Skrøner: Mindfulness er en kur mod stress

Af | | ,
Skriv en kommentar

Skrøne, en. [ˈsgrö·nə] flt. -r. optaget i slutn. af 19. aarh. fra no. skrøne, besl. m. no. dial. skrynja, prale, digte løgnehistorier, opdigtet ell.usandfærdig beretning, historie.

I 2011 lavede jeg en serie om skrøner indenfor stressområdet. I år har jeg valgt at genudgive serien, men i en udvidet og opdateret form, fordi der i høj grad stadig er en masse rygter, misforståelser og halve sandheder om stress i omløb.

Mindfulness

Der er stor forvirring om, hvad Mindfulness er – og ikke er – og om det er godt for stressramte og hvornår.
Jeg har derfor skrevet en hel artikel om Mindfulness, som du finder ved at klikke HER

 

Lars Lautrup-Larsen

Skrøner: Det er altid dit arbejde der giver dig stress

Af | |
Skriv en kommentar

Skrøne, en. [ˈsgrö·nə] flt. -r. optaget i slutn. af 19. aarh. fra no. skrøne, besl. m. no. dial. skrynja, prale, digte løgnehistorier, opdigtet ell.usandfærdig beretning, historie.

I 2011 lavede jeg en serie om skrøner indenfor stressområdet. I år har jeg valgt at genudgive serien, men i en udvidet og opdateret form, fordi der i høj grad stadig er en masse rygter, misforståelser og halve sandheder om stress i omløb.

Det er altid dit arbejde der giver dig stress

For at undgå misforståelser, lad mig starte med at sige: Det er altid arbejdsgiverens pligt at sørge for, at medarbejderne trives og har et godt psykisk arbejdsmiljø. Det må der ikke være tvivl om! Jeg er selv stor fortaler for, at der indføres en paragraf i arbejdsmiljøloven, der siger at man ikke må bestride en lederstilling, uden at have gennemgået et grundigt kursus i psykisk arbejdsmiljø. Du må ikke køre en truck uden et certifikat, men du må gerne lede 200 mennesker, uden at vide hvordan de fungerer. Det hænger selvfølgelig ikke sammen.
En leder kan ikke lære empati og medfølelse, men lederen kan lære at spotte kollegaer, er ikke har det godt – og lære nogle værktøjer til at sikre at det ikke udvikler sig.

Der findes rigtigt mange organisationer i Danmark, der forsøger at sætte fokus på stress. Det er godt, men problemet med mange af disse er, at mange af de ledende medlemmer i de store organisationer har tætte forbindelser til fagbevægelsen/venstrefløjen. Det gør at meget af den fokus, de forsøger at sætte på stress er på såkaldt “arbejdsrelateret stress”. Disse organisationer mener altså at den primære årsag til at mange mennesker dagligt blive sygemeldt med stress, udelukkende skyldes deres arbejde. Det giver en skævvridning og et helt forkert fokus, fordi alvorlig stress altid har flere årsager og rigtigt mange uvildige undersøgelser klart viser, at det langtfra altid er ens arbejdsliv, der er den primære belastning.

Sundhedstyrelsen udgav i 2014 “Den Danske Sundhedsprofil“, hvor der står følgende konklusion:

“Den laveste forekomst af personer med højt stressniveau ses i gruppen af beskæftigede (15,8 %).
De højeste forekomster ses blandt førtidspensionister (50,4 %) og andre uden for arbejdsmarkedet
(61,8 %). Blandt arbejdsløse er forekomsten 28,1 %.”
Find selv tallene på side 26 ved at klikke HER.

Opdatering: I Det Danske Forskningscenter for Arbejdsmiljø rapport “Fakta om arbejdsmiljø & helbred 2016” er konklusionen:
“Tal for 2016 viser, at lønmodtagerne generelt oplever et forholdsvis lavt niveau af stress. På en skala fra 0-4, hvor 4 er den højeste grad af stress, ses i figur 33, at den gennemsnitlige score for 2016 er 1,4. Der er ikke statistisk signifikant forskel mellem scorerne for henholdsvis 2012, 2014 og 2016.”
Se selv på side 49 i rapporten ved at klikke HER

Opdatering: Mag.scient.soc. og dr.med. Tage Søndergård Kristensen henviser i sin kronik “Det er ikke arbejdets skyld, at danskernes stress stiger“ til data fra “Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017” og de øvrige undersøgelser, jeg har nævnt ovenfor – og han mener altså også at de tal underbygger, at folks arbejde generelt ikke er den primære kilde til de store problemer med stress, vi har i Danmark i dag.

Han skriver:

“I 2017 var der således 14% stressede blandt de beskæftigede, mens der fx var 28% blandt de uddannelsessøgende og 33% blandt de arbejdsløse. Fra 2013 til 2017 steg andelen med stress fra 18,9% til 28,4% blandt uddannelsessøgende, hvilket langt overgår den beskedne stigning på 3% blandt de beskæftigede.” 

Sygemeldinger på grund af stress er jo ikke et nyt problem. Det har været et kæmpe problem i rigtigt mange år – og alligevel er der ikke rigtigt blevet gjort noget ved det. Nu har vi disse organisationer, der udelukkende fokuserer på én form for stressbelastning, den på arbejdet, og det løser jo ingenting. Man bør helt skrotte begrebet “arbejdsrelateret stress” og i stedet gøre en indsats på alle fronter. Oplysning, forebyggelse, psykologhjælp, aktiviteter mod ensomhed, borgerhjælpere, sociale netværk – og arbejdsmiljølovgivningen er bare nogle af de ting, der kan kigges på – og som vil have en umiddelbar effekt for hvert tiltag. Dét er vejen frem.

