Orden i kaos

Af | |
Skriv en kommentar

Har du tænkt over, hvorfor skyer altid ligner et eller andet?

Hvorfor kan du pludselig kan se forskellige ting i mønsteret på terazzogulvet, malerklatten på væggen eller hullerne efter tegnestifterne på opslagstavlen? Du hører en lyd eller en duft dukker pludseligt op og med det samme er du sat tilbage til duften i det klasseværelse, du gik i for mange år siden eller lyden af skoleklokken.

Det er din hjerne, der konstant forsøger at få sat orden i kaos. Den forsøger at få noget virkeligt ud af det du ser, hører og føler – og den trækker på alt hvad du gemmer af oplevelser og erfaringer.

Det samme sker, når du får stress. Hjenen modtager konstant input i form af bekymringer og negative oplevelser, som den hele tiden kæmper med at fortolke og få til at give mening. Som en stor computer bruger den enorme mængder energi på at gennemsøge dit lager af erfaringer og oplevelser. Energien får den ved at udløse adrenalin og stresskormonet Kortisol.

Du mærker intet i starten, præcis som når du kigger på skyer og skyen pludselig ligner en lang hund eller noget andet. Det sker bare.

Jo flere belastninger, negative input til hjernen, du kan tilføre, jo mere kæmper hjernen med at få hoved og hale på det hele – og jo mere stresshormon produceres der.
Til sidst overopheder computeren – hjernen – og grænsen er nået for, hvad der kan håndteres. Hjernen gå ned, går i sort. Det vi kender som et stressnedbrud. Vi kan sammenligne det med Windows’ blå skærm, som de fleste sikkert har set og oplevet, når Windows kommer ud i noget, det ikke kan håndtere.

Når nu hjernen arbejder med vores problemer helt af sig selv, er der så en måde hvor vi kan finde ud af om den er belastet eller alt er i orden?
Ja, heldigvis. Hjernen trækker så meget energi fra resten af kroppen, at kroppen reagerer på forskellig vis. Det kaldes “stress-symptomer” og ved at kende til disse og jævnligt kontrollere, at vi ikke har disse symptomer, kan vi lave en kontrol af os selv, om alt er i orden. Det er vigtigt at vi kender til disse symptomer, jævnligt føler efter om alt er som det skal være og reagerer, hvis det ikke er!

Du finder stress-symptomerne her. Lær dem og brug dem!

 

Lars Lautrup-Larsen

 

Ro med ro på…

Af | |
Skriv en kommentar

Forestil dig disse situationer:

Du kryber op i hjørnet af sofaen og trækker tæppet op over sig. På bordet står din yndlingsdrik, kaffe eller te og i skødet ligger en spændende bog. Du sipper til koppen og åbner bogen. De næste par timer nyder du i fulde drag.

Du dæmper lyset i sovetværelset, lægger dig tilrette i sengen og skubber hovedpuden godt ind under nakken. Du sætter øretelefonerne i ørene og lukker øjnene, mens du trykker på “play” på din MP3-afspiller. Dit hoved fyldes med de skønne toner af din yndlingsmusik.

Hvis disse situationer lyder yderst tiltalende på dig og du let vil kunne se dig selv i disse situationer, så er du på rette vej!

Mange, alt for mange, vil desværre betragte disse situationer som værende rare, men vil aldrig selv kunne drømme om, at gøre noget sådant. At bruge en time eller to på ingenting – på en bog eller på musik – er i deres øjne spildtid. Man kan lave så meget af det man mangler, af det man har planer om, på den tid, så det er utopi at man vil have “ro i rumpetten” til at sidde stille i 2 timer.
Hvis du har det sådan, har du desværre et stort problem.

Vi mennesker har brug for perioder, hvor vi laver ingenting. Vi skal lade op til at klare de perioder, hvor vi har travlt og hvor vi stresser. Restitution, hedder det med et fint ord.
Thomas Milsted, der er tidligere leder af Center for stress, har formuleret det ganske enkelt: “Forudsætningen for aktivitet er inaktivitet”. Du kan ikke være aktiv dag ud og dag ind, uden du også har perioder med inaktivitet.

