Skrøne: Motion kan kurere stress

6. skrøne om stress: Motion kan kurere stress

Skrøne, en. [ˈsgrö·nə] flt. -r. optaget i slutn. af 19. aarh. fra no. skrøne, besl. m. no. dial. skrynja, prale, digte løgnehistorier, opdigtet ell.usandfærdig beretning, historie.

En af de mere moderne skøner er, at motion kan “kurere” stress og depression.

Det er ikke rigtigt – desværre. Motion er et fantastisk værktøj for stressramte, da der ved motion frigives nogle hormoner, bl.a. endorfiner, der hjælper med at skjule stress-symptomerne og derved kan hjælpe den stressramte igennem dagen. Samtidig brændes de sukker- og fedtstoffer af, der er i blodbanerne, så de ikke gør skade.

Men – det er som sagt kun et værktøj. Så snart endorfinerne er ude af systemet vender stress-symptomerne tilbage, for produktionen af stresshormonerne – bl.a. kortisol – er ikke stoppet og kører stadig på fuld kraft.

 

Sandheden er: Stress skyldes psykiske belastninger og kan ikke “kureres”/”helbredes” med fysisk aktivitet. Man er nødt til at fjerne de psykiske belastninger for at blive af med sin stress. Motion er dog et meget effektivt værktøj under behandlingen af både stress og depression, ligesom det jo er godt for den generelle sundhed.

 

Lars Lautrup-Larsen

Skrøne: Det er kun ældre mennesker der får stress

5. skrøne om stress: Det er kun ældre mennesker der får stress

Skrøne, en. [ˈsgrö·nə] flt. -r. optaget i slutn. af 19. aarh. fra no. skrøne, besl. m. no. dial. skrynja, prale, digte løgnehistorier, opdigtet ell.usandfærdig beretning, historie.

Denne skrøne har en smule sandhed i sig, da det tidligere (iflg. daværende statistikker) var næsten udelukkende personer mellem 50 og 65, der blev ramt af stress.

Undersøgelser – bl.a. Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil for 2010 – viser at det nu i højere grad er yngre mennesker, oftest kvinder, der føler sig stressede.

 

Lars Lautrup-Larsen

Stress er et modefænomen!

4. skrøne om stress: Stress er et modefænomen

Skrøne, en. [ˈsgrö·nə] flt. -r. optaget i slutn. af 19. aarh. fra no. skrøne, besl. m. no. dial. skrynja, prale, digte løgnehistorier, opdigtet ell.usandfærdig beretning, historie.

I sin tid, da jeg vendte tilbage til min arbejdsplads, blev jeg af en kollega spurgt hvor jeg dog havde været henne i så lang tid. Da jeg fortalte at jeg havde være sygemeldt på grund af stress, var svaret “Nå ja, det er der jo så mange der har” – i et lettere ligegyldigt tonefald. Da var det at jeg ikke kunne lade være med at tænke på, at stress jo desværre af mange bliver betragtet som lidt af et modefænomen, men sådan er det absolut ikke!

Stress og stress-relaterede sygdomme som depression og angst har altid eksisteret. Det har bare heddet noget andet. Det er ikke mange år siden at folk fik “dårlige nerver”, når de pludselig ikke kunne overskue alting mere. Disse personer blev ofte “gemt væk” på hospitaler og anstalter. På det område er vi heldigvis blevet klogere, men der er stadig en udbredt uvidenhed om, hvad stress egentlig er.

Sandheden er: Stress har altid eksisteret, men er i disse år et stigende problem.

Lars Lautrup-Larsen

Travlhed er lig med stress

3. skrøne om stress: Travlhed er lig med stress

Skrøne, en. [ˈsgrö·nə] flt. -r. optaget i slutn. af 19. aarh. fra no. skrøne, besl. m. no. dial. skrynja, prale, digte løgnehistorier, opdigtet ell.usandfærdig beretning, historie.

At det at have travlt er lig med stress er nok en af de mest sejlivede skrøner/myter, der findes. Man hører ofte at folk “har fået stess, fordi de skulle nå både det ene og det andet”. Det har intet med stress at gøre. Travlhed i en kort periode medfører en stigning af adrenalin i blodbanerne, hvilket gør os urolige og “oppe at køre”. Det er det, der fejlagtigt af mange tolkes som stress, men det er i virkeligheden ganske ufarligt, helt naturlig og ganske ubelastende.

Kun ved travlhed i en længere periode kan kroppen begynde at opfatte travlheden som et pres og blive en stressfaktor (stressor).

 

Sandheden er: Travlhed er ikke stress – men kan medvirke til stress, hvis du har travlt over en længere periode.