 

Lars Lautrup-Larsen

Skrøner: Stress og motion

Af | | ,
Skriv en kommentar

Skrøne, en. [ˈsgrö·nə] flt. -r. optaget i slutn. af 19. aarh. fra no. skrøne, besl. m. no. dial. skrynja, prale, digte løgnehistorier, opdigtet ell.usandfærdig beretning, historie.

I 2011 lavede jeg en serie om skrøner indenfor stressområdet. I år har jeg valgt at genudgive serien, men i en udvidet og opdateret form, fordi der i høj grad stadig er en masse rygter, misforståelser og halve sandheder om stress i omløb.

Stress og motion

Pudsigt nok starter vi med et emne, der både er en skrøne og ikke. Forklaring følger …

Når du søger på “Stress og motion” på Internettet, får du et hav af resultater og gennemser du resultaterne, vil du opdage at der er vidt forskellige forklaringer og holdninger, selv blandt de personer, der anser dem selv som eksperter indenfor stressområdet. Nogle mener at motion er skadeligt for stressramte, mens andre mener at motion har en god virkning og en gavnlig effekt. Disse holdninger bliver gengivet igen og igen i de sociale medier med kæmpe forvirring til følge – for hvem har ret?

Det har de allesammen – og ingen af dem. Derfor er emnet med i denne serie om skrøner indenfor stressområdet.

Problemet er at alle taler og skriver om stress og motion uden at medtage de faktorer der gør, at vi rent faktisk kan bruge oplysningerne til noget. Intensiteten af stress og intensiteten af motionen.

Når man taler om stress og motion uden at angive intensiteten, svarer det til at man konkluderer: “Man brækker foden af at sparke til noget”. Det er jo ikke rigtigt og samtidig rigtigt. Om det er skadeligt at sparke til noget hårdt kommer jo an på hvor hårdt du sparker og hvor hårdt det emne du sparker til er. Derfor kan man på samme måde ikke konkludere at “Stress og motion er skadeligt” eller “Stress og motion er godt”.

En tommelfinger-regel er at intensiteten af motionen skal være omvendt proportional med intensiteten af stress. Det vil sige, at jo mere du er ramt af stress, jo blødere motionsform skal du vælge.
Er du i “stressnedbrud”-fasen er motion af nogen art helt forbudt – ellers er man nødt til at kigge på følgende, for at finde ud af, hvilken intensitet af motion der har en god og gavnlig virkning:

  • Intensiteten af stress
  • Intensiteten af motionen
  • Årsagen til ønsket om at dyrke motion
  • Motionens virkning under udførelse
  • Motionens virkning efterfølgende

Intensiteten af stress

Intensiteten af stress kan jo være alt fra en lille smule midlertidig stress til et decideret stressnedbrud – og det kan være svært for andre end den stressramte selv at vurdere, hvor på skalaen, man befinder sig – og selv der opfatter man sig ofte mindre stresset end tilfældet faktisk er. Lad være med at lade spytprøver, apps, stresstests og andet gøgl være indikatorer på, hvor på stress-skalaen, du befinder dig, men mærk efter – vær ærlig og læg så lidt til vurderingen.

Intensiteten af motionen

Ligesom stress ikke bare er stress, er motion ikke bare motion. Der findes bløde former for motion som f.eks. gåture og yoga, der er fantastiske i den første tid efter et nedbrud, når du bevæger dig ned af stress-skalaen igen og så findes der motionsformer som f.eks. løb, Zumba, spinning og mountainbike, der er fantastisk, hvis du er helt til venstre i det grønne på stress-skalaen, eller helt ude af skalaen.
Dyrker du hård motion, når du befinder dig højt oppe på stress-skalaen, er det skadeligt – både på kortere- og længere sigt.

Årsagen til ønsket om at dyrke motion

Det er desværre vældig populært at sende borgere, der er sygemeldt med stress, i motionscenter. Det siger sig selv at det er helt forkert, for borgere der er sygemeldt med stress er pr. definition højt på stress-skalaen og skal derfor dyrke blød eller ingen motion. I stedet sætter man disse borgere på motionscykler, løbebånd og det er direkte skadeligt for deres helbredelse.
Oven i dette, er der et psykisk pres for de i forvejen stressramte borgere, i at skulle deltage i træningen og måske endda en trussel om at miste sygedagpengeretten, hvis der ikke deltages. Det er alt sammen noget der forlænger processen med at blive rask igen.

Derfor er det meget vigtigt at ønsket om at dyrke motion kommer ud af lysten til at dyrke motion. Man skal som stressramt ikke dyrke motion af nogen art fordi man skal eller bør, men fordi man har lysten til det. Har man lysten til at gå en tur, men kun kan overskue at gå i 5 minutter, så er det godt. Har man ikke lyst eller kan man intet overskue, så er det ro man har brug for og så skal man blive hjemme.

Motionens virkning under udførelse

Det er utroligt vigtigt, hvis man som stressramt begynder at dyrke motion, at man mærker efter hvordan man har det med det. Hvis man mærker at stresssymptomerne forværres eller man bliver dårligere, så stop. Nu. Det går ikke over og det er ikke godt for dig! Motionens intensitet er for høj til det stressniveau, du er på. Motionen skal føles rar og givende, ellers er den skadelig.

