Spar på spyttet…

Af | | ,
Skriv en kommentar

Godt Nytår! 🙂

Lige før nytårsaften havde Go’ Aften på TV2 en kavalkade over mange af deres indslag i 2014. Et af indslagene handlede om stress og greb derfor min opmærksomhed.

En stresscoach havde en kvinde til behandling for stress. Han bad hende som det første om at lave 3 spytprøver; morgen, middag og aften, så han “kunne konstatere på hvilket tidspunkt hun var mest stresset”.
Spytprøverne skulle indsendes til et laboratorium, der skulle måle indholdet af stresshormonet Kortisol i prøverne.
Han havde derefter en snak med kvinden, som vi kun så brudstykker af, men det var egentlig standard stress-behandling, så det var okay.

I et senere afsnit var man så vendt tilbage til kvinden, stress-coach’en og spytprøverne havde vist at kvinden var mest stresset om morgenen. Surprise, surprise…

Nu er det sådan, at uanset om du er ramt af stress eller hvilket niveau af stress, din krop befinder sig i, så er der Kortisol i dine blodbaner og i dit spyt. Niveauet af Kortisol er en cyklus, der følger din døgnrytme og er derfor altid højest om morgenen og lavest om aftenen (hvis du har et normalt døgn med aktivitet om dagen og søvn om natten). Niveauet af Kortisol i blod/spyt er højere døgnet igennem, jo mere stresset din krop er, men cyklussen er altid den samme.

Det forhøjede niveau af Kortisol om natten bruges af din hjerne til at “rydde op” og behandle dagen oplevelser. Så snart du vågner op om morgenen begynder din krop at forbrænde det Kortisol, der befinder sig i din krop og derfor er niveauet altid lavest om aftenen. De fleste der har været ramt af alvorlig stress, kender også fornemmelsen af uro og tankemylder midt på natten, når Kortisol-niveauet nærmer sig sit maksimum og mange af disse personer vil også nikke genkendende til, at den største ro er om aftenen.

Kortisolniveau igennem døgnet

I bund og grund kan du altså ikke bruge de laboratorie-kontrollerede spytprøver til noget-som-helst.
En læge vil kunne sammenligne niveauet udlede dit niveau af stress sammenlignet med en person med normalt niveau af Kortisol i blodet, men når en stressbehandler, som i indlæggene i Go’Aften på TV2, bruger disse prøver, er der altså tale om en omgang pseodo-videnskabeligt ævl, som du ikke kan bruge til noget som helst.

Derfor: Hvis din stressbehandler starter med at hive prøveglassene op af skuffen på jeres første møde, vil jeg anbefale at du sparer på spyttet, vender om i døren og finder dig en anden mere seriøs behandler.

PS. Din læge kan bede dig om at lave spytprøver, hvis du skal undersøges for f.eks. binyretræthed, men det er noget helt andet.

Lars Lautrup-Larsen

Plastre mod stress !?

Af | | , ,
Kommentarer lukket til Plastre mod stress !?

For et par dage siden skrev Majken Matzau, der er psykolog, selvudnævnt stressekspert og uddanner stresscoaches, en artikel om nogle plastre, der angiveligt skulle kunne hjælpe stressramte. Det skulle kunne vedligeholde hormonet dehydroepiandrosteron (DHEA) og regulere stresshormonet kortisol.

Majken beskriver at hun selv har testet produktet ved hjælp af såkaldte BioDots (små runde “prikker” der skifter farve efter temperaturen lige under huden) og har konstateret at plastrene virker – så godt, at hun ville sælge dem i sin webshop.

Det er jo en fantastisk nyhed! – lige indtil man dykker nærmere ned i, hvad det er plastrene indeholder, hvordan de skulle virke og hvad det er for et firma, der står bag plastrene.

De omtalte plastre hedder “Y-Age Aeon” og fremstilles af firmaet LifeWave. Plastrene indeholder en smule sukkerstof, der er “kodet med energetisk frekvens”, der skulle “stimulere meridianerne i kroppen”, når de placeres på akupunkturpunkterne på kroppen. Tak for kaffe!

