Skrøner: Stress og motion

Skrøne, en. [ˈsgrö·nə] flt. -r. optaget i slutn. af 19. aarh. fra no. skrøne, besl. m. no. dial. skrynja, prale, digte løgnehistorier, opdigtet ell.usandfærdig beretning, historie.

I 2011 lavede jeg en serie om skrøner indenfor stressområdet. I år har jeg valgt at genudgive serien, men i en udvidet og opdateret form, fordi der i høj grad stadig er en masse rygter, misforståelser og halve sandheder om stress i omløb.

Stress og motion

Pudsigt nok starter vi med et emne, der både er en skrøne og ikke. Forklaring følger …

Når du søger på “Stress og motion” på Internettet, får du et hav af resultater og gennemser du resultaterne, vil du opdage at der er vidt forskellige forklaringer og holdninger, selv blandt de personer, der anser dem selv som eksperter indenfor stressområdet. Nogle mener at motion er skadeligt for stressramte, mens andre mener at motion har en god virkning og en gavnlig effekt. Disse holdninger bliver gengivet igen og igen i de sociale medier med kæmpe forvirring til følge – for hvem har ret?

Det har de allesammen – og ingen af dem. Derfor er emnet med i denne serie om skrøner indenfor stressområdet.

Problemet er at alle taler og skriver om stress og motion uden at medtage de faktorer der gør, at vi rent faktisk kan bruge oplysningerne til noget. Intensiteten af stress og intensiteten af motionen.

Når man taler om stress og motion uden at angive intensiteten, svarer det til at man konkluderer: “Man brækker foden af at sparke til noget”. Det er jo ikke rigtigt og samtidig rigtigt. Om det er skadeligt at sparke til noget hårdt kommer jo an på hvor hårdt du sparker og hvor hårdt det emne du sparker til er. Derfor kan man på samme måde ikke konkludere at “Stress og motion er skadeligt” eller “Stress og motion er godt”.

En tommelfinger-regel er at intensiteten af motionen skal være omvendt proportional med intensiteten af stress. Det vil sige, at jo mere du er ramt af stress, jo blødere motionsform skal du vælge.
Er du i “stressnedbrud”-fasen er motion af nogen art helt forbudt – ellers er man nødt til at kigge på følgende, for at finde ud af, hvilken intensitet af motion der har en god og gavnlig virkning:

  • Intensiteten af stress
  • Intensiteten af motionen
  • Årsagen til ønsket om at dyrke motion
  • Motionens virkning under udførelse
  • Motionens virkning efterfølgende

Intensiteten af stress

Intensiteten af stress kan jo være alt fra en lille smule midlertidig stress til et decideret stressnedbrud – og det kan være svært for andre end den stressramte selv at vurdere, hvor på skalaen, man befinder sig – og selv der opfatter man sig ofte mindre stresset end tilfældet faktisk er. Lad være med at lade spytprøver, apps, stresstests og andet gøgl være indikatorer på, hvor på stress-skalaen, du befinder dig, men mærk efter – vær ærlig og læg så lidt til vurderingen.

Intensiteten af motionen

Ligesom stress ikke bare er stress, er motion ikke bare motion. Der findes bløde former for motion som f.eks. gåture og yoga, der er fantastiske i den første tid efter et nedbrud, når du bevæger dig ned af stress-skalaen igen og så findes der motionsformer som f.eks. løb, Zumba, spinning og mountainbike, der er fantastisk, hvis du er helt til venstre i det grønne på stress-skalaen, eller helt ude af skalaen.
Dyrker du hård motion, når du befinder dig højt oppe på stress-skalaen, er det skadeligt – både på kortere- og længere sigt.

Årsagen til ønsket om at dyrke motion

Det er desværre vældig populært at sende borgere, der er sygemeldt med stress, i motionscenter. Det siger sig selv at det er helt forkert, for borgere der er sygemeldt med stress er pr. definition højt på stress-skalaen og skal derfor dyrke blød eller ingen motion. I stedet sætter man disse borgere på motionscykler, løbebånd og det er direkte skadeligt for deres helbredelse.
Oven i dette, er der et psykisk pres for de i forvejen stressramte borgere, i at skulle deltage i træningen og måske endda en trussel om at miste sygedagpengeretten, hvis der ikke deltages. Det er alt sammen noget der forlænger processen med at blive rask igen.

Derfor er det meget vigtigt at ønsket om at dyrke motion kommer ud af lysten til at dyrke motion. Man skal som stressramt ikke dyrke motion af nogen art fordi man skal eller bør, men fordi man har lysten til det. Har man lysten til at gå en tur, men kun kan overskue at gå i 5 minutter, så er det godt. Har man ikke lyst eller kan man intet overskue, så er det ro man har brug for og så skal man blive hjemme.

Motionens virkning under udførelse

Det er utroligt vigtigt, hvis man som stressramt begynder at dyrke motion, at man mærker efter hvordan man har det med det. Hvis man mærker at stresssymptomerne forværres eller man bliver dårligere, så stop. Nu. Det går ikke over og det er ikke godt for dig! Motionens intensitet er for høj til det stressniveau, du er på. Motionen skal føles rar og givende, ellers er den skadelig.

Motionens virkning efterfølgende

Når du er færdig med motionen, skal du mærke særligt efter, om du fortsætter med at have det godt i timerne efter eller om du oplever en forværring. Er der en forværring, skal du også vælge en anden og blødere motionsform – og holde en pause inden du kaster dig ud i motion igen.

Negative påvirkninger ved motion

Mange – også professionelle – advarer om at motion for stressramte er skadeligt (igen uden at angive intensiteterne), fordi dine binyrer ved motion producerer en lille mængde af stresshormonet, Kortisol. Det er korrekt og som stressramt i den øvre del af stress-skalaen kan denne yderligere lille mængde Kortisol være med til at gøre stresssymptomerne værre.
Derfor er det vigtigt, at man hele tiden overvåger sig selv og føler efter, hvordan motionen påvirker krop og hjerne, som beskrevet ovenfor.
Er din intensitet af stress i den lavere del af skalaen, så betyder en lille forøgelse af Kortison-niveauet ikke noget.
Men – da motion er også med til at brænde stresshormonerne af i kroppen, gør det ikke regnskabet lettere.

Positive påvirkninger ved motion

Ud over at brænde en del af stresshormonet Kortisol af i kroppen, så produceres der også en række gode stoffer under motion, som f.eks. peptiderne Endorfin og proteinet BDNF.
Endorfin ligner kemisk set morfin og kan lægge et “låg” på din stress, så du i et stykke tid efter at have dyrket motion kan mærke en lettelse i stressniveauet, indtil Endorfinerne er nedbrudt i kroppen og symptomerne vender tilbage – men det kan give et pusterum fra stress-symptomerne.
BDNF-proteinet produceres når musklerne arbejder og kan bl.a. styrke Hippocampus (center for hukommelse og indlæring), der jo ofte rammes hos stressramte.

Motion er IKKE en kur!

Af mange omtales og betragtes motion som en kur til stressramte. Det er det IKKE!
Eneste kur mod stress er at finde og reducere/fjerne årsagerne til stressbelastningen – og det gør du ikke med motion.

 

Lars Lautrup-Larsen.

 

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.