Motionens virkning efterfølgende

Når du er færdig med motionen, skal du mærke særligt efter, om du fortsætter med at have det godt i timerne efter eller om du oplever en forværring. Er der en forværring, skal du også vælge en anden og blødere motionsform – og holde en pause inden du kaster dig ud i motion igen.

Negative påvirkninger ved motion

Mange – også professionelle – advarer om at motion for stressramte er skadeligt (igen uden at angive intensiteterne), fordi dine binyrer ved motion producerer en lille mængde af stresshormonet, Kortisol. Det er korrekt og som stressramt i den øvre del af stress-skalaen kan denne yderligere lille mængde Kortisol være med til at gøre stresssymptomerne værre.
Derfor er det vigtigt, at man hele tiden overvåger sig selv og føler efter, hvordan motionen påvirker krop og hjerne, som beskrevet ovenfor.
Er din intensitet af stress i den lavere del af skalaen, så betyder en lille forøgelse af Kortison-niveauet ikke noget.
Men – da motion er også med til at brænde stresshormonerne af i kroppen, gør det ikke regnskabet lettere.

Positive påvirkninger ved motion

Ud over at brænde en del af stresshormonet Kortisol af i kroppen, så produceres der også en række gode stoffer under motion, som f.eks. peptiderne Endorfin og proteinet BDNF.
Endorfin ligner kemisk set morfin og kan lægge et “låg” på din stress, så du i et stykke tid efter at have dyrket motion kan mærke en lettelse i stressniveauet, indtil Endorfinerne er nedbrudt i kroppen og symptomerne vender tilbage – men det kan give et pusterum fra stress-symptomerne.
BDNF-proteinet produceres når musklerne arbejder og kan bl.a. styrke Hippocampus (center for hukommelse og indlæring), der jo ofte rammes hos stressramte.

Motion er IKKE en kur!

Af mange omtales og betragtes motion som en kur til stressramte. Det er det IKKE!
Eneste kur mod stress er at finde og reducere/fjerne årsagerne til stressbelastningen – og det gør du ikke med motion.

 

Lars Lautrup-Larsen.

 

Godt nytår 2018

Af | | ,
Skriv en kommentar

 

“Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget der ikke er behov for, noget unyttigt”

— H.M. Dronningens nytårstale 2017.

 

Det er nytår og jeg havde egentlig tænkt mig at sætte mig ned og skrive lidt om den positive udvikling, der har været indenfor stressområdet i 2017.
Problemet er bare, at så ville det blive et meget kort opslag, for der er stort set ikke nogen. Tværtimod, fristes man til at sige.
Men – lad os starte positivt!

Jeg mener at have set en lille smule positiv fremgang i forståelsen overfor stressramte. Jeg skynder mig at skrive “en lille smule”, for der er virkelig stadig problemer rundt omkring, men i den forening, jeg er formand for, Stress- og Depressionsforeningen – Greve har vi fået en del flere henvendelser fra pårørende, kollegaer og venner til stressramte, der gerne ville vide mere om, hvad de kan gøre – og hvad de ikke må gøre, for at hjælpe. Det er da positivt!
Jeg er også i det forgangne år blevet inviteret til at holde en del foredrag og oplæg om stress og depression, måske netop fordi interessen for at vide mere og at kunne hjælpe, er en smule i stigning. Jeg håber det.

Desværre har vi i foreningen også været vidne til en anden, knapt så positiv udvikling. Da foreningen startede i 2013 var de personer, med stress- eller depression, vi blev kontaktet af typisk i området 35-55. Det har langsomt ændret sig, så hovedparten af henvendelserne nu kommer fra personer udenfor denne aldersgruppe. Vi får en del henvendelser fra personer over de 55, men desværre også fra yngre mennesker. Vi er bl.a. begyndt at få en del henvendelser fra elever på det lokale gymnasium. Det er en forfærdelig udvikling, at personer i den alder allerede skal slås med stress eller depressioner. I foreningen gør vi hvad vi kan for at hjælpe, men vi kan jo desværre ikke stoppe den udvikling. Der er nogen i kommuner, regioner og i staten, der må tage affære og gribe ind overfor den udvikling – og det skal helst være nu!

Stress er stadig tabu mange steder og mange virksomheder og organisationer vælger stadig at stikke hoved i busken og håbe på, at “det dersens stress”, som medarbejderne rammes af, nok går over hvis vi bare ignorerer det længe nok. Tro mig, det gør det ikke – og det bliver kun værre, hvis ikke man gør noget proaktivt og forebyggende. Det er fint nok at sende medarbejderne til psykolog, hvis de går ned med stress, men det er nu engang bedre, hvis de ikke går ned.
Kære direktør/leder. Dine medarbejdere er rygsøjlen i din virksomhed. Når en medarbejder bliver sygemeldt med stress, så mister du med ét en ressource, mange års erfaring og en masse viden. Det er en stor del af den rygsøjle, der holder din virksomhed oppe og som ikke bare kan erstattes – og hvor mange dele af rygsøjlen kan din virksomhed tåle at miste før den kollapser?