Hvis du ikke kan være i ro eller har det dårligt med det, når du laver ingenting, så skal du træne dig selv i at skrue tempoet ned. Jeg har haft succes med lange gåture, med en god lydbog i ørene. Der er du aktiv – du går – mens dine tanker er koncentreret om den gode historie i lydbogen. Det virker for mange, mens andre stadig synes at de spilder tiden.
Sådanne personer har brug for et helt stressvejledningsforløb, for at lære at prioritere perioder med inaktivitet.

Giv dig selv en fridag. Hvor vigtige er egentlig de ting, du skal have lavet? Kan de overleve at vente til i morgen, så du kan holde fri i dag? I langt, langt de fleste tilfælde er det ikke et problem og du har mere brug for at værne om dig selv i dag.

Jeg ønsker dig held og lykke med at lave absolut ingenting Laughing

Lars Lautrup-Larsen

Stress i en ferietid

Af | |
Skriv en kommentar

Ferietiden nærmer sig og vi kan se frem til 3 dejlige uger uden stress og jag!

Eller kan vi? For mange er ferietiden den tid vi har “til overs” til at lave alle de ting, vi ikke når i hverdagene. Vi har stablet op med små og store projekter, for nu kan vi endelig få lavet den carport, malet det hus eller gennemgravet den have. Vi har flere projekter end tid, så vi er nødt til at være effektive i ferien, stå tidligt op og få noget fra hånden!

Hov! Er det ikke den præcist samme grad af aktivitet, som vi kæmper med til daglig? Mere end det. Vi lægger bare energien et andet sted end på arbejdspladsen og når vi nu skal være rigtigt effektive, kan vi da også lige tage et nap til langt ud på de lange lyse sommeraftener.. Vi er værre arbejdsgivere for os selv, når vi har ferie, end den arbejdsgiver, vi arbejder for til daglig!

Hvor blev begrebet “ferie” af? Det er meningen at vi skal lade og og få energien tilbage til det bliver hverdag igen.

Der er selvfølgelig mennesker, der slapper af ved at gå og rode i haven, male og bygge carporte. Fred være med det. Så længe man sætter sig for kun at tage ét projekt ad gangen og først beskæftiger sig med det næste projekt (fysisk og psykisk), når et projekt er gjort færdigt, så kan det ikke ende galt. Lad være med at lave lange lister med alle de ting, du skal nå i løbet af ferien. Prioritér og tag et projekt ad gangen. Vær realistisk omkring de projekter, du kan nå.

Planlæg de dage, der skal bruges på projekter og de dage, der skal bruges på ingenting; på opladning og på det man lige har lyst til den dag. Lad være med at placere alle arbejdsdagene i starten af ferien for at få projekterne overstået – men placer arbejds- og opladnings-dage spredt over hele ferien – meget gerne så der ikke er mere end 2 arbejdsdage i træk.

Jeg vil ønske jer alle en rigtig god sommer!

Lars Lautrup-Larsen

At skære ud i pap…

Af | |
Skriv en kommentar

Jeg føler mig ligesom den svenske mand på Øresundsbroen, der er nødt til at skære ting ud i pap for “danskarna”
Jeg har skrevet om det før, men jeg gentager gerne mig selv:

STRESS-TESTS ER UBRUGELIGE!

Lad nu være med at bruge tid på dem, hvad enten de er på papir, internettet, din smartphone eller noget andet!

Brug i stedet tiden på:

  • At lære stresssymptomerne at kende
  • At mærke efter om du har det godt. Er nogle af disse symptomer dukket op? Vær ærlig.
  • At gå til din læge, hvis du er det mindste i tvivl.

Lars Lautrup-Larsen

 

Positiv stress findes ikke!

Af | |
Skriv en kommentar

Ordet “stress” kommer af latin og betyder ”at stringere”, at stramme eller snøre til.
I Danmark blev ordet brugt første gang i 1960’erne, hvor det erstattede begreber som “udkørt” og til dels “dårlige nerver”.

Den udbredte definition på stress er: “Stress er en tilstand, der opleves, når belastninger og krav til en person er større end de personlige og sociale ressourcer, personen er i stand til at mobilisere.”