Lad os lige prøve at se på, hvad det er beskrivelsen siger. Ordet “energetisk” er, hvis man foretager en søgning på Google, et meget brugt og misbrugt ord om alt mellem himmel og jord. Spørger vi Gyldendals Store Encyklopædi, er ordet en afledning af “energetikos”, der betyder “virksom” eller “energein “, der betyder “virke”. Plastrene er altså sukker kodet med en “virkende frekvens”.

Nu indeholder sukker i forvejen energi i form af kulhydrater og kan hverken optage eller afgive energi i sig selv. At det så skulle kunne “kodes” med en frekvens (Gyldendal: antal svingninger pr. sekund for et svingende system eller en bølge), som det så afgiver, når det påsættes på kroppens akupunkturpunkter, er jo det rene vrøvl.

Faktisk påstås det i Majken Matzaus tråd om plastrene på Facebook at plastrene skam kan placeres udenpå tøjet og udenpå sko og stadig virke, da frekvenserne kan gå igennem tøj og sko. Frekvenser, der er “kodet” i en smule sukkerstof på et plaster!? Det skal man vist have den store alternative hat på, for at tro på…

Lad os lige lægge plasteret tilside et øjeblik og kigge på firmaet, der har udviklet plasteret, Lifewave. Man skal ikke lede længe på firmaets danske hjemmeside for at finde ud af, hvorledes firmaet er opbygget.
Firmaets salgsorganisation er opbygget i en pyramide-struktur, hvor sælgere har sælgere under sig, der har sælgere under sig osv. osv. – og hvor du du tjener penge på det salg som sælgere under dig genererer. Det kaldes “multilevel-marketing” og formålet med denne salgsstruktur er åbenlyst, at du kan tjene penge – ikke ved at sælge produktet – men ved at andre sælger produktet.

Der er en række regler for multileve-marketing-virksomheder i Danmark og en af de vigtigste er, at du ikke må afkræves et indskud eller tvinges til at købe et vist antal produkter, for at være med. En regel som LifeWave helt tydeligt ikke overholder. Firmaets salgsmetoder er med andre ord ulovlige i Danmark.

Stressramte er desperate mennesker, der har det rigtigt rigtigt skidt og vil betale stort set hvad-som-helst for at få det bedre, for at få en tålelig hverdag med færre symptomer.
Det har åbnet et stort marked for en masse ting, der angiveligt skulle have en positiv effekt: Te, pulvere, kosttilskud, krystaller osv. – og nu plastre.
Det er spild af penge. Stress skyldes psykiske belastninger og det er disse belastninger, der skal nedsættes eller fjernes. Mens man arbejder med sine belastninger, kan man med stor effekt udnytte de gode hormoner, som kroppen allerede producerer, når vi er fysisk aktive, når vi plejer kroppen og når vi foretager os noget, vi rigtigt godt kan lide – og mange af disse ting koster ikke en krone.

Man skal ikke underkende tro. Det kan flytte bjerge og jeg er ikke i tvivl om, at nogle personer der tror på at disse plastre virker, rent faktisk kan mærke en effekt. Det kaldes “placebo” og er et meget velkendt og dokumenteret begreb. “Er det så ikke ligegyldigt om det er sukker kodet med frekvenser eller ej – bare der er en virkning?” Jo, det kan man sige, men man skal lige tænke på, at de mange penge, man betaler for de plastre, går til nogle mennesker, der ikke tjener penge, fordi de har et godt produkt. De tjener penge på at andre sælger produktet for dem, på (efter min mening) falske forudsætninger.