I 2011 lavede jeg her på TagStressAlvorligt.dk en serie af indlæg om de forskellige misopfattelser og misforståelser, der er omkring stress, i serien “Skrøner om stress”. Mange af disse er stadig aktuelle, kan jeg høre, når jeg taler med folk om stress. Derfor vil jeg her i starten af 2018 genudsende en opdateret og udvidet udgave af serien – første opslag i løbet af den kommende uge.
Følg med her på siden eller i Tag Stress Alvorligt-Facebookgruppen (Link)

Til slut vil jeg sige tak til Hendes Majestæt Dronning Margrethe for i nytårstalen at nævne de problematikker vi alle har til daglig – at slippe gashåndtaget og slappe af. Opfordringen fra dronningen til at “gøre noget, der ikke er nødvendigt – noget unyttigt” er et fremragende råd. Gå en tur i skoven, på stranden, mal en mandala, hør en lydbog, læg en kabale eller noget helt andet. Det er alt sammen noget der giver hjernen et pusterum og ro.

Jeg ønsker jer alle et rigtigt godt og stressfrit nytår.

Lars Lautrup-Larsen

 

Den store Cannabis-kur

Af | | ,
Skriv en kommentar

Jesper er en ung mand, der er begyndt at lide af hovedpine, så han tager på apoteket og køber nogle hovedpinepiller. Han tager 2 og de virker! – men efter nogle timer vender hovedpinen tilbage. Han tager 2 piller mere og hovedpinen er væk igen. Sådan fortsætter han i nogle dage, indtil han finder ud af, at hvis han nu bare tager pillerne på faste tidspunkter 3-4 gange om dagen, så vil han aldrig få hovedpine igen!

Han spiste sine 3-4 daglige hovedpinepiller i omkring et år. I dag er Jesper død. 
Obduktionen viste at han ikke døde af hovedpinepillerne, men af den sygdom, der var årsag til hovedpinen. Jesper havde fjernet hans krops råb om hjælp; den konstante hovedpine, der var symptomet på at noget var galt og han havde dermed også ignoreret årsagen. Var Jesper i stedet gået til lægen med sine symptomer, havde der været en mulighed for at årsagen var fundet og Jesper var blevet behandlet.

Cannabis-olie – eller THC-olie/ CBD-olie – bliver udråbt som denne generations nye mirakelmiddel og det er det muligvis også, men det skal bruges rigtigt.
Der er stor forskel på de 2 olier, selv om de er udtrukket af samme plante. THC-olien er populært sagt den man bliver skæv af, hvor man ikke bliver det af CDB-olie.
Nedenstående gælder for begge typer olier.

Jeg ser flere og flere i diverse fora omkring stress, der spørger efter om de skal forsøge sig med cannabis-olie og der er mange tilkendegivelser af, at mange er begyndt at bruge det. Selv Manu Sareen, der er formand for Stressforeningen, har været ude og tilstå, at han ikke har kunne passe sit arbejde som minister, mens han havde stress, uden den daglige cannabis-olie – altså at cannabis-olie som en kur mod stress. Det er så forkert – og så forkert et signal at sende, som det kan blive, mener jeg. Cannabis-olie er ikke en kur mod stress!

Stress er, ligesom Jespers hovedpine, et symptom på at noget er galt. Det er hjernen, der er gået i alarmtilstand og har givet efter for alle de belastninger, man har budt den. Enhver der har haft stress kender fornemmelsen af, når hjernen med tankemylder kæmper med at få styr på det hele igen. Cannabis-olie kan angiveligt give ro på, så man kan få perioder med god hvile og god søvn, hvilket er fantastisk! Man skal bare huske på, at som et var tilfældet med Jesper, så er årsagen – stressen – jo ikke væk. Olien har, ligesom hovedpinepillerne, lagt et låg på, så du ikke kan mærke den i et stykke tid, men stress rumsterer stadig i din krop og stresshormonerne produceres stadig. Fortsætter stressramte med at bruge olien til at lægge låg på stress i rigtige lang tid, så den aldrig bliver behandlet, så tror jeg på, at de ender med noget der er værre, måske endda som Jesper.

Hvis man vil bruge cannabis-olie som stressramt, skal det bruges som et værktøj til at få ro på, mens man arbejder med sig selv og årsagerne til stressen – og derefter skal det lægges på hylden, så man kan mærke, hvordan man i virkeligheden har det.

Den eneste behandling, der virker mod stress er at fjerne eller reducere de belastninger, der er årsagen til stressen!

For at sikre at cannabis-olien, for stressramte, kun benyttes i behandlingen og ikke ender med at blive et dagligt “kosttilskud” – og at vi samtidig sikrer at de produkter, der købes på apoteket, er af en ordentlig og konstant kvalitet, mener jeg at olien skal produceres i Danmark, kvalitetsikres og skal ordineres af en læge. Gives markedet frit, har vi ingen ide om, hvad der er i de små flasker olie, der vil stå i helsekost-forretningerne. Det kan for så vidt lige så godt være motorolie.

OBS! Jeg har i ovenstående kun taget stilling til, hvad jeg mener omkring cannabis-olie og stress-/depressionsramte. Der er selvfølgelig mennesker med livsvarige sygdomme, der har behov for cannabis-olie dagligt i resten af deres liv – og det skal de bestemt have mulighed for! – men stadig lægeordineret og i en god danskproduceret kvalitet til rimelige priser.

Lars Lautrup-Larsen

Sygefravær for medarbejdere i din kommune

Af | |
Skriv en kommentar

Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) har frigivet sygefraværs-tallene for 2016 for ansatte i kommunerne.
Et højt sygefravær er et symptom på, at medarbejderne ikke har det godt – at arbejdsmiljøet ikke fungerer.

I listen nedenfor kan du finde din egen kommunes fraværs-tal og placering på listen.

