Torsdag d. 23 august 2018 havde vi et arrangement i Stress- og Depressionsforeningen i Greve med titlen “Hvorfor får vi stress? – og hvad kan vi gøre ved det?”.
Pernille Nyvang Jørgensen fra projektlederen.com og jeg startede aftenen med hver, i løbet af 20 minutter, at give et bud på nogle af de faktorer, der er årsagen til at så mange rammes af alvorlig stress i dag.
Mit oplæg havde jeg opdelt i 3 grupper; “Familie“, “Tilgængelighed” og “Isolation”. Dette er blog-udgaven af sidste gruppe i mit oplæg. Jeg skal skynde mig at skrive, at jeg hverken er hjerneforsker eller antropolog, så oplæggene er kun nogle tanker om, hvad der muligvis kan have indflydelse på nogle af årsagerne til, at vi har så store problemer med alvorlig stress i dag. Om jeg kan have ret, er op til dig selv at vurdere.
Isolation
I min barndom kunne man overalt i boligområderne opleve fyldte legepladser, hvor vi børn slap fantasien løs. Der blev oplevet drabelige cowboy/indianer-kampe i sandkassen og græsset blev slidt tyndt af børn der spillede fodbold eller andre bold-lege. Vi byggede sandslotte, sæbekassebiler og piratborge, så det var en fryd.
Vi brugte vores fantasi, så en kæp pludselig var et gevær, et sværd eller noget helt andet. Legen fortsatte på legepladserne indtil mødrene hang i vinduet og råbte at aftensmaden var klar – og mange gange tog vi lige en ekstra omgang på legepladserne sammen med vennerne, inden sengetid.
Prøv at gå en tur i området hvor du bor og du vil opleve, at alle legepladserne er tomme – eller næsten tomme. Der bliver ikke leget på dem mere, når først børnene er i en alder, hvor det er muligt at holde en mobiltelefon eller en iPad.
I takt med at vi har fået alle disse vidunderlige maskiner, der kan skabe kontakt med andre mennesker i hele verden, er vi også begyndt at isolere os – og det starter altså fra vi er meget unge. Når et barn keder sig i dag, så får det ofte en mobiltelefon eller iPad i hånden og så kan det underholde sig selv, indtil aftensmad. I stedet for at opsøge den sociale kontakt hos andre børn og udvikle sin egen og de andres fantasier, så underholder barnet sig alene – og fantasien er der ikke længere brug for, for alle detaljer vises i høj opløsning og farver på den lille skærm.
Jeg er stor fan af Peter Lund Madsen. Han er utroligt vidende og en fremragende formidler. Han har netop pointeret dette problem. “Vi skal lære vores børn at kede sig. Det er en disciplin, vi har mistet, som er meget vigtig.”. Mere rigtigt kan det ikke siges.
Men – vi kan såmænd også godt bruge det samme råd som voksne. Vi er også blevet utroligt dårlige til at kede os og bare lade tankerne flyve. Er der nogle få minutter, vi ikke lige har udfyldt med en aktivitet, så giver vi os ikke længere til at få ro og observere vores omgivelser – at være i “nuet”, men i stedet hiver vi mobiletelefonen op af lommen og lader os underholde – ligesom børnene – og så er hjernen beskæftiget så længe. Prøv at køre en tur med bus eller tog, så ved du hvad jeg mener. Hvor mange mennesker sidder og kigger ud af vinduet – og lader tankerne flyve. Ikke mange. De fleste sidder foroverbøjet med en mobiltelefon i hænderne.
Det er netop problemet, som jeg ser det. Vores hjerner er altid beskæftiget i dag. Den får aldrig lov til bare at passe sit, men er altid i gang med at arbejde. Hvert et minut bliver fyldt ud, fordi vi er så frygteligt bange for at komme til at kede os, men hjernen har godt af at køre på frihjul engang imellem. Det er der at kreativiteten og de gode ideer opstår.
Det er virkeligt paradoksalt, at vi i dag alle storartede muligheder for at være kreative med andre mennesker over hele jordkloden, udveksle ideer og starte projekter – men vi vælger at isolere os og bruge de små fantastiske enheder til at underholde os alene og sørge for at vi ikke keder os.
En ting der ikke nåede med i mit oplæg, men som jeg faldt over under min forberedelse, er websitet www.abcmentalsundhed.dk
Det er et projekt der er baseret på erfaringer fra Australien og da jeg læste indholdet på websitet, kunne jeg ikke lade være med at tænke, at det er præcis hvad vi allesammen har brug for. Derfor synes jeg at det fortjener at komme med her.
Fra abcmentalsundhed.dk
Bag projektet står en lang række kommuner og organisationer, blandt andet spejderbevægelsen, som jeg personligt mener er – og altid har været – en af de største bidragsydere til børns psykiske velvære.
Tag et kig på abcmentalsundhed.dk – de har fat på det helt rigtige.
Læs også de 2 første afsnit af mit oplæg, “Familie“, “Tilgængelighed”