Tilbage til Majken Matzau, der jo inddirekte er årsagen til denne blog. Jeg anser Majken som et højt respekteret og et meget intelligent menneske, der som psykolog og stresscoach-underviser har en kæmpe indsigt i, hvad der rør sig i en stresset person og kender til årsager og virkemidler overfor stress. Derfor er det mig en gåde, hvordan hun kan falde for sådan noget som et stressplaster, hvis funktion og dokumentation er så langt ude, som den er.
Det viste sig også at LifeWave ikke ville lade hende sælge plastrene, uden at hun blev en del af deres organisation, hvilket hun dog heldigvis afslog . men det understreger min pointe om, at salget af plastrene skal generere penge hele vejen op igennem pyramiden.

Vil du endelig bruge penge, så vil jeg foreslå dig at tage en tur i spa-bad, gå i sauna, få lagt en ansigsmaske, få en wellness-massage, køb en meditations eller afspændings-CD, tag på udflugt med konen og ungerne – eller gør bare lige det, du har lyst til. Det bekæmper stress på den gode, naturlige måde og kan også bruges forebyggende! 🙂

 

Lars Lautrup-Larsen

Mere om ØV-dage

Af | | ,
Skriv en kommentar

Jeg er i dag blevet interviewet omkring ‘ØV-dage’. Link til artikel følger når og hvis…

‘ØV-dage” er muligheden for at kontakte sin arbejdsgiver og meddele, at man ikke kommer den pågældende dag, men tager en enkelt dag derhjemme og møder næste dag. Jeg tror at vi alle kender fornemmelsen af, at have en dag, hvor humøret og energien er i bund. Måske har vi brug for ro og fred – eller måske har vi brug for at få nogle private ærinder på plads. Med en ‘ØV-dag” er det muligt at være ærlig overfor sin arbejdsgiver, i stedet for at lyve sig syg og med god samvittighed få klaret det, man nu er psykisk belastet af. Jeg er en stor tilhænger af, at man er ærlig både overfor sig selv og overfor sine omgivelser.

Hvordan man afregner en ‘ØV-dag’, må man aftale med sin arbejdsgiver. Jeg har blogget om ‘ØV-dage’ før, da Ringsted Politi indførte det som en prøveordning og da betalte man sine ‘ØV-dage’ med afspadseringstimer eller feriedage. Der er også muligheden med at rapportere det som en sygedag, hvorfor det vil indgå i statistikkerne, men altså kun som enkelte dage, hvor man med god samvittighed kan smide benene op eller hvad man nu har brug for.

Der er ingen tvivl om, at jeg mener at ‘ØV-dage’ som “psykiske ventiler”, er en fremragende ide! Vi kan desværre ikke regne med, at behovet for ro og fred altid opstår i en weekend, så ‘ØV-dagene’ kan tages i brug i de særtilfælde, hvor der er brug for det.

Jeg mener dog, at det er meget vigtigt, at man i virksomhederne er enige om spillereglerne. I de sidste dage har ‘ØV-dage’ været meget diskuteret i medierne, fordi nogle pædagoger helt har misforstået begrebet og har betragtet ‘ØV-dage’ som en rettighed og som en slags omgangs-fridage. Det er ødelæggende for et ellers glimrende initiativ og det ødelægger den gode ide.

 

Lars Lautrup-Larsen

 

Stressordbogen

Af | |
Skriv en kommentar

Stress

Ordet “stress” bruges om alle tilstande af stress. Ordet angiver i sig selv ikke i hvilken grad, man omtaler stress, men bruges i alle betydninger af  “let stress”, “moderat stress”, “alvorlig stress” eller endda som i “stressnedbrud” eller “stresskollaps”.
Man bør derfor undgå at bruge ordet alene, men mindre man ønsker at angive stress på alle niveauer, som i f.eks. “Hvis ikke du passer på dig selv, kan du få stress” – netop underforstået – på alle niveauer.

 

Stressramt

En “stressramt” er en person, der er ramt af stress – underforstået (da ordet “stress” står alene) – at personen kan have stress på alle niveauer.

 

Motion

Som med ordet “stress” angiver ordet “motion” ikke graden, der omtales. Når jeg siger “jeg dyrker motion”, så vides det ikke, om jeg går en tur eller om jeg gennemfører en ironman. Derfor er man ved motion også nødt til at benytte et hjælpeord, hvis det skal give mening. Man kan dyrke “let motion”, “moderat motion” eller “hård motion”, hvor man så ved, hvor på¨motions-skalaen, man befinder sig.