Det store problem med ordet “stress” er, at det bliver brugt i alle mulige og umulige sammenhænge, som angivelse af alt fra en smule travlhed til et direkte nedbrud, hvor tidligere aktive og velfungerende mennesker ikke længere kan overskue at komme igennem hverdagen. Hvis jeg siger at “jeg har stress”, så kan hver person, der hører dette, opfatte det som om jeg befinder mig på ethvert trin på denne skala. Vi har prøvet at pynte lidt på begrebet ved at bruge “kortvarig stress” og “langvarig stress”, men er du ikke ikke inde i disse termer, hører du kun ordret “stress” og lægger din egen betydning i ordet.

De fleste mennesker har dog den korrekte opfattelse af, at stress er noget negativt, noget ubehageligt og få ved at det også er farligt og dødeligt. Det er det, der ligger i definitionen af ordet “stress”.

Nu bliver det så mere og mere populært at omtale “positiv stress”, som om stress-begrebet ikke er mudret og forvirrende nok i forvejen. “Positiv stress” giver jo, når man ser på ovenstående definitioner, lige så meget mening som f.eks. “negativ glæde”. Det er noget vrøvl! – og det hjælper ikke ligefrem på den almene befolknings opfattelse og forståelse af stress, at man tilføjer en positiv definition af samme navn.

Det er helt korrekt at der på engelsk findes ordene “eustress” (“eu” er latin for “god”) og “distress”, som benyttes som begreber af fagprofessionelle, der kender og forstår ordenes fulde definition, men det er heldigvis ikke ord vi har oversat eller adopteret til det danske sprog og det skal vi heller ikke!

Lad os nu holde fast i, at stress = belasting og det modsatte af belastning er begejstring. Jeg vil så lade det være op til de kreative at opfinde et nyt ord for en “begejstringstilstand”, men hold nu op med at bruge “positiv stress”. Det giver ingen mening!

Lars Lautrup-Larsen

 

Et par dage i “flight-mode”

Af | |
Skriv en kommentar

I dag vil jeg blogge lidt om at være i “Flight-mode”, inspireret af Anjas blog om et sundere liv uden TV.

Flight-mode er en funktion i smartphones, hvor der slukkes for al kommunikation (telefon, internet osv). Det samme bør vi allesammen gøre, et par gange om ugen.
I dag forventes det jo at modtageren af en email svarer indenfor få øjeblikke og at du altid svarer din mobiltelefon, Bliver vi i biografen bedt om at slukke mobiltelefonen, sætter vi den på lydløs – og hvorfor egentlig? Kan vi ikke undværes i de 1,5 – 2 timer, vi befinder os i biografen? Er vi virkeligt så vigtige for nogen, at det er nødvendigt?
Mens vi sidder i biografen brummer telefonen i lommen og her starter kvalerne. Vi er nødt til at se, hvem der har sendt en SMS og hvad der står. Nødt til..

Når vi er hjemme og bør slappe af, modtages der mails på PC, mobiltelefon og iPad. Facebbook bliver opdateret og forsøger du at ignorere Facebook, skal der nok dumpe en mail ind, der gør opmærksom på, at nogen har nævnt dig på Facebook. Så er du jo nødt til at se, hvem det er og hvad der er skrevet. Nødt til…

Indrømmet! Jeg er selv en af ovennævnte. Jeg slukker godt nok min mobil, når jeg er i biografen, men jeg burde også slukke al elektronik bare et par dage om ugen og være i “Flight-mode”.
Der er så mange muligheder for at planlægge os til et par dage uden at være”på”. Elektronikken kan endda hjælpe os med det.

Udsendelser og serier kan optages. Vi er begyndt at optage alt, hvad vi kunne tænke os at se. Så er vi ikke nødt til at sidde foran kassen på bestemte tidspunkter, men kan se de ting der er optaget, når det passer os.

Det er muligt at sætte autosvar på sine emails, der forklarer at der godt kan gå op til 48 timer før mailen læses. Så stopper forventningerne om et svar efter få minutter og man ikke nødt til at læse emails, når man har lyst til noget andet.

Brug fantasien og hold et par “flight-mode”-dage om ugen. Det er godt for dig og det er rigtigt godt mod din stress.

Lars Lautrup-Larsen

Er tvang tvingende nødvendigt?

Af | |
Skriv en kommentar

Ja, den lidt mystiske overskrift betyder egentlig bare, at jeg i dag vil blogge lidt om tvang.