 

Lars Lautrup-Larsen

Skrøne: Det er kun folk der går på arbejde, der får stress.

2. skrøne om stress: Det er kun folk, der går på arbejde, der får stress

Skrøne, en. [ˈsgrö·nə] flt. -r. (optaget i slutn. af 19. aarh. fra no. skrøne, besl. m. no. dial. skrynja, prale, digte løgnehistorier, opdigtet ell.usandfærdig beretning, historie.

Som jeg har blogget om tidligere, så er stress absolut ikke kun arbejdsrelateret. Der findes i tusindevis af mennesker i Danmark, der er presset psykisk af personlige-, økonomiske-, sociale- eller andre årsager. Desværre er det næsten kun arbejdsrelateret-stress, der er sat fokus på hos de fleste politikere og organisationer, der beskæftiger sig med stress.

 

Sandheden er: Alle, uanset om de er erhvervsaktive eller ej, kan få alvorlig stress.

 

Lars Lautrup-Larsen

Det er kun psykisk svage, der går ned med stress!

1. skrøne om stress: Det er kun psykisk svage der går ned med stress.

Skrøne, en. [ˈsgrö·nə] flt. -r. (optaget i slutn. af 19. aarh. fra no. skrøne, besl. m. no. dial. skrynja, prale, digte løgnehistorier, opdigtet ell.usandfærdig beretning, historie.

Mange tror fejlagtigt, at stress-nedbrud kun rammer psykisk svage mennesker. Intet kunne være mere forkert, da det viser sig, at stress ofte rammer personer, der har kunne håndtere mange udfordringer, problemer og gøremål i hverdagen, men hvor belastningen pludselig bliver for meget. Man kan derfor sige at stress ikke er et tegn på svaghed, men et tegn på, at man har prøvet at være stærk for længe.
 

Sandheden er: Alle kan gå ned med stress!

 

Lars Lautrup-Larsen

Ferie med stress på!?

Ferien nærmer sig. Ungerne skal måske underholdes samtidig med at du kæmper dig igennem de bunker af småopgaver, du har udsat til ferien og forsøger at få sat skik på hus, have, bil og familieliv.

Hjemme hos mig plejer jeg at stormumle at “det er godt jeg snart skal på arbejde igen, så jeg kan få slappet lidt af” omkring sidst i uge 2 af ferien. Det er humoristisk ment, for så slemt er det nu altså heller ikke. Min kæreste og jeg storhygger os sammen og vi prøver at få fordelt opgaverne, så der er plads til både småprojekter og afslapning i ferien – men sådan er det ikke hos alle, ved jeg. For mange kan det faktisk være lidt af en belastning pludseligt at være sammen så mange timer dagligt og at alle de opgaver, du skulle have lavet i foråret, nu pludselig har hobet sig op og skal gennemføres på 3 uger. Derfor kan ferieperioden være lidt af en stresset periode for mange mennesker.

Jeg tror virkelig at der er en del mennesker, der på et tidspunkt i deres ferie ser frem til at hverdagen vender tilbage – at strukturen kommer tilbage og mange kommer måske også til at savne det daglige sociale samvær med kollegaerne.

Det er jo paradoksalt i disse tider, hvor alle snakker om arbejdsrelateret stress, at det at gå på arbejde også kan være en “befrielse” for nogle mennesker. 🙂

Rigtig god ferie!

Lars Lautrup-Larsen

Stress er ikke kun arbejdsrelateret!

“Har du stress? Jamen, du går jo ikke på arbejde!?”

Denne sætning tror jeg ofte kommer over folks læber, når de ikke ved hvad stress er. Jeg oplever dog i stigende grad, at selv de der beskæftiger sig med stress, ofte kun fokuserer på arbejdsrelateret stress. Det viser sig mere og mere, når jeg sidder og skimmer de ting, der er skrevet om stress på nettet. Det er næsten udelukkende koncentreret om stress på arbejdspladsen.
Jeg er især skuffet over at så fremragende tiltag som StressFonden, hvor Thomas Milsted, en af Danmarks rigtige stresseksperter, er generalsekretær, udelukkende fokuserer på arbejdsrelateret stress og end ikke nævner, at der kan være andre, personlige, årsager til at man får stress. Lidt frækt er jeg vist kommet til at udtale, at når venstrefløjen er inde over (hvad den i høj grad er i StressFonden), så er alt jo arbejdsgivernes skyld. 😉

Jeg vil i øvrigt blogge yderligere om StressFonden på et senere tidspunkt.