 

Netop derfor giver en sætning som f.eks nedenstående ingen mening – kun forvirring:

“Motion er katastrofalt til stressramte”

Hvilken grad af motion er katastrofalt? –  til personer med hvilken grad af stress?
Man er nødt til at bruge hjælpeordene, for at meningen i sætningen står klart og ikke sår tvivl om, hvad der menes.

“Hård motion er katastrofalt til stressramte med alvorlig stress”
eller
“Hård motion er katastrofalt til stressramte i stressnedbrud/stresskollaps”

 

Så giver det mening og er i øvrigt korrekt.

Jeg håber at dette lille indlæg kan være med til at gøre det klart, at alle – og især vi, der arbejder med stress professionelt – er nødt til at bruge nogle klare formuleringer, når det kommer til stress.

 

Lars Lautrup-Larsen

 

 

Stress og motion – igen og igen

Af | |
Skriv en kommentar

Forleden holdt vi en sammenkomst i en lille erfagruppe af stressvejledere og et af de emner, der blev diskuteret, var “stress og motion”. Det er et emne, der er meget oppe i tiden, ikke mindst efter at  Majken Matzau og Umahro Cadogan, i januar skrev i kronik i Berlingske med titlen “Motion mod stress er katastrofalt“.

Kronikken blev dagen efter fuldt op af artiklen “Professor: Motion er langtfra katastrofalt mod stress“.

I erfagruppen var vi da heller ikke enige og der blev diskuteret livligt. På et tidspunkt slog det mig alligevel, at vi faktisk mente nogenlunde det samme. Vi var selv faldet i den fælde, som vi prøver at advare andre om at falde i.

Vi brugte begrebet “stress” og endda også begrebet “motion” lemfældigt. Når Majken Matzau og Umahro Cadogan i deres kronik har overskriften “Motion mod stress”, hvad mener de så? Læser man kronikken, er man ikke i tvivl om, at de mener “hård motion” mod “alvorlig stress”, men det er jo ikke det, overskriften indikerer. Derfor vil læserne opfatte overskriften som “al motion” mod “alle former for stress” og så er det at uenigheden opstår rundt omkring – både hos Professor Bente Klarlund og i vores lille erfagruppe.

“Stress” er et ord, der kan betyde alt fra en smule travlhed og til et decideret nedbrud, hvor hjernen går i sort. “Motion” kan betyde alt fra en gåtur til 8 timers hård træning i motionscentret. Skal man tale om stress og motion, er man derfor nødt til at definere, hvor på stress-skalaen vi befinder os og hvor på motions-skalaen, vi er. Ellers giver det ikke mening.

Mit bud er – og det tror jeg i virkeligheden at alle er enige om – at motions-skalaen er omvendt proportional med stress-skalaen, forstået på den måde, at jo hårdere du er ramt af stress, jo “blødere” motion skal du dyrke.

Her er min definition:

Er du i et stressnedbrud, kan du slet ikke overskue at dyrke motion. Det eneste du har brug for er ro og at tvinge dig ud i enhver form for motion er skadeligt for dig.

Er du kommet på benene efter et nedbrud eller er du sygemeldt med stress uden at være i et decideret nedbrud, så skal du dyrke “blød motion” – f.eks. gåture i naturen – så langt du kan og så ofte du kan, uden at presse dig selv. 5 minutter er fint. 10 minutter er bedre.

Er du begyndt at føle dig lidt presset i dagligdagen, så har du godt af middelmådig motion, en løbetur eller lidt aktivitet i motionscenteret, igen uden at presse dig selv.

Er du frisk og har god energi? Genkender du ikke nogle af stress-symptomerne, så giv den gas! Al motion er godt for dig! Det er sundt og det hjælper dig i stor stil med at forebygge stress.