Kommune/region Antal fuldtids- beskæf- tigede Fravær pr fuldtids- beskæftigede Fraværs-% Liste-placering
Albertslund 2.197 12,88 5,6% 23
Allerød 1.554 11,75 5,2% 59
Assens 2.695 12,65 5,5% 30
Ballerup 3.843 12,90 5,7% 21
Billund 1.804 12,67 5,6% 29
Bornholm 3.036 12,81 5,6% 25
Brøndby 2.904 13,20 5,8% 12
Brønderslev 2.422 11,80 5,2% 58
Dragør 927 11,98 5,3% 54
Egedal 2.652 13,26 5,8% 10
Esbjerg 8.384 10,12 4,4% 97
Fanø 209 12,72 5,6% 28
Favrskov 3.047 11,23 4,9% 76
Faxe 2.228 13,81 6,1% 5
Fredensborg 2.376 12,06 5,3% 49
Fredericia 3.696 11,50 5,0% 65
Frederiksberg 4.936 12,76 5,6% 27
Frederikshavn 4.402 12,93 5,7% 19
Frederikssund 3.019 13,14 5,8% 14
Furesø 2.492 11,68 5,1% 63
Faaborg-Midtfyn 3.316 12,33 5,4% 41
Gentofte 4.873 11,99 5,3% 53
Gladsaxe 5.124 11,21 4,9% 77
Glostrup 1.813 15,32 6,7% 1
Greve 2.564 13,94 6,1% 4
Gribskov 1.831 10,71 4,7% 91
Guldborgsund 4.318 13,74 6,0% 6
Haderslev 3.663 11,87 5,2% 57
Halsnæs 1.988 12,01 5,3% 52
Hedensted 3.096 10,30 4,5% 94
Helsingør 4.069 11,92 5,2% 56
Herlev 1.918 14,35 6,3% 2
Herning 5.859 10,86 4,8% 89
Hillerød 3.396 12,60 5,5% 34
Hjørring 4.452 11,37 5,0% 70
Holbæk 4.408 13,15 5,8% 13
Holstebro 3.854 11,21 4,9% 78
Horsens 5.783 12,46 5,5% 37
Hvidovre 3.550 12,24 5,4% 44
Høje-Taastrup 3.529 12,80 5,6% 26
Hørsholm 1.491 12,49 5,5% 35
Ikast-Brande 2.792 12,48 5,5% 36
Ishøj 1.806 13,10 5,7% 17
Jammerbugt 2.685 12,41 5,4% 38
Kalundborg 3.146 12,06 5,3% 48
Kerteminde 1.658 13,43 5,9% 9
Kolding 6.413 12,40 5,4% 39
København 35.034 12,14 5,3% 47
Køge 3.745 12,38 5,4% 40
Langeland 1.271 12,60 5,5% 33
Lejre 1.715 12,05 5,3% 50
Lemvig 1.385 9,97 4,4% 98
Lolland 3.195 11,09 4,9% 82
Lyngby-Taarbæk 3.534 13,11 5,8% 16
Læsø 165 10,59 4,6% 92
Mariagerfjord 2.939 11,25 4,9% 75
Middelfart 2.592 11,45 5,0% 67
Morsø 1.496 13,21 5,8% 11
Norddjurs 2.969 12,21 5,4% 45
Nordfyn 1.851 12,90 5,7% 20
Nyborg 2.062 11,14 4,9% 81
Næstved 5.279 12,64 5,5% 32
Odder 1.324 12,64 5,5% 31
Odense 12.425 11,97 5,3% 55
Odsherred 2.182 13,44 5,9% 8
Randers 6.923 11,07 4,9% 84
Rebild 1.895 10,89 4,8% 86
Ringkøbing-Skjern 3.652 10,78 4,7% 90
Ringsted 2.231 12,14 5,3% 46
Roskilde 5.971 13,12 5,8% 15
Rudersdal 3.707 13,74 6,0% 7
Rødovre 2.967 12,03 5,3% 51
Samsø 331 11,40 5,0% 69
Silkeborg 6.112 10,97 4,8% 85
Skanderborg 4.523 11,28 4,9% 73
Skive 3.477 11,69 5,1% 62
Slagelse 5.762 14,33 6,3% 3
Solrød 1.178 12,26 5,4% 42
Sorø 1.915 11,73 5,1% 60
Stevns 1.244 11,43 5,0% 68
Struer 1.492 11,72 5,1% 61
Svendborg 4.149 12,26 5,4% 43
Syddjurs 2.659 13,02 5,7% 18
Sønderborg 5.271 11,57 5,1% 64
Thisted 3.463 10,86 4,8% 88
Tønder 2.968 11,09 4,9% 83
Tårnby 2.920 11,27 4,9% 74
Vallensbæk 968 10,34 4,5% 93
Varde 3.531 10,88 4,8% 87
Vejen 2.786 11,19 4,9% 79
Vejle 8.000 11,47 5,0% 66
Vesthimmerland 2.920 10,16 4,5% 96
Viborg 6.156 11,28 4,9% 72
Vordingborg 3.220 12,89 5,7% 22
Ærø 539 10,17 4,5% 95
Aabenraa 4.066 11,33 5,0% 71
Aalborg 15.451 12,81 5,6% 24
Aarhus 20.744 11,19 4,9% 80
 Ialt 387.361 11,98 5,3%

Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) 

Lars Lautrup-Larsen

Derfor er selvhjælp så effektivt

Af | | ,
Skriv en kommentar

gruppe

Nogle mennesker har rynket lidt på næsen, når jeg har spurgt dem, om det ikke var noget for dem at deltage i en selvhjælpsgruppe. “Selvhjælp? – er det ikke noget med at sidde i en rundkreds med en terapeut og diskutere hinandens problemer?” var et af svarene og til det kunne jeg kun svare “Nej – og jo”.

