Prøv at forestille dig, at du for et halvt års tid siden blev inviteret på gourmet-mad, tilberedt at nogle kendte danske kokke.
De tog sig ekstra lang tid til tilberedningen, for at du kunne glæde dig rigtigt meget.
Forestil dig så, at da dagen hvor middagen skulle indtages endelig var der, så viste det sig, at gourmet-maden i virkeligheden bestod af spaghetti med kødsovs.
Det var omtrent den følelse jeg fik, da Stresspanelet i denne uge endelig præsenterede den fulde rapport med deres 12 forslag, der skulle sætte fokus på de massive problemer med alvorlig stress, vi har her i landet.
Jeg blev skuffet. Rigtigt rigtig skuffet.
Misforstå mig ikke. Spaghetti med kødsovs kan da smage dejligt og der kan da også være nogle gode elementer, som f.eks. en god hjemmelavet pasta og lækkert smagfuldt kød, men det løfter sig ikke rigtigt op til gourmet-stadiet, ligegyldigt hvad man gør ved det, vel?
Der er da også enkelte elementer i Stresspanelets rapport, der er okay – men uden bid og hele rapporten emmer af, at forslagene ikke må koste penge og at der i det hele taget ikke må stilles for store krav eller foreslås at indføre alt for skrappe ændringer.
Det er tydeligt, at hver af panelets medlemmer har forsøgt at få nogle af deres mærkesager igennem og det er nogenlunde gennemskueligt, når man gennemgår forslagene, hvem der er bagmand bag de enkelte forslag.
Der er, ifølge Stresspanelet selv, 202 enkeltpersoner og organisationer, der har bidraget med forslag til Stresspanelet. Det undrer mig meget, at man ikke har fundet flere forslag i den bunke, der trods alt stammer fra folk, der dagligt beskæftiger sig med stressproblematikker på forskellig vis – men i stedet vælger fokusere primært på egne mærkesager.
En anden ting der også undrede mig var, hvorfor det skulle tage 4 måneder at offentliggøre rapporten og de 12 forslag. Panelet blev færdig med deres arbejde i slutningen af 2018, så hvad skyldes forsinkelsen?
Onsdag tror jeg også at jeg blev klogere på det spørgsmål, da jeg så nedenstående opslag på Facebook.
Det virker sandelig meget tilfældigt.
Hvad så nu? Spaghettien og kødsovsen er lavet, spist og fordøjet.
Gourmet-mad blev det aldrig til og mæthedsfornemmelsen indtraf egentlig aldrig. Man sad bare tilbage med en underlig smag i munden efter en lidt bitter bøvs.
Stresspanelets arbejde endte med et højdepunkt, der var en diskussion omkring nedlæggelsen af ForældreIntra. Et forslag som jeg egentlig synes var på grænsen til at latterliggøre stressramte – men det var så det.
De enkelte gode elementer og forslag, der trods alt var at finde, vil nu drukne i ligegyldighedens kødsovs. Jeg har i de seneste par dage talt med en del mennesker, der på en eller anden måde har med stress/stressramte at gøre og ingen – som i ingen – har haft noget positivt at sige om det generelle indhold af rapporten.
Derfor kan vi så bare trække på skulderne og videre.
Det var det Stresspanelet kunne levere og det var ikke imponerende.
Du kan hente Stresspanelets rapport HER.