Umiddelbart vil jeg mene at vi alle i erfagruppen nåede til enighed, da vi fandt ud af, at tale om den samme mængde af stress kontra mængden af motion. Jeg håber at det samme gør sig gældende, når emnet fremover tages op i medierne. Det kan jo netop være katastrofalt, hvis ikke man har den rette forståelse for, hvornår stress er godt for stressede og hvornår det bestemt ikke er.

Opdatering! Siden ovenstående blev skrevet, har Majken Matzau fortalt, at den oprindelige titel på kronikken var “Motion til stress-sygemeldte er katastrofal”, men at den er blevet ændret af Berlingske.

Lars Lautrup-Larsen

Mød min hjælpehjerne

Af | | ,
Skriv en kommentar

Jeg har igennem lang tid forsøgt at finde en nem løsning på, at lette min hjerne for alle de ting, jeg går og skal huske på. Det er småting, som jeg kommer i tanke om det ene øjeblik og har glemt det næste – og som jeg efterfølgende går og irriterer mig selv over, at jeg har glemt.

Det kan være ting som f.eks. et godt emne- eller et par gode linier til min bog, at huske at betale et girokort, en aftale, at huske at ringe tilbage, at aflevere en bog på biblioteket, at undersøge noget – kort sagt; alt mellem himmel og jord af småting.

Jeg har forsøgt mange ting. Jeg har i en periode haft en notesbog i lommen, men når jeg skulle bruge den, havde blyanter & kuglepenne det med at være forsvundet – eller også regnede det, så det var besværligt at komme til at skrive i bogen. Det skal være nemt, for ellers får man det ikke gjort.
Så forsøgte jeg at bruge notatprogrammet og lydoptagefunktionen i min mobiltelefon. Sådan nogle kan jo alt muligt, nu om dage og det skulle udnyttes, men det samme problem opstod. Det var for besværligt. Inden jeg havde fået telefonen op af lommen, fundet det rigtige program, så havde jeg næsten glemt, hvad det var, der var vigtigt at huske.

Nu har jeg fundet løsningen:

2013-03-15 05.49.43

 

Ja, min “hjælpehjerne” er en diktafon. Nu om dage bliver beskeder på sådan en optaget elektronisk og kan slettes enkeltvis, når man ikke længere har brug for beskeden. Forskellen på diktafonen og den samme funktion i mobiltelefonen er, at på diktafonen er en stor og tydelig optageknap. Jeg kan gribe efter diktafonen i lommen og have tommelfingeren på optageknappen, inden den er ude af lommen. Jeg har aktiveret optagefunktionen inden den overhovedet kommer i hovedhøjde og jeg har afbrudt optagelsen, inden den er tilbage i lommen.

Jeg behøver ikke kigge på diktafonen, for den annoncerer med et tydeligt “bip” at den optager og at optagelsen er færdig. Det tager ikke længere tid at få det jeg skal huske optaget, som det tager at få det formuleret – og så virker det for mig! Bare fornemmelsen af, at nu er optagelsen i hus, så behøver jeg ikke huske på det mere, giver en god ro.

Man er nødt til at lægge ind i sin dagligdag, at man på det samme tidspunkt hver dag tømmer diktafonen for beskeder. De ting der kan opdateres; kalendere, aftaler og at få betalt girokort, kan man gøre med det same og derefter slette beskeden. De ting, man ikke lige kan gøre noget ved, vil blive husket, når man hører beskeden igen næste dag.

Det er så simpelt, men et rigtigt godt hjælpemiddel til at slippe for at belaste hjernen med at skulle huske på småting og jeg kan klart anbefale at du prøver det. Jeg har købt den billigste diktafon, jeg kunne finde, for man behøver netop ikke en masse funktioner og super stereolyd.

 

Lars Lautrup-Larsen

Det burde forbydes…

Af | | ,
Skriv en kommentar

Det burde forbydes at bruge sætninger som “Du får stress af xxx” eller “xxx giver dig stress”, for det er under alle omstændigheder altid noget vrøvl. Der findes intet, der med garanti giver dig stress – omvendt findes der så heller ikke noget, der med garanti ikke gør det.