Tvang er normalvis noget negativt. Noget vi skal – uanset om vi bryder os om det eller ej og nogle der tvinger os til at gøre det. Tvang kan dog resultere i noget godt som f.eks. når vi tvinger os selv til at gå til tandlæge, selvom vi helst er fri, men som gør at vores tænder bliver holdt vedlige, så vi kan beholde dem længere. Her er det jo os selv, der tvinger os – men kan der også komme noget positivt ud af det, hvis vi bliver tvunget af andre? Ja, det tror jeg der kan.

Jeg har erfaret at det kan være meget svært at få mennesker, der ikke har en eller anden relation til stress, til at opsøge den viden, der kan gøre dem rustet til ikke selv at blive ramt. De personer der deltager på stresskurser, -foredrag osv. har ofte en relation til stress, enten hos dem selv eller hos en nær slægtning, mens personer uden den slags relationer ofte ingen viden har om stress. Nogle har endda en forkert opfattelse af, hvad stress er. Disse mennesker skal, efter min mening, tvinges til at lære den alvorlige side af stress og kende til stresssymptomerne, så de genkender dem, når de opstår. Det vil, ligesom tandlægen, give et positivt resultat på lang sigt.

Jeg er jo selv en af ovennævnte, der indtil for nogle få år siden, ikke anså det for nødvendigt at vide noget-som-helst om stress. Hvad skulle jeg bruge det til? Jeg ville jo ikke blive ramt af stress, for det er jo kun psykisk svage mennesker, der bliver det.. Baaaaah.. Jeg blev klogere.
Måske havde det slået mig, hvis jeg havde set listen over stresssymptomerne og nogle havde fortalt om, hvordan det er at have stress, at det var det, jeg var på vej ud i. Jeg ved det ikke, men nogen burde have forsøgt…
Alene efter mit seneste stressforedrag, fik jeg 2 henvendelser fra personer, der efterfølgende har gjort sig en masse tanker og besluttet at gøre noget ved det, der stresser dem. Det er jo fantastisk!

Det bør være obligatorisk (måske endda ved lov) at arbejdsgivere indfører undervisning i stresshåndtering på afdelingsmøder eller særskilte kurser med mødepligt. Mange firmaer holder en introduktionsdag for nye medarbejdere, hvor et par timer kan afsættes til sådan undervisning og den bør ligeledes i udvidet form altid være en del af en lederuddannelse og leder-efteruddannelse.

Kommunerne/jobcenterne bør tilbyde stresshåndterings-undervisning for alle nye ledige og for nye førtidspensionister, da de nyeste statistiske tal jo klart viser, at ledige/førtidspensionister er de, der føler sig mest ramt af stress.

Jeg tror at det vil medføre et markant fald i antallet af sygemeldinger pga. stress og ikke mindst sikre at mange personer undgår at blive stressramt.

Sæt i gang!

Lars Lautrup-Larsen

Sundhed er vel sundhed – eller er det?

Af | |
Skriv en kommentar

Medierne er begyndt at interessere sig for stress og psykiske sygdomme – og det er for så vidt godt nok (og på tide).

Jeg synes dog at det er et problem, at journalister sætter lighedstegn mellem fysisk sundhed og psykisk sundhed, således at det ofte er personer, der har stor indsigt i fysisk sundhed, der bliver bedt om at udtale sig f.eks. om stress.

Det værste er dog, at disse sjældent melder klart ud, at det er udenfor deres kompetanceområde, men hopper med på vognen. De ting de udtaler, er som oftest noget vrøvl, men i nogle tilfælde kan deres rådgivning være direkte skadelige for psykisk belastede mennesker.

Tag nu f.eks. Chris MacDonald. Der er ingen tvivl om, at han er ekstremt god til at træne/coach’e mennesker fysisk. Ingen tvivl om det! Nu har han så kastet sig over at rådgive om stress – bl.a. i B.T. og der er et TV-projekt på vej, hvor han skal træne psykisk belastede mennesker til at få det bedre. Det er, efter min mening, en leg med folks helbred.
Folk i stressnedbrud må aldrig, aldrig coaches. Jeg kan ikke sige det tit nok! Disse mennesker kan dårligt få en hverdag til at hænge sammen, så at presse dem til at tage deres liv op til overvejelse, er skingrende vanvittigt.