Gruppen sidder godt nok rundt om et bord, men der er ingen terapeut og heller ingen diskussioner. I stedet er der kaffe, te og en hyggelig samtale mellem mennesker – mennesker, der alle har de samme problematikker inde på liver og som alle oplever eller har oplevet stress, angst og depression. Her er ingen terapeut, der kan fortælle, præcis hvad man skal gøre, men i stedet et rum fuld af ægte eksperter – mennesker, der ved præcis hvad du taler om, når du fortæller, hvordan du har det.

Alle i gruppen er hjælpere og får selv hjælp. Gruppen lytter og rådgiver ud fra egne oplevelser og erfaringer.

I de sidste 2 år har jeg været frivillig “igangsætter” eller “facilitator” for adskillige selvhjælpsgrupper for stress, angst og depressionsramte. En “igangsætter” er en mødeleder, hvis opgave det er at sørge for at gruppen fungerer, at alle har det godt og at møderne foregår under fuld fortrolighed.

En igangsætter er ikke en terapeut og en selvhjælpsgruppe er ikke terapi. Det er vigtigt at huske, men det ikke det samme som at sige, at en selvhjælpsgruppe ikke er et effetivt værktøj. Slet ikke.

Med hver gruppe har jeg oplevet at gruppernes deltagere har “rejst sig” sammen. I løbet af få møder er deltagerne gået fra nervøsitet til store smil og “vi ses i næste uge”, når de er gået ud af døren. Nogle af mine gamle hold eksisterer endnu og mødes stadig på egen hånd. Nogle deltagere har fundet venskaber og et netværk af ligesindede.

Derfor er selvhjælpsgrupper så effektive – og derfor fortsætter jeg med at være frivillig igangsætter for nye grupper.

Bor du i nærheden af Greve og har mod på at deltage i en gruppe – så læs mere HER

 

Lars Lautrup-Larsen

 

En psykolog, en psykiater og en appelsin …

Af | | ,
Skriv en kommentar

Jeg overværede engang en forelæsning, hvor en ung psykolog sagde følgende:

“Man kan som forsker studere en appelsin i årevis. Man kan analysere den kemiske sammensætning af saften, studere skrællens spændstighed og læse alle de bøger og videnskabelige artikler, der findes om appelsiner.
Man kan derefter i god tro sige, at man ved alt om appelsiner, men det er ikke rigtigt.

Man ved først hvad en appelsin egentlig er, når man føler skralden blive taget af, snuser til appelsinens duft og smager appelsinens saft. Alt det kan du ikke læse dig til”.

Avisen.dk har i dag en artikel med overskriften: Psykiater: Stressramte skal i arbejdstøjet inden 3 uger.
Da jeg læste artiklen dukkede historien om appelsinen op i mit hovede, for her er det en fagmand – en psykiater – der meget tydeligt aldrig selv har været ramt af stress og endnu tydeligere ikke har evnen til at sætte sig ind i, hvad der sker, når man er ramt af stress og hvordan stress rent faktisk viser sig i det virkelige liv.

Jeg må indrømme, at jeg havde meget svært ved at læse artiklen til ende, for jo mere jeg læste, jo tydeligere blev det, at Psykiateren, Lars Aakerlund intet aner om, hvad der er godt for stressramte. At kommentere på alt vil derfor være lidt af en belastning, men lad os tage de største fejltagelser:

“To til tre uger. Længere tid har man ikke brug for at være væk fra arbejdspladsen, hvis man er gået ned med stress.”

Jeg mener at der beviseligt aldrig er nogen, der er gået ned med stress, der er kommet tilbage på job efter 2-3 uger. Det er simpelthen ikke muligt, for først efter 3 uger er man måske begyndt at falde en lille smule til ro og at starte sine aktiviteter igen på det tidspunkt, vil være det samme som at ryge tilbage til start.

“Hvis man har fået stress, er det meget vigtigt, at man løser det på sin arbejdsplads og ikke går derhjemme og venter på, at det går over af sig selv”

Dette er desværre en klassiker. Mange tror at man udelukkende får stress af sit arbejde. Det gør man ikke – og det gør man aldrig. Der er altid andre ting indvolveret i ens stressnedbrud. Ens arbejde kan være en kæmpe stressfaktor,det er rigtigt – men når man behandler stress, er man nødt til at se på de belastninger, man er udsat for igennem hele døgnet og ikke kun de timer, vi er på arbejdspladsen. Selv om dette er en klassiker, bør en psykiater vide bedre.

“Når man er sygemeldt, risikerer man at blive isoleret derhjemme. Man kommer længere væk fra arbejdet og bekymrer sig mere, forklarer han.”

For mange stressramte har arbejdet været en stor belastning og selv om der meget ofte følger bekymringer og dårlig samvittighed overfor firma og kollegaer med, når man går ned med stress, er det yderst vigtigt at man, som stressramt, holder afstand til arbejdspladsen og kun har kontakt, når det er nødvendigt – f.eks. ved udfyldelse af “Mulighedserklæringen”. Hvis en stressramt bibeholder kontakten til arbejdspladsen, vil han/hun stadig være på arbejde og stadig være i kontakt med de opgaver og/eller personer, der er årsagen til belastningen. Selv om ens kollegaer kan være en stor del af ens sociale netværk, er det vigtigt at man også holder afstand på det private plan, da kollegaer ofte er lig med arbejde – og i stedet satse på kontakten til den øvrige del af ens netværk.