Stressbelastninger er i høj grad så individuelt, det kan være. Det jeg føler som en belastning, synes du måske er ekstremt positivt – og omvendt. Jeg har det f.eks. svært med mange mennesker i små rum og et højt lydniveau. Det virker stressende på mig, mens andre synes at det er lykken at tilbringe natten på et diskoteksgulv.

 

Lars Lautrup-Larsen

 

Stress og motion

Af | |
Skriv en kommentar

Da jeg i sin tid blev sygemeldt med stress, sagde min læge til mig, at jeg skulle sørge for at få motion. Jeg var i en tilstand, hvor jeg ikke var i stand til at overskue noget-som-helst, så tanken om at skulle dyrke motion fik det hele til at vende sig i mig. Det var derfor en lettelse, da lægen fortsatte gå en tur – “bare i 5 eller 10 minutter – hvad du nu kan”.

Jeg fulgte lægens råd og i starten var 5-10 minutter hvad jeg kunne overskue, men efterhånden som jeg fik det bedre, kunne jeg gå længere. Det var samtidig ikke længere noget jeg skulle, men noget jeg gerne ville. Jeg kunne nemlig mærke, at jeg havde det så meget bedre, når jeg kom hjem. Faktisk havde jeg det sommetider så godt, at jeg tænkte “hvad er det for noget pjat, det her – du går på arbejde igen i morgen”. Det var dog kun indtil virkeligheden indhentede mig en time eller to senere. Så røg humøret i bund igen.

Forklaringen på den pludselige bedring hedder “Endorfiner”. Det er et morfin-lignende stof, der produceres ved aktivitet og virker bedøvende på både fysiske og psykiske stress-symptomer. Stoffet er også meget vanedannende. Hvis du kender en, der dyrker motion ofte, har du måske bemærket, at vedkommende kan blive rastløs, hvis han/hun ikke kan komme til at dyrke motion i et stykke tid.

Endorfiner er fantastisk som værktøj mod stress. Der bliver lagt en dæmper på symptomerne og i det tidsrum, hvor endorfinerne gør deres arbejde, har vi mulighed for at få et pusterum fra stress. Der hvor jeg fejlagtigt mente at jeg var “rask” igen.

Jeg kan dog ikke sige det tydeligt nok! Motion kan IKKE kurere stress! Ligesom et skud morfin kan fjerne symptomerne efter et brækket ben, så heler det ikke benet. Smerterne kommer tilbage, når morfinen ikke længere virker – og det gør stress, depression osv. også når kroppen løber tør for endorfiner.

Man fjerner stress ved at fjerne årsagerne til den psykiske belastning, men motion er et rigtigt godt værktøj mens det pågår.

Nu kan man jo så tro, at jo mere motion man dyrker, jo bedre får man det. Sådan hænger det ikke sammen. Du skal stadig bevare roen og sætte hastigheden ned, så jeg plejer at anbefale gåture i et lidt højere tempo end du normalvis går. Du skal lige have hjerterytmen lidt op, men så heller ikke mere. Gå hellere 2 korte ture i løbet af en dag end en lang. Det forlænger din produktion af endorfiner.

Løbeture, cykelture i højt tempo og ikke mindst maskinerne i fitnesscenteret er STRENGT forbudt, når du har stress. Nogle har god nytte af Yoga, som jo også er helt nede i tempo.Dette blog-indlæg opstod som et svar på en blog på Spipas.com

Du kan gøre en forskel!

Af | |
Skriv en kommentar

Min sidste blog handlede om at stress kan “smitte” andre.

Det kan det modsatte også! Du kan med dit gode hunør og overskud påvirke andre positivt. Det er oven i købet en dejlig oplevelse for dig selv.

Der findes så mange situationer, hvor du kan gøre en forskel.

