt – og det er umiddelbart svært at gøre noget ned. Om natten stiger niveauet af stresshormonet Kortisol i kroppen hos alle – også “raske” mennesker. Det hjælper hjerner med at bearbejde alt det, du har registreret i løbet af dagen og det er helt normalt. Hos alvorligt stressramte kan Kortisol-niveauet dog være op til 6 gange højere end normalt og så forstyrrer det ofte søvnen. Den gode søvn kommer tilbage, når stressniveauet falder.
Der er dog nogle ting du kan gøre, uanset stressniveau, for at sikre en bedre søvn:
- Luft ud i soveværelset inden sengetid, så der er masser af ilt i rummet
- Gør om muligt soveværelset køligt – omkring de 18 grader
- Start 2 timer inden sengetid med at gøre klar til at sove. Sæt aktiviteterne på et minimum, sørg for ikke at beskæftige hjernen med noget kompliceret. Læs en bog eller hør en lydbog.
- Ingen cola, kaffe, sort te eller andre koffeinholdige drikke efter kl. 14. Koffein er ca. 8 timer om at blive nedbrudt i kroppen.
- Ingen sukkerholdige varer i løbet af aftenen. Sukker er energi og det skal vi ikke bruge, når vi skal sove.
Kost
Når kroppen er i en stress-tilstand, så kører den for fuld kraft i alle døgnets 24 timer. Det gør at alt hvad der hedder energi, proteiner, vitaminer og mineraler meget hurtigt bliver opbrugt og skal erstattes. Det sker bedst ved at erstatte dem naturligt gennem en god og sund kost. Alvorligt stressramte har sjældent det store overskud til at lave store komplicerede menuer og/eller sætte sig ind i, hvad der skal spises for at komme op i niveau på alt hvad der mangler. Jeg er ikke kostvejleder, så der må jeg anbefale, at du kontakter en med kompetancer på det område og får noget hjælp.
Ærlighed
Jeg mener at dette punkt klart er det vigtigste. Vær ærlig omkring hvordan du har det. Alvorligt stressramte er fantastisk dygtige til at tage en “maske” på og foregive, at alt er helt fint og at det går godt. Lad være. Vær ærlig overfor dig selv – og andre og fortæl, hvordan du har det i virkeligheden. Indrøm over for dig selv og sig nej, hvis du er udsat for noget du ikke kan overskue. At presse noget du ikke kan håndtere ned over dig selv, gør kun alting værre. Ja, det er svært og desværre findes der stadig rigtigt mange mennesker, der ikke ved hvad stress er og ikke vil kunne forstå, hvorfor du melder sådan ud, men det er deres problem – ikke dit.
For at komme ud af din stress, er du nødt til at erkende hvor du er og at du – i øjeblikket – ikke kan håndtere det, du kunne før.
Glæde/grine
Indrømmet – når man er i alvorlig stress kan det være meget svært at finde noget at grine af, men prøv – og prøv til det lykkes bare lidt. Har du en god ven eller veninde, som du plejede at grine sammen med, så prøv så snart du kan kapere det, at invitere ham/hende på en grine-aftale igen. Måske er der ikke så mange grin den første gang, men prøv så igen.
Prøv at lege med dine børn og se om I ikke kan grine sammen og få bare lidt sjov.
Når vi griner udløses et festfyrværkeri af gode hormoner i vores hjerner, allesammen nogen der virker positivt på os og modvirker vores stressbelastninger.