Det vil næppe være nogen overraskelse, at Chris MacDonald vil få succes med at lade stressede motionere. Det er alment kendt, at motion er et fantastisk væktøj til stressramte. Værktøj!
Motion kan aldrig “kurere” stress og psykiske sygdomme, lige så lidt som Morfin kan kurere et brækket ben. Motionen får os til at producere Endorfin og Endorfin kan hjælpe en stressramt igennem dagen, men virkningen er kort og når den aftager, vender symptomerne tilbage.

Det eneste der kan “kurere” stress og psykiske sygdomme er at bearbejde de ting, der belaster en psykisk – og det gør du ikke med motion!

Vi har nogle folk, her i landet, der ved hvad de taler om, når det kommer til stress – f.eks. Bo Netterstrøm, Thomas Milsted og Bobby Zachariae. Kære mediefolk, hold jer nu til at spørge disse virkelige stresseksperter, i stedet for disse tilfældige “sundhedsguruer”, der åbenlyst bare hopper med på vognen, til mulig skade for stressramte og til forvirring for alle andre!

Lars Lautrup-Larsen

Alle har brug for en øv-dag

Af | | ,
Skriv en kommentar

Mange af landets medier har i de sidste dage fortalt om et forsøg, politiet har i gang i Ringsted – her er et eksempel fra Ekstra Bladet.

Jeg synes at det er et fremragende tiltag!

Vi kender allesammen det, at vi vågner en morgen og ikke rigtigt kan overskue at tage på arbejde. Årsagerne kan være mange. Man kan have have haft nogle dage med travlhed og pres eller nogle private problemer/udeståender, man er nødt til at håndtere. Normalvis tager vi på arbejde alligevel, men det siger sig selv, at vi på disse dage ikke er særligt effektive. Den anden mulighed er at lyve sig til en sygedag, med den dårlige samvittighed og begrænsede bevægelsesmuligheder til følge. Man kan også forestille sig, at det for nogle er oplagt, at nuppe en “sygedag” eller to ekstra, bare for at understrege “sygdommens” alvorlighed..

Når nu det er så naturligt at vi alle kan have en ‘øv-dag’, hvorfor så ikke indrette os på, at det er tilladt at melde sig ud, når vi har sådan en. Jeg tror at den ene dag er godt givet ud, da muligheden for at hvile ud eller få ordnet de personlige problemer og udeståender gør, at man vil være langt mere effektiv i dagene efter. Det er positivt over for sig selv, sine kollegaer og sin arbejdsgiver.

Ja, der vil altid være nogen der misbruger sådan en ordning. Det kan jeg selvfølgelig ikke afvise, men i politiets forsøgsordning bliver disse ‘øv’-dage afregnet som afspadseringsdage eller (selvbetalte) fridage og på den måde, er det ens egen tid, der bliver brugt. Det tilskynder nok til, at man kun afholder en ‘øv-dag’, når den er virkelig tiltrængt, hvilket politiet i Ringsted da også oplever.

Lars Lautrup-Larsen
Certificeret Stressvejleder
Xstress.dk

Jeg kan desværre ikke åbne for kommentarer til dette indlæg uden at blive oversvømmet af reklamer i kommentarfeltet. Der er et opslag og link til dette indlæg på TagStressAlvorligt’s facebook-side, hvor det er muligt (og meget velkomment) at kommentere.

Stresshåndtering i Danmark

Af | | ,
Skriv en kommentar

Ja ja, Lars. Det er jo nemt nok at sidde der bag sit tastatur og sin skærm og kloge sig med, hvad alle andre skal foretage sig, for at komme problemerne med stress og psykisk nedslidning til livs i Danmark!
Hvad ville du selv gøre, hvis du var politiker?

Indrømmet! Det er ikke verdens nemmeste opgave, men antallet af mennesker i Danmark, der kæmper med stress og psykisk nedslidning er stærkt stigende, så noget må der bare gøres! De fleste politikere ser kun på, hvad der kan gøres med hensyn til arbejdsrelateret stress og som nævnt flere gange i denne blog, mener jeg at man skal se på alle disse menneskers hverdag – 24 timer i døgnet – og ikke kun de 8 timer, hvor mange befinder sig på en arbejdsplads.