“Det er vigtigt, at problemerne løses i samarbejde med ledelsen på arbejdspladsen, og at man er i kontakt med sin arbejdsplads. Ellers kan man også risikere at få fantasier om, at kollegaerne ikke kan lide en, siger han.”

Tankespind og fantasier er en del af en stressramts hverdag. Det kan ikke undgåes at man får negative tanker og den dårlige samvittighed kan nemt få tanker som “mine kollegaer kan ikke lide mig, fordi jeg forlod alle mine opgaver og nu skal de tage sig af dem”. Derfor anbefaler jeg, når jeg taler med ledere/kollegaer til en stressramt, at de med jævne mellemrum sender en hilsen i form af en buket blomster, en god øl eller en lille æske god chokolade.
Det er et signal om, at kollegaerne ikke er sure, men tænker på den stressramte – men det er samtidig en “kontakt”, hvor den stressramte ikke skal tage stilling til sin egen situation, i modsætning til, hvis lederen eller en kollega ringer og spørger, hvordan det går.

“Samtidig understreger han, at selvom man føler, det er bedst for en selv at være derhjemme i lang tid, er det ikke nødvendigvis det rigtige valg.”

En stressramt er ofte meget opsat på at komme på arbejde, pga. den dårlige samvittighed, men som regel ved den stressramte også om det i virkeligheden er muligt eller ej. Bliver man presset til at starte for tidligt, så ender man i et stressnedbrud igen, så enhver opstart skal være så stille og rolig som overhovedet muligt – og på det tidspunkt, hvor den stressramte føler sig klar.

Der er flere – og som regel mange årsager til at man går ned med stress. Ofte er disse belastninger nogle helt andre, end dem man tror det er og som regel kræver det professionel hjælp til at udrede, reducere og fjerne belastningerne. Den hjælp får man hos dygtige psykologer, dygtige psykiatere og andre dygtige behandlere – men har du som stressramt fornemmelsen af, at behandleren ikke er så dygtig endda og føler du dig presset af behandleren til noget, du ikke er parat til, så har du nok ret – og så er det tid at finde en anden behandler.

En stor tak til Avisen.dk for lige at få Thomas Milsteds kommentarer med i artiklen. Han ved hvad stress drejer sig om.

Lars Lautrup-Larsen

Naturens afslappende virkning …

Af | | ,
Skriv en kommentar

Education-588x248-560x248

 

Vores hjerner er udviklet igennem milliarder af år og i den tid har er hjernen blevet udviklet til en computer, der konstant behandler alle de data, der er omkring os. De bliver sorteret og behandlet, for at alt skal give mening.

Faktisk er hjernen så forhippet på, at få alt til at give mening, at den sommetider “opfinder” ting, bare for at alt passer sammen. Når du f.eks. ser på en tilfældig blækklat, et terrazogulv eller det tilfældige mønster i noget granit, så kæmper din hjerne for at finde ud af, hvad det er du ser. Det kan ikke være tilfældigt, men må ligne noget, for at det giver mening – og pludselig ser du mønstre, mennesker, dyr eller andre figurer dukke op i det tilfældige.
Først der kan hjernen slappe af og lægge opgaven fra sig.

Din hjerne forsøger også konstant at forudsige ting. Den prøver hele tiden at være 5-6 sekunder foran og beregne sig frem til, hvad der vil ske med dig og dine omgivelser. Hvis jeg løfter min ene arm med en lille bold i hånden, så har din hjerne allerede regnet sig frem til, at jeg med sandsynlighed vil kaste bolden og signalerne til din krop er allerede på vej ud i arme og ben, for at gøre dem klar til at du skal bevæge dig, for at gribe bolden.

Sådan er hjernen på arbejde hele tiden i din vågne periode af døgnet. Stressramte vil kunne genkende, at disse hjernefunktioner bliver forstærket til det uudholdelige. Små ting, som hjernen før i tiden behandlede og lagde til side, bliver nu behandlet ud i så mange nye situationer ad så mange tangenter, at hjernen ikke når at slippe en opgave, før den næste melder sig – og man føler at hjernen er ved fysisk at brænde sammen.
Alle tangenter har det også med endelig at ende i sande katastrofer, hvorved et lille problem altid ender, for en stressramt, med at blive kæmpestore.

Igennem de milliarder af år, hjernen har udviklet sig, har det heldigvis også tillært sig en evne, som vi alle – stressramte eller ikke – kan få nytte af, når det hele bliver lidt for meget og hjernen trænger til at slappe af – naturen.

Hjernen prøver som sagt at få alt til at give mening, men når det kommer til naturen, så har den tillært sig, at det ikke kan lade sig gøre. Bølgeskvulp, vinden i bladene på træer, vandets rislen i en bæk og ilden i et bål er eksempler på natur, der ikke kan forudsiges – og derfor prøver hjernen ikke på det. Den lukker ned og lader natur være natur – og det kan du bruge.

Vi har nok allesammen prøvet den næsten trance-tilstand, man kan komme i, ved at sidde og kigge ind i et bål og alle har nok også også haft fornøjelsen ved en gåtur ved stranden,  bare for at se på bølgerne.
Når man er ramt af stress, er det vigtigt at prøve at opsøge natur. En gåtur i skoven med en pause på en bænk, hvor man bare sidder og ser på bevægelserne i træerne, er det rene honning for hjernen .