Jeg er selvfølgelig fuldstændig med på, at man på arbejdspladserne skal gøre alt for at sikre god trivsel (blandt arbejdsgivere er “stress” et fy-ord. “Trivsel” er det nye sort). Selvfølgelig skal man det og det er meget vigtigt. Det er bare ikke hele sandheden. Der er i dag rigtigt mange der går ned med stress af personlige årsager og jeg vover det ene øje og påstår, at det faktisk er yderst sjældent at folk går ned med stress udelukkende på grund af deres arbejde, men at personlige årsager næsten altid er involveret. Jeg vil i en senere blog beskrive hvorfor jeg mener at det er sådan.

Derfor er jeg overbevist om, at al den fokus på arbejdsrelateret stress gør, at de mennesker der har det svært af andre årsager bliver en overset gruppe, som bliver tabt på gulvet.
Det er min erfaring at kun yderst få sætter sig ind i, hvad stress er og hvad årsagerne til, at de har det skidt, kan være. Derfor vil de praktiserende læger typisk være de, der kommer i kontakt med denne gruppe mennesker, nårstress-signalerne begynder at melde sig. Jeg mener at lægerne bør være i stand til at kunne henvise til en stressbehandler, så vedkommende kan få hjælp til at komme ud af stress og at finde årsagerne til stressen.
Jeg siger ikke at lægerne ikke er gode til stress. Min egen læge er bestemt et bevis på det modsatte, men stressede mennesker skal følges tæt og så har en læge sjældent tid til stress-samtaler. Psykologer er ofte “mere” end der er brug for.

Det er vigtigt at vi ikke luller os selv ind i den antagelse, at når bare vi tvinger arbejdsgiverne til mere fokus på det psykiske arbejdsmiljø, så har vi løst alle problemer med stress. Det holder ikke og det vil jeg fremover forsøge at sætte fokus på. Tak til alle de søde mennesker, der bliver ved med at minde mig om det 🙂

Lars Lautrup-Larsen

Stressfonden

Lad mig starte med at slå én ting fast. Stressfonden er et fantastisk initiativ!
Vi har længe manglet nogle mennesker med viden og gennemslagskraft til at sætte fokus på de kæmpe problemer med stress og stress-relaterede sygdomme, vi har her i landet. Derfor er det med den største anerkendelse at jeg bifalder Pernille Rosenkrantz-Theil’s initiativ.

Men – efter at have nærstuderet den information, der findes på stressfonden.dk, kan jeg alligevel ikke lade være med at undre mig.
Hvad er f.eks. meningen med at hele initiativet er oprettet som en fond? Fondens formål findes ikke rigtigt beskrevet. Der er ganske vist beskrevet et par forskningsprojekter i meget korte vendinger, som egentlig ikke vil bidrage med noget nyt, efter min mening.

Til gengæld har stressfonden et større persongalleri bag sig. Selve Stressfonden har både en formand (Pernille Rosenkrantz-Theil), en generalsekretær (Thomas Milsted) og en administrerende direktør (Tim Garder). Stressfondens “stresstænketank” har et repræsentantskab på ikke færre end 11 personer (hvoraf ovennævnte 3 er gengangere).
Det er nok utopi at alle disse mennesker udelukkende deltager for den gode sags skyld. De skal nok have betaling for deres deltagelse og det er på sin vis ok. Problemet er bare, at det er ret mange mennesker, der skal aflønnes for noget, der er meget uklart.

Samtidig går fonden ud og sælger kurser, uddannelser, foredrag og rådgivning. Det er med andre ord et ganske almindeligt firma, der gemmer sig bag en fonds-struktur, hvor folk, firmaer og organisationer oven i købet kan kaste yderligere midler i kassen.

Lars Lautrup-Larsen

Foruroligende statistik om stress

Statens Institut for Folkesundhed har offentliggjort deres seneste undersøgelse omkring stress. Det er foruroligende læsning.

 

Årstal 1987 1994 2000 2005 2010
Stressede 5,8% 6,7% 8,0% 8,7% 12,8%

 

Problemet er altså ikke bare stigende, men accelererer voldsomt.

Der er stor forskel blandt mænd og kvinder:

 

Årstal 2005 2010
For mænd 7,6% 9,8%
For kvinder 9,8% 15,3%

 

Jeg synes at det viser med al tydelighed, hvor stort et behov der er for at sætte ind med oplysnings- og forebyggelses-kampagner – ikke bare i virksomhederne, men også i regioner og kommuner.
Det nytter hverken med afskaffelse af efterløn eller 12 minutter længere på arbejde, hvis hovedparten af befolkningen er psykisk nedslidte indenfor få år.

 

Kilder:

Statens Institut for Folkesundhed

Stressfri Hverdag bloggen v/Charlotte Hyldgaard (desværre lukket)