Her er så nogle af de konkrete tiltag, jeg mener at man bør indføre:

  • Standardiseret certificering/eksaminering af stressbehandlere.
    Der findes nok hundredevis af stressbehandlere – stressvejledere, stresscoaches osv. og enkelte selvudnævnte stresseksperter i Danmark. Enhver alternativ behandler har taget stress med på menukortet, fordi det er oppe i tiden. Det er et broget marked og man har ingen garanti for, at den behandler, man sidder overfor, rent faktisk har en viden og baggrund der gør, at han/hun ved hvad det drejer sig om.
    Der er mange rigtigt dygtige stressbehandlere derude, men det er umuligt at lave et system, der kan vise at stressbehandlere udover viden om stress også besidder den empati og indfølingsevne, der skal til for at være en god stressbehandler. Man kan derfor kun lave en standardiseret certificering, der vil vise at man i det mindste har en grundlæggende viden om stress og det mener jeg at man bør indføre hurtigst muligt.
  • Lægehenvisning til stressbehandlere.
    Når man begynder at mærke stresssymptomere er det første, man altid skal gøre, at kontakte sin læge! Kun lægen kan vurdere om der er tale om stress, depression eller om symptomerne har en anden (fysisk?) årsag. Stressbehandlere er ikke bredt anerkendt blandt læger og disse har derfor en tendens til at henvise til psykologer, hvilket er helt korrekt i alvorligere tilfælde, hvor patienten er ude i angst, depression osv. Jeg mener dog at psykologer i mange tilfælde er “mere” end der er behov for, når der er tale om stress og at stressbehandlere er et mere rigtigt valg. Derfor bør læger henvise til behandlinger hos certificerede stressbehandlere  og en sådan henvisning bør kunne udløse tilskud tilbehandlinger, hvilket er mit næste forslag.
  • Tilskud til behandlinger hos certificerede stressbehandlere
    Jeg tror mange gange at en af de stressfaktorer, en stressramt må kæmpe med, er økonomiske problemer. At smide en udgift oveni til en stressbehandler eller psykolog, gør jo kun problemet værre. Derfor mener jeg at det må være det offentliges opgave at hjælpe, hvis ikke man er dækket ind af f.eks. en sundhedsforsikring.
  • Husk det psykiske arbejdsmiljø!
    Langt de fleste virksomheder er gode til at passe på deres medarbejdere, når det gælder det fysiske arbejdsmiljø. Der er regler for brug af sikkerhedsudstyr som f.eks. sikkerhedssko, refleksjakker. Farlige områder bliver hegnet ind eller markeret med bolsjestribet plastikstrimmel.
    Det kniber dog som regel lidt for disse virksomheder, når det kommer til det psykiske arbejdsmiljø. Der er stress- og trivselspolitik mange gange et dokument i personalehåndbogen med en række fraskrivelser og besked om at henvende sig i HR-afdelingen og få en aftale med en psykolig. Svinger man sig op til at gøre mere, er det som regel et stresskursus, som man selv skal tilmelde sig – og gæt hvor mange der får tilmeldt sig, hvis man er i en rigtig travl afdeling…
    Jeg mener at man skal tvinge sine medarbejdere til et kursus i stresshåndtering på samme måde som man tvinger dem til kurser i fysisk sikkerhed. Jeg er normalvis mod tvang, men det er min erfaring, at det først går op for folk, at grunden til at de går og har det så dårligt, er at de er på vej ud i stress, når de får at vide hvad stress virkeligt er.
    Er man ikke på vej ud i stress, lærer man alligevel symptomerne og ved hvad der skal gøre, hvis man en dag kommer ud for, at kroppen reagerer på unormal vis.
    Faktisk synes jeg at det er så vigtigt, at jeg mener at man ved lov skal påbyde virksomhederne at disse kurser skal afholdes for medarbejderne. Et minimum af viden omkring stress kan formidles på en times tid i et afdelingsmøde. Mere må det gerne være, men det er hvad der behøves.
Lad være med at vente på, at nogen gør noget for at du kan lære om dine stresssymptomer. Der findes masser af foredrag, aftenskolehold og andre muligheder for at lære at hjælpe dig selv med at undgå stress, hjælpe dig ud af stress eller bare giver dig mere energi i hverdagen. Find dem nu og tilmeld dig!