Jeg har selv haft stor fornøjelse af at bruge naturen sammen med mindfulness. Det har givet et boost at være nærværende, samtidig med at være i naturen, hvad enten det har været på stranden eller i skoven.
Også i regnvejr. Hjernen slapper af og dine sanser bliver bombarderet med indtryk af lyde, dufte og smuk natur.

Prøv det. Brug naturen. Den er lige udenfor!

 

Lars Lautrup-Larsen

 

 

Min nabo er sygemeldt med stress …

Af | |
Skriv en kommentar

Hvad kan du gøre – og hvad skal du ikke gøre, hvis det er naboen, kollegaen eller en ven, der pludselig bliver sygemeldt med stress?

Jeg har lige holdt foredrag med titlen “Det der stress”, hvor jeg også kom ind på, hvordan man netop forholder sig til dette og af reaktionerne kunne jeg se, at det er et spørgsmål som mange har stået med. Dette indlæg vil derfor være et kort sammendrag af dele af foredraget. Har du spørgsmål er du dog mere end velkommen til at spørge i “Tag stress alvorligt”-gruppen på Facebook.

Når en person i ens omgangskreds går ned med stress, er det vigtigt at huske på, at personen ikke længere er den person, man kendte fra tidligere. Det er helt normalt at udadvendte, aktive og smilende mennesker ændrer personlighed fuldstændigt og bliver indelukket og sky – gerne fra den ene dag til den anden. Som stressramt bliver man ikke i stand til at være noget for nogen og man er mange gange så hæmmet, at man ikke kan tage simple beslutninger.

Lad mig komme med et eksempel fra mit eget stressnedbrud. Jeg stod på et tidspunkt i vores entre og kunne ikke beslutte om jeg skulle gå ud i køkkenet og hente en kande med saftevand, for at tage den med ind i stuen – eller om jeg skulle hente glasset i stuen og tage det med ud til kanden i køkkenet. Jeg stod vel på samme plet i entreen i 5 minutter inden jeg brød grædende sammen, for jeg vidste simpelthen ikke, hvad jeg skulle gøre.

På samme måde har man som stressramt store vanskeligheder ved at “håndtere” mennesker – især de, der ikke er ens nærmeste (partner; kone/kæreste/forældre). Det ligger i os at “tage os sammen”, når fremmede kommer ind i vores hjem eller vi møder dem på gaden – og netop at tage sig sammen, er lige præcis det, man ikke kan som stressramt.
Overfor vores nærmeste har vi det bedre med at vise vores sande ansigt og vise at vi har det dårligt. Derfor er det vigtigt at det primært er den stressramtes nærmeste der tager sig af den stressramte og dennes behov (som kan være store, da man jo intet kan overskue selv).

Det er ofte en kæmpe belastning at skulle overtage alle opgaver og gøremål for en stressramt partner og pludselig skal til at have hele hverdagen til at hænge sammen ene mand/kvinde. Derudover kræver det også energi at være tilstede for den stressramte, som ofte har behov for at “læsse af” og for et knus/kram og et klap på skulderen. Her er det partneren, der skal være den stærke, den med overskud – og det kan være en kæmpe stressbelastning i sig selv.

Som ven/bekendt/kollega/nabo osv. til en stressramt kan man ikke rigtigt hjælpe den stressramte direkte. Det er altid en god ide at sende den stressramte en tanke i form af en buket blomster, en lille æske chokolade eller noget andet, så længe det ikke er øl eller spiritus. Jeg skriver “sende”, for det er ikke nogen god ide at opsøge den stressramte, der så netop tvinges ud i, at skulle forholde sig til at tage imod gaven, takke og i det hele taget være social. Hvis man vælger at aflevere den, så gør det til den stressramtes partner/familie og bed dem bringe den videre.

Jeg modtog, et par dage efter mit eget stressnedbrud, en buket blomster og et kort fra nogle venner på Fyn. Bare det at de havde tænkt på mig, fik mig til at stortude og jeg bliver berørt den dag i dag, når jeg tænker på det. Så jo, mænd kan også godt lide at få blomster!

Det du som ven MEGET gerne må gøre, er at hjælpe partneren/familien til den stressramte. De har, som nævnt, fået rigeligt at se til og er selv blevet meget belastet, så alt hvad der kan hjælpe dem, er mere end velkomment – og giver dem et pusterum og energien til at være der for den stressramte, når han/hun behøver det.

Man kan hjælpe med små og store ting som f.eks. børnepasning/børnehentning, indkøb, at slå hækken eller klippe græsset. Bag nogle boller eller lav et par ekstra portioner aftensmad. Tænk på, når du laver de dagligdags ting for dig selv, om din vens familie har brug for det samme.

Skulle du træffe den stressramte, så vær naturlig og spørg gerne ind til vedkommende, men vær forberedt på at der kan komme en reaktion. Overvej derfor også hvor I befinder jer, når I mødes. Det er ikke sjovt for den ramte at begynde at græde på et sted med mange mennesker.

Vær positiv, indfølende og hav respekt for at den stressramte ikke er som han/hun plejer. Den stressramte skal nok komme igennem sin stress, men det kan tage lang tid – og det eneste vedkommende har brug i den første omgang er fred og ro, så brug din energi på at hjælpe den stressramtes partner og familie i stedet.

 

Lars Lautrup-Larsen