Når du handler i supermarkedet, så gør et stop foran kassedamen/-manden, se personen i øjnene og giv et smil og et “hej”, “godmorgen” eller hvad der nu må passe.
Se den person, der sidder ved kassen, som det menneske det er og giv anderkendelse i stedet for at kigge ned i varebåndet og mumle “på beløbet, tak!”.
Gør det samme, når bonen bliver afleveret med et mekanisk “ha’ en god dag”. Se personen i øjnene og sig f.eks. “også en god dag til dig” i stedet for det vanlige “i lige måde”. Giv positivitetsknappen et nyk opad og du vil blive bemærket. Måske redder du endda personen ved kassens humør for de næste 3-4 halvsure kunder.

Prøv at lege med det. Brug et par ekstra sekunder på de mennesker, du møder igennem din dag, på at anderkende dem som mennesker og give dem lidt af din glæde og positivitet. Ja, det er ekspedienten i tøjforretningens job at hjælpe dig med at finde den rette størrelse og farve, men det betyder alverden for ekspedienten, hvis du ser hende/ham i øjene og siger “mange tak for hjælpen” eller “tak for god service”. Bemærk hvordan nogle personer ikke ved, hvordan de skal reagere på din venlighed, for det er ikke så ofte de får den.

Du har stor mulighed for at løfte andre menneskers humør, så prøv det. Smil til den sure dame på posthuset og sig ordentlig tak, når du får hjælp. Det er meget effektfuldt – både for dig selv og dem du siger det til. Du kan endda risikere at få et smil igen…

Se iøvrigt Facebook-gruppen “Fucking Flink” for inspiration.

Lars Lautrup-Larsen

Stress smitter

Af | |
Skriv en kommentar

Hvad mange ikke tænker over er, at fra dine første stress-symptomer begynder at melde sig, har din stress konsekvenser for mennesker udover dig selv.

Når du belastes af stress, vil din partner, dine børn og andre nærtstående personer i høj grad blive påvirket af forandringer i dit humør, væremåde og måske aktivitetsniveau og det sker inden du måske selv opfatter at noget er galt.
Disse forandringer er mange gange en belastning for dem og belastningen af dine pårørende starter således samtidig med at du selv belastes.
Jo mere belastet af stress, du selv bliver, jo mere udsættes dine pårørende for belastning. Det gør at din stress giver dem stress. Stress smitter, så at sige…

Værst er det jo, når man kommer ud i et stressnedbrud. Fra at være en aktiv og glad person bliver man pludselig reduceret til den forældre/partner, der ikke længere kan overskue noget som helst.
Partneren til den stressnedbrudte skal pludselig overtage den daglige husholdning, hente- og aflevere børn og sørge for alt det i dagligdagen, I før var 2 om. Derudover har den stressnedbrudte ofte brug for at komme af med de ting, der belaster, så også her må partneren træde til. Børnene har fået en forældre, der er blevet “mærkelig”, for der er jo ikke noget fysisk galt med far eller mor! Det kan være meget svært for både partner, børn og andre nærtstående at forstå.

Det er desværre alt for almindeligt at et længerevarende stressforløb fører til skilsmisser eller ødelagte parforhold.

Det er derfor meget vigtigt at man er opmærksom på, om der sker humørændringer eller om de andre stresssymptomer er begyndt at vise sig hos partneren – og så tage affære, så partneren får hjælp, inden det udvikler sig.
Forklar partneren hvad man ser, hvilke ændringer, der er sket indenfor den sidste tid og bed partneren om at tage imod professionel behandling. Det er meget typisk at stresssymptomerne slås hen som “det er ikke noget”, så der skal holdes fast.

Der er ikke noget at jeg, som stressvejleder, gør med mine klienter, der kan skade dem. Intet overhovedet. De kan kun få det bedre. Det plejer jeg at anbefale som argument overfor en person, der prøver at overbevise sin partner om at søge hjælp. For hjælp skal der til – for hele familiens skyld.

Lars Lautrup-Larsen

Certificeret Stressvejleder
Formand for Stress- og Depressionsforeningen – Greve.
Tidligere stress- og depressionsramt.